L 98 - 2012-13 - Bilag 6: Notat fra DANVA i forbindelse med foretræde for udvalget den 10/1-13

Ændring af betalingsregler for spildevandDe største udfordringer for vandselskaberne i forhold til klimatilpasning er både at tilpasse infrastrukturen tilat kunne håndtere skybrudssituationer og at håndtere større mængder ”hverdagsregn” dvs. generelt kraftige-re og mere kraftig regn end det afløbssystemerne typisk er dimensioneret til.Hvis vi skal løse klimaudfordringerne og reducere skaderne, er det nødvendigt, at vi nu sadler om og kom-mer i gang med at etablere en ny type løsninger – nye integrerede kloak og vandløbsanlæg – som er kombi-nationer af anlæg over og under jorden. Det kræver, at der i forhold til betalingsregler for spildevand ses påbåde ansvarsforhold/rollefordeling og finansiering, så synergien ved integration af underjordiske og overjor-diske løsninger udnyttes.Med henblik på at løse disse udfordringer er der derfor behov for at ændre reglerne yderligere, i forhold tildet som lovforslag L98 lægger op til. Nærværende notat giver en kort introduktion til udvalgte forhold, hvorændringer ifølge DANVA er nødvendige for at sikre en fremadrettet optimal regnvandshåndtering og betalingfor spildevand (og regnvand). Notatet vil blive uddybet på DANVAs foretræde for Miljøudvalget den 10. janu-ar 2013.Håndtering af regnvand - en kerneydelse for vandselskaberneDet er positivt, at samfundsøkonomisk fordelagtige alternativer til traditionelle investeringer i spildevandsan-læg nu kan bringes i spil i forbindelse med håndtering af oversvømmelser, som muliggjort med lovforslagL98 om spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter vedr. tag- og overfla-devand. Men det er uhensigtsmæssigt, at lovforslaget ikke giver mulighed for at udnytte synergien ved at in-tegrere de underjordiske og overjordiske løsninger, fordi vandselskaberne ikke får mulighed for at drive deoverjordiske løsninger. Dermed sikres det hensigtsmæssige samspil ikke. Det er ærgerligt, at der vælges enmodel ud fra den begrænsning, at selskaberne ikke kan finansiere anlæg de ikke ejer, når dette betyder, atder differentieres i håndteringen af regnvand afhængigt af, om denne sker over eller under jorden.Håndtering af regnvand er en kerneydelse for vandselskaberne, hvis det sker under jorden. DANVA anbefa-ler, at der på sigt findes en model, der skaber rammer for helhedsorienterede løsninger, hvor de spidskom-petencer der allerede er til stede i vandselskaberne udnyttes. Med revision af vandsektorloven bør der derforændres på rollefordelingen, så vandselskaberne får et større ansvar for klimatilpasningen i forhold til deoverjordiske utraditionelle afløbsløsninger.

