Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 99:

Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om leje af erhvervslokaler m.v. og lov om almene boliger m.v. (Kommunal indbringelse af sager for huslejenævnene, udvidelse af frakendelsesordningen, forhåndsgodkendelse af lejen for ejer- og andelsboliger og udlejning af almene boliger til virksomheder m.v.).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 12.12.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Preben Bang Henriksen som Venstres ordfører.

Tak for det. Det forslag, vi behandler her i Folketinget i dag, har jo sit udspring i, at vi i mange år har haft en boligreguleringslov i Danmark – en boligreguleringslov, der har medført, at uanset hvad parterne har aftalt i et boliglejemål, så kan denne aftale som hovedregel tilsidesættes af domstolene. Har man aftalt en husleje på 10.000 kr., ja, så kan huslejenævnet og boligretten sætte den ned til 5.000 kr. Det skyldes, at vi har præceptive regler i lovgivningen, og sådan har det nu engang været i mange år.

I det her tilfælde har boligministerens lovforslag sit udspring i den situation, at en privatperson lejer en lejlighed ud, hvorefter lejeren går i huslejenævnet og får huslejen reguleret, og når dette sammenholdes med princippet om, at lejeren sidder i et uopsigeligt lejemål, så kan det blive en alvorlig bet for udlejeren. Derfor foreslås det i forslaget i dag, at der skal være mulighed for, at man kan få forhåndsgodkendt huslejen, så udlejer ikke risikerer at komme i den her kedelige situation.

Lad mig sige med det samme, at det er en god idé, og at Venstre på det grundlag støtter forslaget. Den væsentligste del af forslaget ligger heri, men jeg skal ikke undlade at bemærke, at jeg ikke ser nogen grund til, at det her forslag skulle indskrænke sig til netop situationer, hvor udlejeren kun ejer én lejlighed, typisk en ejerlejlighed eller for den sags skyld en andelslejlighed. Hvorfor skal den udlejer, der ejer to, tre eller ti lejligheder, ikke mod at betale X antal gange 3.000 kr., altså som sagt mod egen betaling, kunne få prøvet huslejen i huslejenævnet, så heller ikke han kommer i den kedelige situation, som jeg skitserede før? Jeg ser ingen grund til, at det er indskrænket til kun at gælde udlejere, der har en enkelt lejlighed.

Men som sagt: Det er et rigtigt skridt på vejen, og derfor kan Venstre støtte denne del af forslaget. Jeg skal dog gøre opmærksom på, at jeg måske kunne have mine tvivl om, hvorvidt huslejenævnene tidsmæssigt magter opgaven. Typisk vil situationen vel være den, at udlejer har en lejer og så gerne vil have en hurtig tilbagemelding fra huslejenævnet om, om den potentielle leje nu engang kan godkendes eller ej. Og da lejefastsættelse i Danmark, omkostningsbestemt husleje, er en ufattelig kompliceret affære, synes jeg nok, at man stiller store krav til huslejenævnenes sagsbehandlingstider. Jeg håber, at det kan lade sig gøre.

Men som sagt er hovedpunktet fra Venstres side, at vel støtter vi dette lille skridt i den rigtige retning, men vi ser ingen grund til, at udlejere med flere lejemål skal fratages muligheden for at få forhåndsgodkendt huslejen i disse lejemål.

Så det er den væsentligste del af forslaget, der ligger heri, men forslaget indebærer herudover andre situationer, nemlig den, at hvis lejeren ikke indbringer en sag om dårlig udvendig vedligeholdelse for huslejenævnet, så har kommunen mulighed for at gøre det, hvorefter Grundejernes Investeringsfond kan udbedre for udlejers regning. Det kan Venstre også støtte.

Så indeholder forslaget regler om administrationsforbud, der nu udstrækkes til ikke bare at gælde lovligt udlejede ejendomme, men også ulovligt udlejede ejendomme. Det kan vi også støtte at der ikke sker spor ved. Vi kan støtte det, fordi det er en lovgivning på det her område, der ikke har været brug for, eller som i hvert fald kun er blevet brugt i meget få tilfælde, og i fremtiden heller ikke vil blive brugt i ret mange tilfælde. Så der sker ikke spor ved at udvide disse regler – desværre ikke, havde jeg nær sagt.

Så vil jeg da godt lige sige i forbindelse med vedligeholdelsen af de dårlige ejendomme dér, hvor kommunen kunne gå ind og kræve vedligeholdelse gennemført, at jeg måske nok synes, at man griber det her lidt omvendt an. Dybest set burde vi nok nærmere sikre, at de der Låsby-Svendsen-ejendomme, der ligger i landdistrikterne, blev revet ned. Jeg tror faktisk, det værste, der kan ske for den type udlejere, er, at deres ejendomme bliver tvangsvedligeholdt. Det tror jeg faktisk er et problem.

Men summa summarum: Venstre kan støtte forslaget, men havde håbet, at det var blevet lidt mere omfattende. Men lidt har også ret.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Dohn.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om det ikke gør indtryk, at både lejerorganisationerne og ejendomsforeningen Danmark i den her situation er enige om, at det her er et dårligt forslag, og at man ønsker transparens i huslejenævnenes afgørelser, man ønsker huslejenævnenes statistik. Ville det ikke være at foretrække, når der nu for en gangs skyld er enighed på begge sider?

Ordføreren.

Det er helt korrekt, at det gør indtryk, og jeg kan supplerende sige, at Venstre også gerne ser transparens. Det vil altså sige, at man har en mulighed for at kunne konstatere huslejenævnenes afgørelser, og hvad de er, også inden man indgår lejekontrakter. Men vi får jo gang på gang at vide, at det er så kompliceret og så individuel en affære, at selv om man får at vide, hvad huslejen på en given adresse i en given gade er, ja, så siger det ikke noget om, hvad et andet lejemål på den adresse kan bære rent huslejemæssigt.

Men jeg kan sige til spørgeren: Jo tak, jeg og Venstre så også meget gerne, at der blev indført registre over huslejenævnenes afgørelser. Vi har registrene, men de fortæller ikke noget om lejens størrelse i et givet kvarter.

Hr. Lars Dohn.

Når nu spørgeren gerne vil udvide ordningen til at omfatte samtlige udlejere, går mit spørgsmål på, da der jo er to parter i et huslejenævn og det er et tvistorgan, om det så ikke ville være rimeligt også at give lejerne muligheden for at få forhåndsgodkendt en leje. De har jo den samme godt nok modsatte interesse i lejeniveauet i forhold til udlejerne.

