Høj patientsikkerhed er selvsagt et afgørende mål i behandlingen af patienterne.
Det var et afgørende fokuspunkt under den tidligere VK-regering, f.eks.
ved at Danmark som det første land i verden etablerede et obligatorisk og fortroligt indberetningssystem for utilsigtede hændelser.
Derfor glæder det os også, at det her område er på dagsordenen hos den nuværende regering.
Hver dag yder mange af landets dygtige medarbejdere en højt kvalificeret indsats i det danske sundhedsvæsen, men der kan selvfølgelig også ske fejl – fejl, som vi skal lære af, og som vi selvfølgelig skal gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge.
De fire lovforslag, som vi her behandler sammen som en stor patientsikkerhedspakke, indeholder rigtig mange positive elementer, der har til formål at bidrage til mere og bedre patientsikkerhed.
I parentes vil jeg dog gerne have lov til i al stilfærdighed at indskyde, at vi i Venstre måske undrer os en anelse over regeringens begrundelse for baggrunden for lovforslagene.
Det fremgår nemlig af lovteksten, at det er problemstillinger på private klinikker, der har givet anledning til en skærpelse af patientsikkerheden.
For det første er det misvisende alene at henvise til de private klinikker.
En række problemstillinger vedrører f.eks.
også de offentlige hospitaler.
Tag f.eks.
hele spørgsmålet og debatten om, hvilke typer af medicinsk udstyr der aktuelt forhandles eller tidligere er solgt i Danmark på alle landets hospitaler, uanset om de er offentlige eller private.
For det andet synes jeg også, det er vigtigt, at vi ikke skærer alle over en kam.
Så det kunne måske have været en anelse mere fordomsfrit, hvis der var blevet skruet bare en lille smule ned for retorikken.
Men for overskuelighedens skyld skal jeg forsøge at kommentere lovforslagene i den rækkefølge, de er fremsat, og på grund af den begrænsede taletid til behandlingen af fire lovforslag på en gang så siger det sig selv, at der ikke er mulighed for at berøre alle tænkelige aspekter.
Jeg vil dog godt sige, at jeg synes, det er mærkeligt, at vi behandler så mange lovforslag, 4 stk., på en gang, for det giver ikke set med mine øjne den fornødne tid til den grundige behandling, som der burde være tid til – særligt henset til, at klokken lige nu er 10.30, og at vi er i gang med de sidste punkter på dagsordenen, burde der have været rigelig tid til at bruge dagen på de her lovforslag.
Det første lovforslag har til formål at sikre bedre sporbarhed og sikkerhed ved brug af implantater og andet medicinsk udstyr.
De tidligere sager, som der i øvrigt også været stor mediemæssig opmærksomhed om, bl.a.
brystimplantater, hofteproteser, syntetisk underlivsnet m.v., har alle sat fokus på behovet for øget patientsikkerhed i forbindelse med brugen af medicinsk udstyr.
På den ene side er vi dybt afhængige af, at der hele tiden udvikles nye og bedre produkter til gavn for patienterne.
Det er et område, hvor vi i Danmark har en klar styrkeposition med mange dygtige virksomheder, som står stærkt internationalt.
På den anden side har vi i fællesskab et stort ansvar for at sikre en høj grad af sikkerhed og kvalitet, når danske patienter behandles med godkendt medicinsk udstyr.
De tidligere sager på området er alle sammen opstået af forskellige årsager og har været af forskellig karakter, men fælles for dem alle har været, at de har understreget behovet for nogle strammere regler på området, både nationalt og ikke mindst på europæisk niveau.
I Venstre støtter vi alle de foreslåede initiativer.
Vi er helt enige i, at overvågningen på det her område skal styrkes, og vi har i øvrigt også selv presset på for nationale stramninger, der kan være med til at sikre en bedre sporbarhed ved brug af implantater og andet medicinsk udstyr.
Men forslagene her kan dog ikke stå alene, og vi skal nok heller ikke forsøge at bilde os selv ind, at vi løser alle problemer på det her område, for ikke mindst på EU-niveau er der behov for nye og strammere regler.
