L 96 - 2012-13 - Bilag 6: Notat vedr. foretræde d. 15.01-13 fra Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Notat om Lovforslag L 96 i forbindelse med LOS’ foretræde for Folketingets Børne- ogUddannelsesudvalg den 15.1.2013ResumeL 96 vil skade mulighederne for at give nogle af de mest udsatte børn og unge det bedst muligeundervisningstilbud. Der er for en stor dels vedkommende tale om børn og unge, som ikke har kunnetprofitere af folkeskolens tilbud. Disse børn og unge hører til blandt den gruppe, der af sociale ogpsykologiske årsager har de allerdårligste forudsætninger for at få en uddannelse. De interne skoler iopholdssteder og dagbehandlingstilbud er ikke årsagen hertil – de er for størstedelen af børneneløsningen på deres undervisningsproblemer.Der bør derfor indarbejdes en dispensationsmulighed for lovforslagets krav om mindstestørrelse forskibsprojekter og andre tilbud til særlige målgrupper, hvor kommunen anser det for at være til barnetsbedste. Eksempelvis som et skoletilbud, hvor en anbringelse kombineret medskolegang i en lille internskole, skal forberede eleven til at kunne komme tilbage til folkeskolen.Der bør ligeledes indføres dispensationsmulighed for lærere der har dokumenteret gode resultater, ogsom har den frie læreruddannelse eller Statens erhvervspædagogiske læreruddannelse.Det er den kommunale myndighed, der indgår undervisningsoverenskomst med skoletilbuddet, og ogsåafgør hvor det enkelte barn skal undervises – i folkeskolen eller på en intern skole i et opholdssted ellerdagbehandlingstilbud. Det bør i hvert tilfælde være muligt for kommunen at vælge den optimale løsningfor barnet. Der bør derfor på disse områder være mulighed for dispensation fra lovens krav, hviskommunen finder det nødvendigt.

IndledningDet er vigtigt, at der tages individuelle hensyn til det enkelte barn, og det er i henhold til lovgivningen ialle tilfælde kommunerne, der har både visitationsretten og ansvaret for den enkelte elevs undervisning.Det gælder uanset det sker i folkeskolen, eller i den lange række af offentlige og privatespecialundervisningstilbud, i og uden for folkeskolen, der supplerer undervisningen i de traditionellefolkeskoleklasser.Det skal derfor også kraftigt understreges, at visitationen er af altafgørende vigtighed, og at børn og unge,der med fordel kan undervises i folkeskolen, naturligvis skal inkluderes i folkeskolen. Sagen er blot, at deter den en række elever, der ikke kan. Disse elevers skolehistorie er eksempler på folkeskolens afmagtoverfor disse gruppers særlige problematikker, og de har som oftest en lang og mislykket skolegang bagsig, hvor de er langt bagud i forhold til deres jævnaldrende.For mange af disse elever er det kombinationen af både at bo på anbringelsesstedet og gå i intern skole,der gør, at det lykkes at motivere dem til at gå i skole, til at tro på, at også de har evner og muligheder forat lære. De ser for første gang i lang tid på skole og undervisning som en mulighed for en bedre fremtid.Man kan sige, at de får en elevidentitet, der muliggør en tilbagevending til folkeskolen. Det kan derforgive god mening, i nogle tilfælde på et opholdssted til ti børn og unge, at have et skoletilbud til måske kunfem elever. Netop fordi man i samarbejde med kommunen kan arbejde på at forberede eleverne til atkomme tilbage i folkeskolen. Samtidig muliggør denne model, at en lærer fra den interne skole i enovergangsperiode går med over i folkeskolen med støttetimer for at støtte op om eleven i enovergangsfase og mindske risikoen for endnu et fejlslagent skoleforløb. Omvendt kan der også være taleom elever, der har en alder, der i forhold til deres faglige niveau umuliggør at det er realistisk, at de kanEmdrupvej 115 A 5. etage – 2400 København NVTlf. nr. +45 7023 3400. Fax nr. +45 7023 5400. CVR nr. 15906987E-mail: [email protected]www.los.dk

