Fremsat den 20. marts 2013 af Annette
Vilhelmsen
Forslag
til
Lov om Danpilot
Kapitel 1
Etablering, formål m.v.
§ 1. Danpilot etableres som en
selvstændig offentlig virksomhed.
§ 2. Virksomhedens formål er
at foretage lodsninger som bestemt i lodsloven. Virksomheden kan
desuden levere ydelser, som er nævnt i lodslovens § 20,
stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Virksomheden kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i
andre virksomheder samt indgå samarbejdsaftaler og lignende i
Danmark og i udlandet.
Stk. 3.
Virksomheden skal drives på forretningsmæssigt grundlag
under overholdelse af formålet, der er nævnt i stk.
1.
§ 3. Virksomheden overtager det
statslige lodsvæsens hidtidige virksomhed med
tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige
rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Overtagelsen
sker i regnskabs- og skattemæssig henseende med virkning fra
den 1. januar 2013. Staten hæfter solidarisk med virksomheden
for de forpligtelser, der bestod på tidspunktet for
overdragelsen.
Stk. 2.
Virksomhedens formue holdes adskilt fra statens formue, og
virksomheden disponerer inden for de til enhver tid fastlagte
rammer selv over anlægs- og driftsmidler m.v.
Stk. 3.
Tinglysning og anden registrering af virksomhedens rettigheder
efter stk. 1 kan ske på grundlag af denne lov og
udløser ikke tinglysnings- og registreringsafgift.
§ 4. Erhvervs- og
vækstministeren udøver i forhold til virksomheden de
beføjelser, der efter selskabsloven og
årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et
aktieselskab, idet erhvervs- og vækstministeren herved
sidestilles med en eneaktionær.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter vedtægter
for virksomheden.
I virksomheden afholdes generalforsamling i form af et
virksomhedsmøde.
§ 5. Selskabsloven, herunder de
særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder
anvendelse for virksomheden samt virksomhedens eventuelle
datterselskaber med de ændringer, der følger af denne
lov.
Kapitel 2
Danpilots ledelse
§ 6. Virksomheden ledes af en
bestyrelse og en direktion.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren udpeger 4-5 medlemmer af
bestyrelsen, herunder formand, næstformand og suppleanter for
disse for en periode på højst 2 år. De
pågældende kan genudpeges. Ministeren kan til enhver
tid på et virksomhedsmøde afsætte de
ministerudpegede personer.
Stk. 3.
Medarbejderne vælger repræsentanter til
bestyrelsen.
Stk. 4.
Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have de fornødne
kompetencer til at varetage virksomhedens formål, herunder
den fornødne faglige, forretningsmæssige,
ledelsesmæssige og økonomiske indsigt.
Stk. 5.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
bestyrelseshonorarer.
§ 7. Bestyrelsen ansætter en
direktion til varetagelse af virksomhedens daglige ledelse.
Kapitel 3
Regnskabs- og revisionsmæssige
forhold, investeringsbeslutninger, optagelse af lån og
forsikring
§ 8. Årsregnskabslovens
regler for aktieselskaber om udarbejdelse og indsendelse af
årsrapport m.v., herunder de bestemmelser, der gælder
for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for virksomheden
med de ændringer, der følger af denne lov.
Stk. 2.
Virksomheden skal udarbejde og aflægge særskilt
regnskab for henholdsvis gennemsejlingslodsninger og
regionallodsninger.
Stk. 3.
Virksomhedens årsrapport revideres af en statsautoriseret
revisor og af rigsrevisor. Revisionen udføres i
overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i
lov om revision af statens regnskaber m.m. Den statsautoriserede
revisor vælges af erhvervs- og vækstministeren på
et virksomhedsmøde for 1 år ad gangen og kan
genvælges.
Stk. 4.
Den reviderede årsrapport forelægges til godkendelse
på virksomhedsmødet.
§ 9. Virksomheden kan optage
lån, herunder driftskreditter, med sikkerhed i egen
formue.
§ 10. Virksomheden skal tegne de
for virksomheden nødvendige forsikringer. Bestyrelsen kan
herunder tegne en sædvanlig ansvarsforsikring, der kan
omfatte bestyrelsen og direktionen for virksomheden.
Kapitel 4
Personalemæssige forhold
§ 11. Virksomheden kan efter
finansministerens nærmere bestemmelse indgå kollektive
overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn og
andre ansættelsesvilkår for ansatte i virksomheden.
Kapitel 5
Tilsyn
§ 12. Erhvervs- og
vækstministeren fører tilsyn med Danpilots virksomhed,
herunder at Danpilot efterlever denne lov.
Stk. 2.
Danpilot skal efter anmodning stille enhver oplysning om sin
virksomhed til rådighed for erhvervs- og
vækstministeren.
Kapitel 6
Ikrafttræden,
overgangsbestemmelser m.v.
§ 13. Loven træder i kraft
den 15. juni 2013.
Stk. 2.
§§ 17-20 har virkning fra og med indkomståret
2013.
§ 14. Medarbejdernes valg af
medlemmer til bestyrelsen, jf. § 6, stk. 3, skal
finde sted senest 6 måneder efter etableringen af
virksomheden.
Stk. 2.
3-års-reglen for selskabs- og koncernrepræsentation i
selskabslovens §§ 140 og 141 finder ikke anvendelse ved
valg efter stk. 1.
§ 15. Erhvervs- og
vækstministeren udpeger straks efter lovens
ikrafttræden en statsautoriseret revisor, som vil skulle
fungere som medrevisor, jf. § 8, stk. 3. Den
statsautoriserede revisor udpeges for perioden indtil første
ordinære virksomhedsmøde i 2014.
Kapitel 7
Ændringer i anden
lovgivning
§ 16. I lov nr. 567 af 9. juni
2006, lodsloven, som ændret ved § 3 i lov nr. 478 af 30.
maj 2012 og § 64 i lov nr. 1231 af 18. december 2012,
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Det statslige
lodsvæsen« til: »Danpilot«, og »det
statslige lodsvæsen« til: »Danpilot«.
2. I
§ 12, stk. 3 , ændres
»den i stk. 1, nr. 1, nævnte betingelse« til:
»de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte
betingelser«.
3. §
21 ophæves.
4. § 23,
stk. 2, 2. pkt. ophæves.
§ 17. I selskabsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som
ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 433 af 16. maj 2012,
§ 2 i lov nr. 1254 af 18. december 2012, § 17 i lov nr.
1354 af 21. december 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 1394 af
23. december 2012, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1, indsættes som nr. 2 j:
»2 j)
Danpilot,«
2. I
§ 3, stk. 1, nr. 1 , ændres
»og 2 i« til: », 2 i og 2 j«.
3. I
§ 11, stk. 1, nr. 1 , § 11 B, stk. 1, 1. pkt ., § 11 C, stk. 1, 1. pkt ., to steder i
§ 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt ., og
i § 17, stk. 1 , § 17, stk. 2, 1. pkt . og § 31, stk. 1, 1. pkt ., ændres
»2 d-2 i« til: »2 d-2 j«.
4. I
§ 23, stk. 2 , ændres
»og Naviair« til: », Naviair og
Danpilot«.
§ 18. I lov om kommunal
ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1006 af 26. oktober
2009, som ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 705 af 25.
juni 2012 og senest ved lov nr. 581 af 18. juni 2012, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 7, stk. 1, litra b, 2. pkt. ,
ændres »og Naviair« til: », Naviair og
Danpilot«.
§ 19. I fusionsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1120 af 14. november 2012, som
ændret ved § 4 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 2 i
lov nr. 1255 af 18. december 2012 og § 2 i lov nr. 1402 af 23.
december 2012, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 14 indsættes som nr. 16 :
»16) ved
fusion af Danpilot, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
2 j, med et helejet datterselskab.«
2. I
§ 15 c indsættes efter stk.
7 som nyt stykke:
»Stk. 8.
Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved
tilførsel af aktiver, der foretages af Danpilot, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, dog under
forudsætning af, at det modtagende selskab beskattes i
henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
§ 20. I konkursskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1242 af 27. oktober 2010, som
ændret ved § 19 i lov nr. 529 af 26. maj 2010 og §
6 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 2 ændres »2 d-2
i« til: »2 d-2 j«.
Kapitel 8
Territorial gyldighed
§ 21. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i
kraft for Grønland med de tilpasninger, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
| 1.
Indledning | 2. Det statslige
lodsvæsens historie | 3. Det statslige
lodsvæsens virksomhed | 3.1. Det statslige
lodsvæsens virksomhed | 3.1.1.
Regionallodsninger | 3.1.2.
Gennemsejlingslodsninger | 3.1.3.
Konkurrenceudsættelse | 3.2. Overvejelser om
revision af lodsloven | 3.3. Den
foreslåede ordning | 4. Organisering af
det statslige lodsvæsen | 4.1. Gældende
ret | 4.2. Overvejelser om
det statslige lodsvæsens fremtidige organisering | 4.3. Den
foreslåede ordning | 5.
Personalemæssige forhold | 5.1. Gældende
ret | 5.2. Den
foreslåede ordning | 6. Tilsyn
m.v. | 6.1. Gældende
ret | 6.2. Den
foreslåede ordning | 7. Det statslige
lodsvæsens økonomi | 7.1. Gældende
ret | 7.2. Effektivisering
og genopretningsplan for det statslige lodsvæsen | 7.3. Den
foreslåede ordning | 8. Økonomiske
og administrative konsekvenser for det offentlige | 9. Økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet | 10. Administrative
konsekvenser for borgerne | 11.
Miljømæssige konsekvenser | 12. Forholdet til
EU-retten | 13. Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 14. Sammenfattende
skema |
|
1. indledning
Formålet med lovforslaget er at omdanne det
statslige lodsvæsen til den selvstændige offentlige
virksomhed DanPilot, hvilket vil danne grundlaget for en mere
effektiv varetagelse af lodsopgaver i danske farvande og samtidig
skabe klare rammer for lodsvæsnets virke. Etableringen af
DanPilot som en selvstændig offentlig virksomhed ledet af en
bestyrelse med erhvervsøkonomiske og administrative
kompetencer vil således skabe grundlaget for en effektiv
drift af DanPilot. Herved fremmes sejladssikkerheden og
beskyttelsen af miljøet i danske farvande.
Omdannelsen af det statslige lodsvæsen til
den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot vil
medføre, at DanPilot kan drive sin virksomhed på
markedslignende vilkår. Det indebærer, at DanPilot kan
fokusere på forretningsmæssige parametre, herunder
effektivitet og konkurrencedygtighed, samt at DanPilots
forretnings- og kundeorientering, ledelse og interne
beslutningsprocesser kan optimeres. DanPilot vil således i
højere grad kunne fokusere på at skabe en mere
effektiv drift. Omdannelsen følger op på regeringens
Vækstplan for Det Blå Danmark.
Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev
det statslige lodsvæsen og Lodstilsynet med tilhørende
sagsområder overført fra Forsvarsministeriet til
Erhvervs- og Vækstministeriet, hvilket har givet anledning
til Erhvervs- og Vækstministeriets undersøgelse af
muligheder for øget effektivisering på
lodsområdet, herunder via en ændring af
lodsvæsenets organisering. Lovforslaget fremsættes
på baggrund af denne undersøgelse. Forslaget er
endvidere udarbejdet på grundlag af erfaringerne med
etablering af DSB, Energinet Danmark og Naviair som
selvstændige offentlige virksomheder.
Med lovforslaget gennemføres desuden
mindre tilpasninger af lodsloven.
2. Det statslige lodsvæsens
historie
Ved indgangen til 2007 bestod det statslige
lodsvæsen af tre lodserier med egne ledelser,
lodsbestillingstjenester og administrationer spredt over store dele
af landet. Lodserierne blev i de efterfølgende år lagt
sammen og i 2010 konsolideret i én organisation under
én lodsdirektør i ét hovedkvarter i Svendborg.
Opbygningen af en enhedsledelse med fælles administration,
lodsbestilling og procedurer samt overblik over alle ressourcer og
lodsningsoperationer har bl.a. medført stordriftsfordele
på ledelses- og administrationssiden. Desuden har den
muliggjort iværksættelsen af programmer til optimering
af lodsningsoperationerne, herunder forbedret anvendelsen af det
operative personale i form af lodser, bådmænd og
lodsbestillere, samt omlægninger og forbedret udnyttelse af
kapitalapparatet i form af lodsstationer, bådstationer og
lodsbåde. Det statslige lodsvæsen har således
gennemgået en positiv udvikling siden 2010 med betragtelige
effektiviseringsgevinster til følge. Det er vurderingen, at
omdannelse af det statslige lodsvæsen til en
selvstændig offentlig virksomhed vil medvirke til, at
lodsvæsenet kan effektivisere yderligere i de kommende
år.
3. Det statslige
lodsvæsens/DanPilots virksomhed
3.1. Det statslige
lodsvæsens virksomhed
Det statslige lodsvæsen, der benytter
forretningsnavnet DanPilot, forestår lodsninger i danske
farvande i overensstemmelse med lodsloven (lov nr. 567 af 9. juni
2006 med senere ændringer) med det overordnede formål
at bidrage til at sikre sejladssikkerheden og miljøet i
danske farvande.
Lodsloven finder anvendelse på lodsning,
der foretages på dansk søterritorium eller uden for
dansk søterritorium, når lodsningen udøves
på grundlag af et dansk lodscertifikat, eller
lodsvirksomheden drives fra dansk område. Loven gælder
som udgangspunkt ikke for krigsskibe, troppetransportskibe og
udenlandske statsskibe.
