L 103 Forslag til lov om ændring af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om social pension og lov om individuel boligstøtte.

(Frivillig overgang til førtidspension efter lov om social pension).

Af: Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (udpeget af S) (S)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 12-12-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 17-01-2013
Betænkning afgivet 21-02-2013
2. behandlet/direkte til 3. behandling 26-02-2013
3. behandlet, vedtaget 28-02-2013
Ministerområde:
Social- og Integrationsministeriet
Resumé:
Loven giver førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. mulighed for frivillig overgang til førtidspension efter lov om social pension. Der indføres en administrativ overgangsperiode, hvorefter førtidspensionister i perioden fra den 1. juni til den 31. december 2013 kan anmode Udbetaling Danmark om overgang til ny ordning. Med loven får førtidspensionister efter gammel ordning mulighed for at modtage vejledning om fordele og ulemper ved at overgå til ny ordning.

Loven er et led i udmøntningen af aftalen om en skattereform mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Afstemning:
Vedtaget 103 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, KF) 5 stemmer imod forslaget (LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget