Miljøudvalget 2012-13
L 98 Bilag 2
Offentligt
NOTAT
Klimatilpasning, vandsektor oggrundvandJ.nr. NST-4400-00015Ref. malas/ancmaDen 7. december 2012
HøringsnotatvedrørendeForslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.og lov om vandløb(Spildevandsforsyningsselskabers opkrævning af bidrag til selskabernes medfinansiering afkommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand)Lovudkastet blev sendt i ekstern høring den 9. november 2012 med frist for at afgive høringssvarden 19. november 2012. Den 13. november 2012 afholdt Naturstyrelsen informationsmøde forinteresserede høringsparter.Udkastet blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer. Naturstyrelsen harmodtaget i alt 18 høringssvar, hvoraf 2 oplyser, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget.Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:KL, DANVA, Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Odsherred Kommune, KøbenhavnsEnergi, AarhusVand, Greve Solrød Forsyning, Holbæk Forsyning, VandCenterSyd, FrederiksbergForsyning A/S, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer, Dansk Byggeri, Dansk Miljøteknologi,Haveselskabet og Advokatrådet/Advokatsamfundet.Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til lovforslag:Herning Kommune og Danske Revisorer.Svarene har berørt følgende punkter:a) Rollefordeling mellem spildevandsforsyningsselskaber og kommunerb) Udgiftsfordeling og forholdet til vandsektorloven, herunder prisloftsreguleringen og tilknyttedeaktiviteterc) Anvendelsesområde og dokumentationskravd) Økonomiske konsekvenser af lovforslagete) Betalingsstrukturen i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaberf) Øvrige forholdForuden de ændringer, der fremgår af dette notat, er der foretaget mindre indholdsmæssigeændringer og lovtekniske justeringer i lovforslaget.I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkter og Naturstyrelsenskommentarer hertil. Ønskes der detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises der tilde afgivne høringssvar.
En del af de modtagne høringssvar indeholder bemærkninger angående spørgsmål, som vil skullefastlægges nærmere i udmøntende bekendtgørelser, ligesom der lægges vægt på, at høringsparterneinddrages i udarbejdelsen af de udmøntende bekendtgørelser. Naturstyrelsen bemærker hertil, at deudmøntende bekendtgørelser naturligvist vil blive sendt i høring med henblik på inddragelse afbemærkninger fra høringsparterne. De bemærkninger, der er modtaget i forbindelse med høringenaf lovforslaget, og som vedrører den udmøntende del, vil indgå i forbindelse med udarbejdelse af deudmøntende bekendtgørelser.a) Rollefordelingen mellem spildevandsforsyningsselskaber og kommuner(KL, DANVA, Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Frederiksberg Kommune, KøbenhavnsEnergi, AarhusVand, Greve Solrød Forsyning, VandCenterSyd, Dansk Miljøteknologi, Landbrug &Fødevarer)Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Københavns Energi, Aarhus Vand, Greve SolrødForsyning, VandCenterSyd og DANVA mener, at spildevandsforsyningsselskaberne skal gives enstørre rolle i forhold til at gennemføre klimatilpasningen. Greve Solrød Forsyning anfører, at det børvære muligt for spildevandsselskaberne at initiere klimatilpasningsprojekter. Københavns Kommuneog Aarhus Kommune bemærker, at spildevandsforsyningsselskaberne bør stå som projekt- oganlægsejer af klimatilpasningsanlæggene. Københavns Kommune nævner, at dette dog skal gøres påen måde, så man sikrer, at kommunen fortsat har mulighed for indflydelse på valg og udformning afde overfladeløsninger mv., som påvirker udformningen af byens rum. Aarhus Kommune ogAarhusVand anbefaler en sammenhængende klimaindsats lige fra håndtering af regn til skybrud medskadevoldende oversvømmelser til følge.DANVA opfordrer til, at kompetencefordelingen bliver genovervejet, så den nye lov i højere gradtillader vandselskaberne at finansiere, designe, planlægge og drive klimatiltag både over og underjorden. DANVA bemærker også, at det bør være selskaberne, der driver de dele af projekterne, derhar med afledning af tag- og overfladevand at gøre, og som selskaberne har finansieret.Aarhus Kommune, Frederiksberg Forsyning A/S, Københavns Energi, Dansk Miljøteknologi ogDANVA nævner behovet for klarhed i rolle- og kompetencefordelingen, herunder dels at en uklarrollefordeling vil hæmme kommunernes og spildevandsforsyningsselskabernes indsats modklimaforandringer og dels, at det udsendte lovforslag ikke indeholder den fornødne klarhed.Landbrug & Fødevarer nævner, at lovforslaget udspringer af et presserende behov forklimatilpasninger i Danmark, og anerkender behovet for store investeringer i klimatilpasning, menhar den holdning, at klimatilpasningen i højere grad bør skattefinansieres frem for takstfinansieres.VandCenterSyd finder, at ansvar for opgaven og dens finansiering bør følges ad. VandCenterSydpåpeger, at det er nødvendigt, at ansvarsfordelingen mellem det kommunale beredskab ogvandselskaberne beskrives nøjere i lovforslaget, herunder fordelingen af finansieringen mellem detkommunale beredskab og vandselskaberne.Aarhus Kommune, Aarhus Vand og Københavns Energi bemærker, at den enkelte lodsejer fortsathar en meget væsentlig rolle at spille i forhold til at beskytte sin ejendom mod oversvømmelser. Endel af klimatilpasningen er ”det offentliges ansvar” – en anden del er den enkelte borgers efter ”nytte