Lodsloven pålægger det statslige
lodsvæsen at forsyne den nationale og internationale
skibsfart med lodser døgnet og året rundt overalt i
danske farvande inden for et givet varsel, jf. lodslovens §
19. Lodsloven fastsætter desuden krav om lodsningernes
kvalitet.
Det statslige lodsvæsen tager betaling for
lodsninger efter bekendtgørelse nr. 1050 af 15. november
2011 om takster for lodsninger foretaget af det statslige
lodsvæsen (takstbekendtgørelsen), der er udstedt med
hjemmel i lodslovens § 19, stk. 4. Taksten for en lodsning
sammensættes som udgangspunkt af et grundbeløb, der er
ens for alle skibe, et tillæg til grundbeløbet, der
varierer med skibets størrelse målt efter
længde, bredde og dybgang plus milepenge, der også
varierer med skibets størrelse.
Det statslige lodsvæsen kan i tilknytning
til udførelsen af lodsninger vælge at levere ydelser
som nævnt i lodslovens § 20. Det statslige
lodsvæsen kan således mod betaling videresende modtagne
lods-bestillinger, der er adresseret til private lodserier, samt
transportere private lodser til og fra skibe.
Lodsmarkedet er opdelt i to former for lodsning;
regionallodsninger og gennemsejlingslodsninger, og det statslige
lodsvæsens forsyningspligt omfatter begge former for
lodsning.
3.1.1. Regionallodsninger
Regionallodsninger er lodsninger, der
påbegyndes eller afsluttes i dansk havn. Regionallodsninger
er konkurrenceudsat, således at det i dag er tilladt for
private lodserier at udføre disse lodsopgaver. Det statslige
lodsvæsen betjener dog størstedelen af markedet. Det
samlede marked for regionallodsninger anslås
skønsmæssigt at være på ca. 100 mio. kr.
Det statslige lodsvæsen havde i 2011 indtægter på
73,5 mio. kr. svarende til en markedsandel på ca. 75 pct.
Baggrunden herfor er, at det statslige lodsvæsen har
forsyningspligt for så vidt angår regionallodsninger,
og dermed skal varetage de lodsopgaver, som private lodserier ikke
kan eller vil udføre.
For regionallodsninger gør det sig
endvidere gældende, at der er lodspligt for skibe med
særlig risikabel last såsom olie, kemikalier,
radioaktivt materiale eller lignende.
3.1.2.
Gennemsejlingslodsninger
Gennemsejlingslodsninger er lodsninger af skibe,
der passerer igennem dansk søterritorium uden at lægge
til i dansk havn. I modsætning til regionallodsninger er
denne type lodsninger ikke konkurrenceudsat. Således har det
statslige lodsvæsen eneret på at foretage denne type
lodsninger og havde i 2011 en omsætning på 243,0 mio.
kr. på dette marked.
I modsætning til regionallodsninger er der
ikke på samme vis lodsningspligt for skibe, der bærer
særlig risikabel last. Det skyldes, at Danmark har
tiltrådt internationale konventioner, der forhindrer
indførslen af sådanne regler. Den Internationale
Maritime Organisation (IMO) har dog indført klare
anbefalinger om, at visse større skibe bør benytte
lods ved gennemsejling af Øresund og Storebælt - en
anbefaling som 96,2 pct. af alle de skibe, som anbefalingerne
omfatter - og 99,6 pct. af olietankskibene efterlevede i 2011.
3.1.3.
Konkurrenceudsættelse
Det statslige lodsvæsen havde indtil 2006
eneret på lodsning i danske farvande bortset fra lodsninger i
nogle få havne med egne havnelodserier. Med den
gældende lodslov fra 2006 blev regionallodsninger
konkurrenceudsat, imens det statslige lodsvæsens eneret blev
opretholdt for gennemsejlingslodsninger. Formålet hermed var
at give private lodsoperatører adgang til at foretage
regionallodsninger og dermed medvirke til effektivisering af
lodssektoren gennem priskonkurrence.
3.2. Overvejelser om revision
af lodsloven
Den gældende lodslovs
målsætning om mere konkurrence på
lodsningsmarkedet er kun indfriet delvist. Regeringen har derfor
som led i regeringens konkurrenceudspil fra oktober 2012
iværksat en analyse af lodsmarkedet. Analysen vil bl.a. se
på, hvordan der kan skabes øget konkurrence på
lodsområdet og derigennem et mere effektivt lodsmarked med
skarpere priser, så det bliver mere attraktivt at anvende
lodser, under hensyntagen til sejlads- og forsyningssikkerheden. I
analysen vil bl.a. indgå de erfaringer med
konkurrenceudsættelse af regionallodsninger, der er
opnået siden 2006. Som led i analysen undersøges, om
de eksisterende rammer for konkurrenceudsættelse af
regionallodsninger skal justeres, og om der kan ske yderligere
konkurrenceudsættelse med bibeholdelse af eksisterende
stordriftsfordele på gennemsejlingsområdet. Det er
hensigten, at analysen skal danne grundlag for en revision af
lodsloven i folketingsåret 2013/2014.
Det vurderes dog, at det vil være
hensigtsmæssigt i nærværende lovforslag at
foretage mindre tilpasninger af lodsloven.
Det bemærkes, at erhvervs- og
vækstministeren i februar 2013 har fremsat et lovforslag
vedrørende bl.a. skærpede
sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande. Heri
foreslås bl.a. indført mulighed for at fastsætte
lodspligt for skibe, hvis sejlads i arktiske farvande udgør
en særlig risiko for ombordværende på skibet
eller det arktiske miljø. Det sker for at forbedre
sejladssikkerheden. Det forventes i lyset af den stigende sejlads
med udenlandske passagerskibe i grønlandske farvande, at
bestemmelsen bl.a. vil blive benyttet til at fastsætte krav
om lods for passagerskibe, som sejler med et stort antal personer.
Det indgår i tilknytning hertil i forslaget, at såvel
det statslige lodsvæsen/DanPilot, som de private lodserier
kan foretage lodsninger ved Grønland.
3.3. Den foreslåede
ordning
Den selvstændige offentlige virksomhed
DanPilot foreslås at overtage det statslige lodsvæsens
eksisterende opgaver efter lodsloven, således at lodslovens
gældende regulering af det statslige lodsvæsens
virksomhed vil gælde for DanPilots virksomhed. DanPilot
tillægges ikke andre opgaver end de opgaver, det statslige
lodsvæsen kan varetage.
Den gældende konkurrenceudsættelse
på lodsområdet ændres dermed ikke med
lovforslaget. Omdannelsen af det statslige lodsvæsen til en
selvstændig offentlig virksomhed, der ledes af en bestyrelse
med indsigt i forretningsdrift og konkurrencebetingelserne i det
private erhvervsliv, vil dog skabe grundlaget for, at DanPilot kan
agere på et mere konkurrenceudsat lodsmarked.
4. Organisering af det statslige
lodsvæsen
4.1. Gældende ret
Det statslige lodsvæsen har siden
ressortomlægningen af 3. oktober 2011 været organiseret
som en statslig enhed i Erhvervs- og Vækstministeriet. Det
statslige lodsvæsen ledes af en direktør og
indgår i det almindelige administrative hierarki. Erhvervs-
og vækstministeren har instruktionsadgang over for det
statslige lodsvæsen.
4.2. Overvejelser om det
statslige lodsvæsens fremtidige organisering
Det vurderes, at det statslige lodsvæsen
med fordel kan omdannes til en selvstændig offentlig
virksomhed, idet det statslige lodsvæsen har et
forretningsmæssigt grundlag, det er muligt at indkapsle
sektorpolitiske hensyn i relation til det statslige
lodsvæsens virksomhed (forsyningssikkerheden,
sejladssikkerheden og en effektiv løsning af
lodsningsopgaverne), og der foreligger en hensigt om
markedsorientering.
Omdannelsen af det statslige lodsvæsen til
en selvstændig offentlig virksomhed vil desuden skabe en klar
måladskillelse for det statslige lodsvæsen, der efter
omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed får
til formål at drive virksomhed med effektivitet og
værdiskabelse for øje. Den selvstændige
offentlige virksomhed DanPilot skal fortsat bidrage til
sejladssikkerheden, men vil ikke skulle opfylde andre politiske
målsætninger, og DanPilots ledelse vil derfor kunne
fokusere på virksomhedens drift, mens hensynet til
miljø- og sejladssikkerheden varetages af Erhvervs- og
Vækstministeriet. Endelig kan der med omdannelsen til en
selvstændig offentlig virksomhed inddrages kompetencer fra
den private sektor i DanPilots bestyrelse eksempelvis viden om
logistik, kundeorientering og selskabsret.
Det statslige lodsvæsen minder i sin
produktion desuden en del om Naviair, der forestår en sikker
afvikling af lufttrafikken i dansk luftrum og dermed på linje
med det statslige lodsvæsen varetager en vital rolle for
infrastrukturen i Danmark. Naviair har siden 2010 været en
selvstændig offentlig virksomhed, og de hensyn, der lå
til grund for etablering af Naviair som en selvstændig
offentlig virksomhed, foreligger i vid udstrækning også
for det statslige lodsvæsen, jf. herved forslag nr. 139 til
lov om Naviar som fremsat af den daværende transportminister
den 25. februar 2010.
Det vurderes på den baggrund, at det
statslige lodsvæsen bør organiseres som en
selvstændig offentlig virksomhed.
4.3. Den foreslåede
ordning
4.3.1. Selvstændig
offentlig virksomhed
Med lovforslaget omdannes det statslige
lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed, dvs.
en selvstændig forvaltningsenhed, der i henhold til lov
varetager en bestemt del af den offentlige forvaltning og har en
selvstændig indtægt og formue. DanPilot betegnes i
lovforslaget som en "selvstændig offentlig virksomhed", idet
DanPilot er en selvstændig forvaltningsenhed, der
løser opgaver af forretningsmæssig karakter. DanPilot
vil som følge af sin nye selvstændige status ikke
længere indgå i det almindelige statslige,
administrative hierarki. Erhvervs- og vækstministeren vil
således ikke på samme vis som inden for den almindelige
statsforvaltning have instruktionsadgang over for DanPilot udover
de beføjelser, der fastsættes i lovforslaget, og der
vil ikke være rekursadgang til erhvervs- og
vækstministeren. Erhvervs- og vækstministeren vil dog
føre tilsyn med DanPilot, og DanPilot vil på baggrund
af sin karakter som selvstændig forvaltningsenhed fortsat
være omfattet af arkivloven, forvaltningsloven,
ligestillingsloven, offentlighedsloven, lov om Folketingets
Ombudsmand samt de almindelige forvaltningsretlige principper.
Etableringen af DanPilot som en selvstændig
offentlig virksomhed ledet af en bestyrelse med en kombination af
erhvervsøkonomiske og administrative kompetencer har bl.a.
til formål at skabe grundlaget for, at det fortsat er
attraktivt at anvende lods. Dermed tilgodeses sejladssikkerheden og
miljøet i danske farvande.
Ledelsesmæssige
forhold
Erhvervs- og vækstministeren vil som
følge af organiseringen af DanPilot som en selvstændig
offentlig virksomhed være eneejer af virksomheden. Ministeren
vil blive sidestillet med en eneaktionær og vil som
følge heraf udøve de beføjelser, der normalt
varetages af generalforsamlingen i et aktieselskab. Dette vil
primært ske på et årligt virksomhedsmøde.
På mødet vil regnskabet for det foregående
år blive godkendt og bestyrelsen blive udpeget. Ud over
virksomhedsmødet er det hensigten, at erhvervs- og
vækstministeren skal afholde 1-2 årlige
orienteringsmøder med virksomheden, typisk
repræsenteret ved bestyrelsens formand, næstformand og
den administrerende direktør samt eventuelt andre fra
bestyrelsen, direktionen, revisor eller øvrige personer.
På orienteringsmøderne orienteres ministeren om
DanPilots status og udvikling, halvårsrapporten samt
øvrige væsentlige forhold. Vedtægterne
fastlægger nærmere bestemmelser om møderne.
Det foreslås, at DanPilot skal ledes af en
bestyrelse på 6-8 medlemmer, som skal varetage den
overordnede og strategiske ledelse af virksomheden. Heraf udpeger
erhvervs- og vækstministeren 4-5 medlemmer, herunder formand
og næstformand, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer
udpeges af medarbejderne. Antallet af bestyrelsesmedlemmer er det
samme som for Naviair, der minder om DanPilot i størrelse og
produktionsvirksomhed. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en
2-årig periode med mulighed for genudnævnelse.
Betingelserne for bestyrelsesmedlemmernes virke, herunder
tidstermin og bestyrelseshonorar, fastsættes af erhvervs- og
vækstministeren i DanPilots vedtægter. Det er
hensigten, at bestyrelsesmedlemmerne skal have erhvervsmæssig
erfaring og såvel erhvervsøkonomiske som
administrative kompetencer, der gør dem egnede til at lede
DanPilot på hensigtsmæssig vis, jf. bemærkningen
til den foreslåede § 6.
Bestyrelsen skal bl.a. sikre, at DanPilots
effektiviseringsinitiativer fastholdes og udbygges med henblik
på gennemgang og trimning af alle former for
produktionsomkostninger via udnyttelse af f.eks. stordriftsfordele,
bedre arbejdsdeling og synergieffekter. Bestyrelsen skal
således påse, at DanPilot benytter alle muligheder for
at sænke omkostningsniveauet gennem anvendelse af ny
teknologi, indkøb efter udbud og for at levere ydelser af
højere kvalitet uden omkostningsstigninger. Desuden skal
bestyrelsen medvirke til, at DanPilots operative og administrative
procedurer tilrettelægges så rationelt som muligt. Det
drejer sig bl.a. om at substituere dyrere produktionsfaktorer med
billigere, justere organisationsstrukturen samt forbedre
anvendelsen af personalet og kapitalapparatet fx gennem samarbejde
med andre operatører.