Ordføreren.

Så skal jeg bare forstå spørgsmålet rigtigt, inden jeg svarer, det gør man i hvert fald klogt i. Hvis lejeren skal have forhåndsgodkendt en leje, må man jo sige, at det er en lejer, der ikke er flyttet ind endnu og ikke har skrevet under på en lejekontrakt endnu, som spørgeren ønsker har en mulighed for at gå i huslejenævnet og få forhåndsgodkendt en leje. Det ville jeg ikke have noget imod, men jeg ville da synes, at der var en stor risiko for, at udlejer så ikke skrev under på lejekontrakten. Så jeg tror egentlig ikke, at den vej omkring, selv om jeg forstår spørgerens gode begrundelse, vil være en praktisk anvendelig ordning.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Jan Johansen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det, hr. formand. Socialdemokraternes helt overordnede visioner og mål, når vi taler om boligpolitik, er at sikre, at alle danskere har mulighed for at få en ordentlig, tidssvarende og sund bolig, et sted, hvor man kan bo trygt, som passer til ens økonomiske muligheder, og som samtidig er miljø- og klimamæssigt bæredygtigt. Netop derfor er jeg også rigtig glad for lovforslaget i dag. Alt for mange gange har vi hørt eksempler på boliger, som langtfra er beboelige. Fra Mariager hører vi om familier med børn, hvor vandet siver ned igennem lofterne, eller om rør, der er samlet forkert, så radiatorvand blander sig med drikkevand og gør beboerne syge. Det er bare to eksempler, som viser, at der findes bolighajer i dag, som uden skrupler lejer faldefærdige huse ud til lejere, og det er ofte til familier, som ikke får indbragt sagen for huslejenævnet. Med forslaget i dag giver vi kommunerne nye redskaber i værktøjskassen. Det er nu slut med Låsby-Svendsen og hensynsløse spekulanter.

Fra Socialdemokratiets side er vi rigtig glade for, at kommunerne fremover på egen hånd kan føre sager i huslejenævnet – sager, som i sidste ende kan betyde, at udlejerne mister mulighed for at udleje igen, hvis de adskillige gange bliver dømt. Langt størstedelen af udlejerne opfører sig selvfølgelig efter alle kunstens regler, så det handler bare om at få ryddet ud i de brodne kar. Ud over den type sager behandler huslejenævnet jo også mange sager om fastlæggelse af huslejen. Her har vi også hørt mange eksempler på private udlejere, som har brændt fingrene gevaldigt, fordi de har sat lejen for højt. Dem vil vi gerne give en hjælpende hånd, for de uprofessionelle udlejere har nemlig svært ved at vurdere, hvor meget den rigtige husleje er på. Her kan en forhåndsgodkendelse både betyde, at flere får mod til at udleje, og at de tager den rigtige husleje, og det er til gavn for både udlejere og lejere.

Socialdemokraterne støtter derfor lovforslaget i dag.

Tak til ordføreren. Fru Karina Adsbøl som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det. Lovforslaget omhandler fire elementer. Et er en indsats mod den spekulative udlejning af dårlige boliger, som især foregår i landdistrikterne. Her skal en kommunalbestyrelse selv kunne indbringe en sag for huslejenævnet om en dårligt vedligeholdt lejebolig, hvis lejeren efter kommunalbestyrelsens opfordring ikke ønsker at give kommunalbestyrelsen fuldmagt til at indbringe en sag om udbedring af en vedligeholdelsesmangel for huslejenævnet.

Det andet element handler om at forebygge, at ejere ulovligt udlejer lokaler til beboelse. Her foreslås det at udvide frakendelsesordningen til også at omfatte gentagelsestilfælde på dette område.

I det tredje element foreslås det med henblik på både at give udlejere og lejere større sikkerhed i lejeforholdet, at ejeren af en ejerbolig eller en andelshaver i en andelsboligforening kan få en forhåndsgodkendelse af huslejen i huslejenævnet. Som et led i ordningen foreslås det, at forhåndsgodkendelsen fuldt ud betales af brugeren.

Det fjerde element handler om en præcisering af reglerne om udlejning af almene boliger til en virksomhed med henblik på videreudlejning til beboelse.

Dansk Folkeparti er enig i intentionerne i forslaget, som omhandler en indsats imod spekulativ udlejning. Denne problemstilling rejste vi i Dansk Folkeparti jo allerede sidste år, da vi omkring lejelovens § 6 foreslog at skærpe straffen for at opkræve penge under bordet, og vi foreslog at øge forældelsesfristen. Samtidig lavede vi med Venstre, Konservative og Enhedslisten – desværre sprang Enhedslisten fra i sidste øjeblik – en beretning, der opfordrede ministeren for by, bolig og landdistrikter til at iværksætte en undersøgelse af problemstillingen. Undersøgelsen skulle bl.a. klarlægge antallet af og udviklingen i overtrædelser af lejelovens § 6 de seneste år og antallet af sager, som er frafaldet eller afvist på grund af forældelsesfristen. Endvidere skulle undersøgelsen se på, hvorvidt de nuværende frakendelsesregler og sanktionsmuligheder i forhold til udlejere, som overtræder lejelovens § 6, var tilstrækkelige, og om der så var behov for en stramning for at sikre, at en udlejer ikke gentagne gange overtræder dusørbestemmelsen. Sluttelig skulle undersøgelsen klarlægge, hvorvidt der var barrierer for den enkelte lejer for at stå frem, hvis der var kendskab til overtrædelser af lejeloven. Dette var der desværre ikke opbakning til fra regeringspartierne eller Enhedslisten.

Til det her lovforslag vil jeg lige sige, at en høringsfase på 19 dage ikke lever op til regeringsgrundlaget omkring god regeringsførelse.

I flere af høringssvarene er det anført, at de økonomiske forudsætninger for lovforslaget er forkerte, herunder at niveauet for brugerbetaling i forslaget om forhåndsgodkendelse af lejen for ejer- og andelsboliger enten er for højt eller for lavt.

