Spørgsmål nr. 44 (L 141) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere forslaget fra Gadejuristen tilbestemmelse om rufferi, jf. L 141 - bilag 9.”

Svar:

1.

Justitsministeriet har forstået Gadejuristens forslag til rufferibestemmel-se sådan, at det foreslås at erstatte de i lovforslaget foreslåede bestemmel-ser om rufferi og medvirken til andres prostitution i straffelovens §§ 233og 233 a (lovforslagets § 1, nr. 23), med én bestemmelse, § 233, som for-muleret i Gadejuristens forslag.Gadejuristens forslag indebærer på denne baggrund navnlig,atudlejningaf værelse i hotel til brug for erhvervsmæssig prostitution afkriminaliseres,ogatrufferi og anden udnyttelse og mellemmandsvirksomhed ved prosti-tution afkriminaliseres, medmindre der er tale om ansættelseslignende for-hold eller om udnyttelse af en sårbar position til at anvende urimelige vil-kår.Gadejuristens forslag indebærer dermed først og fremmest en afkriminali-sering af at drive virksomhed med andres prostitution, så længe de prosti-tuerede ikke er i et ansættelseslignende forhold, og så længe en prostitue-rets sårbare position ikke udnyttes til at anvende urimelige vilkår.Bortset fra forbuddet mod at anvende ansættelseslignende forhold giverGadejuristens forslag dermed mulighed for lovligt at drive virksomhedmed andres prostitution på linje med anden erhvervsmæssig virksomhed.Forslaget giver dermed også mulighed for at tjene penge – og efter om-stændighederne mange penge – på andres prostitution.

2.

Regeringen kan ikke støtte en ændring af lovforslaget som foreslået afGadejuristen.Som det fremgår af lovforslaget, er regeringen ikke tilhænger af en libera-lisering af prostitutionserhvervet.Efter regeringens opfattelse bør det uændret være strafbart at drive virk-somhed med andres prostitution.

3.

Justitsministeriet har endvidere følgende bemærkninger til den tekniskeudformning af Gadejuristens forslag:2

Forslaget til § 233, stk. 1, nr. 1, er identisk med forslaget til § 233 a i lov-forslaget og giver derfor ikke anledning til bemærkninger.Forslaget til § 233, stk. 1, nr. 2, omfatter den, der ”tilknytter eller søger attilknytte” en anden person i et ansættelseslignende forhold. Da forsøg vilvære strafbart, jf. straffelovens § 21, ses der ikke umiddelbart at være sær-ligt behov for at anvende fremrykket fuldbyrdelsesmoment, og ordene ”el-ler søger at tilnytte” synes dermed at være overflødige. Ordene ”skal udfø-re prostitutionsydelser over for tredjepart” er ikke i overensstemmelse medden sprogbrug, som i øvrigt anvendes i lovforslaget (herunder i bestem-melser, som ikke berøres af Gadejuristens forslag). Udtrykket ”mod beta-ling eller løfte om betaling skal have seksuelt forhold til en kunde” vil væ-re i overensstemmelse med den sprogbrug, som i øvrigt anvendes i lovfors-laget. Sammenfattende vil nr. 2 kunne formuleres således: ”2) tilknytter enanden person i et ansættelseslignende forhold med henblik på, at dennemod betaling eller løfte om betaling skal have seksuelt forhold til en kun-de, eller”.Forslaget til § 233, stk. 1, nr. 3, anvender begreberne ”prostitueret” og”prostitutionsvirksomheden”. Disse ord anvendes ikke i øvrigt i gældendelovbestemmelser, og deres præcise betydning kan give anledning til tvivl,navnlig med hensyn til, om lejlighedsvise eller enkeltstående prostitutions-forhold er omfattet. Den eneste gældende lovbestemmelse, som anvenderordet ”prostitution”, er restaurationslovens § 31, stk. 2, hvor ordet ikke ståralene, idet der anvendes udtrykket ”personer, der søger fortjeneste vedprostitution,”. Det foreslås i øvrigt med lovforslaget, at henvisningen til atsøge fortjeneste ved prostitution udgår af denne bestemmelse, jf. lovfor-slagets § 4. Forslaget til § 233, stk. 1, nr. 3, har desuden reelt karakter af enspecialbestemmelse i forhold til åger, jf. straffelovens § 282. Hvis der ikkeer tilsigtet realitetsforskelle, vil det derfor være hensigtsmæssigt at anven-de en formulering, som ligger tættere på ågerbestemmelsen. Sammenfat-tende vil nr. 3, hvis det ikke udelades som overflødigt ved siden af § 282,kunne formuleres således: ”3) udnytter en anden persons betydelige øko-nomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind elleret bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold, som angår ydelsertil brug for et seksuelt forhold til en kunde mod betaling eller løfte om be-taling, at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold tilmodydelsen.”

Forslaget til § 233, stk. 2, indeholder en skærpet strafferamme for forhold,hvor der anvendes ulovlig tvang efter § 260, frihedsberøvelse efter § 261eller trusler efter § 266. Forhold omfattet af de foreslåede stk. 1, nr. 2 og 3,vil imidlertid under sådanne omstændigheder i praksis være omfattet afstraffelovens § 262 a om menneskehandel. Forhold omfattet af det foreslå-ede stk. 1, nr. 1, vil endvidere i almindelighed under sådanne omstændig-heder være omfattet af straffelovens § 216 om voldtægt, jf. lovforslagets§ 1, nr. 8. Forslaget til § 233, stk. 2, forekommer på denne baggrund ipraksis at være overflødigt.