Bestyrelsen ansætter en direktion, der
varetager den daglige drift af virksomheden, og bestyrelsen skal
sikre, at DanPilot drives ansvarligt og i overensstemmelse med sit
formål.
Erhvervs- og vækstministeren vil
fastsætte DanPilots vedtægter med udgangspunkt i
selskabslovens krav til aktieselskaber samt de særlige krav,
der gælder for statslige aktieselskaber.
Opgave- og ansvarsdelingen mellem erhvervs- og
vækstministeren (ejer), bestyrelse og direktion,
følger som udgangspunkt opgave- og ansvarsfordelingen for et
statsligt aktieselskab som beskrevet i selskabsloven.
5. Personalemæssige forhold
5.1. Gældende ret
Det fremgår af lodslovens § 21, at
løn- og ansættelsesvilkår for lodser i det
statslige lodsvæsen skal følge bestemmelser aftalt af
eller fastsat af finansministeren. Finansministeren har før
ressortomlægningen af lodsvæsenet den 3. oktober 2011
delegeret forhandlingsretten til Forsvarets Personaletjeneste i
relation til konkrete forhandlinger. Forsvarets Personeltjeneste og
Søfartens Ledere/Danske Lodser indgik på den baggrund
den gældende overenskomst for det statslige lodsvæsen
af 8. maj 2007 og i tilknytning hertil en særlig
hviletidsaftale for de statsansatte lodser.
Moderniseringsstyrelsen indtrådte i
forbindelse med ressortomlægningen af lodsvæsenet som
part i overenskomsten mellem Forsvarets Personeltjeneste og
Søfartens Ledere/Danske Lodser i det statslige
lodsvæsen. Moderniseringsstyrelsen har derved som
udgangspunkt forhandlingsretten.
5.2. Personalemæssige
forhold i den foreslåede ordning
Lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelser nr. 710 af
20. august 2002 finder anvendelse på etableringen af DanPilot
som en selvstændig offentlig virksomhed, hvilket bl.a.
indebærer, at den selvstændige offentlige virksomhed
DanPilot indtræder umiddelbart i de rettigheder og
forpligtelser, der bestod på overtagelsestidspunktet i
henhold til kollektiv overenskomst og aftale og bestemmelser om
løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af
offentlig myndighed. Ved omdannelsen til en selvstændig
offentlig virksomhed fortsætter medarbejdernes
ansættelsesforhold således med bevarelse af de for dem
gældende rettigheder og pligter.
Overenskomsten for det statslige lodsvæsen
og den særlige hviletidsaftale for de statsansatte lodser,
der er indgået mellem Forsvarets Personeltjeneste og
Søfartens Ledere/Danske Lodser den 8. maj 2007, vil
således fortsat være gældende efter omdannelsen
af det statslige lodsvæsen til den selvstændige
offentlige virksomhed DanPilot.
Med lovforslaget vil DanPilot overtage
forhandlingsretten fra Moderniseringsstyrelsen, dog således
at Finansministeriet skal give mandat til
overenskomstforhandlingerne, jf. den foreslåede § 11 og
bemærkningen hertil. En tilsvarende konstruktion gælder
for forhandling af løn og andre
ansættelsesvilkår for ikke-tjenestemandsansatte i DSB
og Naviair, jf. § 16 i DSB-loven (lovbekendtgørelse nr.
1184 af 12. oktober 2012 om den selvstændige offentlige
virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S) og § 10 i lov om Naviair
(lov nr. 529 af 26. maj 2010 om Naviair).
6. Tilsyn m.v.
6.1. Gældende ret
Søfartsstyrelsen fører tilsyn med
lodsning, lodser og lodserier, jf. lodslovens § 24. Dette
lodstilsyn har siden ressortændringen af 3. oktober 2011
været placeret i Søfartsstyrelsen og er dermed
organisatorisk adskilt fra det statslige lodsvæsen.
Søfartsstyrelsen varetager således
en række tilsynsmæssige opgaver, der skal sikre
kvaliteten af lodser og det statslige lodsvæsen, herunder
såvel det statslige lodsvæsen som private lodserier,
der ikke er en del af den offentlige forvaltning.
Søfartsstyrelsen fastlægger som led i tilsynet regler
vedr. lodsning, lodspligt og lodsfritagelse mv., som
søfartserhvervet skal efterleve, regler om kompetencekrav
m.v. til lodser, som lodser og lodserier skal operere under samt
udsteder og fornyer lodscertifikater og lodsfritagelsesbeviser.
6.2. Den foreslåede
ordning
Opdeling af tilsynet med
DanPilot
Det foreslås at bibeholde opdelingen af
tilsynet på lodsområdet, således at
Søfartsstyrelsen varetager lodstilsynet og erhvervs- og
vækstministeren varetager tilsynet med DanPilot svarende til
arbejdsdelingen mellem transportministeren og Trafikstyrelsen i
relation til Naviair.
Søfartsstyrelsen
tilsyn
Det foreslås, at Søfartsstyrelsen
fortsat skal føre fagligt tilsyn med lodsning, lodser og
lodserier (lodstilsyn) i henhold til lodsloven, jf. lodslovens
§ 24. Søfartsstyrelsen vil herunder føre tilsyn
med DanPilot og de private lodserier.
Ministerens tilsyn med
DanPilot
Det foreslås, at erhvervs- og
vækstministeren som eneejer af DanPilot skal føre
tilsyn med DanPilots virksomhed, herunder at DanPilot agerer inden
for dette lovforslags rammer, idet det dog bemærkes, at
ministeren ikke vil have instruktionsbeføjelser overfor
DanPilot. Ministerens tilsyn vil derfor svare til det der
udøves overfor statslige aktieselskaber.
Det statslige ansvar for forsyningssikkerheden af
lodsning samt hensynet til sejladssikkerheden
nødvendiggør en løbende tæt dialog
mellem DanPilots ledelse og ministeren. Dette vil primært ske
ved at afholde virksomhedsmøder med bestyrelsesformand og
direktion, der har til formål at give ministeren indsigt i
virksomhedens forhold og planer, herunder forestående
beslutninger af større strategisk eller økonomisk
betydning. Bestyrelse og direktionen er forpligtet til at stille
enhver oplysning om virksomheden og eventuelle datterselskaber til
rådighed for erhvervs- og vækstministeren. Ministeren
vil dog i videst mulig omfang overlade den overordnede ledelse og
drift til bestyrelse og direktion.
For at sikre ministerens indsigt i virksomhedens
forhold og planer, hvilket er en forudsætning for opfyldelse
af ministerens tilsynsforpligtelse og muligheden for at
udøve aktivt ejerskab, forudsættes det, at der udover
det årlige virksomhedsmøde afholdes 1-2 årlige
orienteringsmøder. Orienteringsmøderne afholdes
mellem erhvervs- og vækstministeren, eller en af ham udpeget
repræsentant, og virksomhedens ledelse i form af
bestyrelsesformanden og/eller den administrerende direktør.
Formålet med møderne er, at ministeren bliver
orienteret om sager af væsentlig økonomisk eller
politisk interesse og beslutninger af stor strategisk
rækkevidde m.v.
Bestyrelsesformanden skal desuden redegøre
for løbende overvejelser om DanPilots fremtidige strategi og
udvikling. DanPilot og eventuelle helejede datterselskaber er
endvidere forpligtet til på erhvervs- og
vækstministerens anmodning at stille enhver oplysning om
virksomhedens forhold til rådighed for ministeren.
7. Det statslige
lodsvæsens/DanPilots økonomi
7.1. Gældende ret
Det statslige lodsvæsens økonomiske
rammer fastsættes på finansloven, det statslige
lodsvæsen er underlagt de statslige bevillingsregler, og det
statslige lodsvæsens formue og gæld indgår i den
samlede statsformue.
Lodsloven forudsætter, at driften af det
statslige lodsvæsens virksomhed udelukkende skal finansieres
af betalinger fra skibsfarten. Dermed skal det statslige
lodsvæsen være selvfinansierende og kunne drives uden
offentlig støtte. Det statslige lodsvæsen skal
således økonomisk hvile i sig selv og har derfor en
nettoudgiftsbevilling på 0 kr. på finansloven for 2012
sammensat af henholdsvis en udgifts- og indtægtsbevilling
på ca. 300 mio. kr., jf. § 08.71.04 i finansloven for
2012. Den langt overvejende del af det statslige lodsvæsens
udgifter er lønudgifter til lodser og øvrige ansatte.
På indtægtssiden udgør indtægterne fra
gennemsejlingslodsninger ca. 3/4 - og regionallodsninger ca. 1/4 af
virksomhedens samlede indtægter. I 2011 udgjorde
indtægterne fra gennemsejlingslodsninger således 243
mio. kr., mens indtægterne fra regionallodsninger udgjorde
73,5 mio. kr.
Det statslige lodsvæsen foretog i 2011
18.183 lodsninger og havde en samlet omsætning på 341,1
mio. kr. og et samlet overskud på 23,3 mio. kr. Det statslige
lodsvæsens indtægter stammer i langt overvejende grad
fra lodsninger, hvis priser er fastsat i
takstbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen henviser til
det statslige lodsvæsens takstbog, der indeholder en
beskrivelse af det statslige lodsvæsens takstmodel. Taksten
for en lodsning sammensættes som udgangspunkt af et
grundbeløb, der er ens for alle skibe, et tillæg til
grundbeløbet, der varierer med skibets størrelse
målt efter længde, bredde og dybgang plus milepenge,
der også varierer med skibets størrelse.
Det følger desuden af finansloven for
2012, at det påhviler det statslige lodsvæsen gennem
Pensionskassen for visse Københavnerlodser at udrede pension
til lodser, der før 1. april 1979 var ansat ved det
tidligere København Lodseri, samt disses enker og
børn. Det statslige lodsvæsens garanti i denne
forbindelse udgjorde 33,8 mio. kr. pr. 31. december 2009, jf.
anmærkningen til § 08.71.04 på finansloven for
2012. Pensionskassen er dog en afviklingskasse og forventes udskilt
fra det statslige lodsvæsen i forbindelse med omdannelsen af
lodsvæsenet. Det forventes, at pensionskassen vil blive
sammenlagt med Lodspensionskassen, og at det statslige
lodsvæsen i den forbindelse vil indskyde et kapitalindskud i
Lodspensionskassen, der herefter skal hvilke økonomisk i sig
selv.
7.2. Effektivisering og
genopretningsplan for det statslige lodsvæsen
Det statslige lodsvæsen oplevede i perioden
2006-2009 et stort underskud på sin drift og stiftede i den
forbindelse en gæld i et privat pengeinstitut, som
nåede et maksimum på 127,5 mio. kr. i maj 2010.
Baggrunden for underskuddet var blandt andet, at lodserne i 2007
for første gang blev ansat på
overenskomstvilkår, hvilket indebar betydelige omkostninger
for det statslige lodsvæsen. Andre forhold kan desuden have
spillet ind i forhold til oparbejdelsen af underskuddet.
Finansministeriet, Forsvarsministeriet samt det
daværende Økonomi- og Erhvervsministerium udarbejdede
i 2009 en plan for genopretning af det statslige lodsvæsens
økonomi. Genopretningsplanen handler primært om at
forbedre det statslige lodsvæsens økonomi gennem
indførelse af en ny takststruktur og mindre administrative
effektiviseringer på 1 pct. årligt. Planen tillod
taksstigninger pr. 1. oktober 2009 på
skønsmæssigt 20-25 pct. og pålagde samtidig det
statslige lodsvæsen konkrete mål for effektivisering af
driften. Planen har efterfølgende medvirket til en markant
konsolidering af det statslige lodsvæsens økonomi og
en hurtigere afvikling af gælden end oprindelig forventet.
Driften er blevet positiv, og det statslige lodsvæsen har de
senere år nedbragt gælden hurtigere end forudsat i
genopretningsplanen. Ved udgangen af 2011 havde det statslige
lodsvæsen en gæld på 84,2 mio. kr. til et privat
pengeinstitut, der er stiftet med hjemmel i akt. 20 af 5. november
2009, og gælden var pr. 31. juli 2012 nedbragt til 66,4 mio.
kr.
Yderligere oplysninger om det statslige
lodsvæsens økonomi kan findes i virksomhedens
årsrapport, der findes som bilag til Farvandsvæsenets
årsrapport for 2011 på
www.fmn.dk/videnom/Pages/aarsrapport.aspx.
7.3. Den foreslåede
ordning
Etableringen af DanPilot som selvstændig
offentlig virksomhed indebærer, at virksomhedens og
eventuelle kommende datterselskabers økonomi udskilles fra
statens. Den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot
overtager den af det statslige lodsvæsen hidtil drevne
virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og
indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i
forbindelse hermed.
Det gælder også for det statslige
lodsvæsens forpligtelser over for Pensionskassen for visse
Københavnerlodser. Dog forventes det i praksis ikke at have
løbende økonomiske konsekvenser for DanPilots drift,
idet Pensionskassen for visse Københavnerlodser forventes at
fusionere med Lodspensionskassen. I den forbindelse vil det
statslige lodsvæsen indskyde et kapitalindskud i
Lodspensionskassen, der herefter skal hvilke økonomisk i sig
selv. Dermed vil der ikke længere være behov for, at
det statslige lodsvæsen/DanPilot dækker for de
pensionsudbetalinger, som Pensionskassen for visse
Københavnerlodser hidtil ikke har været i stand til at
dække fuldt ud.
Udskillelsen af DanPilots økonomi fra
staten betyder, at DanPilots formue samt omkostninger og
indtægter ikke vil fremgå af finansloven, samt at
staten ikke hæfter for DanPilots fremtidige
forpligtelser.
Overtagelsen sker på grundlag af en
åbningsbalance, der er fastlagt ved aktstykke og dermed
godkendt af Folketinget Finansudvalg. Aktstykket forventes dog
først forelagt Folketingets Finansudvalg efter lovforslagets
fremsættelse, idet et forslag til åbningsbalance for
DanPilot først vil kunne udarbejdes, når da det
statslige lodsvæsen har opgjort resultatet for 2012.
Regnskabs- og
revisionsmæssige forhold
De regnskabs- og budgetmæssige krav til
DanPilot vil følge af årsregnskabslovens krav til
statslige selskaber (regnskabsklasse D). DanPilot kommer til at
virke inden for årsregnskabslovens rammer, således at
virksomhedens resultat afspejler årets faktiske forbrug af
økonomiske ressourcer, herunder afskrivninger m.v. Dette
afspejler i vid udstrækning DanPilots gældende
regnskabspraksis.
Den selvstændige offentlige virksomhed
DanPilot overtager den af det statslige lodsvæsen hidtil
drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og
indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i
forbindelse hermed. Overtagelsen sker på grundlag af en
åbningsbalance, der er fastlagt ved aktstykke og dermed
godkendt af Folketinget Finansudvalg.
Der henvises endvidere til lovforslagets
specielle bemærkninger til §§ 8-10.
Skattemæssige forhold
Virksomheden vil blive omfattet af
skattelovgivningens almindelige regler for aktieselskaber.
Herudover vil DanPilot bl.a. blive omfattet af ejendomsbeskatning
samt pligten til at betale registreringsafgift af
motorkøretøjer.
DanPilot skal som udgangspunkt opgøre sin
skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de regler, der i
øvrigt gælder for selskabsskattepligtige juridiske
enheder. I øvrigt gælder skattelovgivningens
almindelige regler for momspligt og indkomstopgørelser, f.
eks. med hensyn til indgivelse af selvangivelse, ansættelse
af indkomst, påklage m.v.
8. Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Forslaget forventes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og
kommuner.
Forslaget vil have økonomiske konsekvenser
for staten, idet forslaget medfører, at det statslige
lodsvæsens aktiver og passiver overføres fra staten
til den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot. DanPilot
vil dermed overtage det statslige lodsvæsens indtægter
og gæld. Der vil i forbindelse med omdannelsen af det
statslige lodsvæsen til den selvstændige offentlige
virksomhed DanPilot opstå en række
etableringsomkostninger og faste meromkostninger for DanPilot, i
form af konsulentbistand, honorering af bestyrelse,
revisionsudgifter m.v. Staten vil desuden indskyde et
kapitalindskud i virksomheden, der skal sikre en
hensigtsmæssig etableringsøkonomi for DanPilot.
Folketingets Finansudvalg vil blive forelagt et aktstykke vedr. de
samlede statsfinansielle konsekvenser.
9. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget forventes ikke i sig selv at have
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
På længere sigt forventes det dog, at DanPilots
bestyrelse med erhvervsøkonomiske og administrative
kompetencer vil skabe grundlaget for at fortsætte den
igangværende effektivisering af lodsvæsenet og sikre,
at det fortsat vil være attraktivt for skibserhvervet at
anvende lods. Det er således muligt, at omdannelsen på
sigt kan bidrage til at nedbringe lodstaksterne til fordel for
skibserhvervet - mulighederne for takstsænkning vil dog
afhænge af konjunkturerne samt den øvrige udvikling
på området.
10. Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget forventes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
11. Miljømæssige
konsekvenser
Det forventes, at omdannelsen af det statslige
lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed ledet
af en bestyrelse med erhvervsøkonomiske og administrative
kompetencer vil skabe grundlaget for, at det fortsat er attraktivt
at anvende lods, hvilket beskytter miljøet i danske
farvande.
12. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige
konsekvenser.
13. Hørte myndigheder,
organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har været sendt i
høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Advokatrådet, Assuranceforeningen SKULD,
Bilfærgernes Rederiforening, CO-SEA, Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,
Dansk Industri, Dansk Metals Maritime Afdeling, Dansk Rib
Charterforening, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Regioner,
Fag og Arbejde, Fagligt Fælles Forbund (3F),
Finansrådet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd,
Fiskernes Forbund, Foreningen af Småøernes
Færgeselskaber, Forsikring & Pension,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Færøernes Hjemmestyre,
Grønlands Selvstyre, HORESTA, Kommunernes Landsforening,
Landsorganisationen i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Offentligt
Ansattes Organisationer, Radiotelegrafistforeningen af 1917,
Rederiforeningen af 2010, Sammenslutningen af Mindre
Erhvervsfartøjer, Skibsmæglerforeningen,
Statstjenestemændenes Centralorganisation II,
Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens
Ledere, Dansk Navigatørforening og Træskibs
Sammenslutningen.
14. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ Merudgifter | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | Forslaget forventes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og
kommuner. | Forslaget vil have økonomiske
konsekvenser for staten, idet forslaget medfører, at det
statslige lodsvæsens aktiver og passiver overføres fra
staten til den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot.
DanPilot vil dermed overtage det statslige lodsvæsens
indtægter og gæld. Der vil i forbindelse med
omdannelsen af det statslige lodsvæsen til den
selvstændige offentlige virksomhed DanPilot opstå en
række etableringsomkostninger og faste meromkostninger for
DanPilot, i form af konsulentbistand, honorering af bestyrelse,
revisionsudgifter m.v. Staten vil desuden indskyde et
kapitalindskud i virksomheden, der skal sikre en
hensigtsmæssig etableringsøkonomi for DanPilot. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Lovforslaget forventes ikke i sig selv at
have økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet. På længere sigt forventes det dog, at
DanPilots bestyrelse med erhvervsøkonomiske og
administrative kompetencer vil skabe grundlaget for at
fortsætte den igangværende effektivisering af
lodsvæsenet og sikre, at det fortsat vil være
attraktivt for skibserhvervet at anvende lods. Det er således
muligt, at omdannelsen på sigt kan bidrage til at nedbringe
lodstaksterne til fordel for skibserhvervet - mulighederne for
takstsænkning vil dog afhænge af konjunkturerne samt
den øvrige udvikling på området. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
borgere | Forslaget forventes ikke at have
administrative konsekvenser for borgerne. | Ingen. | Miljømæssige
konsekvenser | Det forventes, at omdannelsen af det
statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig
virksomhed ledet af en bestyrelse med erhvervsøkonomiske og
administrative kompetencer vil skabe grundlaget for, at det fortsat
er attraktivt at anvende lods, hvilket beskytter miljøet i
danske farvande. | | Forholdet til EU-retten | Ingen |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Formålet med denne lov er at omdanne det
statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig
virksomhed. Det forudsættes med den foreslåede
bestemmelse, at erhvervs- og vækstministeren etablerer
DanPilot som en selvstændig offentlig virksomhed. DanPilot
vil dermed være et offentligretligt organ, der ikke
indgår i det almindelige statslige, administrative hierarki,
men som dog henhører under erhvervs- og
vækstministerens tilsyn. Der vil dermed ikke være
rekursadgang til erhvervs- og vækstministeren. DanPilot vil
fortsat være omfattet af arkivloven, forvaltningsloven,
ligestillingsloven, offentlighedsloven, lov om Folketingets
Ombudsmand samt de almindelige forvaltningsretlige principper.
Det følger i øvrigt af etableringen
som en selvstændig offentlig virksomhed, at DanPilot i retlig
henseende bliver en selvstændig juridisk person og inden for
de begrænsninger, der fastlægges i lovgivning og
vedtægter, kan optræde som en sådan. Det
følger af konstruktionen, at DanPilot udøver sin
virksomhed uden hæftelse for staten.
Til § 2
Det følger af stk. 1 i den
foreslåede bestemmelse, at DanPilots formål er at
foretage lodsninger. Udførelsen af lodsninger er reguleret i
lodsloven. Det fremgår bl.a. heraf, at DanPilot har
forsyningspligt med lodsninger i de danske farvande, jf. § 19.
DanPilot kan i tilknytning til udførelsen af lodsninger
vælge at levere ydelser som nævnt i lodslovens §
20. DanPilot kan således mod betaling videresende modtagne
lodsbestillinger, der er adresseret til private lodserier, samt
transportere private lodser til og fra skibe. Det er dog frivilligt
for DanPilot at påtage sig disse opgaver, jf. lodslovens
§ 20, stk. 3. DanPilots opgaver i henhold til lodslovens
§ 19 og § 20, stk. 3, svarer til det statslige
lodsvæsens nuværende opgaver. DanPilot tillægges
dermed ikke andre opgaver end de opgaver, det statslige
lodsvæsen kan varetage.
DanPilot vil efter det foreslåede stk. 2
kunne oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre
virksomheder og indtræde i forpligtende samarbejder. Dette
gælder i såvel Danmark som udlandet. DanPilot kan fx
på samme vis som det statslige lodsvæsen samarbejde med
havnene. Eventuelle datterselskaber skal være helejede af
DanPilot. Såvel DanPilot som datterselskaber heraf kan blive
medejer af eller indgå jointventure aftaler med andre
virksomheder, ligesom de kan anvende underentreprenører, alt
i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed.
DanPilot skal efter det foreslåede stk. 3
drive sin virksomhed på et forretningsmæssigt grundlag
under overholdelse af formålet med DanPilot. Det
forudsættes dermed, at bestyrelsen og direktionen er
forpligtede til at forvalte virksomhedens midler på linje med
det, der er normal kutyme for ledelsen i private virksomheder.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at selskabslovens
regler om bestyrelsens og direktionens kompetence og ansvar i et
statsligt aktieselskab i vidt omfang foreslås overført
til den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot, jf. den
foreslåede § 5.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at det statslige
lodsvæsen omdannes til en selvstændig offentlig
virksomhed, således at virksomheden etableres i regnskabs- og
skattemæssig henseende med virkning fra 1. januar 2013. Det
statslige lodsvæsens nettoaktiver indskydes i den forbindelse
i virksomheden.
Den selvstændige offentlige virksomhed
DanPilot overtager samtlige af det statslige lodsvæsens
aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og
forpligtelser i forbindelse hermed.
Dette gælder også for det statslige
lodsvæsens forpligtelser over for Pensionskassen for visse
Københavnerlodser. Dog forventes dette i praksis ikke at
have løbende økonomiske konsekvenser for det
statslige lodsvæsens drift, idet Pensionskassen for visse
Københavnerlodser forventes at fusionere med
Lodspensionskassen. I den forbindelse vil det statslige
lodsvæsen indskyde et kapitalindskud i Lodspensionskassen,
der herefter skal hvilke økonomisk i sig selv. Dermed vil
der ikke længere være behov for, at det statslige
lodsvæsen/DanPilot dækker for de pensionsudbetalinger,
som Pensionskassen for visse Københavnerlodser hidtil ikke
har været i stand til at dække fuldt ud.
Den selvstændige offentlige virksomhed
overtager det statslige lodsvæsens eksisterende virksomhed. I
henhold til Erhvervsstyrelsens praksis kan omdannelsen (stiftelsen)
af det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig
virksomhed gennemføres med tilbagevirkende kraft fra
overtagelsestidspunktet, den 1. januar 2013, idet der er tale om
overtagelse af en bestående virksomhed.
Der vil i åbningsbalancen for virksomheden
blive taget stilling til størrelsen af den ansvarlige
egenkapital, idet der tages hensyn til, at virksomheden i
udgangssituationen får en tilfredsstillende soliditet. Det
statslige lodsvæsens nuværende aktiver opgøres
individuelt under hensyntagen til, at aktiverne erhverves med
fortsat drift for øje.
Al ejendom, løsøre, immaterielle
rettigheder, f.eks. varemærker, m.v., og alle passiver og
forpligtelser, herunder personalemæssige forpligtelser,
overtages af virksomheden, ligesom virksomheden indtræder i
alle kontrakter og andre forpligtende retsforhold på samme
vilkår, som har været gældende for det statslige
lodsvæsen. Staten hæfter efter omdannelsen ikke for den
selvstændige offentlige virksomhed forpligtelser, der
opstår efter overtagelsen, uanset om de udspringer af
tidligere retsforhold. Staten hæfter efter omdannelsen for
det statslige lodsvæsens eksisterende forpligtelser, der
overtages af den selvstændige offentlige virksomhed. Staten
hæfter dog ikke for forpligtelser, hvor kreditorerne efter
almindelige formueretlige regler i det hele må anses for at
have accepteret alene at holde sig til den selvstændige
offentlige virksomhed som ny medkontrahent (debitor). For at sikre
DanPilots selvstændighed efter omdannelsen, indskyder staten
et kapitalindskud i virksomheden ved etableringen, således at
staten med kapitalindskuddet giver virksomheden mulighed for at
indfri de økonomiske forpligtelser, som bestod på
tidspunktet for overtagelsen, og som staten før overtagelsen
hæftede for i kraft af det statslige lodsvæsens
juridiske status som del af den almindelige statslige forvaltning.
Statens kapitalindskud vil således være betinget af, at
kapitalindskuddet bl.a. anvendes til at indfri den eksisterende
gæld og de øvrige forpligtelser, der er omfattet af
den statslige hæftelse.
DanPilot skal opgøre sin skattepligtige
indkomst i overensstemmelse med de regler, der i øvrigt
gælder for selskabsskattepligtige juridiske enheder.