2
og gavn-princippet”. Klare mål og klare definitioner af ansvarsfordelingen skal sikre, at den enkelteborger vil vide helt præcist, hvad der er hans/hendes ansvar – og hvem der er ansvarlige for resten.Det foreslås, at lovforslaget udvides på dette område.Frederiksberg Kommune påpeger endvidere den problemstilling, at spildevandsselskabet ikke harkontrol med anlægget efter en given periode på grund af f.eks. byomlægning.Naturstyrelsens bemærkningerMed hensyn til den foreslåede rollefordeling fremgår det af Aftale om kommunernes økonomi for2013, at spildevandsforsyningsselskaberne skal have mulighed for at understøtte kommunaleinvesteringer, som har til formål at styrke afledning og håndtering af regnvand. Baggrunden herforer hensynet til at opretholde hensigtsmæssige ejerforhold. Det har således ikke været hensigten medkommuneaftalen at give spildevandsforsyningsselskaberne mulighed for at eje f.eks. veje ellervandløb.Det er Naturstyrelsens vurdering, at den i lovforslaget foreslåede rollefordeling samtidig er velegneti forhold til formålet om gennemførelse af mere omkostningseffektive løsninger til håndtering aftag- og overfladevand i forbindelse med klimatilpasning og opgradering af spildevandsanlæg. Meddette forslag øges den sammenhængende klimaindsats i forhold til håndtering af regn og skybrud.I forlængelse af høringen er lovbemærkningerne på mange punkter udvidet og præciseret. Dette harblandt andet medført, at rollefordelingen på en række punkter er klarere beskrevet. Der er således ibemærkningerne også indsat eksempler, der illustrerer rækkevidden af spildevandsforsynings-selskabernes muligheder i henhold til forslaget, herunder bl.a. at spildevandsforsyningsselskaberikke forventes at ville blive afskåret fra at initiere en proces med henblik på udførelse af projekterefter udmøntningen af de foreslåede regler. Endvidere er det blevet præciseret, i hvilket omfangspildevandsforsyningerne har mulighed for at bistå med drift af de nye projekter. Der henvises tilNaturstyrelsen bemærkninger under pkt. b) om tilknyttede aktiviteter.Som anført i høringssvarene, har den enkelte lodsejer fortsat en meget væsentlig rolle at spille iforhold til at beskytte sin ejendom mod oversvømmelser. Naturstyrelsen kan i denne sammenhænghenvise til, at der er igangsat en kampagne netop med det formål at øge den enkelte lodsejers videnom dette ansvar og om de eksisterende løsningsmuligheder. Nærmere information om dennekampagne om klimatilpasning findes på statens portal klimatilpasning.dk.b) Udgiftsfordeling og forholdet til vandsektorloven, herunder prisloftsreguleringen ogtilknyttede aktiviteter1) Udgiftsfordeling(KL, DANVA, Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Odsherred Kommune, AarhusVand,VandCenterSyd, Holbæk Forsynings A/S, Greve Solrød Forsyning, Landbrug & Fødevarer)KL finder det beklageligt, at forslaget ikke sikrer, at spildevandsforsyningsselskaberne også ifremtiden har mulighed for fuld finansiering af de nye løsninger. Det erspildevandsforsyningsselskabernes ansvar at håndtere spildevand, og det er derfor hverken
3
tilfredsstillende for kommunerne eller for selskaberne, at selskaberne efter 2015 ikke har mulighedfor at finansiere den spildevandstekniske billigste løsning.DANVA nævner, at hvis den i lovudkastet foreslåede model med vandselskabers frivilligemedvirken skal komme til at virke efter hensigten, er det helt afgørende, at de økonomiskerammevilkår fremstår klare, præcise og entydige. Hvis de økonomiske rammevilkår ikke lever op tildisse krav, kan det forventes, at mange vandselskaber vil være stærkt forbeholdne for at undgåøkonomiske risici samt administrativt bøvl.Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Københavns Energi, AarhusVand og VandCenterSydmener ikke, at det i lovforslaget er klart, hvorledes udgiftsfordelingen mellem vandselskab ogkommune tænkes håndteret, samt hvordan de fremtidige driftsomkostninger fra klimatilpasningerskal finansieres. VandCenterSyd nævner, at det særligt er uklart hvordan driftsomkostningerne skalindgå i beregningen af de samlede omkostninger, samt at det er uklart, om det er kommunen ellervandselskabet, som skal ”lægge ud” for etableringsomkostningerne ved et givet tiltag til håndteringaf tag- og overfladevand.Københavns Kommune anbefaler, at det gøres klart, at spildevandsselskabernes bidrag tilkommunerne skal falde i samme år, som kommunerne har omkostningen, så der ikke opstår et trækpå kommunernes likviditet som følge af investeringen. Derudover finder Københavns Kommune atdet er afgørende, at anlægsudgifterne ved anlæg, som er godkendt af Forsyningssekretariatet i 2013og 2014 takstfinansieres uanset, hvornår udgifterne afholdes. Københavns Kommune mener, atlovudkastet ikke tager højde for, hvordan klimatilpasningsprojekterne finansieres i relation til denkommunale økonomi.Landbrug & Fødevarer nævner, at det grundlæggende er fornuftigt, at der lægges op til at bruge denødvendige midler på den mest omkostningseffektive måde, men det er helt afgørende, hvordan mankonstruerer medfinansieringen, og især under hvilke betingelser en sådan kan finde sted.Holbæk Forsyning A/S mener, at fælles projekter mellem kommune, ålav og forsyning børvedligeholdes ud fra samme fordelingsnøgle, der blev anvendt ved gennemførelsen afanlægsprojektet.Greve Solrød Forsyning nævner, at både med hensyn til projekter i landzone og byzone bør der iforbindelse med fastsættelse af betingelser om udgiftsfordeling tages højde for afledtedriftsomkostninger til tilsyn og driftsvaretagelse, herunder oprensning, almen vedligeholdelse,beredskab mv. Det er Greve Solrød Forsynings opfattelse, at en engangssum for afledt drift ervanskelig at beregne for anlæg med en levetid på 50 år eller mere. Det vil være merehensigtsmæssigt årligt at afregne de faktiske driftsomkostninger. Der kan forud fastlæggesbetingelser for en udgiftsfordeling.VandCenterSyd og Landbrug & Fødevarer nævner, at baggrunden for sondringen mellem projekter ibyzone og i landzone i det mindste bør forklares. Greve Solrød Forsyning anbefaler, at detpræciseres, hvordan der opdeles mellem land og by. Odsherred Kommune spørger, hvorsommerhusområder hører til i denne sammenhæng.
4
2) Forholdet til vandsektorloven, herunder prisloftsreguleringen og tilknyttede aktiviteter(DANVA, Københavns Kommune, Københavns Energi, Frederiksberg Forsyning, VandCenterSyd,Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og Dansk Miljøteknologi)DANVA bemærker umiddelbart, at det eksisterende regelgrundlag i øvrigt kan virke hindrende påimplementeringen af lovforslaget. Derfor bør det vurderes, hvilke ændringer der skal gennemføres ireglerne i prisloftbekendtgørelsen m.v.Landbrug & Fødevarer finder det uklart, hvordan det påtænkes, at reglerne konkret skaladministreres, herunder koblingen til vandsektorloven og Forsyningssekretariatets rolle.Dansk Miljøteknologi understreger, at det ikke er acceptabelt, hvis forslaget fører til en de-factoudvidelse af forsyningsselskabernes mulighed for at udføre tilknyttede aktiviteter, og dette aspektønskes belyst i forbindelse med det videre arbejde.Københavns Kommune og Københavns Energi mener, at det bør afklares, hvordanspildevandsselskabet kan indregne investeringsbidraget i taksterne/prisloftet, for eksempel ombidraget skal aktiveres og afskrives over en årrække eller straksfinansieres, samt om kommunen kangarantere for spildevandsselskabernes eventuelle låne-finansiering af klimatilpasningstiltagVandCenterSyd anbefaler, at det eksplicit præciseres, at vandselskabernes opgaver vedrørendehåndtering af tag- og overfladevand ikke er omfattet af omsætningsloftet, såfremt der er tale omopgaver omfattet af lovforslaget.Frederiksberg Forsyning A/S anbefaler at den kommende regulering på vandsektorlovens område vilhave fokus på fleksibilitet og anvendelighed på faktiske projekter. Frederiksberg Forsynings A/Sfinder, at det ikke er klart, hvilke klimaprojekter der er omfattet af miljø/servicemål, og anbefaler, atder ikke bør være en egentlig godkendelse af projektet i Forsyningssekretariatet.Naturstyrelsens bemærkningerDe økonomiske rammevilkår, herunder udgiftsfordelingen mellem selskab og projektejer, vil blivenærmere fastlagt i de udmøntende bekendtgørelser. I bemærkningerne er der i forlængelse afhøringen nærmere redegjort for, hvorledes de foreslåede bemyndigelser vedrørende udgiftsfordelingforventes udmøntet. Det er endvidere nærmere beskrevet hvilke udgifter forsyningen kan bidrage til,herunder er der beskrevet et yderligere eksempel med angivelse af udgiftsfordelingen mellemspildevandsforsyningsselskab og projektejer.For så vidt angår udgiftsfordelingen i forbindelse med vandløb i byzone og veje skal det bemærkes,at det er planen at lade spildevandsforsyningsselskabets andel udgøre op til 100 % af de samledeinvesteringsudgifter, der er nødvendige for håndtering af tag- og overfladevand, for projekter, der erigangsat i ordningens første to år. Dette med henblik på at få igangsat en række projekter hurtigstmuligt. Herudover er det hensigten, at spildevandsforsyningsselskaberne vil kunne finansieresamtlige driftsudgifter forbundet med håndtering af tag- og overfladevand i de kommunalt ejedeanlæg.
