L 125 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om at lægefaglige eksperter på området mener, at lovforslaget burde droppes, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 25. februar 2013 stil-let følgende spørgsmål 34 (L 125) til ministeren for sundhed og forebyggelse,som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).Spørgsmål 34:”Hvorfor lytter ministeren ikke, når lægefaglige eksperter på området mener, atlovforslaget burde droppes?”Svar:Jeg går ud fra, at der med spørgsmålet henvises til, at bl.a. Dansk Dermatolo-gisk Selskab i selskabets høringssvar bl.a. har anført, at branchen efter sel-skabets opfattelse ikke selv kan varetage opgaven med at registrere tatovører,at det er en opgave, som kræver en stærk central myndighed, særlig Sund-hedsstyrelsen, og at selskabet derfor mener, at der bør arbejdes videre meden obligatorisk registreringsordning.Der er fordele og ulemper ved de forskellige ordninger.Fordelene ved en obligatorisk statslig styret registreringsordning er bl.a., atenhver, som ønsker at udføre tatoveringer, skal registrere sig hos Sundheds-styrelsen, hvorved der sikres en identifikation af, hvem der tatoverer. Desudenvil registreringen sikre, at de registrerede får en lovbestemt eneret til at udføretatoveringer, ligesom Sundhedsstyrelsen vil få en lovbestemt adgang og for-pligtelse til at føre tilsyn med de sundhedsfaglige forhold i tatovørvirk-somhederne.Ulemperne ved en autorisationsordning/obligatorisk statslig styret registre-ringsordning er bl.a., at autorisationsordninger på sundhedsområdet normalt erforbeholdt veluddannede grupper med videregående eller mellemlange ud-dannelser hver med ansvarsfulde opgaver inden for sundhedsvæsenet – i endel konkrete situationer med varetagelse af kritiske funktioner i forhold til alvor-ligt syge patienter. Som eksempler kan nævnes læger, tandlæger, sygeplejer-sker, jordemødre og social- og sundhedsassistenter. Hvis der etableres en au-torisationsordning for en gruppe erhvervsudøvere som tatovørerne, hvis fagli-ge baggrund typisk vil være et kortvarigt kursus, vil de normale kriterier vedvurderingen af etablering af autorisationsordninger ikke blive fulgt.Ved at indføre en obligatorisk statslig styret ordning sker der en indgriben afstor intensitet i en aktuel råden af erhvervsudøvelse, hvorfor der vil være taleom ekspropriation. Dette kan dog undgås, såfremt der indføres en overgangs-ordning således, at personer der aktuelt ernærer sig som tatovører fx får om-kring 10 år til at indrette sig på de nye regler. Loven vil dog således først kun-ne få virkning efter udgangen af en sådan overgangsordning.

Herudover vil en obligatorisk ordning støde på udfordringer og i nogle tilfældevære uigennemførlig i forhold til EU-retten særligt ift. direktivet om anerkendel-se af erhvervsmæssige kvalifikationer og EU’s Servicedirektiv. Det gælder fxudenlandske tatovører, der midlertidigt tatoverer her i landet.Desuden kan det anføres, at Sundhedsstyrelsen i dag fører tilsyn med sund-hedsfaglig virksomhed, men at styrelsen ikke har de nødvendige kompetencertil at vurdere, hvad god tatovørpraksis (som ikke anses for at være sundheds-faglig virksomhed) indebærer. Endelig vil en autorisationsordning / obligatoriskstatslig styret registreringsordning medføre krav om tilførsel af ikke ubetydeligeekstra økonomiske ressourcer.Fordelene ved en frivillig brancheadministreret registreringsordning er bl.a., attatovørbranchen bliver involveret og ansvarliggjort. Det er ministeriets opfattel-se, at tatovørbranchen selv er den mest kompetente til – og har en egeninte-resse i – at vurdere, hvilke krav der bedst beskytter forbrugerne mod risici ifm.tatoveringer og til selv at administrere ordningen.Herudover vil en frivillig brancheadministreret ordning ikke være uden statsliginvolvering. Således skal Sundhedsstyrelsen i fastsætte de nærmere regler forordningen, herunder om etablering af et brancheadministreret klageorgan.Desuden skal styrelsen ud fra fastsatte regler godkende de brancheforeninger,som ønsker at kunne registrere tatovører, herunder godkende brancheforenin-gernes retningslinjer for uddannelse af tatovører og for god tatovørpraksis.Desuden vil forbrugerne få information om, hvilke tatovører der er registreredeog dermed kunne vælge tatovør – og hermed også hvilke sundhedsrisici deudsættes for – på oplyst grundlag. Endelig vil en frivillig brancheadministreretordning svare til, hvad der kendes i dag som RAB-ordningen, dvs. registre-ringsordningen for alternative behandlere.Sundhedsstyrelsen har i en undersøgelse af 9. december 2011 oplyst, at deter Sundhedsstyrelsens opfattelse, at det – også set i forhold til de mange tato-veringer der foretages - drejer sig om meget få skader, og at der mest er taleom banale infektioner, der hurtigt lader sig behandle og let vil kunne forebyg-ges. Herudover har styrelsen oplyst, at det hovedsageligt er indholdet i tatove-ringsfarverne, der er skyld i de alvorlige skader med betændelse og allergiskereaktioner, som man med jævne mellemrum hører om i medierne. En mereomfattende regulering af erhvervet vil næppe stå mål med de trods alt be-grænsede sundhedsmæssige risici, der synes at være ved tatovering, så læn-ge almindelige hygiejneregler overholdes, og så længe der ikke anvendessundhedsskadelige farvestoffer.Ulemperne ved en frivillig brancheadministreret registreringsordning er, at ikkealle tatovører bliver registreret, at det er muligt at tatovere, selvom man ikke erregistreret, og at der ikke indføres et egentligt statsligt tilsyn fra Sundhedssty-relsens side.Alt i alt har jeg vurderet, at fordelene ved en frivillig brancheadministreret ord-ning vejer tungest. Hermed tages første skridt på et område, som indtil nu harværet ureguleret. I forbindelse med evalueringen om tre år, vil det være muligtat vurdere, om en frivillig ordning til fulde lever op til formålet.