KL vurderer i høringssvaret, at det vil være vanskeligt at få overblik, samt at det vil give øgede administrative opgaver samt øgede udgifter. Når KL udtaler det, kan jeg godt sætte spørgsmålstegn ved, om det så vil fungere i praksis, fordi det jo er dem, der skal forvalte den her lovgivning. Såfremt en kommunalbestyrelse indbringer en sag for boligretten, skal de afholde alle udgifter, som sagen medfører. Dette vil ikke være det mest motiverende for en kommune at gøre, da det så kan blive dyrt for dem. Samtidig anfører KL, at det er urealistisk, at en udlejer bliver dømt tre gange på 3 år, da sagerne ofte trækker ud. Der bliver også anført i høringssvarene, at flere af disse tiltag forefindes i byggeloven.

Så undrer jeg mig lidt over forskellen i loven, alt efter om en kommune er reguleret eller ureguleret. Så kunne jeg godt tænke mig at høre lidt mere om, hvordan man er kommet frem til, at det skal være tre overskridelser inden for 10 år. Det er også nævnt, at en udlejer skal blive dømt tre gange på 2 år. Da sagerne ofte trækker ud i forhold til forældelsesfristen, er det svært at finde ud af.

Så tænkte jeg lidt på i forhold til forhåndsgodkendelsen, om det berører lovforslaget om energisparepakken, og om tingene bliver blandet sammen, men det kan jeg spørge om i udvalgsarbejdet.

Vi er positivt indstillet over for, at der skal gøres en indsats på det her område. Derfor ser vi frem til den videre udvalgsbehandling, hvor vi skal se, om vi kan finde flere redskaber til værktøjskassen. Tak for ordet.

Fru Linda Kristiansen som radikal ordfører.

Tak. I dag behandler vi et lovforslag, som skal forhindre spekulativ udlejning af dårligt vedligeholdte boliger og skabe større sikkerhed, både for lejer og udlejer, vedrørende huslejens størrelse. Der er desværre nogle, som spekulerer i at udleje boliger, der ikke er egnet til beboelse. For at forhindre udlejning af dårligt vedligeholdte boliger foreslår vi, at kommunalbestyrelsen skal kunne indbringe en sag for huslejenævnet, og muligheden for at kunne udvide frakendelsesordningen til at omfatte gentagelsestilfælde, hvor ejere ulovligt udlejer lokaler til beboelse.

I dag har boligejere ikke mulighed for at få godkendt den leje, de påtænker at udleje deres bolig for. Så for at give en større sikkerhed, både for udlejer og lejer, foreslår vi, at det skal være muligt for udlejer at få forhåndsgodkendelse af huslejen.

I Det Radikale Venstre er vi glade for at kunne støtte et forslag, som vi mener vil være med til at sikre bedre boliger og give større økonomisk sikkerhed, både for lejer og udlejer. Tak for ordet.

Hr. Eigil Andersens som SF's ordfører.

SF kan også støtte det her lovforslag. For os spiller det en meget stor rolle, at der sker en forbedring med hensyn til muligheden for at få vedligeholdt og istandsat de elendige rønner, man somme tider ser bliver brugt som menneskeboliger, især i landdistrikterne. Det er selvfølgelig klart, at udgangspunktet for det hele vil være, at det er den enkelte lejer selv, som går til huslejenævnet. Kommunen kan dog også opfordre lejeren til at give kommunen en fuldmagt til at gå til huslejenævnet, hvis man konstaterer, at det her altså er nogle forfærdelige forhold at bo under.

Det, som er sagens kerne, er, at det er rigtigt, at der også vil være mennesker, som af forskellige grunde ikke engang har ressourcerne til at give kommunen en fuldmagt. Når jeg tænker på mennesker og familier, jeg har mødt i tidens løb, er jeg ikke i tvivl om, at der vil være en del familier, som har så få ressourcer, er så udsatte og har haft så dårlige vilkår for deres liv, at de heller ikke vil afgive en sådan fuldmagt til kommunen. Og der mener vi i SF at det er særdeles godt, at kommunalbestyrelsen så kan indbringe en sådan sag for huslejenævnet.

Så der er ingen tvivl om, at det her lovforslag vil have en særdeles gavnlig virkning for en hel del lejeres forhold, og det er et meget vigtigt punkt for os. Vi støtter som sagt lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Lars Dohn som Enhedslistens ordfører.

Det lovforslag, som vi behandler i dag, omhandler ændringer til fire love i en pakke. Den første del handler om, at der gives mulighed for kommunal indbringelse af sager om vedligeholdelsesmangler i udlejningsejendomme for huslejenævnene, altså at kommunen indberetter dem. Og muligheden vedrører de boliger, der ikke kan kondemneres efter byfornyelsesloven, men hvor der er væsentlige vedligeholdelsesmangler.

Vi har altså at gøre med den såkaldte Låsby-Svendsen-lov. Det er vist ikke helt normalt herinde, at man hæfter en lov på en person, men vedkommende udlejer har ageret så grundigt, at han har lagt navn til en ny lovgivning. Og der er rigtig behov for netop at foretage et indgreb over for skruppelløse udlejere, der udnytter de allersvageste lejere. Jeg har selv som huslejenævnsmedlem været med i en sag mod bemeldte udlejer. Jeg ved godt, at man ikke må referere fra sager, men det er en ganske speciel oplevelse.

Enhedslisten har sympati for, at man udvider værktøjskassen mod de udlejere. I stedet for den valgte måde kunne man udstyre de uregulerede kommuner – altså der, hvor de svage regler og kun lejelovens bestemmelser gælder, og det er jo netop ude på landet – med de samme værktøjer, som de har i de regulerede kommuner, hvor de jo har boligreguleringslovens § 6, som er en god forhammer til at gå ud og sikre, at dårligt istandsætte boliger bliver vedligeholdt for udlejers regning, og hvor lejeindtægten går til betaling af istandsættelsen. Det er jo virkelig en god lovgivning. Hvis vi fik paritet mellem lejeloven og boligreguleringsloven på det her punkt, ville vi nå rigtig langt. Men altså, jo flere værktøjer, desto bedre.

Af andre ting, man kunne foreslå, kunne være, at det var pligtigt for alle kommuner at nedsætte en boligkommission, hvor der også er læger med. Det er faktisk en rigtig god ting at have lægelig sagkundskab med ud at vurdere, om boliger er sunde at bo i. Det er frivilligt for kommunerne, og det synes jeg er en ejendommelighed. Og flere og flere boligkommissioner bliver desværre nedlagt i de her år, fordi kommunerne er på sparekurs.

Af andre ting, man kunne nævne, var, at det ville være rigtig godt til at forpligte huslejenævnene på at have en bygningssagkyndig med. Altså, en huslejenævnsformand eller en lejerrepræsentant eller en udlejerrepræsentant er ikke nødvendigvis en, der også har forstand på, om bygninger er i god eller dårlig stand.