Lovforslaget fastlægger, at vandselskabernes medvirken til drift af de utraditionelle takstfinansierede klima-løsninger er en tilknyttet aktivitet. Det giver ikke mening set i lyset af, at håndtering af regnvand er en kerne-ydelse for vandselskabet. I forlængelse heraf vil der som minimum være behov for at se nærmere på om-sætningsloftet vedr. tilknyttede aktiviteter, da forsyningerne nu i endnu højere grad end før kan risikere atramme omsætningsloftet.Ansvar ved oversvømmelseLovforslaget løser ikke det nuværende problem, hvor ansvaret for overholdelse af det fastlagte serviceniveauikke er entydigt. Vandselskabet har ansvaret for håndtering af regn op til et nærmere bestemt serviceniveau(fastsat i spildevandsplanen eller svarende til spildevandskomiteens skrift 27), mens skybrud skal håndteresaf det kommunale beredskab. Der vil således fortsat være to forskellige aktører, som har ansvaret alt af-hængig af, om det er normal regn eller skybrud. Vandselskaberne vil have overblik over serviceniveauet i af-løbssystemet, men ikke være involveret i driften af de afvandingsanlæg, der etableres som overjordiske af-vandingsanlæg. Dette hindrer synergi ved integration af løsninger og øger endvidere risikoen for skadesvol-dende oversvømmelserFrivillighedDer lægges op til frivillighed for vandselskabet i forhold til at indgå i samarbejdet om den utraditionelle af-løbsløsning. I dag er alle spildevandsselskaber ejet af kommunen og i realiteten eksisterer denne frivillighedikke.Ændring af betalingsstrukturNår spildevandstaksten udvides til også at omfatte finansiering af klimatilpasning, så bliver det tydeligt, at be-talingen skal konstrueres anderledes, så den giver bedre tilskyndelser til både at spare på vandet og løseproblemet med klimaforandringerI dag betaler alle vandforbrugere – små som store - det samme pr. m spildevand, og der er intet incitament,der tilskynder borgere og virksomheder, til selv at tage ansvar for regnvandet, så det ikke ledes til kloakken.En fremtidssikret vandafledningsbetaling bør derfor opdeles i et spildevandsbidrag og et regnbidrag. Spilde-vandsbidraget skal fastsættes med en højere fast takst, der afspejler, at ca. 80 procent af omkostningerneved håndtering af spildevand er konstante. Desuden skal der indføres et variabelt forbrugsafhængigt bidrag,der afspejler, hvor meget vand kunden (borgeren eller virksomheden) bruger. Den variable betaling kan evt.være efter en trappemodel.Regnbidraget bør også have et fast og et variabelt bidrag. Den variable betaling skal afspejle, hvor megetregnvand grundejeren afleder fra sin ejendom og ikke, som betalingen er i dag, hvor meget drikkevandgrundejeren bruger. Herved skabes et incitament for den enkelte til at begrænse eller undlade tilledning afregnvand til sin kloak.Med DANVAs foreslåede todelte betalingsmodel kan både erhvervslivet og private boligejere få incitamentertil løsninger, så de kan slippe lidt billigere gennem at spare på vandet og tage ansvar for tilledning af spilde-vand og håndtering af regnvand.En betalingsmodel for spildevand skal baseres på følgende grundlæggende principper:3

a) Klare aftaler mellem kunde og vandselskab i form af et spildevandsregulativ, som præciserer vilkår fortilslutning og betaling for afledning af spildevand og regnvand. Regulativet skal, som det sker på vand-området, udarbejdes af spildevandsforsyningsselskaberne.b) Betaling for spildevand, der er i overensstemmelse med principper om kostægthed og forureneren beta-ler, så kunder betaler en pris, der bedre afspejler de faktiske omkostninger. Betalingen baseres påmængden af købt vand. Det kan være i form af et forhøjet fast bidrag og evt. en trappemodel for det va-riable bidrag.c) Et regnbidrag, der baseres på kostægthed og forureneren betaler og afregnes efter afledt mængde.d) Indførelse af et regnbidrag skal kombineres med mulighed for påbud om afkobling af regnvand.e) Et vejbidrag, der baseres på principper gældende for regnbidrag (øget kostægthed).f) En overgangsordning over en længere årrække.Højere fast takst og trappemodelDANVA foreslår, at der indføres en højere fast takst, der afspejler, at ca. 80 procent af omkostningerne vedhåndtering af spildevand er konstante. Samtidig bør der indføres en differentieret pris for afledning af spilde-vand, som fastsættes vha. en trappemodel.Indførelse af et forhøjet fast bidrag og en trappemodel vil give en mere kostægte spildevandspris for storevandforbrugere og derfor må en følge af indførelse af disse modeller betyde, at anvendelse af det justeredebetalingsprincip falder bort.RegnbidragBetaling for afledning af regnvand skal fastsættes ud fra forureneren betaler princippet, hvor de omkostnin-ger, der er forbundet med at transportere og eventuelt rense regnvand, skal betales af kunderne. Det nuvæ-rende vandafledningsbidrag bør opdeles i et spildevandsbidrag og et regnbidrag, hvor regnbidraget fastsæt-tes, så det skaber incitament for den enkelte kunde til at begrænse eller helt undlade tilledning af regnvandtil kloak.Samtidig med at der indføres et regnbidrag, skal det være muligt at stille krav om, hvor regnvand afkobles frakloaksystemet. Hvis regnvandsafkoblingen sker sporadisk uden sammenhæng med planlægningen af af-løbssystemet, vil vi ikke opnå en samfundsøkonomisk gevinst ved de lokale løsninger. Afkoblingen af regn-vand bør derfor kun ske, hvor det giver mening som alternativ til opgradering af afløbssystemet, og det skalvære muligt at planlægge, hvor det skal ske.