vende tilbage til folkeskolen. Begge muligheder forsvinder, hvis ikke der som minimum indføres endispensationsordning for mindstekravet.LOS finder det derfor problematisk at man ønsker at indføre en så snæver detaillovgivning på et såkompliceret område, og undrer sig i øvrigt over KL’s og Børne- og Kulturchefforeningens opbakning hertil.Folkeskoleloven giver i en række andre tilfælde mulighed for at dispensere for kravene til såvel indholdsom omfang af undervisningen til børn med særlige problemstillinger. Det fremgår i øvrigt også – medrette - af kommunernes praksis. Det bør også være muligt på dette område.Hvis man stiller krav om, at disse skoletilbud skal være fuldstændig lig med de tilbud folkeskolen stiller opmed, opnår man blot, at også vores medlemmer må give op over for at undervise disse elever.Folkeskolens rammer, metoder og krav har jo netop vist sig utilstrækkelige til at løfte disse børnsundervisningsbehov.

EleverneDer hersker i mange kredse den myte, at anbragte børn og unge i forhold til skolegang og uddannelse harnøjagtig de samme forudsætninger som befolkningen som helhed, og at interne skoler i opholdssteder ogdagbehandlingstilbuds resultater skal kunne sammenlignes med folkeskolen som helhed. Dette er ikkekorrekt.Hvis man overhovedet skal sammenligne børn og unge i interne skoler i opholdssteder ogdagbehandlingstilbud med folkeskolen, skal det være med børn og unge i folkeskolensspecialklasserækker, heldagsskoletilbud, erhvervsklasser og andre alternative tilbud. Hertil skal man sålægge at i følge lovgivningen, er det kun de børn og unge, der hverken kan rummes i eller profitere affolkeskolen eller folkeskolens specialtilbud, der overhovedet må visiteres til interne skoler iopholdssteder og dagbehandlingstilbud.En af årsagerne til anbragte børns dårlige resultater i undervisningssystemet er at anbragte børn og ungealtovervejende rekrutteres fra de sociale grupper, som har de dårligste resultater i uddannelsessystemetgenerelt. Der er for eksempel i forhold til befolkningen som helhed en massiv overrepræsentation af børnaf lavtuddannede enlige mødre på overførselsindkomst blandt anbragte børn. Desuden kommer de frafamilier, der har en langt højere andel af misbrugere, psykisk syge m.v. i familien end befolkningen somhelhed.Det betyder ikke, at anbragte børn er en entydig størrelse. De er lige så forskellige som alle andre børn,men de har på en række områder nogle større udfordringer. Og selv de af dem, der er anbragt i denforanstaltning, der kommer nærmest på normalområdet, nemlig familiepleje og som går i skole i denlokale folkeskole, opnår gennemsnitligt dårligere resultater uddannelsesmæssigt end den øvrigebefolkning.En af grundene hertil er, at udover de ovenfor nævnte sociale forhold er der blandt anbragte børn enrelativt større andel af børn, der er sentudviklede, udviklingshæmmede, har psykiske problemer, ADHD,opmærksomhedsforstyrrelser, generelle indlæringsvanskeligheder m.v. end befolkningen som helhed.I forbindelse med SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn har man foretaget en screening af børnenemed SDQ. SDQ står for "The Strenghts & Difficulties Questionnaire" og er et screeningsredskab, der målerbørn og unges sociale og psykiske situation. Skemaet er et standardiseret spørgeskema, der indeholder25 spørgsmål opdelt på fem kategorier: 1) Emotionelle problemer, 2) Adfærdsproblemer, 3)Hyperaktivitet, 4) Kammeratskabsproblemer samt 5) Prosocial adfærd. Her scorer anbragte børndårligere end ikke-anbragte børn. SFI’s screening viste blandt andet, at børnene generelt anbringes, såLOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbudEmdrupvej 115 A 5. etage – 2400 København NVTlf. nr. +45 7023 3400. Fax nr. +45 7023 5400 – E-mail: [email protected]www.los.dk

