I lovforslaget pkt. 3.1.4.2 hedder det, at der principielt ikke er begrænsninger med hensyn til indholdet af de fravigelser eller supplementer til de centralt aftalte regler som kan aftales lokalt/.../men det er ikke intentionen at der indgås aftaler som begrænser ledelsesretten" .- og at "der vil være fokus på, at der ikke indgås lokale aftaler, der genindfører de aftalebindinger, der foreslås ophævet med lovforslaget". Ministeren bedes i den forbindelse besvare følgende spørgsmål:
- Hvordan vil ministeren overvåge, at den nævnte hensigt og det nævnte fokus fastholdes?
- Hvad vil ministeren gøre, såfremt der konstateres en lokalaftale, der ikke lever op til lovens hensigt og fokus?
- Hvem skal i givet fald fortolke, om lovens hensigt og fokus er efterlevet i den pågældende lokalaftale?
Dato: 25-04-2013
Status: Endeligt besvaret
Emne:
arbejdsret og overenskomster, arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats