Folketingets Kulturudvalg har den 8. marts 2013 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 5(Lov nr. 120), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 8. marts 2013 fra IFPI Danmarkog DR, jf. L 120 - bilag 7.

Svar:

Den foreslåede § 66 a har til formål at gennemføre artikel 1, stk. 2, litra c, nr. 2a i Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/77/EU af 27. september 2011 (beskyttel-sestidsdirektivet), som har følgende ordlyd:”Hvis fonogramproducenten 50 år efter, at fonogrammet blev udgivet lovligt, el-ler, såfremt en sådan udgivelse ikke har fundet sted, 50 år efter, at fonogram-met blev offentliggjort lovligt, ikke udbyder eksemplarer af fonogrammet til salgi tilstrækkeligt antal eller ikke gør det tilgængeligt for offentligheden ved tråd-bunden eller trådløs udsendelse på en sådan måde, at medlemmer af offentlig-heden har adgang til det fra steder og på tidspunkter, de selv vælger, kan denudøvende kunstner hæve kontrakten, i henhold til hvilken den udøvende kunst-ner har overført eller overdraget sine rettigheder til optagelsen af sin fremførel-se til en fonogramfremstiller (herefter benævnt »overførelses- eller overdragel-seskontrakt«). Retten til at hæve overførelses- eller overdragelseskontraktenkan udøves, hvis producenten senest et år efter, at den udøvende kunstner ioverensstemmelse med det foregående punktum har meddelt, at han agter athæve overførelses- eller overdragelseskontrakten, ikke udfører begge de udnyt-telseshandlinger, der er omhandlet i nævnte punktum. Den udøvende kunstnerkan ikke give afkald på denne hæveret. Hvis et fonogram indeholder optagelseaf flere udøvende kunstneres fremførelser, kan de hæve deres overførelses- elleroverdragelseskontrakter i henhold til gældende national lovgivning. Hvis over-førelses- eller overdragelseskontrakten hæves i henhold til dette stykke, ophører

fonogramfremstillerens rettigheder til fonogrammet.” (Kulturministeriet frem-hævning)For læsevenlighedens skyld er der i ovenstående tekststykke understreget de dele, somumiddelbart har relevans for den problemstilling, som DR’s og IFPI Danmarks henven-delse vedrører.Det ændringsforslag, som er fremsendt til Kulturudvalget, medfører, at ordet ”eller” iden foreslåede § 66 a, stk. 1, nr. 1, ændres til ”og”. Ændringsforslaget fremsættes for atkorrigere en fejllæsning af den citerede bestemmelse gående ud på, at de to betingelser,som fremgår ovenfor i den citerede bestemmelse, skal forstås som kumulative betingel-ser og ikke alternative.Konsekvensen af ændringen er, at en producent af lydoptagelser – f.eks. et pladeselskab– både skal udbyde eksemplarer af en lydoptagelse til salg i tilstrækkeligt antal og gøreden tilgængelig for offentligheden on demand (på internettet), før en udøvende kunstnerafskæres fra at afgive et varsel til producenten om, at den udøvende kunstner agter athæve overdragelseskontrakten.DR og IFPI Danmark bemærker i deres henvendelse, at det fremsatte ændringsforslager i direkte modstrid med direktivteksten. Kulturministeriet er ikke enig i dette, menfinder, at direktivet nødvendigvis må læses sådan, som det fremgår af ændringsforsla-get.DR og IFPI Danmark fokuserer på ordet ”eller”, der binder de to betingelser sammen iden ovenfor citerede bestemmelse og konkluderer ud fra det, at der er tale om en så-kaldt ”enten/eller”-konstruktion. Ordet ”enten” fremgår dog ikke af den citerede be-stemmelse.Sætningen er opbygget således, at fokus i stedet skal være på ordene ”ikke”, som stårforan begge betingelser:”Hvis fonogramproducenten 50 år efter, at fonogrammet blev udgivet lovligt, el-ler, såfremt en sådan udgivelse ikke har fundet sted, 50 år efter, at fonogram-met blev offentliggjort lovligt,

ikke

udbyder eksemplarer af fonogrammet tilsalg i tilstrækkeligt antal eller

ikke

gør det tilgængeligt for offentligheden vedtrådbunden eller trådløs udsendelse på en sådan måde, at medlemmer af offent-ligheden har adgang til det fra steder og på tidspunkter, de selv vælger, kan denudøvende kunstner hæve kontrakten.” (Kulturministeriets fremhævning)Denne dobbelte brug af ordet ”ikke” får den konsekvens, at producenten skal udførebegge udnyttelseshandlinger, hvis den udøvende kunstner skal afskæres fra at afgivevarsel til producenten om, at den udøvende kunstner agter at hæve overdragelseskon-trakten. Uden at nævne begge betingelser kan det forklares således, at hvis producen-

ten

ikke

gør det ene eller

ikke

gør det andet, så kan den udøvende kunstner afgivevarsel om ophævelse til producenten. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, hvis producen-ten kun udfører én af udnyttelseshandlingerne.Den fortolkning, som DR og IFPI Danmark gør sig til talsmand for i deres henvendelse,ville kræve en sætningskonstruktion, som ville betyde, at producenten kun skulle udfø-re én af ovenstående handlinger, før den udøvende ikke kunne hæve kontrakten. Direk-tivet er dog ikke formuleret således.Den fortolkning, som ændringsforslaget er et udslag af, hænger endvidere godt sammenmed det forhold, at der længere nede i den citerede bestemmelse står:”Retten til at hæve overførelses- eller overdragelseskontrakten kan udøves, hvisproducenten senest et år efter, at den udøvende kunstner i overensstemmelsemed det foregående punktum har meddelt, at han agter at hæve overførelses-eller overdragelseskontrakten,

ikke udfører begge de udnyttelseshandlin-

ger,

der er omhandlet i nævnte punktum.” (Kulturministeriets fremhævning)Hvis en producent f.eks. hverken udbyder eksemplarer af fonogrammet til salg i til-strækkeligt antal eller gør det tilgængeligt for offentligheden on demand, kan den ud-øvende kunstner meddele producenten, at den udøvende kunstner agter at hæve kon-trakten. Hvis producenten vil afværge denne ophævelse af kontrakten, har producentenet år til at udføre

begge

udnyttelseshandlinger. Hvis DR’s og IFPI Danmarks læsningaf den citerede bestemmelse var korrekt, ville det være tilstrækkeligt, hvis producentenblot udførte én af udnyttelseshandlingerne. Det fremgår dog klart af direktivbestem-melsen, at

begge

udnyttelseshandlinger skal udføres.I henvendelsen fra DR og IFPI Danmark anføres det endvidere, at en konsekvens afændringsforslaget vil være, at DR tvinges til at foretage kommerciel udgivelse, som DRikke har erhvervet rettighederne til. Dette er ikke korrekt, og problemstillingen eradresseret i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag (L 120). Følgende fremgår un-der pkt. 5.3. i de almindelige bemærkninger:”DR kan i sagens natur ikke iværksætte en udnyttelseshandling, som DR ikkehar erhvervet ret til at foretage enten gennem individuelle eller kollektive afta-ler. I tilfælde af at DR ikke har erhvervet ret til at foretage fx tilrådighedsstil-lelse on demand, kan ophør af overdragelsesaftalen ikke bero på, at DR undla-der at foretage en sådan udnyttelse, som DR ikke har juridisk ret til at foreta-ge.”Det er i øvrigt værd at bemærke, at lovforslagets § 66 a kun omhandler lydoptagelser,som enten er udgivet eller offentliggjort for mere end 50 år siden. Hvis det ikke var forbeskyttelsestidsdirektivet, der forlænger beskyttelsestiden fra de nuværende 50 år til70 år, så ville rettighederne til de lydoptagelser, som henvendelsen fra DR og IFPI

Danmark omhandler, være udløbet. Uden beskyttelsestidsdirektivet ville DR og IFPIDanmark ikke have nogen rettigheder til de lydoptagelser, der er mere end 50 år gamle,og DR og IFPI Danmark er naturligvis ikke forpligtet til at efterkomme betingelserne iden foreslåede § 66 a.Endelig skal det fremhæves, at EU-kommissionen på et møde den 30. januar 2013 i Co-pyright Contact Committee, som omhandlede implementeringen af beskyttelsestidsdi-rektivet, oplyste, at bestemmelsen i beskyttelsestidsdirektivet skal læses, som detfremgår af ændringsforslaget. Andre lande, herunder Sverige, har tilkendegivet, at delæser bestemmelsen på samme måde.På baggrund af ovenstående fastholdes det fremsatte ændringsforslag til den foreslåede§ 66 a, stk. 1, nr. 1. Ændringsforslaget er nødvendigt for, at direktivet gennemføres kor-rekt i dansk lovgivning.