Hvad angår muligheden for en frakendelsesordning, som den kendes fra lejeloven, så vil udlejere, der mere end tre gange udlejer lokaler, som efter byggeloven ikke kan betragtes som beboelse, efter det her forslag kunne frakendes retten til udlejning. Det er et rigtig godt forslag. Jeg kommer selv fra en by, hvor to unge mennesker indebrændte i et ulovligt kælderlejemål, og det trigger mig virkelig som huslejenævnsmedlem at komme ud og se, at der stadig væk udlejes, og at der ikke er nogen sanktioner. Så lad os få nogle sanktioner.

Jeg vil sige til Dansk Folkepartis ordfører, når nu vi er ved den del med udlejere, der ikke overholder lovgivningen, at Enhedslisten har et tilsagn fra ministeren om, at der skal ske en stramning af lovgivningen over for udlejere, der modtager ulovlige dusører. Jeg vil bede ministeren om lige at bekræfte, at det indgreb mod banditter i habitter, som vi gerne vil have gennemført, kommer i løbet af et stykke tid.

Så er der det vigtigste i det her, og det handler jo om muligheden for, at udlejere, der kun har ét lejemål, mod betaling kan få forhåndsgodkendelse af lejen. Det er et rigtig vigtigt dårligt forslag. Det er en alvorlig tidsel i buketten, og her vil jeg bede om, at man læser høringssvarene, hvor man kan konstatere, at der er en enighed mellem udlejer- og lejerrepræsentanterne om, at det er en rigtig dårlig idé. Huslejenævnet er et tvistorgan, hvor to parter står over for hinanden. I det her forslag er der tale om, at én part, nemlig udlejeren, kan få fastsat en lovlig leje, uden at der er en tvist i forhold til en lejer. Det betyder, at i en sådan sag vil der ikke være nogen til at repræsentere lejeren, hvilket helt forudsigeligt vil kunne medføre en tendens til et højere lejeniveau. Derfor er Enhedslisten meget kraftigt imod det her forslag, så vi opfordrer til, at det bliver ændret ganske meget. Alternativet kunne være, at man udarbejder en nævnsstatistik, som også lejer- og udlejerorganisationerne foreslår.

Tak til ordføreren. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her, så det er hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører.

Mange tak. Vi kan i Liberal Alliance ikke støtte det her forslag, og det er ikke, fordi der ikke er nogen sympatiske ting i det, men fordi der er tale om et forslag, som er en lappeløsning. På grund af at vi har det her gennemregulerede boligmarked i Danmark, er man nødt til at blive ved med at lappe og lappe på det, fordi man har sat markedet ud af kraft. Og det mener vi ikke er hensigtsmæssigt.

Vi har et boligmarked, hvor det er sådan, at når to parter frivilligt indgår en aftale om en husleje, kan den ene part, nemlig lejeren, få sat huslejen ned alligevel. Nu vil man så indføre sådan en forhåndsgodkendelse, så udlejeren kan få forhåndsgodkendt sin husleje, hvis han udlejer en enkelt bolig. Det kender man fra skatteområdet, hvor man ved forældrekøb kan få godkendt en husleje.

Men man kunne måske godt forestille sig, at en udlejer ville skrive ind og beskrive lejligheden ret rosenrødt, i forhold til hvordan den ser ud, og så får man forhåndsgodkendt huslejen. Og så kan det jo være, at når lejeren flytter ind, er der alligevel en lang række mangler. Det vil så medføre endnu flere sager, end der er i dag. Hvis man laver sådan noget her, burde det da i det mindste gælde for alle typer af udlejere, ikke kun udlejere af et enkelt lejemål, men også udlejere, som udlejer to eller tre lejemål.

Så helt grundlæggende kan vi simpelt hen ikke støtte flere af de her lappeløsninger på det her område. Man bør i stedet for tage fat om roden på problemet, nemlig at vi ikke har et frit boligmarked i Danmark, hvilket ikke er til gavn for ret mange mennesker. Det er til gavn for især de velbjærgede, som får sat huslejen lidt ned, men det gør altså, at vi får et boligmarked i Danmark og især i byerne, hvor der ikke er lejemål til rimelige priser i den lavere ende. Og det skyldes selvfølgelig, at man kan sidde meget billigt i meget store lejligheder inde i København til en meget lille husleje. Det er jo lejligheder, som der burde flytte større familier ind i, og der sidder måske en ældre dame til en meget lav husleje, for det har hun fået bestemt. Og det gør så, at priserne på de mindre lejligheder i byerne stiger, og det er ikke hensigtsmæssigt. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Dohn.

Ja, det er jo en spændende debat om det med det frie boligmarked, men jeg vil gerne bede ordføreren, som jeg ved interesserer sig for internationale økonomiske forhold, bekræfte, at de lande, som har en stor, reguleret udlejningssektor, såsom Østrig og Schweiz og Sverige, er gået nemmere gennem krisen end lande, som har et vildt boligmarked. Det mest ekstreme er Rumænien, hvor man kun har 4 pct. lejeboliger.

Ordføreren.

Jeg synes nok, det er ret langt ude at sige, at det, at vi har et reguleret boligmarked, hvor prisen på lejeboliger ikke er fri, har gjort, at vi skulle være kommet nemmere forbi krisen end andre lande. Det synes jeg er ret langt ude. Jeg tror ikke, at ordføreren vil kunne finde en eneste økonom, der vil være enig i det synspunkt.

Hr. Lars Dohn.

Nu kan man jo diskutere, hvor reguleret det danske boligmarked er, for en stadig større del er ikke omfattet af reguleringen. Alt, der er bygget efter 1991, er ikke reguleret.

Men altså, jeg beder ordføreren erkende, at man i hvert fald i et blad som Global Tenant, som er den internationale lejeorganisations blad, har lavet en undersøgelse af sammenhængen mellem boligstruktur, andel af lejere, og så hvordan krisen har udviklet sig. Der er konklusionen, som jeg nævnte i mit første indlæg.

Ordføreren.

Hvad angår det der med kausalitet, er det jo ekstremt taknemligt at lave sådan nogle paralleller. Og det er simpelt hen for langt ude at sige, at vi har et gennemreguleret boligmarked i Danmark, hvor to parter ikke kan få lov til at indgå en frivillig aftale, altså hvor en lejer, som går ud og ser på et lejemål, siger, at vedkommende gerne vil betale så og så meget, og så kan blive enig med udlejeren om en pris, ligesom man gør på alle andre områder, når man går ud og køber alle mulige andre ting eller lejer alle mulige andre ting.

At sige, at specifikt det her område, området for boligudlejning, der er gennemreguleret – hvad i øvrigt også flere kommissioner har sagt er et problem – og i øvrigt mest kommer de mest velbjærgede til gavn, skulle have noget som helst med en krise at gøre, den krise, vi står i nu, er simpelt hen for langt ude.

Tak til ordføreren. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Vi har her at gøre med et lovforslag, der er delt op i fire elementer, fire dele, hvor jeg primært vil rette mit fokus mod to af forslagets elementer.

Det ene drejer sig om det her med den spekulative udlejning, og det andet er om at få vurderet den husleje, som man gerne vil sætte for den lejlighed, man gerne vil udleje.

Vi er alle godt trætte af den her spekulative udlejning af nogle faldefærdige og nogle sundhedsfarlige rønner særligt i landdistrikterne til nogle udsatte mennesker og nogle udsatte familier. Det er også baggrunden for, at den forrige regering etablerede en forsøgspulje, den såkaldte nedrivningspulje, så nogle af de her faldefærdige rønner simpelt hen kunne blive jævnet med jorden.

Ministeren vil med det her forslag gerne give kommunerne et nyt værktøj, et nyt redskab, til at forhindre den her form for spekulativ udlejning. Jeg har været inde at kigge på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside, og jeg kan se, at det fremgår, at vi her har at gøre med et indgreb mod Låsby-Svendsen-udlejning af meget dårlige boliger. Endvidere står der på hjemmesiden, at med det her forslag får kommunerne nu mulighed for at tvinge udlejere til at istandsætte faldefærdige boliger. Som illustration til teksten på hjemmesiden har ministeriet udvalgt et meget faldefærdigt hus, som skal illustrere det her forslag, og det er et hus, som jeg egentlig mener mere trænger til en bulldozer.

Jeg er meget i tvivl om det her forslag, og om vi har at gøre med et reelt redskab, som også vil have den ønskede effekt, altså også et redskab, som egentlig er efterspurgt ude i de enkelte kommuner. Når vi ser på beskrivelsen af de sager, som forslaget egentlig er tiltænkt at omhandle, f.eks. både for hjemmesiden, ministerens retorik og egentlig også i bemærkningerne til lovforslaget, så burde kommunerne jo nok egentlig kunne bruge byfornyelseslovens § 75, hvor kommunen kan gribe ind over for boliger, som f.eks. er sundhedsfarlige på grund af dårlig vedligeholdelse, og der vil jeg nok mene, at en bolig med huller i taget og revnede vinduer ikke kan være videre sund at bo i.

Derudover er ministeren fuldstændig sikker på, at det for kommuner med den her mulighed for at indbringe en sag for huslejenævnet efter ønske fra lejerne ikke vil gribe om sig og ikke vil få et bredere perspektiv end det, som egentlig er formålet med det her forslag, nemlig et indgreb mod Låsby-Svendsen-udlejning af meget dårlige boliger. Jeg har derfor behov for, at ministeren meget klart viser, hvad det er for nogle sager, gerne med nogle konkrete eksempler, hvor kommunerne har manglet og efterspurgt netop det værktøj, som vi står og behandler her i dag, og ministeren må også meget gerne i den forbindelse sandsynliggøre, om forslaget vil være et indgreb mod Låsby-Svendsen-udlejning af meget dårlige boliger.

Det andet element af forslaget, som jeg meget gerne vil fremhæve, er spørgsmålet om, at man som privat udlejer kan få forhåndsgodkendt sin husleje ved huslejenævnene. Det er en rigtig, rigtig god idé, da mange private udlejere er kommet alvorligt i klemme. De har ikke kunnet sælge deres lejlighed eller deres hus på grund af krisen. De har måske købt noget andet, er blevet skilt eller udstationeret og har derfor brug for at leje deres bolig ud for at få økonomien til at hænge sammen.

Men lejeloven er en jungle, og der er udlejere, der uforvarende er kommet til at sætte lejen alt for højt og derefter efter en sag ved huslejenævnet har skullet betale mange penge tilbage, efter at der er blevet afgjort en sag om, at huslejen sådan set var for højt sat, og det var egentlig ikke intentionen fra den enkelte udlejers side. Det er godt, at de private udlejere nu kan få en hjælpende hånd, selv om det bedste jo egentlig ville være, at vi fik en mere forståelig lejelov, men det er jo noget, der er blevet arbejdet på i mange år, og hvor vi alle håber snart at få en god løsning.

Jeg kan blot ikke forstå, at en udlejer skal opkræves en brugerbetaling på 3.000 kr., mens det for en lejer koster 139 kr. at indbringe en sag for huslejenævnene. Det er noget af en forskel, som jeg meget gerne vil have forklaret i udvalget. Det fremgår ganske vist af høringsnotatet, at årsagen til, at man har sat den her brugerbetaling, er for at undgå en konkurrenceforvridning i forhold til andre rådgivere, som skal rådgive den enkelte udlejer. Men den rådgivning, man kan få, f.eks. fra en advokat, om en lejekontrakt, mener jeg jo ikke er en ydelse, som kan sammenlignes med det, man kan få af rådgivning med en forhåndsgodkendelse i huslejenævnene. Så jeg mener egentlig, at vi har at gøre med to forskellige ting, men det er forhold, som jeg også gerne vil bede ministeren om at udpensle og forklare, for ellers synes jeg, at der er en stor forskel mellem brugerbetalingen fra udlejer og lejer.

Der er noget at arbejde på i udvalget, og det ser jeg frem til, og der er mange sympatiske ting i det her forslag.

Tak til den konservative ordfører. Ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Jeg vil først starte med at takke for den velvillige behandling, der har været af lovforslaget. Behandlingen her viser også, at når vi kommer ind på lejeloven, så er det et vanskeligt tilgængeligt område, fordi det er så reguleret, som det er. Jeg vil sige, der er masser af muligheder for at afklare en række af de spørgsmål her, også med skriftlige spørgsmål og svar i udvalget, men tak for den velvillige behandling. Jeg har noteret mig, at et flertal af ordførerne faktisk bakker op om regeringens lovforslag her.