I øvrigt gælder skattelovgivningens
almindelige regler for indkomstopgørelser, f.eks. med hensyn
til indgivelse af selvangivelse, ansættelse af indkomst,
påklage m.v.
DanPilots formue holdes efter det
foreslåede stk. 2 adskilt fra statens formue, hvilket er en
forudsætning for, at DanPilot kan optræde som en
selvstændig juridisk person. Samtidig er det fastsat, at
DanPilot selv disponerer over anlægs- og driftsmidler inden
for de rammer, der måtte være fastsat i
vedtægterne. DanPilot kan på samme vis som private
virksomheder opkøbe obligationer m.v. for derved at placere
sin formue på den mest hensigtsmæssige måde i
overensstemmelse med god og forsigtig aktiv- og
likviditetsforvaltning. Erhvervs- og vækstministeren vil
fastsætte nærmere bestemmelser herom i
vedtægterne.
Det foreslås i stk. 3, at tinglysning og
anden registrering af den selvstændige offentlige virksomhed
DanPilots rettigheder efter stk. 1 skal kunne ske på grundlag
af den foreslåede lov, hvilket indebærer, at oprettelse
af dokumentet, der normalt kræves ved tinglysning og anden
registrering, ikke vil være nødvendig. Det
fastslås i bestemmelsen, at tinglysning eller anden
registrering af de rettigheder, som den selvstændige
offentlige virksomhed DanPilot indtræder i ved overtagelsen
fra det statslige lodsvæsen, kan ske uden betaling af
tinglysnings- og registreringsafgift. Ved tinglysning og anden
registrering af rettigheder, som DanPilot eventuelt erhverver
efterfølgende, dvs. efter omdannelsen til selvstændig
offentlig virksomhed, skal DanPilot betale tinglysnings- og
registreringsafgift i overensstemmelse med de almindelige regler
herom, jf. tinglysningsafgiftsloven.
Til § 4
Erhvervs- og vækstministeren vil som
følge af organiseringen af DanPilot som en selvstændig
offentlig virksomhed være eneejer af virksomheden. Ministeren
vil blive sidestillet med en eneaktionær og vil udøve
de beføjelser, der normalt varetages af generalforsamlingen
i et aktieselskab. Det følger i den forbindelse af de
foreslåede § 5 og § 8, stk. 1, at DanPilot er
omfattet af selskabslovens og årsregnskabslovens regler med
de fornødne tilpasninger. DanPilot vil blive omfattet af de
regler i selskabsloven og årsregnskabsloven, der gælder
for statslige aktieselskaber; både de særlige regler
for statslige aktieselskaber og de mere generelle regler for
kapitalselskaber eller aktieselskaber, der tillige finder
anvendelse på statslige aktieselskaber. I forhold til
årsregnskabsloven vil DanPilot således være i
regnskabsklasse D.
De beføjelser, der tilkommer
generalforsamlingen i et aktieselskab, udøves primært
på det årlige virksomhedsmøde, men det er
hensigten, at ministeren i tillæg hertil vil afholde 1-2
årlige orienteringsmøder med virksomheden, hvilket vil
blive reguleret nærmere i vedtægterne.
Erhvervs- og vækstministerens
beføjelser omfatter bl.a. godkendelse af årsrapporten,
fastsættelse af bestyrelsens vederlag, udpegning af medlemmer
til bestyrelsen og udpegning af statsautoriseret revisor. Erhvervs-
og vækstministeren fastsætter desuden vedtægter
for den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot.
Det foreslås i stk. 2, at Erhvervs- og
vækstministeren skal fastsætte DanPilots
vedtægter. Det forudsættes, at vedtægterne
udarbejdes med udgangspunkt i selskabslovens mindstekrav til
aktieselskaber samt de særlige krav, der gælder for
statslige aktieselskaber. Vedtægterne skal indeholde
nærmere retningslinjer for virksomhedens udøvelse.
Vedtægterne vil overordnet set blive fastlagt efter
principperne i selskabslovens §§ 28-29 vedrørende
vedtægters krav for kapitalselskaber og de særlige
krav, der gælder for statslige aktieselskaber.
Vedtægterne vil blandt andet indeholde bestemmelser om
investeringer og andre dispositioner, der skal forelægges
erhvervs- og vækstministeren til godkendelse på et
virksomhedsmøde eller til orientering på et
orienteringsmøde, ligesom det vil blive fastslået, at
bestyrelsens formand og næstformand er forpligtet til at
orientere erhvervs- og vækstministeren om sager af
væsentlig betydning for virksomheden. Vedtægterne skal
anmeldes til Erhvervsstyrelsen, og vil blive offentligt
tilgængelige. Erhvervs- og vækstministeren kan
ændre vedtægterne efter behov.
DanPilot skal efter det foreslåede stk. 3
afholde generalforsamling i form af et virksomhedsmøde.
Virksomhedsmødet svarer således til
generalforsamlingen i et aktieselskab. De nærmere
bestemmelser vedrørende afholdelsen af
virksomhedsmødet vil fremgå af vedtægterne og de
særlige krav, der gælder for statslige aktieselskaber.
Det betyder bl.a., at virksomhedsmødet (generalforsamlingen)
vil være åbent for pressen.
Til § 5
Det foreslås, at den selvstændige
offentlige virksomhed samt virksomhedens eventuelle datterselskaber
med de fornødne tilpasninger skal være underkastet de
vilkår, der gælder for statslige aktieselskaber. De
pågældende fravigelser af selskabsloven fremgår
af lovforslaget. Selskabsloven fraviges eksempelvis ved, at der
ikke på samme vis som for et aktieselskab findes en
generalforsamling. For DanPilot holdes generalforsamlingen i form
af et virksomhedsmøde, og erhvervs- og vækstministeren
udøver de beføjelser, der efter selskabsloven
tilkommer generalforsamlingen, jf. § 4.
Selskabslovens regulering af kapitalselskaber,
herunder statslige aktieselskaber, vil således som
udgangspunkt finde anvendelse på DanPilot. DanPilot vil
også blive omfattet af reglerne i selskabsloven om statslige
aktieselskabers særlige offentliggørelsespligter m.v.,
som skal sikre en betydelig grad af åbenhed omkring
virksomhedens forhold, jf. selskabslovens §§ 354-357.
Oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører, og
som kan antages at få betydning for virksomhedens fremtid,
medarbejdere og kreditorer skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen og
være offentligt tilgængelige i samme omfang, som
normalt gælder for statslige aktieselskaber, jf.
selskabslovens § 354. DanPilot skal i tillæg hertil
opfylde øvrige anmeldelseskrav, der gælder for
statslige aktieselskaber efter selskabsloven samt
bekendtgørelse nr. 675 af 26. juni 2012 om anmeldelse,
registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i
Erhvervsstyrelsen. En tilsvarende ordning gælder for de
selvstændige offentlige virksomheder DSB og Naviair.
Til § 6
DanPilot vil efter det foreslåede stk. 1
blive ledet af en bestyrelse og en direktion på samme vis som
kapitalselskaber, der har valgt en ledelsesstruktur som fastlagt i
selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 1. Bestyrelsen skal sikre,
at virksomheden drives ansvarligt og i overensstemmelse med sit
formål. Bestyrelsen varetager således virksomhedens
overordnede og strategiske ledelse og træffer beslutning i
alle spørgsmål, som er af væsentlig betydning
for DanPilot, herunder om den overordnede tilrettelæggelse af
DanPilots arbejde inden for de retningslinjer, som er fastlagt af
erhvervs- og vækstministeren i vedtægterne.Bestyrelsen
vil være ansvarlig for DanPilots virksomhed og organisation
over for erhvervs- og vækstministeren og kan ifalde ansvar
efter dansk rets almindelige regler.
Bestyrelsen ansætter direktionen, der
varetager den daglige ledelse på baggrund af bestyrelsens
retningslinjer. Bestyrelsens og direktions virke vil blive
reguleret i vedtægterne.
Opgave- og ansvarsdelingen mellem erhvervs- og
vækstministeren (ejer), bestyrelse og direktion,
følger som udgangspunkt opgave- og ansvarsfordelingen for et
statsligt aktieselskab som beskrevet i selskabsloven.
Det foreslås, at erhvervs- og
vækstministeren udpeger 4-5 bestyrelsesmedlemmer, herunder
formand og næstformand, samt suppleanter for disse. De
øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter udpeges af
medarbejderne efter selskabslovens regler herom. Det
indebærer, at hvis erhvervs- og vækstministeren
vælger fire medlemmer til bestyrelsen, vælger
medarbejderne to medlemmer, idet medarbejderne efter selskabslovens
§ 140 har ret til at vælge et antal medlemmer til
bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af de
øvrige bestyrelsesmedlemmer. Vælger ministeren fem
medlemmer til bestyrelsen, vælger medarbejderne tre
medlemmer, idet der efter selskabslovens § 140 rundes op i
denne situation. Bestyrelsen vil således komme til at
bestå af i alt 6 eller 8 medlemmer og suppleanter for
disse.
Antallet af bestyrelsesmedlemmer er det samme som
for Naviair, der minder om DanPilot i størrelse og
produktionsvirksomhed. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en
2-årig periode med mulighed for genudnævnelse.
Betingelserne for bestyrelsesmedlemmernes virke, herunder
betingelser vedrørende tidstermin og bestyrelseshonorar,
fastsættes af erhvervs- og vækstministeren i
vedtægterne.
Bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af erhvervs-
og vækstministeren, udpeges normalt for 2 år, men i
særlige tilfælde kan valgperioden være mindre end
2 år. Der er desuden mulighed for, at medlemmer og
suppleanter kan genvælges. Erhvervs- og vækstministeren
kan til enhver tid afsætte et bestyrelsesmedlem eller en
suppleant, der er valgt af ministeren, men det vil skulle ske
på et virksomhedsmøde, eventuelt et
ekstraordinært virksomhedsmøde. Ministeren vil
ligeledes på et virksomhedsmøde kunne beslutte at
afsætte hele bestyrelsen, iværksætte en
granskning efter reglerne i selskabsloven eller træffe
konkrete beslutninger om forholdene i virksomheden.
Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen
og suppleanter for disse vælges efter reglerne i
selskabsloven om valg af medarbejderrepræsentanter,
respektive koncernrepræsentanter, jf. selskabslovens
§§ 140-143. Under hensyntagen til, at den
selvstændige offentlige virksomhed overtager en
igangværende virksomhed, fraviges de tidsmæssige
betingelser, som fremgår af reglerne i selskabslovens
§§ 140-141, jf. overgangsbestemmelsen i lovforslagets
§ 14, stk. 2.
Bestyrelsen skal efter det foreslåede stk.
4 samlet set have de fornødne kompetencer til at varetage
DanPilots formål. Bestyrelsen skal således bl.a. have
faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og
økonomiske kompetencer. Det er hensigten, at
bestyrelsesmedlemmerne skal have erhvervsmæssig erfaring og
såvel erhvervsøkonomiske som administrative
kompetencer, der gør dem egnede til at lede virksomheden
på hensigtsmæssig vis.
Bestyrelsen skal bl.a. være i stand til at
sikre, at DanPilots effektiviseringsinitiativer fastholdes og
udbygges, at DanPilot benytter alle muligheder for at sænke
omkostningsniveauet, og at DanPilots operative og administrative
procedurer tilrettelægges så rationelt som muligt med
henblik på at sænke omkostningerne uden at slække
på kvaliteten af lodsningerne. Det drejer sig bl.a. om at
substituere dyrere produktionsfaktorer med billigere, justere
organisationsstrukturen samt forbedre anvendelsen af personalet og
kapitalapparatet gennem supplerende virksomhed eller samarbejde med
andre operatører. Bestyrelsen skal således påse,
at DanPilot benytter alle muligheder for at sænke
omkostningsniveauet gennem anvendelse af ny teknologi,
indkøb efter udbud og for at levere ydelser af højere
kvalitet uden omkostningsstigninger. Bestyrelsen skal i sit arbejde
have stort fokus på kundernes behov.
Bestyrelseshonoraret vil efter det
foreslåede stk. 5 blive fastsat af erhvervs- og
vækstministeren i vedtægterne sammen med øvrige
betingelser for bestyrelsesmedlemmernes virke.
Bestyrelseshonorarets størrelse vil blive fastsat i
overensstemmelse med gældende praksis for honorar til
bestyrelsesmedlemmer i sammenlignelige statslige virksomheder.
Til § 7
Det foreslås, at bestyrelsen skal
ansætte en kvalificeret direktion, der skal varetage den
daglige ledelse af virksomheden. Der er mulighed for at direktionen
i den selvstændige offentlige virksomhed kan bestå af
én eller flere direktører. Ved vurderingen af, hvor
mange direktører, det er hensigtsmæssigt at
ansætte, skal bestyrelsen have fokus på, at DanPilot
skal benytte alle muligheder for at sænke omkostningsniveauet
- og antallet af direktører skal være proportionalt i
forhold til antallet af ansatte i virksomheden. Det
forudsættes, at bestyrelsen skal orientere erhvervs- og
vækstministeren om ansættelse af direktionen (eller
enkelte direktører).
Bestyrelsen fastlægger direktionens
ansættelsesforhold samt retningslinjer for direktionens
arbejde. Direktions virke vil blive reguleret i
vedtægterne.
Bestyrelsen skal desuden påse, at
direktionen udøver sit erhverv på behørig
måde, dvs. at direktionen driver DanPilot ansvarligt og i
overensstemmelse med sit formål samt bestyrelsens
retningslinjer.
