L 199 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 21/3-13 fra Kim Stubbergaard Reese, Frederikshavn, til klima-, energi- og bygningsministeren

Spørgsmål 1:”Ministeren bedes kommentere henvendelsen ad 21/3-13 fra Kim Stubbergaard Ree-se, Frederikshavn, jf. L 199 – bilag 2.”Svar:Kim Stubbergaard Reese har rettet henvendelse til Klima-, Energi- ogBygningsudvalget om både den vedtagne lov nr. 1390 af 23. december 2012 ogdet lovforslag L 199 (ændring af støtte til visse solcelleanlæg), der blev fremsat20. marts 2013. Jeg vil nedenfor kommentere de synspunkter omsolcellepolitikken, der kommer til udtryk i henvendelsen.I henvendelsen kritiserer Kim Stubbergaard Reese den timebaseredenettoafregningsordning, som han ikke mener, at forsyningsselskaberne kanhåndtere. Han hævder samtidig, at timenettoafregning har lukketsolcellemarkedet for private.Forsyningsselskaberne har allerede længe håndteret timebaseret nettoafregning, dasolcelleanlæg etableret i tilknytning til erhverv længe har været afregnet på timeba-sis. Fremover vil al nettoafregning, herunder også for private, være på timebasis.Med det nye støttesystem ydes der fortsat et betydeligt tilskud til solcellestrøm, ogjeg forventer på den baggrund en fortsat markedsudvikling også for private.Kim Stubbegaard Reese skriver, at han tror, at den vedtagne lov nr. 1390 havdetil hensigt at fremme investeringerne i solcelleanlæg i det offentlige, industrienog boligforeninger, mens det private marked blev ignoreret og lagt på is. Sådanforholder det sig ikke. Den støtteordning, der blev vedtaget med lov nr. 1390,havde tværtimod til hensigt i videst muligt omfang at ensarte de økonomisketilbagebetalingsvilkår for etablering af solceller på tværs af boligformer ogsegmenter i øvrigt.Det er dette hensyn om at ensarte de økonomiske vilkår ved etablering afsolcelleanlæg sammenholdt med hensynet til, at vi anvender de begrænsede

støttemidler mest hensigtsmæssigt, der har nødvendiggjort lovforslag L 199,som jeg netop har fremsat.Med lovforslaget målrettes støttemidlerne de anlæg, der har som hovedformålat levere el til ejeren. Med L 199 foreslås det endvidere, at støttesatsernedifferentieres afhængig af, om anlægget er placeret på tag eller på bar mark.Rationalet bag denne differentiering er, at anlæg placeret på bar mark kostervæsentlig mindre end tagbaserede anlæg og således ikke har sammestøttebehov.Kim Stubbergaard Reese hævder, at solcellepolitikken udelukkende kommerforsyningsselskaberne til gode, og han spekulerer endvidere i, om det også erforsyningsselskaberne, der fører pennen i de love, der laves på området. Sådanforholder det sig ikke. Den seneste lovgivning inden for solceller er baseret påbrede politiske aftaler, som regeringen har indgået med Venstre, DanskFolkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti henholdsvis den 15.november 2012 og 19. marts 2013. I aftalen fra november indgik enfinansieringsaftale til en solcelleudbygning på 500 MW i perioden 2013-2020.Det er således inden for denne ramme, at solcellepolitikken kan udfolde sig. Detsætter nogle begrænsninger og nødvendiggør en skarp prioritering af, hvilkeanlægsformer vi kan støtte.Kim Stubbergaard Reese spørger til sidst, hvad han skal stille op med de anlæg, hanhar købt inden fremsættelsen af L 199. Jeg kan oplyse, at jeg bl.a. med baggrund ihøringssvarene til lovforslaget vil drøfte spørgsmålet om projekterede anlæg, der ikkevar nettilsluttet inden lovforslagets fremsættelse den 20. marts 2013, med parternebag solcelleaftalen.Med venlig hilsen