Det arbejdes der allerede på, men sagt i det her lille lukkede rum er det vist ingen hemmelighed, at EU ikke nødvendigvis rider samme dag, som de sadler hesten.
Et andet væsentligt element på det her område, som vi gerne havde set at man mere tydeligt havde taget hånd om, vedrører behovet for at sikre en langt hurtigere og bedre indberetning, når lægerne får kendskab til, at der er problemer med det udstyr, som de bruger.
Her er det selvfølgelig rigtig fint, at Sundhedsstyrelsen nu iværksætter en informationskampagne for at få lægerne til at blive bedre til at indrapportere hændelser med medicinsk udstyr.
Det er godt, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt.
Derfor havde vi gerne set, at regeringen havde taget nogle flere initiativer til at sikre en bedre indrapportering af komplikationer og bivirkninger til myndighederne og initiativer til bedre at hjælpe klinikere, der gerne vil have kendskab til den foreliggende kliniske dokumentation.
Det næste lovforslag vedrører en ændring af lov om markedsføring af sundhedsydelser.
Sundhedsydelser adskiller sig i sagens natur fra de fleste andre varer, der udbydes.
Markedsføring af sundhedsydelser skal selvfølgelig derfor være underlagt nogle skærpede krav, og lovforslaget indeholder flere elementer, som vi er positive over for, og som vi også selv tidligere har foreslået, f.eks.
det element i lovforslaget, der vedrører, at det ved markedsføring af en sundhedsydelse fremover skal fremgå, at der på behandlingsstedet er tilknyttet sundhedspersoner, som er underlagt Sundhedsstyrelsens tilsynsreaktioner.
Vi kan også støtte, at den ansvarlige for ulovlig markedsføring skal offentliggøre styrelsens afgørelse eller en berigtigelse, og det er sådan set også fint nok, at lovforslaget som supplement til de nuværende krav tydeliggør, at markedsføringen skal være saglig, og at der ikke må anvendes mangelfulde angivelser.
Der er allerede i dag nogle stramme regler på det her område, og det afgørende i den her sammenhæng er så naturligvis en konkretisering og en definition af begrebet saglig, altså hvad det er, man forstår ved det.
Der kunne det måske være formålstjenligt, hvis ministeren til udvalget vil oversende den vejledning, som vi må gå ud fra vil blive udarbejdet, inden vi kommer videre til andenbehandlingen af lovforslaget.
Vi støtter som udgangspunkt bestemmelsen.
Vi mener f.eks.
ikke, det er udtryk for en saglig markedsføring, når der er nogle, som meget entydigt fokuserer på det, man med formandens tilladelse kunne kalde for slagtilbud på nye bryster uden oplysninger om risici for komplikationer.
Men indholdet i vejledningen vil altså være afgørende for vores endelige stillingtagen til det her element i lovforslaget.
Endelig så indeholder lovforslaget en bestemmelse om forbud mod at benytte film eller andre former for levende billeder ved markedsføring af sundhedsydelser på internettet.
Når vi sikrer borgerne f.eks.
frit valg af sygehus, skal borgerne naturligvis også gives mulighed for at træffe et kvalificeret valg.
Her mener vi ikke at det er uvæsentligt at borgerne også har gode muligheder for at indhente information, også information, der er visuel og levende, hvilket i øvrigt også kan være en styrke for dem, der måske har svært ved at læse kompliceret og tungt materiale.
Vi kan ikke forvente, at alle er lige gode til at læse, og derfor har vi principielt heller ingen problemer med, at der i dag kan benyttes levende billeder og video i forhold til saglig og faglig oplysning om en given sundhedsydelse.
Det afgørende for os er nemlig, at markedsføringen er saglig og faglig, ikke, at den vises med levende billeder på internettet.
Jeg kan så også forstå på ministeren, at lovforslaget ikke indebærer et totalforbud mod brug af film, video eller lignende.
Det er vi selvfølgelig glade for.