Der har været enkelte bemærkninger, som jeg vil kommentere. Venstres ordfører havde et spørgsmål om tiden, og der kan jeg sige – det står også i lovforslaget – at der er maks. 2 måneders ventetid på det. Det er selvfølgelig noget, vi vil følge tæt, for det er rigtigt, at man ikke kan gå og vente flere år på at få en forhåndsgodkendelse, så i forhold til den del af det er jeg fuldstændig enig.

Så vil jeg sige, at der fra Dansk Folkepartis ordfører har været en række forskellige spørgsmål, også i forhold til de økonomiske forudsætninger. Jeg vil sige, at selvfølgelig holder de økonomiske forudsætninger, vi har stillet op, og det er den rigtige lov, vi regulerer det i, det synes jeg også høringssvaret viser, men man er velkommen til også at stille opklarende spørgsmål i forhold til økonomien i det, hvis der skulle være tvivl om den del af det.

Hr. Lars Dohn rejser spørgsmålet om de uregulerede kommuner, og jeg vil også her tilkendegive, og det er også den diskussion, jeg har haft med hr. Lars Dohn tidligere, at påbudsdelen påtænker vi også at tage ind, når vi skal regulere lejeloven, hvor vi jo har et meget omfattende arbejde, som fru Benedikte Kiær fra De Konservative sagde tidligere. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får muligheden for at udvide med GI's måde at kunne regulere ejendommene på; det med at kunne forbedre dem efter et påbud skal vi selvfølgelig have med i de uregulerede kommuner. Nu har jeg så også tilkendegivet det her, og vi vil selvfølgelig arbejde videre med det. Derudover undrer den diskussion, som hr. Lars Dohn i forbindelse med frakendelsesordningen rejser, mig, for allerede mens fru Benedikte Kiær var boligminister, var der et møde mellem udlejere og lejere, hvor man gik ind og kiggede på, hvordan man kan bruge et huslejeregister baseret på huslejenævnsafgørelser, og der anerkendte både Danmarks Udlejere, Danmarks Lejerforening og LLO, at man ikke kunne basere et sådant register på de afgørelser, der var truffet, og det var altså ikke muligt at gøre det. Derfor undrer det mig, at hr. Lars Dohn siger, at der er enighed her, fordi de tidligere har tilkendegivet, at man var enig i, at det ikke kunne lade sig gøre. Det vil også blive for tilfældigt, når man gør det, og man vil ikke kunne få lavet et ordentligt baseret materiale, således at man kan sikre, at man får den reelle husleje frem.

Så skal jeg sige, at hvis en lejer kommer ind i en lejlighed, som han eller hun mener er for dyr, så kan vedkommende jo selvfølgelig gå ned i sit huslejenævn og få det efterprøvet, for der er jo ingen af de redskaber, der er der i forvejen, der forsvinder, vi udvider tværtimod redskabsmængden. Jeg synes, det er rimeligt, at vi kan sikre, at de mennesker, som er kommet i klemme og ikke kan sælge deres bolig, ikke kommer i klemme en gang til ved at få en forhåndsgodkendelse. Jeg anerkender ikke, at huslejenævnet ikke skulle kunne fastsætte huslejeniveauet på forhånd, ligesom de kan efterfølgende. Så den problematik er jeg ikke helt enig med hr. Lars Dohn i.

I forbindelse med at give kommunen mulighed for at indbringe sager om vedligeholdelsesmangler for huslejenævnene spørger fru Benedikte Kiær: Skal de ikke bare kondemneres? Man skal være opmærksom på, at dette redskab har ligget i lovgivningen hele tiden, og vi må konstatere, at Låsby-Svendsen og slige typer har levet fedt af at udleje den her type boliger alligevel. Jeg er enig i, at der ligger redskaber i byfornyelsesloven til, at man kan kondemnere og give påbuddene, men det bliver ikke gjort i alle tilfælde. De steder, hvor man ligger på kanten, hvor man kan konstatere det udefra, er det jo en ny mulighed, for lejerne går ikke til huslejenævnet og klager over udlejeren, når man flygter fra de sociale myndigheder. Jeg tror, fru Benedikte Kiær kender det så udmærket fra sin tid som minister.

Derfor er det så vigtigt, når kommunerne laver den her opsøgende indsats, at de også får mulighed for at påklage det til huslejenævnet, så vi kan komme de her kyniske husudlejere til livs. Jeg tror, det vil være en blanding af både huse, der skal kondemneres – jeg har skrevet et brev ud til kommunerne om deres forskellige muligheder i forhold til den del af det – og nogle, der skal have et påbud. Det nye er jo, at kommunen nu faktisk kan træde i lejers sted, hvis lejeren ikke selv vil gøre det. Jeg ved godt, det er lidt af det, man kan kalde en anomali i forhold til den balance, der er mellem udlejer og lejer, men her må vi tage de svagestes parti for at undgå de her meget, meget grimme sager. Jeg stiller selvfølgelig gerne op med dokumentation i forhold til det, for jeg tror, vi alle er optaget af, at vi nu kommer af med de her skruppelløse udlejere, der alene tjener på den nød, der er hos de mennesker, der flygter fra social indgriben i andre kommuner.

Så skal jeg sige, at det jo er for at give kommunerne et værktøj til at dæmme op for spekulationen, at vi har fremsat forslaget, og det er jeg er rigtig glad for. Der er jo, som jeg sagde, to led. Det ene er, at kommunen kan opfordre en lejer af en bolig, der er meget dårligt vedligeholdt, til at give kommunen fuldmagt til at indbringe sagen for huslejenævnet. Det andet er, at hvis lejeren ikke ønsker at gøre det, kan kommunen gå ind i sagen og indbringe den for huslejenævnet. Jeg synes faktisk, det er en rimelig måde at gøre det på.

Huslejenævnet kan påbyde ejeren at udbedre bestemte vedligeholdelsesmangler inden for bestemte frister. Og jeg synes, det er meget vigtigt at sige, at overholder ejeren ikke påbuddet, kan arbejdet tvangsudføres af Grundejernes Investeringsfond, og sker de her ting tre gange inden for 10 år, kan ejeren frakendes retten til at administrere udlejningsejendommene. Når jeg har talt med kommunaldirektører og andre i kommunerne, har flere af dem over for mig tilkendegivet, at de forventer at bruge det her redskab rigtig meget; det er faktisk et af de vigtigste redskaber, de har set i mange år i forhold til den del af det.