5
Den foreslåede sondring mellem projekter vedr. veje og vandløb i byzone på den ene side ogprojekter vedr. rekreative arealer og vandløb i landzone på den anden side skyldes først ogfremmest, at der vurderes at være særlige hensyn i tætbebyggede områder for gennemførelse afalternative klimatilpasningsløsninger. I landzone og i tilknytning til rekreative områder vil der typiskvære mere plads til at anlægge et traditionelt spildevandsanlæg i stedet for at integrerespildevandsløsningen i vandløbet eller i det rekreative areal. For nogle områder med tæt bebyggelsevil denne mulighed være meget vanskelig at gennemføre, og derfor har der for veje og vandløb ibyzone været fastlagt bestemmelse om fuld dækning af udgifterne til håndtering af tag- ogoverfladevand. Sondringen mellem byzone og landzone vil alene gælde for vandløb.I forlængelse af høringen er der i lovbemærkningerne nærmere redegjort for koblingen tilvandsektorloven og reglerne på dette område. Det er blandt andet præciseret, atspildevandsforsyningsselskabernes udgifter til de af forslaget omhandlede klimatilpasningsprojektervil være miljømål eller servicemål. I de udmøntende bekendtgørelser vil det blive fastsat nærmere,hvordan betalingen til projektejer skal foregå. Det er hensigten, at det vil blive fastsat, atspildevandsforsyningsselskabets betaling til dækning af projektejers investerings- og driftsudgifterydes som et tilskud i form af et årligt bidrag. Dette bidrag vil være en driftsudgift forspildevandsforsyningsselskabet i forhold til de omfattende klimatilpasningsprojekter, og dermed vilspildevandsforsyningsselskabet have mulighed for, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt, at fåtillæg til prisloftet.De udmøntende regler vil fastlægge reguleringen vedrørende gennemførelsen afklimatilpasningsprojekter, der ikke er ejet af spildevandsforsyningsselskabet. Det er hensigten, at dervil blive udstedt vejledende materiale, der nærmere redegør for, hvordan de udmøntende regler skaladministreres, herunder for eksempel i forhold til reglerne om prisloftsreguleringen ogForsyningssekretariatets rolle.For så vidt angår reglerne om tilknyttede aktiviteter, er det ikke hensigten med dette lovforslag atudvide spildevandsforsyningsselskabernes muligheder for at udføre tilknyttede aktiviteter.Naturstyrelsen kan endvidere bemærke, at det i lovbemærkningerne er blevet præciseret i hvilketomfang projektejer – inden for rammerne af reglerne i bekendtgørelse om tilknyttede aktiviteter –kan udnytte spildevandsforsyningsselskabernes særlige viden i relation til håndtering af tag- ogoverfladevand, f.eks. i forbindelse med vejledning til private vejejere eller andre projektejere.Ligeledes er det blevet præciseret, at spildevandsforsyningsselskaber kan udnytte uundgåeligdriftsmæssig overskudskapacitet til at hjælpe projektejer.Forslaget til ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. giver ikkeanledning til ændringer i reglerne om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, herunderprisloftbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om tilknyttede aktiviteter.c) Anvendelsesområde og dokumentationskrav(DANVA, Københavns Kommune, Odsherred Kommune, Københavns Energi, FrederiksbergForsyning, VandCenterSyd, Holbæk Forsyning, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, DanskByggeri og Haveselskabet)
6
DANVA, VandCenterSyd og Frederiksberg Forsyning foreslår en minimumsgrænse for projekternesstørrelse før dokumentation for omkostningseffektivitet skal udarbejdes, da omkostningerne tiludarbejdelse af dokumentation kan være omfattende. Tilsvarende nævner VandCenterSyd, at der formindre projekter bør kunne fastsættes en fast fordeling af udgifterne mellem kommune ogvandselskab for at undgå, at der skal foretages en omfattende opdeling i enkeltposter med henblikpå, at Forsyningssekretariatet præcist kan fastslå forsyningens andel.DANVA og VandCenterSyd påpeger, at kravet i forhold til sædvanlig afhjælpning afkapacitetsproblemer i spildevandsanlægget indebærer, at det ikke vil være muligt at finansiereprojekter, som skal håndtere skybrud, da disse jo ligger ud over det normale serviceniveau.Københavns Kommune finder forslagets krav om dokumentation for valg af billigste løsningeruhensigtsmæssig, da der i mange tilfælde ikke findes traditionelle løsninger, der kan håndtereskybrud og klima-tilpasningsudfordringen. Københavns Kommune bemærker endvidere, at hvis derskal foretages en økonomisk analyse af hvert enkelt detailprojekt med henblik på en vurdering afden optimale økonomiske løsning, risikerer analysen at føre til en konklusion, der er ude afsammenhæng med den overordnede samfundsøkonomiske analyse. Københavns Kommune foreslår,at overordnede samfundsøkonomiske analyser ligger til grund for valg af strategi og metode.Københavns Energi finder det også nødvendigt at se på et opland i sin helhed frem for enkeltdele forat kunne foretage den rigtige helhedsorienterede vurdering. DANVA anbefaler også mere klarhedmed hensyn til, hvor detaljerede omkostningerne skal fremlægges i forbindelse medomkostningsanalysen.DANVA stiller en række konkrete spørgsmål, som anbefales nærmere afklaret i relation til denforeslåede model for gennemførelse af klimatilpasningsprojekter, der ikke er ejet afspildevandsforsyningsselskabet. Det drejer sig for eksempel om spørgsmål om, hvor ansvaret for detfastlagte serviceniveau ligger i en given kommune, hvis selskabet ikke tildeles rollen somdriftsoperatør samt spørgsmål om hvordan projekternes holdbarhed sikres.Holbæk Forsyning A/S ønsker afklaret om reglerne kun vil gælde for konstaterede problemer medoversvømmelser, eller om reglerne også vil dække projekter til fremadrettet at kunne imødegåmodellerede problemstillinger.DI finder det vigtigt, at der i forbindelse med det efterfølgende arbejde udarbejdes regler ogvejledninger for, hvordan det beregnes og dokumenteres, at den valgte løsning er den, der samletgiver de laveste totaløkonomiske omkostninger. Landbrug & Fødevarer finder det særligt vigtigt, atdet dokumenteres, at udgifter til medfinansiering ikke overstiger udgifter til sædvanlig afhjælpningaf kapacitetsproblemer i spildevandsanlæggene, idet denne betingelse er helt afgørende.Haveselskabet påpeger, at når spildevandsselskaber skal kunne dokumentere, at den alternativeløsning er mere omkostningseffektiv end den traditionelle løsning, bør der ikke kun tages hensyn tilsimple anlægs- og driftsbetragtninger, men som minimum udvikles en model, der både ser pånutidsværdien over en 100 årig tidshorisont og ser på risikostyring ved overskridelse afservicemålene, f.eks. ved skybrudshændelser.