Til § 8
DanPilot skal efter det foreslåede stk. 1
aflægges regnskab efter årsregnskabslovens bestemmelser
for statslige aktieselskaber, jf. lovens klasse D. DanPilot skal
således udfærdige en årsrapport og en
halvårsrapport efter årsregnskabslovens regler.
Årsrapporten indeholder årsregnskab, ledelsesberetning,
ledelsespåtegning og revisionspåtegning m.v. De
særlige regler i årsregnskabsloven vedrørende
selskaber optaget til handel på et reguleret marked, der
gælder for statslige aktieselskaber, vil hermed også
gælde for DanPilot. Årsregnskabslovens bestemmelser om
pligt til at indsende årsrapport m.v. til Erhvervsstyrelsen
finder også anvendelse. Det forudsættes, at den
kompetence og de sanktionsbeføjelser, som tilkommer
Erhvervsstyrelsen efter selskabs- og årsregnskabsloven i
forbindelse med, at selskabets ledelse ikke opfylder pligten til at
indsende oplysninger m.v., vil finde tilsvarende anvendelse. Efter
de gældende regler i selskabs- og årsregnskabsloven kan
der pålægges tvangsbøder, ligesom der i visse
tilfælde kan ifaldes straf i form af bøde.
Det fastslås i det foreslåede stk. 2,
at DanPilot skal udarbejde og aflægge særskilt regnskab
for henholdsvis gennemsejlingslodsninger og regionallodsninger.
Baggrunden herfor er bl.a., at DanPilot som konsekvens af sin
eneret på gennemsejlingslodsninger skal føre og
aflægge særskilt regnskab for gennemsejlingslodsninger
i forhold til DanPilots øvrige ydelser for at undgå
konkurrenceforvridning i forhold til regionallodsninger.
Kravet om særskilt
regnskabsaflæggelse indebærer, at DanPilot skal holde
den interne bogføring vedrørende henholdsvis
gennemsejlingslodsninger og regionallodsninger adskilt, tildele
eller fordele alle omkostninger og indtægter korrekt på
grundlag af konsekvent anvendte og objektivt begrundede
omkostningsregnskabsprincipper og klart fastlægge, efter
hvilke omkostningsregnskabsprincipper de adskilte regnskaber
føres.
Endvidere vil der skulle indgås
såkaldte public service kontrakter om varetagelsen af
forsyningspligten af regionallodsninger. Varetagelsen af
forsyningspligten på regionallodsningsområdet er ikke
rentabel idet omkostningerne forbundet med opretholdelsen af et
beredskab ikke står mål med indtægterne fra
området. Med indgåelsen af en public service kontrakt
vil udførelsen af regionallodsningerne blive en public
service forpligtelse for DanPilot. Samtidig vil DanPilot blive
kompenseret for at udføre sin public service forpligtelse
idet virksomheden får mulighed for at finansiere
forpligtelsen med indtægterne fra
gennemsejlingsområdet.
DanPilots årsrapport skal efter det
foreslåede stk. 3 revideres efter årsregnskabsloven af
både rigsrevisor og en statsautoriseret revisor, der
vælges af erhvervs- og vækstministeren. DanPilot vil
være omfattet af lov om revisionen af statens regnskaber
m.v., jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i lovbekendtgørelse nr.
101 af 19. januar 2012, hvorefter regnskaber for selvstændige
forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, er omfattet af
Rigsrevisionens revision. Efter samme lovs § 2, stk. 2, 1.
pkt., kan revisionen af DanPilots regnskaber udføres i
samarbejde med andre revisorer, når dette er bestemt ved lov.
Med bestemmelsen præciseres det desuden, at revisionen
udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik,
jf. § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., der
omfatter finansiel revision, forvaltningsrevision og
juridisk-kritisk revision. Det indebærer at revisorerne
således skal efterprøve, om regnskabet er rigtigt, og
om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen,
er i overensstemmelse med love og andre forskrifter, indgåede
aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en
vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske
hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de
virksomheder, der er omfattet af regnskabet. Den statsautoriserede
revisor vælges for et år ad gangen med mulighed for
genvalg.
Den reviderede årsrapport skal efter det
foreslåede stk. 4 forelægges erhvervs- og
vækstministeren til godkendelse på det årlige
virksomhedsmøde. Det vil fremgå af vedtægterne,
at bestyrelsen først skal forelægge årsrapporten
for Erhvervs- og Vækstministeriet til udtalelse, før
årsrapporten forelægges erhvervs- og
vækstministeren til godkendelse på
virksomhedsmødet.
Til § 9
Det foreslås, at DanPilot og eventuelle
datterselskaber i lighed med private virksomheder skal have
mulighed for at optage lån med henblik på at finansiere
større investeringer, og DanPilot vil have mulighed for at
aftale en driftskredit med et pengeinstitut med henblik på
midlertidige likviditetsudsving. Låntagningen sker med
sikkerhed i DanPilots egen formue. Der er derfor ikke tale om
statslån. Behovet for de nye lånemuligheder
opstår på baggrund af, at det statslige
lodsvæsens hidtidige adgang til at dække
likviditetsudsving via statskassen bortfalder ved omdannelsen af
det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig
virksomhed. Fremover vil DanPilot således skulle dække
sit likviditetsbehov gennem aftaler med private pengeinstitutter.
De nærmere principper for DanPilots mulighed for at optage
lån vil blive fastsat i virksomhedens vedtægter.
Til § 10
Den selvstændige offentlige virksomhed
DanPilot vil efter på samme vis som det statslige
lodsvæsen ikke være omfattet af den statslige
selvforsikringsordning, der normalt gælder for statslige
institutioner. Efter den foreslåede bestemmelse, skal
DanPilot derfor etablere alle nødvendige forsikringer.
DanPilot er forpligtet til at tegne almindelige
lovpligtige forsikringer som arbejdsgiverforsikringer og
ansvarsforsikringer for DanPilots køretøjer og skibe.
Det fremgår desuden af lodslovens § 24, stk. 2, nr. 3,
jf. stk. 6, og § 3 i bekendtgørelse nr. 1199 af 1.
december 2006 om lodseriers virksomhed og lodsers pligter, at
DanPilot på samme vis som andre lodserier skal holde sine
lodser forsikrede. DanPilot skal således tegne en forsikring,
der kan dække det ansvar, som pålægges lodsen i
medfør af søloven § 151, og en forsikring, der
kan dække det ansvar, som pålægges lodsen som
rådgiver. Forsikringspligten indeholder dog alene et krav om
et dækningsomfang på 5 mio. kr.
DanPilot skal foruden de lovpligtige forsikringer
tegne øvrige forsikringer, der vurderes at være
nødvendige, det kan eksempelvis være brandforsikring
for DanPilots lokaler og lignende.
DanPilot hæfter som arbejdsgiver for
eventuelle skader forårsaget af lodserne, der er ansat i
DanPilot. Det er i relation hertil væsentligt, at reder efter
sølovens § 151 hæfter for skade, der er
forårsaget ved fejl eller forsømmelser i tjenesten af
lodser, således at reder kan rette et regreskrav mod den
skadevoldende lods. Dette skal ses i sammenhæng med DanPilots
forsikringspligt, samt at lodserne og DanPilot har ret til at
begrænse sit ansvar efter reglerne i sølovens kap. 9,
jf. sølovens § 171. Ansvarsbegrænsningen vil dog
ikke gælde ved skade forvoldt af lodsen eller DanPilot ved
forsæt eller grov uagtsomhed, jf. sølovens § 174.
Særligt for forureningsskade forårsaget af olieudslip
gælder desuden, at krav om erstatning for forureningsskade
skal gøres gældende mod den registrerede ejer af
skibet - der kan ikke gøres krav gældende mod lodsen,
medmindre denne har forvoldt skaden forsætligt eller groft
uagtsomt og med forståelse af, at sådan skade
sandsynligvis ville blive forårsaget, jf. sølovens
§§ 185 og 193.
Det forudsættes, at DanPilot tegner de
nødvendige forsikringer ved etableringen af virksomheden,
medmindre eksisterende forsikringer overtages fra det statslige
lodsvæsen.
For så vidt angår bestyrelsens
beslutninger om at tegne forsikringer, der har større
strategisk eller økonomisk betydning, skal bestyrelsen
orientere erhvervs- og vækstministeren herom, herunder om
bestyrelsens overvejelser i forbindelse med
forsikringsdækningen, størrelsen af selvrisici og
forsikringssum.
Til § 11
Efter den foreslåede bestemmelse, kan
DanPilot efter finansministerens nærmere bestemmelse
indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt
fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår
i DanPilot. Bestemmelsen giver mulighed for, at finansministeren
efter drøftelse med DanPilots ledelse fastlægger de
overordnede principper for løn- og
ansættelsesvilkår, herunder rammerne for DanPilots
forhandlinger om indgåelse af f.eks. en eventuel
virksomhedsoverenskomst. For øvrige virksomheder
(datterselskaber) i DanPilot, som måtte blive omdannet til
selskabsform, træffer finansministeren tilsvarende
bestemmelse om kompetencen til at fastsætte løn- og
ansættelsesvilkår i hvert enkelt tilfælde. Der
lægges op til en ordning uden løsrivelse fra det
statslige aftalesystem, således at DanPilot efter
finansministerens nærmere bestemmelse og inden for rammerne
af de gældende regler om opsigelse og genforhandling af
overenskomster vil kunne indgå aftaler, der er knyttet op
på det statslige overenskomstsystem. Efter omdannelsen af det
statslige lodsvæsen til den selvstændige offentlige
virksomhed DanPilot fortsætter medarbejderne deres
ansættelsesforhold i DanPilot og bevarer de rettigheder og
pligter, der gjaldt for dem under ansættelsen i det statslige
lodsvæsen. Efter omdannelsen vil Moderniseringsstyrelsen dog
fortsat have den gældende overenskomst for DanPilot under
observation, jf. pkt. 5.2. ovenfor.
Til § 12
Det fastslås i det foreslåede stk. 1,
at Erhvervs- og vækstministeren som eneejer af DanPilot skal
føre tilsyn med DanPilots virksomhed. Ministertilsynet
omfatter alene DanPilot i modsætning til tilsynet med
lodsning, lodser og lodserier (lodstilsyn), der omfatter
såvel DanPilot som de private lodserier. Tilsynet med
lodsning, lodser og lodserier varetages fortsat af
Søfartsstyrelsen efter § 24 i lodsloven.
Det foreslås i stk. 2, at DanPilot efter
anmodning skal stille enhver oplysning om sin virksomhed til
rådighed for erhvervs- og vækstministeren.
Sådanne oplysninger meddeles direkte til erhvervs- og
vækstministeren (via Erhvervs- og Vækstministeriets
departement) og ikke på et virksomhedsmøde. Erhvervs-
og vækstministeren fastsætter nærmere regler
herom i vedtægterne.
Til § 13
Loven træder efter den foreslåede
bestemmelse i kraft den 15. juni 2013. Ifølge § 3 sker
DanPilots overtagelse af den af det statslige lodsvæsen
hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver
dog i regnskabs- og skattemæssig henseende med virkning fra
den 1. januar 2013.
De skattemæssige bestemmelser i
§§ 17-20 har desuden virkning fra og med
indkomståret 2013, uanset at loven træder i kraft
efterfølgende. Det indebærer, at DanPilot vil
være skattepligtigt fra 1. januar 2013.
Til § 14
Valg af medarbejder-/koncernrepræsentanter
og suppleanter for disse til DanPilots bestyrelse skal efter den
foreslåede bestemmelse finde sted senest seks måneder
efter etableringen af den selvstændige offentlige
virksomhed.
Da DanPilot viderefører det statslige
lodsvæsens virksomhed og overtager det statslige
lodsvæsens medarbejdere, vurderes det nødvendigt at
fravige reglerne i selskabslovens §§ 140 og 141 om, at
valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse
først kan ske, når den pågældende
virksomhed i de sidste 3 år har beskæftiget mindst 35
medarbejdere, og at medarbejderne først har krav på
valg af koncernrepræsentanter til bestyrelsen, når
moderselskabet og datterselskaber heraf i de sidste 3 år
gennemsnitligt har beskæftiget i alt 35 medarbejdere. Herved
vil medarbejderne have krav på at vælge
medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen, så disse kan
indgå i bestyrelsen allerede ved nedsættelse af
bestyrelsen.
Til § 15
Det foreslås, at erhvervs- og
vækstministeren straks efter lovens ikrafttræden
udpeger en statsautoriseret revisor, som vil skulle fungere som
medrevisor, jf. lovforslagets § 8, stk. 3. Med valget af en
statsautoriseret revisor som medrevisor udgør Rigsrevisionen
og den udpegede revisor herefter revisionen af den
selvstændige offentlige virksomhed DanPilot.
Den statsautoriserede revisor udpeges for
perioden indtil første ordinære virksomhedsmøde
i 2014. På virksomhedsmødet udpeges den
statsautoriserede revisor af erhvervs- og vækstministeren,
jf. § 8, stk. 3.
Til § 16
Til nr. 1
Benævnelsen "det statslige lodsvæsen"
ændres til "DanPilot" overalt i lodsloven som konsekvens af
omdannelsen af det statslige lodsvæsen (med forretningsnavnet
DanPilot) til den selvstændige offentlige virksomhed
DanPilot. Ændringen er således en konsekvens af, at den
selvstændige offentlige virksomhed DanPilot efter den
foreslåede § 2, stk. 1, skal overtage det statslige
lodsvæsens opgaver efter lodsloven.
