L 158 - 2012-13 - Supplerende svar på spørgsmål 9: Spm. om ministeren vil sende sit talepapir fra samrådet den 23/4-13, til social- og integrationsministeren

I fortsættelse af den mundtlige besvarelse af 23. februar 2013 af samråds-spørgsmål A-C følger hermed et supplerende skriftligt svar.Indledningsvis kan jeg oplyse, som det også fremgår af bemærkninger tillovforslaget, at Social- og Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeri-et vil følge udviklingen i sagsbehandlingstider i klagesystemet og antallet afklager og omgørelsesprocenter herfor. Som oplyst under samrådet, vil jegorientere Folketingets Socialudvalg om udviklingen.Dernæst kan jeg oplyse, at den rapport, udarbejdet af Deloitte for Beskæfti-gelsesministeriet om klagesystemet på det beskæftigelsesmæssige område,som er nævnt i lovforslagets indledende bemærkninger, analyserer, i hvilketomfang indretningen af klagesystemet understøtter borgernes retssikkerhedpå betryggende måde, og i hvilket omfang indretningen af klagesystemetunderstøtter effektiv udnyttelse af ressourcerne på området.Analysen omfatter alene klagesystemet på beskæftigelsesområdet, dvs. delsklagesagsbehandlingen af kommunernes afgørelser vedrørende forsikredeog ikke-forsikrede personers rettigheder og forpligtelser i forbindelse medden aktive beskæftigelsesindsats, og dels behandlingen af klager over a-kassernes afgørelser om forsikrede personers rettighed og pligter efter ar-bejdsløshedsforsikringsloven.Som anført i lovforslagets bemærkninger peges i rapporten på en rækkeretssikkerhedsmæssige ulemper. Der peges navnlig på store forskelle isagsbehandlingstiden fra region til region og forskelle i kvalitet, sagsbehand-lingspraksis og prioritering af sagsområder.

Om effektivitet konkluderes i rapportens afsnit 8.2. bl.a., at det i forhold tileffektiv udnyttelse af ressourcerne er Deloittes vurdering, at de fleste af kla-geinstanserne er for små til at kunne tilrettelægge en tilstrækkelig effektivsagsbehandling. Det giver sig endvidere udslag i væsentlige forskelle påproduktivitet.Det anføres nærmere, at klagebehandlingen i dag løses i små enheder,hvilket giver udfordringer for en fleksibel tilrettelæggelse af klagebehandlin-gen i forhold til fx udsving i antallet af klager, samt begrænsede mulighederfor specialisering af kompetencer i forhold til bestemte sagstyper. Endviderepeger store udsving i produktivitet på, at de små enheder gør det vanskeligt,at opretholde en konsistent høj produktivitet, hvilket også understøttes aferfaringer fra andre større sagsbehandlingsenheder, som fx Arbejdsskade-styrelsen behandling af sager på arbejdsskadeområdet.I forhold til effektiv udnyttelse af ressourcerne er det på denne baggrundDeloittes vurdering, at den nuværende størrelse af de enkelte klageinstanseri dag er for lille til at sikre effektiv og fleksibel sagsstyring og prioritering samtspecialisering af sagsbehandlingen.I afsnit 9.1.5 anføres, at det på baggrund af analysen kan konkluderes, atden nuværende organisering med fem beskæftigelsesankenævn, der allebehandler klager på beskæftigelsesområdet, har en række grundlæggendeudfordringer i forhold til forskellig processuel behandling af borgerne samtindikationer om forskelle på afgørelser på tværs af landet. Endvidere giveropdelingen produktivitetsmæssige udfordringer, da enhederne er for små tilat sikre effektiv tilrettelæggelse og specialisering af opgaveløsningen.Beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn er på mange mådersammenlignelige og mange af de i Deloittes analyse nævnte forhold er ogsårelevante for de sociale nævn.I nævnene er der, ifølge oplysninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet,før omlægningen af klagesystemet 156 årsværk på nævnsområdet. I Anke-styrelsen arbejder ca. 10 årsværk med antagelse og udarbejdelse af princi-pielle nævnssager. Samlet er der altså før omlægningen 166 faglige års-værk, som er beskæftiget med nævnsområdet.Det præcise antal årsværk, der efter omlægningen af klagestrukturen på denuværende nævnsområder samlet set skal være beskæftiget med behand-ling af klagesager i Ankestyrelsen på det nuværende nævnsområde er end-nu ikke endeligt fastlagt, men vurderes aktuelt i samarbejde med Økonomi-og Indenrigsministeriet. Jeg kan oplyse, at der vil blive etableret et Ankecen-ter i Aalborg, der skal beskæftige ca. 120 årsværk. Det kan imidlertid endnuikke oplyses, hvor mange årsværk der i alt vil komme til at arbejde med be-handling af klagesager i Ankestyrelsen på det hidtidige nævnsområde.

Den politiske aftale om en ny struktur for statsforvaltningerne og en forenkletklagestruktur på det sociale område og beskæftigelsesområdet omfatter enrække initiativer, der dels skal adressere de økonomiske udfordringer påområdet, dels skal medføre en forbedret sagsbehandling fremadrettet.Forenklingen af klagestrukturen på det sociale område og beskæftigelses-området indebærer, at de sociale nævn samt beskæftigelsesankenævnene,der i dag sekretariatsbehandles af de fem regionale statsforvaltninger, ned-lægges. Opgaverne overflyttes til Ankestyrelsen, som i dag er klageinstansfor principielle sager på området. Den nye klagestruktur indebærer således,at alle klagesager behandles i én organisation – Ankestyrelsen – mens de idag behandles i seks organisationer; Ankestyrelsen og de fem statsforvalt-ninger. Derudover forenkles klageprocessen. Principielle sager skal såledeskun behandles én gang, og afgørelser træffes som udgangspunkt i Ankesty-relsen uden medvirken af beskikkede medlemmer.Det er besluttet, at der som konsekvens af omlægningen af klagestrukturenskal gennemføres en besparelse på ca. 15 mio. kr. årligt ved fuld indfasning,som følge af effektivisering. Disse effektiviseringer er fordelt på tre typer afeffektiviseringer, der hver skal bidrage til besparelsen med 5 mio kr. årligt:Organisatorisk samling af opgaverne i Ankestyrelsen. Dette vedrørerbl.a. reduceret ledelse og andet overhead mv. (forventet reduktion 6-7årsværk afhængig af medarbejder sammensætningen).Forenklet klageproces (forventet reduktion 6-7 faglige årsværk).Standardisering og specialisering af de faglige processer. Der er i dagforskelle i statsforvaltningernes produktivitet. Ved en samlet organisa-torisk og ledelsesmæssig forankring kan opnås bedste praksis for deforskellige klagesagstyper i den nye organisering i Ankestyrelsen (for-ventet reduktion 6-7 faglige årsværk).Effektiviseringer, der ligger herudover, vil alt andet lige medføre en øgetsagsproduktion og vil dermed kunne medvirke til en reduktion af sagsbe-handlingstiden.Der er endvidere afsat samlet 20 mio. kr. årligt til håndtering af sagsbunkerog et stigende antal klagesager i statsforvaltningerne, herunder klagesager ide sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene. En andel heraf vil bliveoverført til Ankestyrelsen og vil ligeledes medvirke til en nedsættelse afsagsbehandlingstiden frem mod 2016, hvor forenklingen er fuldt gennemført.