7
Københavns Energi og Holbæk Forsyning påpeger behovet for, at dokumentationsreglerne bliverenkle og smidige at administrere. Københavns Energi nævner, at kravene til dokumentation forgevinsten ved den ikke-traditionelle løsning skal være så gennemskuelige som muligt.Haveselskabet foreslår det princip, at kommuner og forsyningsselskaber i fællesskab finder ud af demest effektive løsninger, så der undgås at skabe unødigt ekstra bureaukrati.Dansk Industri anbefaler, at reglerne udformes, så de fremmer innovation og implementering af nyeløsninger. Dansk Byggeri påpeger, at det er vigtigt, at der er stor fokus på alene at gennemføre deløsninger, der giver mest effekt for pengene. Dansk Byggeri foreslår, at lovforslaget ændres således,at miljøministeren skal fastsætte regler om dokumentation, og at dokumentationskravene præciseres.Københavns Kommune foreslår, at den i bemærkningerne nævnte begrænsning på op til 1 % af enkommunes veje eller vandløb i byzone øges til mindst det dobbelte i 2013-2014.Haveselskabet ønsker, at det bliver præciseret i bemærkningerne, at lovforslaget, ud over veje,vandløb og rekreative arealer, også omfatter anlæg på privat grund. Københavns Kommune nævner,at det ikke fremgår, om etablering af klimatilpasningsløsninger på privat fællesvej er afhængig afejertilsagn for at gennemføre et tiltag på privat område.DANVA anbefaler ligeledes, at forholdet til spildevandsplanen beskrives nærmere. Desuden ønskesdet klargjort, hvorvidt reglerne også gælder for fremadrettede oversvømmelser, herunderhavstigninger.Odsherred Kommune nævner, at oversvømmelsesproblemer er ignoreret i mangesommerhusområder, men at lovforslaget kan blive anvendeligt for håndtering af overfladevand i desommerhusområder, der fremover skal kloakeres.Naturstyrelsens bemærkningerFor så vidt angår den foreslåede bemyndigelse til fastsættelse af enkle krav til dokumentation forbl.a. omkostningseffektivitet, skal det bemærkes, at lovbemærkningerne er præciseret således, at detnu fremgår, at det forventes, at der ved ansøgning ved Forsyningssekretariatet om tillæg til prisloftetvil komme til at gælde tre krav.Det er blevet præciseret, at det er hensigten, at der for det første vil gælde et krav om, atspildevandsforsyningsselskabet skal kunnesandsynliggøre,at det valgte projekt er mereomkostningseffektivt end et traditionelt anlæg, som lever op til samme serviceniveau, som det valgteprojekt. Da der alene er tale om en sandsynliggørelse, vil det ikke være nødvendigt med enøkonomisk bagatelgrænse. Med henblik på at sandsynliggøre, at det valgte projekt eromkostningseffektivt, er det endvidere i lovbemærkningerne blevet præciseret, at det valgte projektdog i nogle tilfælde kan være en del af en større plan, som samlet set er den mestomkostningseffektive, selvom enkelte projekter i den samlede plan isoleret set ikke ville viseomkostningseffektivitet.For det andet vil spildevandsforsyningsselskabet skulledokumentere,at alle udgifter, som selskabetbetaler for, er nødvendige at hensyn til håndtering af tag- og overfladevand, herunder skal der indgå
8
et budget for projektet, opdelt i udgifter, med henblik på, at Forsyningssekretariatet kan se, atspildevandsforsyningsselskabet alene betaler for de nødvendige udgifter.For det tredje vil der skulle indgå en kommunal beslutning om, at kommunen er enig i, at projekteter relevant og ønsket af kommunen. På længere sigt vil denne beslutning skulle fremgå afspildevandsplanen, men med henblik på hurtigst muligt at få sat projekter i gang, vil en kommunalbeslutning være nok på kort sigt.Til spørgsmålet om, hvorvidt der kan fastsættes en fast fordelingsnøgle mellem projektejer ogspildevandsforsyningsselskab for at undgå omfattende omkostninger til fordeling af udgifter, kan derhenvises til, at det i lovbemærkningerne er blevet præciseret, at der alene er tale om en mere simpelsandsynliggørelse af omkostningseffektivitet. Naturstyrelsen vil løbende vurdere behovet for atfastsætte nærmere regler, paradigmer eller lignende med henblik på at lette administrationen.I lovforslagets bemærkninger er det blevet nærmere beskrevet, hvorledes kravene vedrørende”sædvanlig afhjælpning”, ”nødvendighed”, ”serviceniveau” og ” meromkostninger” forventesfastlagt af ministeren. Herunder er blevet beskrevet, at der med sædvanlig afhjælpning afkapacitetsproblemer i spildevandsanlæg menes, at spildevandsforsyningsselskabet skal beskrive ogberegne udgifter til et fiktivt traditionelt anlæg, som ville leve op til samme serviceniveau, som detvalgte projekt gør. Ligeledes er der beskrevet yderligere eksempel til belysning af, hvilke udgifterder kan være nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand.Endvidere er det blevet præciseret, at