Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 21. februar 2013stillet følgende spørgsmål nr. 12 vedrørende L 148 – Forslag til lov om ændring af lovom jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Regulering afkvælstofkvoten og indberetning af plantedække m.v.), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lene Espersen (KF), Erling Bonnesen (V), RenéChristensen (DF) og Mette Bock (LA).

Spørgsmål 12:

”En konsekvens af de foreslåede regler om automatisk nedsættelse af gødningsnormen ivåde år kan blive, at landmændene ikke tør satse på korsblomstrede efterafgrøder, somskal sås i begyndelsen af august. Ministeriet har før meddelt, at effekten af disseafgrøder er bedre end af græsafgrøder, der udlægges om foråret. Er ministeren enig i, atdet af forberedelse til Vandmiljøplan II fremgik, at korsblomstrede efterafgrøder (såetefter høst) har størst reducerende effekt på kvælstofudvaskningen, og at manglendedispensationsmuligheder for efterafgrøder ved ekstremt vejrlig i august måned reducereranvendelsen heraf?”

Svar:

Jeg har bedt NaturErhvervstyrelsen svare på spørgsmålet. Styrelsen oplyser følgende:”Korsblomstrede efterafgrøder kan have en højere kvælstofoptagelse endgræsefterafgrøder. Det kræver dog, at de er veletablerede. En veletableret korsblomstretefterafgrøde har potentialet til optagelse af mere kvælstof end en græsefterafgrøde, menden mere dyrkningssikre græsefterafgrøde vil i mange tilfælde være mindst lige såeffektiv.Det er dog ikke alene dyrkningssikkerheden eller en høj kvælstofoptagelse, der erafgørende for jordbrugerens valg af efterafgrødetype eller alternativer til efterafgrøder.Efterafgrødetypen vælges primært ud fra, hvilke afgrøder landmanden i øvrigt dyrker.

Eksempelvis er det vanskeligt at dyrke græsefterafgrøder, hvis man har et sædskifte somprimært består af vintersæd. Her vil landmanden formentlig foretrække korsblomstredeefterafgrøder eller mellemafgrøder. Med den foreslåede lovændring kan landmandennetop vælge at satse på korsblomstrede efterafgrøder, uden at risikere bøde og træk ilandbrugsstøtten, hvis de ikke bliver til noget. Med den foreslåede nyeefterafgrødeordning vil jordbrugeren automatisk få nedsat kvælstofkvote som værstekonsekvens, hvis afgrøden ikke lykkes. Tidligere risikerede han en underkendelse ikontrollen.”