Miljøudvalget 2012-13
L 98 Bilag 3
Offentligt
1194661_0001.png
1194661_0002.png
1194661_0003.png
Notat til Folketingets miljøudvalgotat
Den 13. december 2012.SEJ/KAKL
Takstfinansiering af klimatilpasning af kloak og rensrense-anlæg1.Klimatilpasning ernødvendig
Klimatilpasning er nødvendig
Det er behov for, at vi investerer de nødvendige midler i klimklima-tilpasning af vores byer, herunder kloakkerne Det vil meget,kloakkerne.ofte være væsentligt dyrere at udskyde investeringerne end athandle nunu.Danmarks klimaindsats skal fokusere på to ting. For det første, atder sættes ind, hvor skaderne forventes at blive størst. For det aan-det skal indsatsen ske, hvor man får mest klimasikring for pengpenge-ne. Beslutningerne skal tages på et ensartet beregningsgrundlag,hvor tabte indtægter knyttet til produktion, infrastruktur og ar-vorbejdspladser vægtes højt.Der er behov for at skabe grundlag for nye og innovative løløs-ninger, som vil ligge ud over det som i dag kan takstfinansie-res. De samfundsøkonomisk mest optimale løsniløsninger skal væl-ges, og det skal gerne ske i et samarbejde mellem offentlige og,private, som har meget forskellige kompetencerkompetencer.
Samfundsøkono-misk prioritering
DI mener
DI er derfor enig i, at der skal sættes mere fart i at skabe inno-vative klimatilpasningsløsninger. De samfundsøkonomisk mestattraktive løsninger skal vælges , ud fra en totaløkonomisk vuvælges,vur-dering.deringPå den måde skabes samtidig grundlaget for at danske virvirk-somheder kan blive rustet til at afsætte danske løsninger på etglobalt marked, som efterspørger klimati lpasningsløsninger.klimatilpasningsløsninger.
2.Klimatilpasning ogvandforbrug er ikkeforbundet
Kostægte betalingsregler er påkrævet
Udgifter til klimatilpasning har ikke noget at gøre med den een-keltes vandforbrug. Derfor er der behov for at justere betbeta-lingsmodellen, så den ikke bliver endnu mere skæv.
DI mener
DI er enig i, at lovforslagets model for udvidelse af forsyningforsynings-selskabernes muligheder for investeringer i relation til klimklima-tilpasning. DI er uenig i en ændring uden samtidig ændrændring afbetalingsmodellen.Miljøministeren har haft nedsat et Spildevandsudvalg der harSpildevandsudvalg,haft fokus på:Ændring af betalingsreglerne for spildevandsafledning medhenblik på en mere kostægte prisstrukturØget incitament til alternativ afledning af regnvandUdvalget afleverede sin rapport med udgangen af 2011.UdvveredeUdvalget dokumenterede klart, at de nuværende betalingsrebetalingsreg-ler ikke lever op til en kostægte pris struktur. Det skyldes, atprisstrukturhovedparten af udgifterne er forbundet med kloakken og er ffa-ste udgifter, der er helt uafhængige af vandmængderne der ud-vandmængderne,ledes.
Kostægte prisstruk-tur
Store udledere be-taler for meget
En stor udleder af spildevand betaler derfor i dag en ufor-holdsmæssigtholdsmæs sigt stor del af regningen, og har gennem mange årfinansieret store dele af kloakkernes etablering og drift i villa-kvartererne.DI mener, at prisen for spildevandsudledning skal hvile på forurIforure-neren betaler princippet, det vil sige, at alle dele af samfundet børbetale på basis af den belastning, man påfører samfundet.
Trappemodel kanløse problemet
Spildevandsudvalget udviklede en model, der kan give en mereSpildevandkostægte prisstruktur, kaldet trappemodellen.
2
Hvis der indføres en trappemodel, kan udgifterne til klimatil-pasning fordeles mere direkte på de enkelte udledere.Mindre konkurren-ceevne
Hvis der ikke indføres en mere kostægte betalingsstruktur forspildevand, vil de øgede udgifter over de kommende år direkteføre til ringere konkurrenceevne for de danske virksomheder.
3.Kommuneaftalenbetyder større ud-gift for virksomhe-derne25 mio. kr. for enenkelt virksomhed
Hvad koster det virksomhederne
Med sommerens kommuneaftale blev det besluttet, at kommu-nerne skal øge investeringen i kloakkerne med 2,5 mia. kr. i2013. Med de nuværende betalingsregler betyder det en direktemerudgift for de store virksomheder.For eksempel betyder det, at Danish Crown får en merudgift på25 mio. kr. og bryggerierne får en merudgift på 15 mio. kr. Ud-gifter som det ikke er muligt at overvælte på virksomhedernesprodukter, og udgifter som ikke eller kun i yderst begrænsetomfang vil give disse virksomheder større sikring ved ekstrem-regn.
4.
DI’s ønsker til behandlingen af lovforslaget
Øget adgang til at takstfinansiere klimatilpasning kræver, atder indføres en mere kostægte prisstruktur.DI mener
DI mener derfor, at Folketinget i behandlingen af dette lovfors-lag skal bede miljøministeren snarest fremsætte et nyt lovfors-lag, der ændrer på de eksisterende betalingsregler, som sikreren mere kostægte fordeling af spildevandsudgifterne.Lovforslaget, der nu behandles, er en bemyndigelseslov, derforskal lovbemærkningerne være meget specifikke på udmøntnin-gen af loven i bekendtgørelser.Folketinget bør efterspørge regler og vejledning til forsynin-gerne for, hvordan det beregnes og dokumenteres, at den valg-te løsning er den, der giver de laveste totaløkonomiske om-kostninger.
3