Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 19 vedrørende forslag til lovom ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov omstatens uddannelsesstøtte (Udvidet mulighed for prøveløsladelse og fod-lænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsen til fængselsbetjentm.v). (L 133), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministerenden 12. marts 2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Laurit-zen (V).

Spørgsmål nr. 19 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og

lov om statens uddannelsesstøtte (Udvidet mulighed for prøveløsladel-

se og fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsen til

fængselsbetjent m.v.) (L 133):

”Vil ministeren give konkrete eksempler på, hvor tilsynsmyn-dighederne med lovforslagets ændringer om fodlænkeafsoning,kan undlade at pålægge krav om deltagelse i programvirksom-hed?”

Svar:

En effektevaluering af fodlænkeordningen fra 2011 foretaget af Justitsmi-nisteriets Forskningskontor pegede på, at ikke alle domfældte har udbytteaf programvirksomheden, dvs. vilkår om deltagelse i et program, der har tilformål at forbedre den dømtes muligheder for at fremover at leve en kri-minalitetsfri tilværelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, nr. 6.Det kan være tilfældet, hvis den enkeltes personlige og sociale situation eraf en sådan karakter, at der – sammenholdt med karakteren af den begåedekriminalitet – ikke er behov for at fastsætte vilkår om programvirksomhed.Den enkelte kan således f.eks. have en klar forståelse for det uhensigts-mæssige i den kriminelle adfærd og i øvrigt være socialt velfungerende.