begrænsningen i årene 2013-2014 på 1 % veje og vandløb ibyzone er en årlig grænse, svarende til årligt ca. 700 km på landsplan.Det skal bemærkes, at projekter i lokal afledning af regnvand på privat grund ikke er omfattet aflovforslaget. Der vil derfor ikke blive fastsat regler vedrørende dette område. For så vidt angårhavvandsstigninger, kan sådanne ikke omfattes af de udmøntende regler. Dog gælder det, at havvandi vandløb også kan omfattes af projekter i vandløb vedr. spildevandsforsyningsselskabets indsats tilhåndtering af tag- og overfladevand i spildevandsanlæg.Til kommentaren om, at de nye regler bør udformes med henblik på at understøtte innovation bedstmuligt, skal der henvises til, at det af bemærkninger om økonomiske konsekvenser for erhvervslivetfremgår, at det forventes, at udmøntningen af bemyndigelsen vil skabe bedre rammer for denfremtidige klimatilpasningsindsats og dermed grundlaget for et øget aktivitetsniveau hosvirksomheder med kernekompetencer inden for klimatilpasningsområdet (rådgivere, entreprenørermv.). Endvidere kan der henvises til, at der ved vurderingen af, om nye områder kan inddragesunder reglerne, dels vil blive lagt vægt på, om klimatilpasningsløsningen er blevet relevant påbaggrund af den teknologiske udviklingd) Økonomiske konsekvenser af lovforslaget(Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer)Dansk Industri er ikke enig i, at der ikke er negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, ogmener, at denne lovændring ikke kan ses løsrevet fra kommuneaftalen og den generelle forventningom øget investering i klimatilpasning. Med de eksisterende regler for fordeling af den samlede
9
spildevandsregning, vil der være betydelige negative konsekvenser for erhvervslivet, specielt destore vandforbrugende industrier på blandt andet fødevareområdet.Landbrug & Fødevarer finder, at dette lovforslag vil medføre højere spildevandspriser, og menerdesuden, at vurderingen af de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet er særdeles mangelfuldtbeskrevet.Frederiksberg Kommune bemærker, at en mere realistisk vurdering af besparelsespotentialet erønskelig. Det anbefales endvidere, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til det foreståendearbejde. DANVA opfordrer til, at det angivne besparelsespotentiale dokumenteres nærmere.Københavns Kommune ser udfordringer ved en manglende model for indmelding af investeringernei relation til klimatilpasningsprojekter inden for den tildelte ramme. Københavns Kommune foreslårderfor, at der fra begyndelsen af perioden findes en model for, hvordan man har tænkt sig at styrekommunernes og forsyningernes investeringer inden for den tildelte ramme.Landbrug & Fødevarer påpeger også, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan man vil sikre sig,at der ikke investeres mere end de 2,5 mia. kr. som kommuneaftalen 2013 åbner op for.Naturstyrelsens bemærkningerDet fremgår af lovforslaget, at det i betalingsloven fastsættes som et ufravigeligt krav, atspildevandsforsyningsselskabernes finansielle deltagelse i de omhandlendeklimatilpasningsprojekter vedrørende tag- og overfladevand forudsætter, at selskabets udgifter tilprojektet ikke må overstige selskabets udgifter til sædvanlig afhjælpning. Dette er baggrunden for, atdet vurderes, at lovændringen og udmøntningen må forventes at reducerespildevandsforsyningsselskabernes i øvrigt forventede højere udgifter relateret til håndtering aføgede mængder af tag- og overfladevand i spildevandsanlæggene.I forlængelse af høringen er der i lovforslaget redegjort for lovforslagets relation til det øgede fokuspå klimatilpasning og i sammenhæng med Aftale om kommunernes økonomi for 2013 mellemregeringen og KL for så vidt angår investeringsløftet på 2,5 mia. kr., og deraf følgende størreomkostninger for erhvervslivet og andre brugere af spildevandsforsyningen.Naturstyrelsen vil i samarbejde med kommuner og vandselskaber undersøge, hvordan der kan opnåsdet bedst mulige overblik over de øgede investeringer. De enkelte spildevandsprojekter vilimidlertid ofte indeholde både klimatilpasningselementer og almindelige spildevandselementer,hvorfor det er vanskeligt på en enkel og ubureaukratisk måde at opgøre et samlet tal forinvesteringer i klimatilpasning.For så vidt angår bemærkningerne om Aftale om kommunernes økonomi for 2013 mellemregeringen og KL bemærkes det, at der ikke er fastlagt et loft for investeringer.Med hensyn til opfordringen til at dokumentere besparelsespotentialet skal Naturstyrelsen bemærke,at COWI har analyseret en række cases for Naturstyrelsen til nærmere belysning af potentialet forbesparelse. For én af de analyserede cases estimeres en besparelse på af størrelsesorden 50-75 mio.