Til nr. 2
Efter loven er det en betingelse for at blive
udnævnt som lods, at den pågældende har
flerårig erfaring som skibsfører eller overstyrmand
fra relevant sejlads. Sådan sejlads er alene antaget at
omfatte sejlads på skibe i handelsflåden. Forslaget
indebærer, at der kan dispenseres fra dette krav,
således at også personer, der har gjort tjeneste
på søværnets skibe eller større
fiskefartøjer, vil kunne autoriseres som lods. Det er
fortsat en betingelse, at der alene udstedes lodscertifikat til
lodsning af skibe, som den pågældende selv er uddannet
til at føre.
Til nr. 3
Lodslovens § 21 erstattes nu af reglerne i
forslagets § 11. Der henvises til bemærkningerne til
denne bestemmelse.
Til nr. 4
Lodslovens § 23, stk. 2, 2. pkt., erstattes
nu af reglerne i forslagets § 8, stk. 3 og 4. Der henvises til
bemærkningerne til disse bestemmelser.
Til § 17
Til nr. 1
Det foreslås, at der indføres
skattepligt for DanPilot i henhold til selskabsskatteloven. Med
bestemmelsen vil DanPilot være skattepligtig efter de regler,
som gælder for indregistrerede aktie- og anpartsselskaber.
Skattepligten for DanPilot er dermed fastlagt i overensstemmelse
med, hvad der gælder for bl.a. DSB, Naviair og Energinet.dk,
der på samme vis som DanPilot er organiserede som
selvstændige offentlige virksomheder.
Til nr. 2
Der foretages en konsekvensændring af
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1, som følge af
den foreslåede selskabsskattepligt for DanPilot i § 17,
nr. 1.
Til nr. 3
Efter den foreslåede bestemmelse vil
reglerne om tynd kapitalisering og reglerne om beskæring af
rentefradrag gælde for DanPilot. Det svarer til, hvad der
gælder for andre selskabsskattepligtige selskaber.
Det foreslås desuden, at DanPilot på
tilsvarende måde som andre selskabsbeskattede selskaber ikke
skal medregne udbytte ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Det foreslås yderligere, at DanPilot skal
beskattes med den almindelige selskabsskattesats. Det
foreslås samtidig, at DanPilot omfattes af reglerne om
nedsættelse af skatten af udbytte, der modtages af aktier i
eventuelle selskaber, som er eller har været
hjemmehørende i udlandet. Det svarer til, hvad der
gælder for andre selskabsbeskattede selskaber.
Det foreslås endvidere, at DanPilot skal
være omfattet af reglerne om national sambeskatning. Dette
svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede
selskaber.
Til nr. 4
Efter selskabsskattelovens § 23, stk. 1,
tilfalder 13,41 pct. af selskabsskatten den eller de kommuner,
hvori selskabet m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i
lov om kommunal indkomstskat.
Da DanPilot er 100 pct. statsejet, foreslås
det, at det fulde skatteprovenu fra DanPilot og eventuelle
sambeskattede datterselskaber tilfalder staten.
Til § 18
De faste ejendomme, der ejes af DanPilot, vil med
den foreslåede bestemmelse ikke være fritaget for
kommunal grundskyld. Dette svarer til, hvad der gælder for
ejendomme ejet af DSB, Naviair og Energinet.dk, der på samme
vis som DanPilot er organiserede som selvstændige offentlige
virksomheder.
Til § 19
Til nr. 1
Det foreslås, at et datterselskab skal
kunne fusioneres skattefrit ind i DanPilot. Det er en
forudsætning, at datterselskabet er helejet af DanPilot, dvs.
at DanPilot ejer alle aktierne i datterselskabet.
Ved en fusion er udgangspunktet, at det
indskydende selskab afstår alle aktiver og passiver, og at
aktionærerne afstår aktierne med heraf afledt
beskatning, dels i selskabet og dels hos aktionærerne.
Ved en skattefri fusion succederer
(indtræder) det modtagende selskab i det indskydende selskabs
skattemæssige stilling. Det indskydende selskab
ophører uden beskatning. Derved udskydes beskatningen til
det tidspunkt, hvor det modtagende selskab afstår de
pågældende aktiver og passiver. Der sker også
succession på aktionærsiden, hvor selskabsdeltagerne
modtager aktier i det modtagende selskab som vederlag for aktier i
det indskydende selskab, således at de anses for erhvervet
på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de
ombyttede aktier. Derved udskydes beskatningen til det tidspunkt,
hvor aktionærerne afstår de modtagne aktier.
Fusionsskatteloven hviler således på
et successionsprincip, hvormed en skatteudskydelse finder sted, men
ikke et bortfald af beskatningen. Formålet med loven er at
give selskaber mulighed for at fusionere, uden at der
udløses skat som følge af fusionen.
En generel mulighed for at fusionere et
aktieselskab ind i DanPilot med DanPilot som det fortsættende
selskab er ikke relevant, idet der ikke er mulighed for succession
på aktionærsiden. Aktionærerne i det indskydende
selskab kan ikke vederlægges med aktier, da DanPilot ikke er
et aktieselskab.
Til nr. 2
Det foreslås, at DanPilot skal kunne
anvende reglerne i fusionsskattelovens kapitel 5 om skattefri
tilførsel af aktiver ved overdragelse af virksomhed til et
datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1.
Ved en tilførsel af aktiver forstås
den transaktion, hvorved et selskab uden at være
opløst tilfører den samlede eller en eller flere
grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få
tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital.
Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver
i en afdeling af et selskab, som ud fra et
organisationsmæssigt synspunkt udgør en
selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere
ved hjælp af egne midler.
Indførelsen af den foreslåede adgang
til at anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 5 vil
betyde, at en tilførsel af aktiver kan gennemføres
uden at udløse afståelsesbeskatning af DanPilot og med
skattemæssig succession for det modtagende selskab, for
så vidt angår de overdragne aktiver og passiver.
Beskatningen af de fortjenester, der i princippet konstateres ved
overdragelsen, vil dermed blive udskudt til det senere tidspunkt,
hvor det modtagne selskab afstår de overdragne aktiver og
passiver.
Den skattemæssige behandling af aktiver og
passiver, der inden en tilførsel af aktiver ejes af
DanPilot, vil ikke ændre sig, hvis aktiverne og passiverne
ved en tilførsel overdrages til et datterselskab, der
beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Dette
følger af, at DanPilot efter forslaget i § 17 vil
være skattepligtig efter de samme regler, som gælder
for indregistrerede aktie- og anpartsselskaber.
Henvisningen til fusionsskattelovens kapitel 5
indebærer, at DanPilot vil kunne gennemføre en
skattefri tilførsel af aktiver både med og uden
tilladelse fra SKAT efter de nærmere regler herom.
Til § 20
Til nr. 1
Det foreslås, at DanPilot i tilfælde
af konkurs skal beskattes efter de regler, som gælder for
aktieselskaber.
Til § 21
Loven skal efter den foreslåede bestemmelse
ikke gælde direkte for Færøerne og
Grønland. Loven kan dog ved kongelig anordning sættes
helt eller delvist i kraft for Grønland med de tilpasninger,
som de grønlandske forhold tilsiger. De forskellige dele af
loven kan sættes i kraft for Grønland ad flere
omgange.
Bilag 1
Lovforslagets ændringer sammenholdt med
gældende lovgivning
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | Kapitel 7 Ændringer i anden
lovgivning § 16. I
lov nr. 567 af 9. juni 2006, lodsloven, som ændret ved §
3 i lov nr. 478 af 30. maj 2012 og § 64 i lov nr. 1231 af 18.
december 2012, foretages følgende ændringer: 1.Overalt i
loven ændres »Det statslige lodsvæsen« til:
»Danpilot«, og »det statslige
lodsvæsen« til: »Danpilot«. | § 12.
Lodstilsynet meddeler efter ansøgning lodscertifikat, hvis
ansøgeren 1) er uddannet på et niveau, så
ansøgeren må føre skibe uanset disses
størrelse, 2) har flerårig erfaring som
skibsfører eller overstyrmand fra relevant sejlads, 3) er helbredsmæssigt egnet, 4) har særlig indsigt og erfaring i
lodsningsområdet, 5) har gennemført såvel teoretisk
uddannelse som sidemandsoplæring, 6) har gennemført uddannelse i lodsning
ved særlige manøvrer, 7) har bestået en fastsat
egnethedsprøve, 8) er tilknyttet et lodseri og 9) er uden betydelig forfalden gæld til
det offentlige, hvorved forstås beløb i
størrelsesordenen 50.000 kr. og derover. Stk. 2.
…. Stk. 3. I
særlige tilfælde kan Lodstilsynet dispensere fra den i
stk. 1, nr. 1, nævnte betingelse. Der kan dog aldrig
udstedes lodscertifikat til lodsning af skibe, som lodsen ikke selv
er uddannet til at føre. Stk. 4.
…. Stk. 5.
…. | | 2. I § 12, stk. 3, ændres »den i
stk. 1, nr. 1, nævnte betingelse« til: »de i stk.
1, nr. 1 og 2, nævnte betingelser«. | § 21. For
lodser i det statslige lodsvæsen skal løn- og
ansættelsesvilkår følge de af finansministeren
aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende
pensionsforhold. | | 3.§ 21 ophæves. | § 23.
(…) Stk. 2. Regnskaberne
skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor.
For det statslige lodsvæsen foretages revisionen af
rigsrevisor. | | 4.§ 23, stk. 2, 2. pkt.
ophæves. | | | § 17. I
selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14.
november 2012, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 433
af 16. maj 2012, § 2 i lov nr. 1254 af 18. december 2012,
§ 17 i lov nr. 1354 af 21. december 2012 og senest ved §
1 i lov nr. 1394 af 23. december 2012, foretages følgende
ændringer: | § 1.
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende
selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i
landet: 1) indregistrerede aktieselskaber og
anparts-selskaber, 2) andre selskaber, i hvilke ingen af
deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og
som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet
indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C 5 og selskaber
m.v. omfattet af § 3 i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, som ikke er omfattet af nr. 3, 3 a eller 4, 2a) sparekasser, andelskasser, sammenslutninger
af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel
virksomhed og foreninger oprettet i henhold til § 207 i lov om
finansiel virksomhed, 2b) (Ophævet). 2c) (Ophævet). 2d) DSB. 2e) elselskaber, hvorved i denne lov
forstås selskaber mv., i hvis aktiviteter indgår
produktion, transport, handel eller levering af elektricitet.
Skattepligten gælder uanset elselskabets organisationsform.
Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis
aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et
interessentskab, beskattes interessenterne efter reglerne i denne
bestemmelse, jf. dog § 3, stk. 7. Produktion og forbrug af
elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer eller andre
transportmidler og produktion af elektricitet på
nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den
normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke
skattepligt efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i
øvrigt har aktiviteter som nævnt i 1. pkt., 2f) kommuner, der driver netvirksomhed og
øvrig virksomhed, som enten er omfattet af
elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller undtaget efter § 2,
stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser
(elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2
e. Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed
samt fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller
opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til
sådan virksomhed. Hvis kommunen producerer elektricitet og
varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt
ved varmeproduktion. Indtægt ved produktion af elektricitet
og varme ved afbrænding af affald er dog undtaget fra
skattepligten, 2g) Energinet.dk, 2h) vandforsyningsselskaber, der er omfattet af
§ 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, og spildevandsforsyningsselskaber,
hvorved i denne lov forstås selskaber m.v., der for andre og
mod betaling behandler og transporterer spildevand. Skattepligten
gælder uanset vand- henholdsvis
spildevandsforsyningsselskabets organisationsform. Indregistrerede
aktieselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som
nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab, et
kommanditselskab eller et kommanditaktieselskab, beskattes
henholdsvis interessenterne, komplementaren og kommanditisterne
efter reglerne i denne bestemmelse, 2i) Naviair, 3) …. | | 1. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 2
j:»2 j) Danpilot,«. | § 3.
Undtaget fra skattepligten er: 1) Staten og dens institutioner, jf. dog §
1, stk. 1, nr. 2 d, 2 g og 2 i. 2) …. | | 2. I § 3, stk. 1, nr. 1, ændres
»og 2 i« til: », 2 i og 2 j«. | § 11.
Hvis et selskab eller en forening 1) er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a,
2 d-2 i, 3 a-5 b, 2) har gæld til juridiske personer som
nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, (kontrolleret
gæld) og 3) selskabets eller foreningens fremmedkapital
(gæld) set i forhold til selskabets egenkapital ved
udløbet af indkomståret over-stiger forholdet
4:1, kan renteudgifter og kurstab, der
vedrører den overskydende del af den kontrollerede
gæld, ikke fradrages. Gæld til fysiske personer, der er
selskabsdeltagere i selskaber og foreninger m.v. omfattet af
ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparente enheder),
anses ikke for kontrolleret gæld. Kurstab kan dog fradrages i
kursgevinst på samme lån i efterfølgende
indkomstår. Lån fra tredjemand, som den kontrollerende
ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller
indirekte har stillet sikkerhed for, anses som kontrolleret
gæld. Fradragsbeskæringen bortfalder i det omfang,
selskabet eller foreningen godtgør, at lignende finansiering
kan opnås mellem uafhængige parter.
Fradragsbeskæring finder alene sted, hvis den kontrollerede
gæld overstiger 10 mio. kr. Fradrags-beskæringen finder
endvidere alene sted for den del af den kontrollerede gæld,
som skulle omkvalificeres til egenkapital, for at forholdet mellem
fremmedkapital (gæld) og egenkapital ved indkomstårets
udløb udgør 4:1. Er der såvel koncernintern
kontrolleret gæld som kontrolleret gæld til tredjemand,
foretages fradragsbeskæringen først for den
koncerninterne kontrollerede gæld og dernæst for den
kontrol-lerede gæld til tredjemand. Fradragsbeskæringen
foretages først for dansk kontrolleret gæld og
dernæst for udenlandsk kontrolleret gæld. Der foretages
ikke fradragsbeskæring for beløb, der kan beskattes
her i landet efter § 2, stk. 1, litra d. Stk. 2.