Et andet element er jo så selve frakendelsesordningen. Hr. Lars Dohn beskrev det så malende, han nævnte eksemplet med de unge mennesker, der indebrændte i et ulovligt lejemål, og det er det, vi vil til livs, for der har man ikke tidligere haft nogen redskaber til det. Vi har faktisk i flere tilfælde oplevet, at ejere ulovligt har udlejet lokaler til beboelse, og det er derfor vigtigt, at vi alle finder den form for udlejning uacceptabel; jeg hørte heller ikke nogen tale imod det. Der skal skabes større sikkerhed for lejerne, når det handler om boligens lovlighed, og det foreslog vi jo selvfølgelig blev gjort ved at udvide frakendelsesordningen til også at omfatte gentagelsestilfælde. Man kan undre sig over, at vi ikke har lukket det hul noget før, men bedre sent end aldrig i forhold til den del af det.

Så er der forhåndsgodkendelse af lejen, som jeg har været inde på. Jeg synes, at det er vigtigt at nævne, at det er huslejenævnet, der på baggrund af en besigtigelse af boligen træffer afgørelse om den leje, som ejeren lovligt vil kunne opkræve. Forhåndsgodkendelsen er jo bindende, og huslejenævnet kan derfor ikke ved en senere opstået sag mellem ejeren og den kommende lejer komme ind og ændre lejen, medmindre der foreligger ændrede forhold.

Jeg tror, at vi alle sammen har set, at førstegangsudlejere er kommet i klemme i den slags sager og har måttet efterbetale ganske store summer. Jeg synes, det er rimeligt, at man kan få det afklaret. 3.000 kr. kan lyde af meget, og jeg tror, fru Benedikte Kiær rejste spørgsmålet om egenbetaling og brugerbetaling her, men i forhold til de store summer, som det her efterfølgende kan løbe op i, vil jeg sige, at det er en forholdsvis beskeden omkostning for at kunne være sikker på, at den husleje, der tages, er rigtig.

Det er også vigtigt at få sagt om det, som Venstres ordfører rejste spørgsmål om, altså, hvorfor det ikke gælder nogle flere, at det jo er rettet mod dem, som vi kan kalde de uprofessionelle udlejere, dem, som ikke driver erhvervsmæssig udlejning. De store virksomheder, der driver erhvervsmæssig udlejning, har styr på den del af sagen, men det er vigtigt at få sagt, at det er en hjælp til de uprofessionelle, dem, som vil leje en enkelt lejlighed eller et hus ud – det kan være på grund af et studium, eller det kan være, fordi de har købt en ny bolig.

Så jeg ser frem til et rigtig godt udvalgsarbejde, og vi svarer selvfølgelig beredvilligt på spørgsmål ud over alle de mange spørgsmål, der er blevet stillet her i salen i dag.

Der er to korte bemærkninger. Fru Karina Adsbøl først.

Som jeg sagde i min ordførertale, havde Dansk Folkeparti sidste år fremsat et lovforslag om, hvordan man kom de her udlejere, der opkræver penge under bordet, til livs. Jeg synes ikke, at ministeren svarede på hr. Lars Dohns spørgsmål om, hvilke initiativer ministeren i den forbindelse vil tage angående dem, der opkræver penge under bordet, så unge måske på den måde betaler mange hundrede tusinde kroner, havde jeg nær sagt, men i hvert fald mange tusinde kroner for en lejlighed. Hvordan vil ministeren komme den problemstilling til livs?

Ministeren.

Nu er det jo ikke et element, der er omfattet af det her lovforslag. Men jeg vil da på det stærkeste tage afstand fra, at man opkræver penge under bordet og andre ulovligheder. Det er der jo en klar lovgivning imod, det er simpelt hen ulovligt. Da vi diskuterede det pågældende lovforslag fra DF, kom det frem, at der jo faktisk ikke er ret mange sager om det. Så kan man selvfølgelig diskutere forældelsesfristen, men den skal jo være nogenlunde lig med forældelsesfristen i andre sager, og kan man rejse en klokkeklar sag, så er det ulovligt, og så kan vedkommende dømmes, og politiet kan gå ind i sagen.

Fru Karina Adsbøl.

Netop i forbindelse med forældelsesfristen har der været snakket om, at det er et problem med den. Men har ministeren ingen intentioner om at hæve den?

I forbindelse med det, jeg sagde om det her lovforslag, er der et høringssvar fra Ejendomsforeningen Danmark, som henviser til, at vi i forbindelse med energisparepakkens § 59 B skal være opmærksom på, at vi ikke behandler den samme paragraf to gange, fordi der er udsendt et andet lovforslag. Har ministeren styr på, at vi behandler den samme paragraf en gang og ikke to gange?

Ministeren.

Det er to forskellige lovforslag. Det her er en række instrumenter i forbindelse med lejeloven, det andet er energisparepakken, hvor der er aftalt grøn byfornyelse, og hvor vi har en forhåndsgodkendelse, så der er godt styr på sagerne her.

Hr. Lars Dohn for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge til det allervigtigste punkt, nemlig det med forhåndsgodkendelse. Der er jo en historisk enighed mellem dem, der skal udmønte det her på lejersiden og på ejersiden.

Lejernes LO, BOSAM, Danmarks Lejerforeninger og Ejendomsforeningen Danmark siger alle, at det ikke duer med en forhåndsgodkendelsesordning i et tvistnævn, altså at huslejenævnet ikke er beregnet til at skulle være et serviceorgan på den måde. Derfor vil jeg spørge: Gør det ikke indtryk, at de, der skal arbejde med det her, ønsker en anden ordning, nemlig at der bliver en åben huslejenævnsstatistik?

Jeg har lige fået bekræftet i dag ved at ringe til Ejendomsforeningen Danmark, at Ejendomsforeningen Danmark stadig væk opretholder sit forslag om, at der skal være en åben huslejenævnsstatistik. Der er en myte i ministeriet om, at Ejendomsforeningen Danmark ikke står fast på det standpunkt.

Ministeren.

For det første er jeg ikke enig med hr. Lars Dohn i, at det er den væsentligste del af det her lovforslag. Jeg mener faktisk, at det at give kommunerne mulighed for at indbringe sager om vedligeholdelsesmangler for huslejenævnene og det med at fratage udvidelsen af frakendelsesordningen er langt vigtigere; det vil jeg gerne sige, men det kan man diskutere.