10
kr. COWI har vurderet, at et tilsvarende projekt kan være relevant i de 10-20 tættest befolkedebycentre. De økonomiske bemærkninger er præciseret med henblik på at afspejle dette.e) Betalingsstrukturen i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber(Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer)Dansk Industri mener, at der i dette lovforslag skal indarbejdes en ændret fordeling af regningen forden takstfinansierede klimatilpasningsindsats. Selv om dette lovforslag ikke i sig selv øger densamlede spildevandsbehandlingsudgift, skal lovforslaget ses i sammenhæng med kommuneaftalensbeslutning om at øge investeringerne med 2,5 mia. kr. i 2013. Derfor er en forudsætning for, at DIstøtter en ændring af de nu gældende regler for, hvad der kan takstfinansieres, at det samtidig skeren ændring af reglerne for betaling for spildevandshåndteringen.Landbrug & Fødevarer opfordrer som tidligere nævnt til at der hurtigst muligt – og inden dettelovforslag vedtages - følges op på spildevandsudvalgets analyser med en ny takstmodel, der sikreren mere rimelig fordeling af omkostningerne. Landbrug & Fødevarer skal med henvisning tilStandley-dommen (C-293/97) gøre opmærksom på, at foreningen finder den store skævvridning afomkostningsfordelingen i et spildevandsselskab yderst betænkeligt også set i forhold til EU-retten.Med henvisning til betalingsreglerne og de brede bemyndigelser, kan Landbrug & Fødevarer ikkebakke op om det lovforslag, der var i høring.Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri mener, at man med lovforslaget vælter enuforholdsmæssig stor andel af omkostningerne til klimatilpasning over på fødevareerhvervet.Naturstyrelsens bemærkningerForslaget om en ændret betalingsstruktur ligger uden for rammerne af dette lovforslag. Regeringenhar nedsat et vækstteam for vand-, bio- og miljøløsninger. Vækstteamet afleverede den 15.november sin rapport til regeringen, hvor der bl.a. indgår en anbefaling om at undersøge mulighederfor at overgå til den såkaldte trappemodel, der ændrer betalingsstrukturen.f) Øvrige forhold1) BemyndigelserDanske Industri opfordrer til, at der i lovbemærkningerne sikres klare afgrænsninger af de foreslåedebemyndigelsers rækkevidde.Landbrug & Fødevarer finder det meget beklageligt, at lovforslaget giver ministeren bredebemyndigelser, der efterfølgende udmøntes i en bekendtgørelse uden samme folketingsbehandlingsom et lovforslag. Hvordan disse bemyndigelser konkret udmøntes, vil have store økonomiskekonsekvenser for dansk erhvervsliv, hvorfor landets politikere bør have mulighed for at blive hørt.DANVA finder det helt afgørende, at de kommende bekendtgørelser mv. udarbejdes underinddragelse af branchen. Det bør skrives ind i lovbemærkningerne, at branchen skal inddrages iforbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelserne.2) Frivillighed
11
Københavns Kommune mener, at frivillighedsprincippet gør det vanskeligt for kommunerne at opnåplansikkerhed. Der skal arbejdes på en helhedsløsning, da klimatilpasning berører hele byen/landetog ikke kun dele af den. Frivillighedsprincippet kan også gøre det vanskeligt for kommunen at fåvalgt bestemte løsninger. Frederiksberg Kommune bemærker, at det kan være vanskeligt at skelnemellem, hvorvidt et projekt eller en aftale er indgået som resultat af et bindende mål eller en frivilligaftale.Landbrug & Fødevarer skal i forbindelse med frivillighedsprincippet henlede opmærksomheden påden uhensigtsmæssige interessesammenblanding, der kan forekomme i de forsyninger, hvorbestyrelsen er udpeget af kommunalbestyrelsen. Det beklages, at forbrugerindflydelsen ibestyrelserne først skal være på plads ved årsskiftet, ligesom store vandforbrugere ikke automatisker sikret en plads i bestyrelsen.VandCenterSyd bemærker, at frivillighedsprincippet skal ses i forhold til kommunernes ejerskab afselskaberne, og at der således i praksis er meget stor lydhørhed fra selskaberne overforkommunernes ønsker.3) VejvandVandCenterSyd påpeger, at veje indgår som et væsentligt element i håndteringen af tag- ogoverfladevand. I dag hører ansvaret for vejafvandingen under vejmyndigheden, uanset at vejvandsærligt i byområderne ofte afledes til vandselskabernes ledningsnet. DANVA anbefaler, at detbeskrives, hvorvidt de takstmidler, der går til for eksempel skybrudsveje, skal indgå iberegningsgrundlaget for vejbidrag.Dansk Miljøteknologi gør opmærksom på, at øget afledning af regnvand uden om kloakker ogrenseanlæg