der er overensstemmelse med deres problemers sværhedsgrad og anbringelsestype. Således scorer børni familiepleje bedst, børn på døgninstitution væsentlig dårligere og børn på opholdssteder dårligst.Når man hertil lægger, at det alt andet lige må forudsættes, at det er de børn, der har de størstevanskeligheder, der udover en anbringelse også går i intern skole i et opholdssted ellerdagbehandlingstilbud, turde det være indlysende, at det i praksis er vanskeligt at opnå de sammeresultater for denne gruppe, som for befolkningen som helhed. Det betyder ikke, at man ikke skal gøre sityderste for at stimulere dem og udfordre deres potentiale bedst muligt - tværtimod. Erfaringerne viserogså, at de bedste interne skoler i opholdssteder og dagbehandlingstilbud og dagbehandlingstilbud netopformår dette.Størstedelen af de hjemmeboende elever på dagbehandlingstilbuddene har flere af de samme kendetegnsom de anbragte børn. Her er placeringen i dagbehandlingstilbuddet ofte en foranstaltning, der skalmedvirke til at undgå en anbringelse af barnet.

Elevernes skolegangDe interne skoler i opholdssteder og dagbehandlingstilbud opstod i sin tid efter ønske frasocialforvaltningerne, som et svar på de anbragte børn og unges skoleproblemer. Problemer, somfolkeskolen ikke havde evnet at løse. Det er stadig i vid udstrækning tilfældet.Børn og unge, der går i interne skoler i opholdssteder og dagbehandlingstilbud har ofte haft en sporadiskskolegang, og/eller har fået meget lidt ud af deres skolegang rent fagligt. Især om de udadvendte eleverkan man populært sige, at de har gjort større indtryk på folkeskolen, end folkeskolen har gjort på dem. Dehar ofte haft lange perioder med skolefravær og flere skoleskift. Omkring en femtedel af dem går ikke iskole på anbringelsestidspunktet, og disse elever har i gennemsnit været uden undervisning et halvt årstid ved anbringelsen. Enkelte i helt op til to år.De fleste skoletilbud tester elevernes standpunkter i de forskellige fag. Både ved indskrivning og løbende.Eleverne har som regel meget store huller i deres standpunkt i de forskellige fag. De er ofte langt fraalderssvarende i udvikling, på baggrund af deres hidtidige liv og dårlige forløb i folkeskolen, og mange erpå 3. – 4. klasse niveau eller lavere, selv om de aldersmæssigt burde være på 7. – 8. klasses niveau. Der erderfor i høj grad tale om individuel tilrettelagt undervisning.Når eleverne starter i intern skole i et opholdssted eller dagbehandlingstilbud viser erfaringerne, at de ihøj grad profiterer af denne individuelt tilrettelagte undervisning, der tilrettelægges med hensyntagen tilderes individuelle behandlingsbehov. Det er ikke ualmindeligt, at eleverne fagligt flytter sig to skoleår forhvert kalenderår, når de kommer i intern skole. Det er særligt de større elever, der går i interne skoler iopholdssteder og dagbehandlingstilbud med flest fra 6. – 9. klasse.Generelt er eleverne på interne skoler i opholdssteder i gennemsnit ældre end elever i interne skoler idagbehandlingstilbud og døgninstitutioner. For mange af dem gælder, at der ikke arbejdes på at få demtilbage i folkeskolen, men videre på en ungdomsuddannelse.

StørrelseNogle af vores skoler kritiseres for ikke at undervise i hele fagrækken eller i for få timer ugentlig.Selvfølgelig skal børnene og de unge udfordres mest muligt, men det skal ske i respekt for deres evner ogpotentiale, alt for mange af dem har sviende nederlag fra folkeskolen med i bagagen, der har givet demen modstand mod at lære noget, at tro på egne evner. Mange af dem har svært ved at fungere i størremiljøer, men har brug for et mindre undervisningsmiljø. Her er det vigtigt, at man ved valg af skoletilbudnetop tager udgangspunkt i barnets eller den unges behov og potentiale, og ikke af ideologiske grundeLOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbudEmdrupvej 115 A 5. etage – 2400 København NVTlf. nr. +45 7023 3400. Fax nr. +45 7023 5400 – E-mail: [email protected]www.los.dk

