Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v., lov om erstat-

ningsansvar og lov om forsikringsaftaler (Gennemførelse af direktiv

om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner samt æn-

dring af rentesatsen i visse formueretlige love) (L 14):

”Ministeren bedes kommentere materiale modtaget af Håndværksrå-det ved foretræde den 15. november 2012, jf. L 14 - bilag 9.”

Svar:

1.

Håndværksrådet foreslår følgende tre alternativer til de regler, der fore-slås i lovforslaget om, at betalingsfrister i transaktioner mellem virksom-heder kan overstige 60 dage, hvis dette udtrykkeligt er blevet accepteret afkreditor:a. en absolut grænse på 30 dageb. 30 dage med mulighed for at forlænge betalingsfristen til 60 dage, nårdette er udtrykkeligt aftalt og objektivt begrundetc. at udtrykkelighedskravet allerede skal gælde, hvis betalingsfristenoverstiger 30 dage.Håndværksrådet anfører, at lovforslaget risikerer at forlænge kredittidernei transaktioner mellem virksomheder i stedet for at forkorte dem. Herud-over mener Håndværksrådet, at en stramning af reglerne hverken vil gå udover danske virksomheders konkurrenceevne, eller vil udgøre et unormaltindgreb i aftalefriheden. Håndværksrådet henviser i den forbindelse til, atde internationale lovvalgsregler gør, at virksomhederne kan aftale sig ud afde danske stramninger og tilbyde længere kredittider.

2.

For så vidt angår alternativ a – der indebærer samme regler om beta-lingsfrister i transaktioner mellem virksomheder som dem, der lægges optil i transaktioner mellem virksomheder og offentlige myndigheder – og al-ternativ b kan der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 vedrørendelovforslaget og pkt. 3.2.2 i den kommenterede høringsoversigt. Som detnærmere fremgår heraf, finder Justitsministeriet, at virksomheders aftale-frihed bør bevares i videst mulige omfang. Alternativ a og b vil i den for-bindelse efter Justitsministeriets opfattelse indebære en for vidtgående ind-skrænkning af aftalefriheden.Særligt i forhold til det anførte om, at virksomhederne kan aftale sig ud afde danske stramninger og tilbyde længere kredittider, bemærkes det, at in-2

ternationalt lovvalg er et ganske komplekst spørgsmål, og at en sådan lov-valgsaftale ofte ikke vil være et reelt alternativ for virksomhederne. Detskyldes, at en aftale om, at et andet lands lov skal finde anvendelse på afta-len, i praksis vil indebære, at aftalen i sin helhed vil blive underlagt denpågældende lovgivning. En opsplitning af lovvalget i forhold til de forskel-lige kontraktmæssige dele kan således i praksis medføre uhåndterbare van-skeligheder og føre til modsatte resultater, fordi de udpegede love ikke kananvendes på sammenhængende vis.

3.

For så vidt angår alternativ c om, at udtrykkelighedskravet skal gældeallerede for betalingsfrister over 30 dage, anfører Håndværksrådet, at detvil modvirke risikoen for, at det fremover bliver sædvanligt med en beta-lingsfrist på 60 dage.Det bemærkes i den forbindelse, at der med den foreslåede § 3 a i rentelo-ven (lovforslagets § 1, nr. 6) ikke fastsættes en regel om, at den almindeli-ge betalingsfrist er 60 dage. Endvidere er bestemmelsen ikke udtryk for enændring af den almindelige regel i rentelovens § 3, stk. 2, hvorefter derskal betales rente, når der er gået 30 dage fra den dag, da fordringshaverenhar afsendt eller fremsat anmodning om betaling i de tilfælde, hvor parter-ne ikke på forhånd har aftalt et forfaldstidspunkt.Et forslag om at lade udtrykkelighedskravet gælde allerede for betalings-frister over 30 dage vil indebære en merimplementering af direktivets arti-kel 3, stk. 5.Der er ikke i lovforslaget taget stilling til en sådan merimplementering afdirektivet.Som også anført af Håndværksrådet indeholder det svenske lovforslag etforslag om, at udtrykkelighedskravet skal gælde for betalingsfrister udover 30 dage. Af bemærkningerne til det svenske lovforslag fremgår det, atder med lovforslaget – i forhold til den betænkning, der blev afgivet i april2012 – er sket en fremrykning af kravet om udtrykkelighed fra direktivetskrav om 60 dage til 30 dage. Baggrunden herfor er, at en frist på 30 dageer i overensstemmelse med den gennemsnitlige faktiske betalingstid i Sve-rige. Det anføres videre, at der kan være risiko for, at en udtrykkeligheds-regel på 60 dage vil betyde, at 60 dage bliver anset for en ”normal” beta-lingsfrist, hvilket kan føre til længere betalingsperioder. Hertil kommer, atet udtrykkelighedskrav, der allerede gælder for betalingsfrister over 30 da-ge, ikke efter den svenske regerings opfattelse er et væsentligt større ind-3

greb i aftalefriheden end at gennemføre et udtrykkelighedskrav ved beta-lingsfrister over 60 dage.Det bemærkes i forlængelse heraf, at den norske og finske regering i deresrespektive lovforslag har foreslået en regel svarende til den, der fremgår afdirektivet (60 dage), og som også følger af lovforslagets § 1, nr. 6. Derhenvises i den forbindelse også til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 vedrø-rende lovforslaget.I forhold til forslaget om at fremrykke kravet om udtrykkelighed fra 60dage til 30 dage skal Justitsministeriet bemærke, at en sådan merimple-mentering vil medføre en skærpelse af kravene til parternes aftale. En så-dan merimplementering vil betyde, at der for danske virksomheder vilkunne opstå behov for forskellige kontraktsvilkår i forhold til betalingsfri-sten alt afhængigt af, om der kontraheres med en virksomhed her i landet,eller om der kontraheres med en virksomhed i en anden medlemsstat, somikke har gennemført en tilsvarende merimplementering af direktivet. Sam-tidig vil en sådan fremrykning ikke udgøre en egentlig begrænsning i par-ternes aftalefrihed. Merimplementeringen vil således fortsat stille parternefrit i forhold til at kunne fastlægge de betalingsfrister, de ønsker, at derskal gælde for deres aftaleforhold.Såfremt en sådan merimplementering ønskes gennemført, vil et ændrings-forslag kunne udformes således:”Til § 1

1)

I den undernr. 6foreslåede § 3 a ændres ”60 dage” til ”30 dage”.[Fremrykket krav om udtrykkelighed]”