…. § 11 B.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber,
der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i, 3 a-6,
§ 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens §
21, stk. 4, kan indkomstårets nettofinansieringsudgifter
alene fradrages, i det omfang de ikke overstiger den
skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med
standardrenten, jf. stk. 2. Beskæringen kan maksimalt
nedsætte indkomstårets fradragsberettigede
nettofinansieringsudgifter til et beløb på 21,3 mio.
kr. Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det omfang
nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på
fordringer, som overstiger indkomstårets
renteindtægter, jf. stk. 4. Sådanne nettokurstab
fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster
på fordringer og renteindtægter ved
efterfølgende indkomstårs opgørelse af
nettofinansieringsudgifterne. Opgørelserne efter 3. og 4.
pkt. udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber, jf. stk.
8. Hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses
nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet
af kurs-gevinstloven altid for beskåret først. Stk. 2.
…. § 11 C.
Den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter,
jf. § 11 B, stk. 4, for selskaber, der er omfattet af §
1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og
b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan maksimalt
nedsættes med 80 pct. som følge af
nettofinansieringsudgifterne efter eventuel fradragsbeskæring
efter § 11 B. Den skattepligtige indkomst og
nettofinansieringsudgifterne korrigeres for nettokurstab, der ikke
beskæres efter § 11 B, stk. 1, 3. pkt. Beskæringen
kan maksimalt nedsætte indkomstårets
fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til beløbet
efter § 11 B, stk. 1, jf. § 11 B, stk. 3 og stk. 7, 2.
pkt. Er den skattepligtige indkomst før
nettofinansieringsudgifter negativ, kan de fradragsberettigede
nettofinansieringsudgifter ikke overstige beløbet i 3. pkt.
Beskårne nettofinansieringsudgifter efter 1.-4. pkt. kan
fremføres til fradrag i efterfølgende
indkomstår. Fremførte nettofinansieringsudgifter
indgår i beregningen efter 1. pkt. i efterfølgende
indkomstår. Stk. 2.
…. § 13. Til
den skattepligtige indkomst medregnes ikke: 1) Overkurs, som et selskab opnår ved
udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital. 2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2
a, 2 d-2 i, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger mv.
modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i og 3 a-5 b, eller selskaber
hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun
udbytter af datterselskabsaktier og koncern-selskabsaktier, jf.
aktieavancebeskatnings-lovens §§ 4 A og 4 B. Bestemmelsen
i 1. pkt. omfatter ikke udbytter, hvor det udbyttegivende selskab
har fradrag for udbytteudlodningen, medmindre beskatningen i
udlandet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i
direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.
Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang
et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for
udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af
udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau, og
kildebeskatningen af udbytteudlodningerne i ingen af de
mellemliggende niveauer har skullet frafaldes eller nedsættes
efter direktiv 2011/96/EU. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke
udbytte vedrørende aktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmelsen i 1. pkt.
finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et
tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i §
2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er
hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller
EØS, på Færøerne eller i Grønland
eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening
m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder
betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som
selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende
selskab. 3) …. § 17.
Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i og 3
a-6, og § 3, stk. 7, nævnte aktieselskaber og foreninger
m.v. (selskabsskatten udgør 25 pct. af den skatte-pligtige
indkomst). Stk. 2. Såfremt
der i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1,
nr. 1-2 a, 2 d-2 i og 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger
m.v. indgår udbytte fra selskaber, som er eller har
været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er
omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2,
nedsættes det udbyttemodtagende selskabs, moderselskabets,
skat med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne
udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske
nedsættelse med et større beløb end det, som
det udbyttegivende selskab, datterselskabet, og ethvert
datterselskab på lavere niveau har udredet i skat af den del
af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til
moderselskabet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende
selskab, moderselskabet, på ethvert niveau ejer mindst 10
pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab,
datterselskabet, på udbytteudlodningstidspunktet. 1.-3. pkt.
finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et
tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i §
2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er
hjemmehørende på Færøerne eller i
Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en
stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved
bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som
nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 3.
pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller
foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab. Stk. 3.
…. | | 3. I § 11, stk. 1, nr. 1, § 11 B, stk. 1, 1. pkt., § 11 C, stk. 1, 1. pkt., § 17, stk. 1, § 17, stk. 2, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., og to steder i
§ 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.,
ændres »2 d-2 i« til: »2 d-2
j«. | § 23. Af
den efter reglerne i denne lov udredede indkomstskat tilfalder
13,41 pct. den eller de kommuner, hvori selskabet eller foreningen
mv. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i lov om kommunal
indkomstskat. Stk. 2. Bestemmelserne
i stk. 1, finder ikke anvendelse for DSB, Energinet.dk og Naviair
og disses eventuelle sambeskattede datterselskaber. | | 4. I § 23, stk. 2, ændres »og
Naviair« til: », Naviair og Danpilot«. | § 31.
Koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattes af § 1,
stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i, 3 a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a
og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, skal
sambeskattes (national sambeskatning). Ved koncernforbundne
selskaber og foreninger m.v. forstås selskaber og foreninger
m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret
tilhører samme koncern, jf. § 31.C. Selskaber og
foreninger m.v., der ikke kan være omfattet af § 12,
stk. 2 og 3, anses dog ikke for koncernforbundne med selskaber og
foreninger m.v., der kan være omfattet af § 12, stk. 2
og 3. I stk. 2-9 sidestilles faste ejendomme og tilknyttede
virksomheder efter kulbrinteskatteloven med faste driftssteder. Ved
ultimativt moderselskab forstås det selskab, som er
moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31
C. | | | | | § 18. I
lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1006
af 26. oktober 2009, som ændret bl.a. ved § 17 i lov nr.
705 af 25. juni 2012 og senest ved lov nr. 581 af 18. juni 2012,
foretages følgende ændring: | § 7.
Fritaget for grundskyld er: De staten tilhørende kongelige slotte og
palæer med tilliggende. Andre staten, regionerne eller kommunerne
tilhørende ejendomme med undtagelse af ejendomme, der af
ejeren anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug,
skovdrift eller udleje, eller som henligger ubenyttede. Fritagelsen
gælder ikke for ejendomme, der tilhører DSB,
Energinet.dk og Naviair. Hvis kun en del af en ejendom opfylder
betingelserne for fritagelse for grundskyld, omfatter fritagelsen
alene den del af grundværdien, der falder på denne
del. Fremmede staters gesandtskabs- og
konsulatsejendomme på betingelse af, at den danske stats
gesandtskabs- og konsulatsejendomme i vedkommende land nyder
tilsvarende fritagelse. I det omfang, Danmark ved mellemfolkelige
overenskomster har forpligtet sig dertil, fritages endvidere
ejendomme, der ejes af fremmede stater til brug for disses
diplomatiske eller konsulære repræsentationer, af
internationale organisationer eller af sådanne
repræsentationers og organisationers personale samt dettes
familiemedlemmer. Fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst
en særlig bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om
bygningsfredning. Fritagelsen omfatter alene den bebyggede grund,
gårdsplads og have e) Den bebyggede grund, gårdsplads og have
til forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt. Ved
forsamlingshus skal forstås en bygning, der er bestemt til og
hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk,
religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig
adgang. En sammenhængende have, der hører til et
forsamlingshus, er omfattet af fritagelse, selv om en del af haven
i matrikulær henseende udgør en eller flere
selvstændige faste ejendomme, der er særskilt
vurderet. Stk. 2.
…. | | 1. I § 7, stk. 1, litra b, 2. pkt.,
ændres »og Naviair« til: », Naviair og
Danpilot«. | | | § 19. I
fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 14.
november 2012, som ændret ved § 4 i lov nr. 433 af 16.
maj 2012, § 2 i lov nr. 1255 af 18. december 2012 og § 2
i lov nr. 1402 af 23. december 2012, foretages følgende
ændringer: | § 14.
Kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse i følgende
tilfælde, når der ikke indgår et selskab som
nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, i
fusionen: 1) Ved fusion af sparekasser som omhandlet i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a. 2) Når en af de i nr. 1 nævnte
sparekasser fusionerer med et aktieselskab omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har tilladelse
til at drive pengeinstitutvirksomhed, og den modtagende sparekasse
besidder samtlige aktier i det indskydende selskab. 3) Ved fusion af andelskasser og
sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om
finansiel virksomhed som omhandlet i selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2 a. 4) Ved fusion af de i henhold til
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, beskattede gensidige
forsikringsforeninger. 5) Ved fusion af de i henhold til
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattede gensidige
forsikringsforeninger. 6) Ved fusion af de i henhold til
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, beskattede
investeringsforeninger. 7) Ved fusion af de i ligningslovens § 16
C nævnte investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Hvis
det ene institut opfylder betingelserne i
aktieavancebeskatningslovens § 21 om anbringelse i aktier
m.v., er det dog en betingelse, at det andet institut opfylder de
samme betingelser. 8) Ved fusion af de i selskabsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 19, nævnte skattefri selskaber. 9) Ved fusion af de i henhold til
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattede
el-selskaber. 10) Ved fusion af KommuneKredit, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, med et
datterselskab omfattet af selskabsskatte-lovens § 1, stk. 1,
nr. 1. 11) Ved fusion af vand- og
spildevandsforsyningsselskaber omfattet af selskabsskatte-lovens
§ 1, stk. 1, nr. 2 h. 12) Når en af de i nr. 4 nævnte
gensidige forsikringsforeninger fusionerer med et datter-selskab,
der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1
eller 2, og den modtagende gensidige forsikringsforening besidder
samtlige aktier eller anparter i det indskydende selskab. 13) Ved fusion af DSB, jf. selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 2 d, med et helejet datterselskab. 14) Ved fusion af Naviair, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 i, med et helejet
datterselskab. 15) Ved fusion af Energinet.dk, jf.
selskabs-skattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 g, med et helejet
datterselskab. | | 1. I § 14 indsættes som nr. 16: »16) ved fusion af Danpilot, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, med et helejet
datterselskab.« | § 15.
§ 15 c. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang
til beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel
det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af
begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en
transparent enhed. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er
opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen.
Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige
vilkår for tilladelsen og kan foreskrive, at der specifikt
udarbejdes dokumenter, der skal indsendes inden for de frister, der
er nævnt i § 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4. Ved
tilførsel af aktiver har selskaberne som nævnt i 1.
pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 d, uden at
der er opnået tilladelse hertil fra told- og
skatteforvaltningen, jf. dog 5.-7. pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er
betinget af, at det indskydende selskab ikke afstår aktier i
det modtagende selskab i en periode på 3 år efter
vedtagelsen af tilførslen. Uanset 5. pkt. kan aktierne i det
modtagende selskab i den nævnte periode afstås i
forbindelse med en skattefri omstrukturering af det indskydende
eller det modtagende selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke
sker vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne
tilfælde finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin
restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren
henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den
efterfølgende skattefrie omstrukturering. Stk. 2. Ved
tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved
et selskab uden at være opløst tilfører den
samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet
selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det
modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed
forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab,
som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en
selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere
ved hjælp af egne midler. Stk. 3. Bestemmelserne
i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel
af aktiver, der foretages af DSB, jf. selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 2 d, dog under forudsætning af, at det
modtagende selskab beskattes i henhold til selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1. Stk. 4. Bestemmelserne
i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel
af aktiver, der foretages af de i henhold til selskabsskatte-lovens
§ 1, stk. 1, nr. 2 e og 2 f, og § 3, stk. 7, beskattede
elselskaber m.v., dog under forudsætning af, at det
modtagende selskab beskattes i henhold til selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 2 e. Stk. 5. Bestemmelserne
i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse for vand- og
spildevandsforsyningsselskaber omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 2 h, hvis det modtagende selskab beskattes
efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1,
stk. 1, nr. 2 h. Stk. 6. Bestemmelserne
i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel
af aktiver, der foretages af Naviair, jf. selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 2 i, dog under forudsætning af, at det
modtagende selskab beskattes i henhold til selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1. Stk. 7. Bestemmelserne
i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse for en brugsforening
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, hvis
det modtagende selskab beskattes i henhold til selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 3 a. Stk. 8. Senest
samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det
indkomstår, hvor en tilførsel af aktiver efter
reglerne i stk. 1, 4. pkt., er gennemført, skal det
modtagende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om,
at selskabet har deltaget i en tilførsel af aktiver uden
tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Hvis det indskydende
selskab afstår aktier som nævnt i stk. 1, 5. pkt., skal
told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest 1
måned efter afståelsen. | | 2. I § 15 c indsættes efter stk. 7 som
nyt stykke: »Stk. 8.
Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved
tilførsel af aktiver, der foretages af Danpilot, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, dog under
forudsætning af, at det modtagende selskab beskattes i
henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1.« Stk. 8 bliver herefter stk. 9. | | | § 20. I
konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 27.
oktober 2010, som ændret ved § 19 i lov nr. 529 af 26.
maj 2010 og § 6 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, foretages
følgende ændring: | § 2.
Selskaber, fonde, foreninger mv. som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2d-2 i og 3 a-6,
og § 2, stk. 1, litra a-b, og i fondsbeskatningsloven, der
tages under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af
konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om
skattepligt efter kapitel 4. | | 1. I § 2 ændres »2 d-2 i«
til: »2 d-2 j«. |
|