aktualiserer spørgsmålet om bedre rensning af regnvand og behovet for mere præcisregulering. Der opfordres desuden til, at der udarbejdes en oversigt over gældende regler fornedsivning og udledning af regnvand og mulige forbedringer.Odsherred Kommune mener, at det bør overvejes om vejafvandingsbidraget fra anlæg isommerhusområder, med primært grusveje, kunne anvendes direkte til klimatilpasningsprojekter tilhåndtering af vandproblemer.4) Kort fristDansk Industri, Landbrug & Fødevarer samt Advokatrådet/Advokatsamfundet kritiserer skarpt, atlovforslaget sendes i høring med så kort en frist. Dette har vanskeliggjort arbejdet med at afgive etgennemarbejdet høringssvar. Dette er især problematisk, fordi forslaget er relativt komplekst ogsamtidig har stor betydning for mange medlemmer. Advokatrådet/Advokatsamfundet påpeger, at ensådan frist i realiteten udelukker en nærmere stillingtagen til lovforslaget, idet der samtidigt henvisestil regeringsgrundlagets bemærkninger om god regeringsførelse.Naturstyrelsens bemærkningerI forhold til bemærkningerne vedrørende rækkevidden af miljøministerens bemyndigelse er dergennemført en præcisering i lovforslaget, hvorefter forslaget omfatter projekter, der er egnede tilhåndtering af tag- og overfladevand. Ministeren vil ved udmøntningen således skulle fastsætteafgrænsningen heraf. Det er præciseret i lovforslaget, at det i første omgang vil dreje sig om veje,
12
vandløb og rekreative områder. Det er herudover præciseret, at denne bemyndigelseikkevil kunneomfatte projekter vedrørende lokal afledning af regnvand på privat grund.Endvidere er nogle af bestemmelserne ændret, således at det nu er fastsat direkte i loven, at der kanendvidere indregnes spildevandsforsyningsselskabets udgifter, som er nødvendige af hensyn tilhåndtering af tag- og overfladevand, ligesom der i lovbemærkningerne i vid udstrækning ergennemført en uddybning og præcisering af de foreslåede bemyndigelsers rækkevidde. Deudmøntende bekendtgørelser vil blive sendt i høring hos og så vidt muligt udarbejdet i samarbejdemed berørte organisationer og myndigheder m.v. Det skal desuden bemærkes, at det i lovforslaget erblevet beskrevet tydeligere, i hvilke tilfælde bemyndigelserne indebærer en pligt formiljøministeren, og i hvilke ministeren kan vælge at fastsætte regler.For så vidt angår spørgsmålet om frivillighedsprincippet og betydningen for kommunensplansikkerhed bemærkes det, at den forventede udmøntning af de foreslåede regler, har til hensigt ataflaste spildevandsforsyningsselskabers afhjælpning af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæggene,og at det derfor må være det enkelte spildevandsforsyningsselskab, der træffer den endeligeafgørelse af, om selskabet ønsker at medfinansiere en given løsning. Såfremt kommuner havdemulighed for at pålægge et spildevandsforsyningsselskab at medfinansiere et givent projekt, ville derkunne opstå tvivl om, hvorvidt projektet er spildevandsforsyningsøkonomisk den bedste løsning.Dette er baggrunden for, at de forventede udmøntende regler vil være frivillige forspildevandsforsyningsselskaberne.Desuden henvises for så vidt angår frivillighedsprincippet til, at det grundlæggende forhold mellemkommunerne og spildevandsforsyningsselskaberne er fastlagt i vandsektorloven, og de forhold, derer omfattet af dette forslag, vurderes ikke at give anledning til at ændre de i vandsektorlovenfastlagte regler herom.I forhold til bemærkningerne om vejvand m.v. skal Naturstyrelsen bemærke, at forslaget ikkeberører reglen om beregning af vejbidrag. For så vidt angår øget afledning af regnvand harNaturstyrelsen fokus på de miljømæssige udfordringer forbundet med håndtering af regnvand udenfor kloaknettet, herunder med rensning og nedsivning. I årets uddeling af støtte til teknologiprojekterunder Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) gives for eksempel støttetil tre forskellige projekter til udvikling af nye typer af filtre til rensning af vejvand. Reglerne omnedsivning og udledning af regnvand fremgår af miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 samtudmøntende bekendtgørelser.I forhold til bemærkningerne om kort frist skal Naturstyrelsen igen beklage den meget strammetidsplan. For at kompensere for den korte høringsfrist inviterede Naturstyrelsen alle høringsparter tilet informationsmøde i høringsperioden. Dette skete med henblik på at give høringsparterne enekstraordinær mulighed for at orientere sig om forslaget.
13
