L 30 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, hvor længe der må gå mellem de forskellige undersøgelser, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 13. november 2012stillet følgende spørgsmål nr. 23 (L 30) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 23:’’Hvordan vil en plan for et videre forløb se ud hvis man ikke kan finde en di-agnose. Vil det eksempelvis være som med kræftpakkerne, at der er frister forhvor længe der må gå mellem de forskellige undersøgelser?”Svar:Jeg kan indledningsvis henvise til min besvarelse af spørgsmål 13, hvori jegbeskriver regeringens foreslåede krav til udredningsplanen.Det kan dog ikke afvises, at der fortsat vil være patienter, som vil være megetvanskelige at diagnosticere, f.eks. fordi de lider af meget sjældne og/ellerkomplekse sygdomme. Her kan der – modsat de mere sygdomsspecifikkepakkeforløb for kræft- og hjertesygdomme – ikke opstilles generelle retnings-linjer for det videre udredningsforløb, da det må bero på en konkret vurderingaf patientens undersøgelsesbehov.Og selv med den betydelige sundhedsvidenskabelige og teknologiske udvik-ling vil der også fremover være patienter, hvor det på trods af adskillige grun-dige undersøgelse ikke vil være muligt at stille en diagnose.Det er dog min opfattelse, at oprettelsen af diagnostiske centre med tilstede-værelse af ekspertise fra adskillige lægelige specialer generelt vil styrke dendiagnostiske indsats i sygehusregi, og at færre patienter end det er tilfældet idag derfor risikerer at blive udsat for langstrakte og udsigtsløse udredningsfor-løb.