L 227 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm., om det er muligt i dag for regionerne at udbyde drift af almen praksis og i så fald under hvilke rammer, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 58 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)).

Spørgsmål nr. 58:”Hvordan afviger lovforslaget vedrørende udbud fra gældende ret – er det mu-ligt i dag for regionerne at udbyde drift af almen praksis og i så fald under hvil-ke rammer?”Svar:Med lovforslaget etableres som noget nyt mulighed for, at regionen kan udby-de drift af en praksis, som hidtil har leveret almen medicinske ydelser til grup-pe 1-sikrede personer, og hvor regionsrådet har fået overdraget praksis’ yder-nummer. Regionsrådet kan desuden efter lovforslaget udbyde drift af praksisvedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet. Regionsrådet kanendvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fralæger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis.Efter den gældende ordning er den altovervejende hovedregel, at regionerneopfylder myndighedsforpligtelsen i henhold til sundhedslovens§ 60, jf. § 57,om at tilvejebringe tilbud om behandling hos alment praktiserende læger viade overenskomster, som er indgået imellem Regionernes Lønnings- og Takst-nævn og Praktiserende Lægers Organisation om vilkårene for ydelser i prak-sissektoren.Med en ændring af sundhedsloven i 2012 (lov nr. 164 af 28. februar 2012) blevder etableret hjemmel til (i § 57, stk. 2), at regionerne, hvis det ikke er muligt atopfylde forpligtelsen til at tilvejebringe tilbud om behandling hos læger i almenpraksis, jf. § 60, selv kan etablere og drive klinikker. Der er tale om en undtagelsesbestemmelse, idet hjemlen for regionerne til selv at etablere og driveklinikker alene kan anvendes, hvis det ikke er muligt ved anvendelsen af øvri-ge bestemmelser i overenskomsten, på en for regionen tilfredsstillende herun-der økonomisk tilfredsstillende måde, at etablere tilstrækkelig kapacitet hosf.eks. de praktiserende læger til at sikre lægedækning til alle patienter.Der findes ikke herudover i sundhedsloven hjemmel for regionerne til at etab-lere og drive klinikker.