Med lovforslaget vil der altså fortsat være mulighed for at benytte film eller video på behandlingsstedets egen hjemmeside, men
kun,
hvis der ikke samtidig udbydes en sundhedsydelse.
Det betyder altså, som vi forstår lovteksten, at det bliver forbudt at give visuelle eksempler på genoptræning, hvis et genoptræningsforløb, altså en sundhedsydelse, samtidig tilbydes.
Det mener vi er ulogisk.
Vi savner også lidt logik i, at regeringen ikke har noget imod, at privathospitaler kan markedsføre sundhedsydelser gennem annoncer i aviserne og blade eller for den sags skyld gennem radioen, men siger »Uha!
Det er farligt«, hvis man også må vise nogle levende billeder på internettet.
Ud over at sige, at den her del af forslaget vil skabe mindre konkurrence mellem udbydere i sundhedssektoren, må vi også sige, at vi er nervøse for, at det her forslag om endnu et nyt forbud vil betyde, at borgerne fremover vil have begrænsede muligheder for at hente relevante informationer om udbudte sundhedsydelser, der kommunikeres på en for borgerne relevant måde.
Det kan vi selvsagt ikke støtte.
Vi har en grundlæggende tiltro til, at borgerne selv kan finde ud af at tage stilling til en video om f.eks.
en genoptræningsydelse på internettet, når blot der stilles krav om, at den er saglig og faglig.
I det næste lovforslag foreslås det, at Sundhedsstyrelsen skal gives mulighed for midlertidigt at fratage en sundhedsperson sin autorisation eller midlertidigt at indskrænke vedkommendes virksomhedsområde, hvis den pågældende sundhedsperson ikke medvirker ved tilsyn, og endelig foreslås det, at Sundhedsstyrelsen får mulighed for ved påbud at opstille sundhedsmæssige krav til den virksomhed, der udføres på et sygehus, herunder midlertidigt at give påbud om at indstille virksomheden helt eller delvis, hvis de sundhedsmæssige forhold på stedet gør, at patientsikkerheden bringes i fare.
Sundhedsstyrelsen har i dag en meget væsentlig opgave i forhold til sit tilsynsansvar på sundhedsområdet, ligesom sundhedspersonalet har en vigtig opgave i at medvirke til tilsyn, når det er påbudt af myndighederne.
I den forbindelse skal det understreges, at sundhedspersoner i al almindelighed lever op til deres forpligtelser, herunder også til at medvirke ved Sundhedsstyrelsens tilsyn.
Når det derfor foreslås at give Sundhedsstyrelsen udvidede reaktionsmuligheder, skal vi nok også huske at sige, og heldigvis for det, at det er med afsæt i undtagelsen frem for reglen.
Der har med andre ord været et par triste enkeltsager, hvor det har vist sig vanskeligt og til tider umuligt at få en sundhedsperson til at medvirke ved tilsyn.
Det skal så i den sammenhæng også lige tilføjes, at der jo allerede i dag i det eksisterende regelsæt er fastsat en række strenge bestemmelser, men vi anerkender det lille, begrænsede behov, der kan være for også at give nogle udvidede beføjelser på det område.
Det er selvfølgelig vigtigt for os at understrege lovforslagets bemærkninger om, at Sundhedsstyrelsens udvidede beføjelser skal udøves med den fornødne proportionalitet, og grundlæggende støtter vi lovforslaget.
Men vi vil også sige, at vi måske godt kan dele noget af den bekymring, som nogle høringsparter har givet udtryk for.
Bl.a.
har Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd påpeget, at det rent retssikkerhedsmæssigt kan anses for problematisk, at så indgribende beføjelser, som man udstyrer Sundhedsstyrelsen med, ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed.
Vi vil gerne rose ministeren for at have præciseret en række ting i lovforslagets bemærkninger på baggrund af de modtagne høringssvar, også i forhold til at præcisere overvejelserne bag afskæringen af klageadgangen, og vi vil foreslå, at det er noget af det, vi måske kan få en nærmere drøftelse af i forbindelse med den videre udvalgsbehandling ...
Jeg kan se, at tiden er ved at løbe her.