udelukker mindre skoletilbud, uanset det måtte være det bedste for den pågældende elev på det aktuelletilbud.Spørgsmålet om de interne skoler i opholdssteder og dagbehandlingstilbuds størrelse er særlig relevantfor visse målgruppers vedkommende. Det er man også delvist opmærksomme på i Ministeriet for Børn ogUndervisning, idet man i bemærkningerne til lovforslaget skriver:For at imødekomme hensynet til børn med asperger m.v., der har behov for et lille undervisningsmiljø,påtænkes det som en yderligere overgangsordning for skoleåret 2013/14 at fastsætte regler om, at børn,der før den 1. august 2013 er blevet henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt på etanbringelsessted, og er henvist til specialundervisning på institutionen på grund af barnets helt særligebehov, kan fortsætte skolegangen på institutionen, uanset at den interne skole ikke opfylder kravene omminimumsstørrelsen for interne skoler i opholdssteder og dagbehandlingstilbud.Det fremgår ikke hvordan ministeriet forestiller sig de samme elevers behov løses efter denne korteovergangsordning, ligesom man ikke nævner andre målgrupper, der har samme behov.Der er i nogle tilfælde behov for ligeledes at kunne give samme mulighed til eksempelvis unge med etaktivt misbrug, eller unge, der af andre grunde har behov for at være i et mindre miljø.Dette er særlig tilfældet for unge på skibsprojekter. Hvis mindstekravet også skal gælde forskibsprojekter, vil man umuliggøre et tilbud, der historisk har hjulpet mange unge ud af kriminalitetog/eller misbrug og samtidig givet dem et velkvalificeret undervisningstilbud.Der er derfor vigtigt, at der bliver mulighed for at dispensere for størrelseskravet i særlige tilfælde. Somdet tidligere er fremført er det skolekommunen, der for en intern skole på et opholdssted både skal indgåoverenskomsten og hermed godkende skoletilbuddet og samme kommunes PPR, der på baggrund af enfaglig vurdering visiterer til tilbuddet. Det er derfor uforståeligt, hvis man med loven vil forhindre enkommune i at indgå overenskomst og bruge et tilbud, som af kommunen vurderes til at være det bedstetil en elevgruppe med nogle særlige behov.

LæreruddannelseMed hensyn til det specifikke krav om at den ansvarlige for undervisningen skal have en uddannelse tillærer i folkeskolen, skal LOS foreslå, at også andre læreruddannelser som den frie læreruddannelse ogStatens erhvervspædagogiske læreruddannelse anerkendes på lige fod med uddannelsen til lærer ifolkeskolen. LOS har i dag blandt sine medlemmer skoler, hvor undervisningen tilrettelægges af læreremed disse uddannelser. Lærere der i årevis har opnået særdeles gode resultater med deres undervisning.Det gælder særligt for unge, der skal hjælpes ud på arbejdsmarkedsuddannelserne.Der bør derfor som minimum indføres en dispensationsmulighed fra kravet om uddannelse til lærer ifolkeskolen for lærere der har dokumenteret gode resultater, og som har den frie læreruddannelse ellerStatens erhvervspædagogiske læreruddannelse.

Der er behov for mere videnHvis vi skal sikre, at en større del af de mest udsatte børn og unge får en uddannelse, er derbehov for større viden om både eleverne og de tilbud i og uden for folkeskoleregi, som demodtager. Der mangler forskning, der ikke bare beskriver resultaterne, når de forladerskolesystemet, men grundig forskning, der dokumenterer elevernes psykologiske, sociale ogadfærdsmæssige profil og deres faglige standpunkt før, under og efter denspecialpædagogiske indsats.LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbudEmdrupvej 115 A 5. etage – 2400 København NVTlf. nr. +45 7023 3400. Fax nr. +45 7023 5400 – E-mail: [email protected]www.los.dk

Det skal ske i et omfang og et antal, der gør det muligt at sammenligne på tværs afindsatserne. Fra elever der modtager støtte i normalklasser, til folkeskolensspecialklasserækker, særlige undervisningstilbud, erhvervsklasser og lignende til elever derundervises i interne skoler i anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud.Først med et sådant forskningsmateriale kan vi sikre, at vores indsatser ikke erholdningsbaserede, men bygger på dokumenteret viden. LOS skal derfor opfordre til, at dersnarest iværksættes et sådant forskningsprojekt.For yderligere oplysninger kontakt Geert Jørgensen,[email protected],mobil 40 63 67 09.