L 227 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om et regionsråd kan etablere en midlertidig praksis i henhold til § 227 stk. 6 uden bemanding af speciallæge i almen medicin eller gælder der de samme forhold, som ved udbud, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2013 stilletfølgende spørgsmål nr. 34 (L 227 – forslag til lov om ændring af sundhedslo-ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (Æn-dring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, her-under styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartetkvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)).

Spørgsmål nr. 34:”Kan et regionsråd etablere en midlertidig praksis i henhold til § 227, stk. 6,uden bemanding af speciallæge i almen medicin eller gælder der de sammeforhold, som ved udbud – dvs. at der skal sikres bemanding med en læge medspeciallægeuddannelse, som det fremgår af bemærkningerne?”Svar:Lovforslagets § 227, stk. 6, giver hjemmel til, at et regionsråd i tilfælde af plud-selig opstået lægemangel i en kort periode kan etablere en midlertidig praksis.Muligheden kan eksempelvis være relevant, hvis en praktiserende læge bliverramt af sygdom eller af andre årsager må lukke eller nedbringe antallet af til-meldte patienter til praksis, og lægen ikke har været i stand til at rekruttere enkvalificeret vikar med kort varsel.Muligheden for at etablere et midlertidigt tilbud efter stk. 6 kan først bringes ianvendelse, hvis det ikke inden for det korte varsel på anden vis har væretmuligt for regionen at sikre lægedækning i det pågældende lokalområde, her-under ved at benytte evt. overkapacitet i andre praksis i det pågældende om-råde.Regionsrådet skal også ved etablering af et midlertidigt tilbud efter § 227, stk.6, sikre, at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med godalmenmedicinsk praksis. Der skal endvidere som udgangspunkt sikres be-manding med en læge med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Da desituationer, som § 227, stk. 6, sigter på, imidlertid kan opstå meget akut, vil detundtagelsesvist være muligt i en kortere periode og under iagttagelse af betin-gelsen om, at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse medgod almen medicinsk praksis, at fravige kravet om, at tilbuddet skal være be-mandet med en læge med speciallægeuddannelsen i almen medicin.