Hvad angår det sidste element om forhåndsgodkendelse, undrer det mig meget, for jeg er i besiddelse af referater fra både den tidligere regerings møder med udlejere og lejere og den nuværende regerings. Så svaret på det er, at man åbenbart har skiftet synspunkt, fordi man har erkendt, at man ikke kan lave en statistik baseret på huslejenævnsafgørelser, fordi der ikke er et tilstrækkeligt dokumenteret grundlag for det. Det er det ene.

For det andet synes jeg faktisk, at det er en sikkerhed både for lejere og for dem, vi kunne kalde for uprofessionelle udlejere, så man ikke kommer til at tage en forkert husleje.

Jeg forstår simpelt hen ikke, at Enhedslisten her løber forkert i klassekampen, ved at man nemlig tror, at man løber nogles ærinde. Det må da være i alles interesse, både lejernes og udlejernes, at vi undgår, at man opkræver forkert husleje.

Hr. Lars Dohn.

Jeg vil da lige spørge ministeren, som har sin ungdom i fagbevægelsen eller sin tidligere aktivitet i fagbevægelsen: Hvad ville ministeren sige til, at f.eks. Vejlegårdssagen skulle afgøres ved, at det kun var den ene part, som deltog i en retslig afgørelse af den?

Det er jo det, man vil lægge op til. Derfor får vi en huslejeglidning, for et huslejenævn er et tvistorgan med to parter, altså hvor der er to parter til at forsvare hver sin antagonistiske interesse.

Ministeren.

Nu tror jeg ikke, at man kan sammenligne min ungdom som formand for lærlingene i Odense med Vejlegårdssagen, vil jeg gerne have lov til at sige.

Huslejenævnene er upartiske nævn, hvor der sidder repræsentanter for både lejere og udlejere. Så det er klart, at det har jeg fuldstændig tillid til at de godt kan finde ud af. De kan jo sagtens finde ud af det, hvis lejeren er flyttet ind i lejligheden og klager over, at huslejen er for høj. Så kan man fastsætte huslejeniveauet. Selvfølgelig kan man også gøre det på forhånd.

Jeg har ingen grund til at betvivle huslejenævnenes kapacitet og kompetencer i de her sager.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

I min verden er den rigtige pris altså den pris, som to parter kan blive enige om. Sådan er det på alle mulige andre områder, hvor to parter sælger eller køber ydelser og varer af hinanden. Sådan er det så ikke på det her område.

Nu kan man så få en forhåndsgodkendelse af en husleje. Hvis jeg som udlejer – og jeg tror, at de fleste udlejere måske vil se sådan på det – skal beskrive den lejlighed, som jeg vil udleje, tror jeg, at jeg vil have en tendens til at beskrive den så godt som muligt. Det gør man jo, når man skal have en pris for noget; så prøver man at sælge sin vare.

Så får man en forhåndsgodkendelse af en husleje. Hvad så, hvis lejligheden ikke lever op til beskrivelsen af den? Vil det her ikke bare gøre, at der kommer lige så mange sager som før? Og nu skal kommunerne så til at administrere det her, det her med de her forhåndsgodkendelser skal så administreres.

Det her vil jo ikke betyde, at der kommer færre sager, men at der muligvis kommer flere sager.

Ministeren.

Jeg tror, at der er en grundlæggende forskel på, hvordan man ser på udlejningsmarkedet hos Liberal Alliance og resten af partierne. Jeg har hvert fald ikke hørt de andre, større borgerlige partier ønske, at vi opgiver reguleringen af vores boligmarked. I de større kommuner ville det betyde, at almindelige mennesker ikke kunne leje en lejlighed til en fornuftig pris.

Reguleringen af huslejen har betydet, at vi faktisk har kunnet holde priserne nede på et fornuftigt niveau. Det kan man se forskelligt på, og jeg respekterer, at Liberal Alliance har den holdning. Jeg er bare uenig i den.

Jeg synes, at det er vigtigt, at man, for ikke at komme til at gøre noget forkert, har mulighed for at få en forhåndsgodkendelse. Der er faktisk udlejere, folk, som ikke er vant til at gebærde sig på markedet, der er kommet i klemme.

Det her er sådan set til for at give dem en hjælp, men også for at give de lejere, der flytter ind, en hjælp, således at man ikke flytter ind på et alt for højt huslejegrundlag. Jeg synes, at det er en hjælp til begge parter.

Hvis man fuldstændig ophævede huslejereguleringen, var det selvfølgelig ikke nødvendigt, det anerkender jeg. Men der er vi nok uenige.

Hr. Joachim B. Olsen.

Vil det sige, at ministeren er af den opfattelse, at huslejereguleringen ikke er til fordel for de mest velbjærgede, i den forstand at den presser priserne ned på dyre lejligheder, og at den også er med til at presse prisen op på de billigste lejligheder? Skal det forstås sådan? For det har jeg da set beskrevet i kommissionsrapporter lavet til tidligere regeringer, rapporter, der beskriver effekterne af huslejereguleringen.

Når dyre lejligheder bliver billigere og mennesker kan bo i nogle store lejligheder til en billigere pris, f.eks. er der ældre damer, der bor i store lejligheder inde i København – jeg har selv set eksempler på meget store lejligheder, som prisen burde være højere på, og der burde bo flere mennesker i de lejligheder, der burde bo familier i de lejligheder, men de er altså nødsaget til at bo i nogle meget mindre lejligheder – så presser det jo prisen op på de mindre lejligheder. Og det er da til skade for dem med lav- og mellemindkomster.

Ministeren.

Jeg er dybt uenig i, at vi skal have et ureguleret boligmarked for udlejningsboliger.

Jeg tror, at regulering er helt afgørende for, at almindelige mennesker har en mulighed for at få rigtig fornuftige boliger til en fornuftig pris. Jeg vil bare nævne, at der er rigtig mange studieboliger i København, hvor man har rigtig mange studerende. Og det er helt afgørende, at de er underlagt den almindelige huslejeregulering, for at vi kan sikre, at studerende og andre kan få en fornuftig husleje.

Mobiliteten på boligmarkedet er jo også afhængig af udbud og efterspørgsel, og der kan man sige, at der i en årrække er blevet bygget for lidt i hovedstaden og i storkommunerne. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at man sikrer sig, at der er et ordentligt udbud af boliger osv., men det er en lang diskussion.

Jeg tror, at der her er en grundlæggende forskel på, hvad vi mener i regeringen, hvad man mener i de større, borgerlige partier, og så på, hvad Liberal Alliance mener. Det har jeg respekt for, men jeg er dybt uenig i det.

Tak til ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.