Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 101 stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 17. januar 2013.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15/1-13 fra Forsikring ogPension, jf. L 101 – bilag 3.

Svar:

Forsikring & Pension anfører, at en vedtagelse af lovforslaget, herunderden foreslåede ændring til § 348 i lov om finansiel virksomhed, vil med-føre, at finansielle virksomheder bliver omfattet af et uhensigtsmæssigtdobbelttilsyn mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet, idetForbrugerombudsmanden vil få mulighed for at tage sager op, uanset omFinanstilsynet – f.eks. efter inddragelse af Det Finansielle Virksomheds-råd (nu Det Finansielle Råd) – har meddelt en virksomhed, at der ikke erfundet anledning til at politianmelde virksomheden.Jeg mener ikke, at lovforslaget vil medføre et uhensigtsmæssigt dobbelt-tilsyn mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet.Forbrugerombudsmanden fører i dag et generelt tilsyn med markedsfø-ringsloven for alle typer erhvervsdrivende, bortset fra finansielle virk-somheder for visse dele af markedsføringsloven. Siden 2002 har det ale-ne været Finanstilsynet, som har haft kompetence til at påse finansiellevirksomheders overholdelse af strafbare markedsføringsretlige overtræ-delser.Med lovforslaget sikres, at den samme markedsføringsretlige overtræ-delse begået af henholdsvis en finansiel og ikke-finansiel virksomhed – imodsætning til i dag – vil kunne behandles af Forbrugerombudsmanden.Det kan f.eks. være tilfældet ved markedsføring på kreditmarkedet (lån-givning), hvor både finansielle og ikke-finansielle virksomheder konkur-rerer med hinanden.I forhold til at Forbrugerombudsmanden vil kunne tage sager op, somFinanstilsynet allerede har vurderet, anfører Forsikring & Pension enproblemstilling, der allerede er taget højde for i lovforslaget.Det fremgår således af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger, at Forbrugerombudsmanden vil få mulighed for at tage sager opover for finansielle virksomheder med henblik på at undersøge, hvorvidt

der er det fornødne grundlag for at rejse en straffesag. Det vil gælde,selvom Det Finansielle Råd efter at have fået forelagt en sag fra Finans-tilsynet ikke finder anledning til at politianmelde den finansielle virk-somhed.Jeg har noteret mig, at Forbrugerombudsmanden i sit høringssvar til lov-forslaget har tilkendegivet, at hvis en virksomhed har indrettet sig i hen-hold til en tilkendegivelse fra en specialmyndighed, f.eks. Finanstilsynet,om en bestemt retstilstand, vil Forbrugerombudsmanden anse virksom-heden for at være i god tro. I sådanne tilfælde vil Forbrugerombudsman-den af retssikkerhedsmæssige årsager ikke strafforfølge virksomhedenfor handlinger, som virksomheden har foretaget i tillid til denne tilken-degivelse.Hvis der således er tale om en sag, der drejer sig om en mulig strafbarmarkedsføringsretlig overtrædelse mod en finansiel virksomhed, og DetFinansielle Råd beslutter og meddeler, at der ikke skal ske politianmel-delse, vil Forbrugerombudsmanden heller ikke strafforfølge virksomhe-den.Hvis Forbrugerombudsmanden finder, at der judicielt er tvivlsspørgsmål,som bør afprøves, vil Forbrugerombudsmanden – som i dag – have mu-lighed for at anlægge en civilretlig sag ved domstolene. Det kan f.eks.ske som et anerkendelsessøgsmål, og det vil i så fald alene omfatte frem-tidige ensartede overtrædelser. I disse tilfælde vil Forbrugerombudsman-den afgive en tilkendegivelse til Det Finansielle Råd. Denne kompetencefik Forbrugerombudsmanden i forbindelse med Bankpakke II i 2009, ogdet ændrer lovforslaget ikke på.Forbrugerombudsmanden vil naturligvis i sin sagsbehandling inddragerelevant finansiel lovgivning og retningslinjer, som udstedes af de euro-pæiske finansielle tilsynsmyndigheder.Allerede fra den nuværende lovgivning og ordning mellem Forbruger-ombudsmanden og Finanstilsynet har Forbrugerombudsmanden mulig-hed for efter § 348 i lov om finansiel virksomhed at anlægge sag mod enfinansiel virksomhed om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning afuretmæssigt opkrævede beløb i forbindelse med virksomhedens overtræ-delse af de finansielle regler om god skik, jf. samme lovs § 43, som Fi-nanstilsynet fører det administrative og offentligretlige tilsyn med.Allerede i dag orienterer og koordinerer Forbrugerombudsmanden ogFinanstilsynet således med hinanden med henblik på, at samme sager ik-ke behandles begge steder og med henblik på, at der sker en ensartet for-tolkning af reglerne. Det er hensigten, at Forbrugerombudsmanden ogFinanstilsynet efter lovforslaget vil fortsætte dette samarbejde.En sådan koordinering kendes også fra andre områder med særregule-

ring, hvor Forbrugerombudsmanden koordinerer og samarbejder medspecialmyndighederne, f.eks. Spillemyndigheden og Radio- og tv-nævnet, samt f.eks. på teleområdet og sundhedsområdet, og hvor samar-bejdet også er velfungerende.Forsikring & Pension omtaler en konkret dom af 20. november 2012,hvor Sø- og Handelsretten afviste en sag om fortolkning af bekendtgø-relsen om inddrivelsesomkostninger, som er udstedt med hjemmel i ren-teloven, under henvisning til, at Forbrugerombudsmanden ikke havdekompetence til at anlægge sagen. Jeg har anmodet Forbrugerombuds-manden om en udtalelse om dommen.Forbrugerombudsmanden har oplyst følgende:”Sø- og Handelsretten har i dommen vurderet, at Forbrugerombuds-manden i et konkret tilfælde var afskåret fra - med hjemmel i general-klausulen i markedsføringslovens § 1 om god skik - at anlægge sag omfortolkning af renteloven med tilhørende bekendtgørelse om inddrivel-sesomkostninger, idet Rigspolitiet forinden - i henhold til inkassoloven -havde udtalt sig om samme fortolkningsspørgsmål.Forbrugerombudsmanden er uenig i dommen og har anket den til Høje-steret.Det skyldes bl.a., at dommen efter Forbrugerombudsmandens opfattelseer i strid med markedsføringsloven og EU’s markedsføringsdirektiv, jf.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om virksomhedersurimelige handelspraksis over for forbrugerne.Det er således udtrykkeligt forudsat i forarbejderne til den lovændring,der i 2007 gennemførte direktivet, jf. lovforslag L 2 af 4. oktober 2006,at Forbrugerombudsmanden har mulighed for at føre tilsyn med den ci-vilretlige forbrugerbeskyttelseslovgivning, herunder renteloven med til-hørende bekendtgørelse. Det omfatter også muligheden for at forelæggedomstolene fortolkningsspørgsmål, og kompetencen er ifølge Forbru-gerombudsmanden ikke begrænset af, at andre myndigheder tidligeremåtte have afgivet udtalelse om samme problemstilling. I den konkretesag havde Rigspolitiet tilmed afgivet to udtalelser med forskelligt ind-hold.Dertil kommer, at Forbrugerombudsmandens søgsmålskompetence iføl-ge forarbejderne må anses for en opfyldelse af direktivets krav til hånd-hævelse inden for dets anvendelsesområde, der også omfatter inkasso-virksomhed.Uanset at Forbrugerombudsmanden er uenig i dommen, har denne imid-lertid ikke betydning for lovforslag L 101.