L 91 - 2012-13 - Bilag 5: Udkast til forslag til lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger

Lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger(UDKAST 18. september 2012)Kapitel 1Kompetence og organisation§ 1.Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger er klageinstans for administrative afgø-relser inden for statens uddannelsesstøtteordninger, i det omfang det er fastsat ved lov.Stk. 2.Nævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.§ 2.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser nedsætter ankenævnet ogbeskikker medlemmerne heraf.Stk. 2.Ankenævnet består af 1 formand og 2 andre medlemmer. Begge køn skal være repræsente-ret i nævnet.Stk. 3.Formanden skal være dommer. Formanden beskikkes af ministeren for forskning, innovati-on og videregående uddannelser efter udpegning af retspræsidenten.Stk. 4.De andre medlemmer af nævnet beskikkes af ministeren for forskning, innovation og vide-regående uddannelser. 1 medlem beskikkes efter fælles indstilling fra organisationer, der repræsen-terer studerende, kursister og elever, og 1 medlem beskikkes efter fælles indstilling fra organisatio-ner, der repræsenterer uddannelsesinstitutioner. Nævnets andre medlemmer beskikkes blandt perso-ner, der har særligt kendskab til uddannelses- og studiemæssige forhold samt besidder økonomisksagkundskab. Et af nævnets andre medlemmer skal herudover have bestået juridisk kandidateksa-men og have særligt kendskab til forvaltningsret.Stk. 5.For formanden og hvert medlem beskikkes der en stedfortræder efter de i stk. 2-4 nævnteregler.Stk. 6.Formanden, medlemmerne og stedfortræderne beskikkes for 4 år ad gangen. Genbeskikkel-se kan finde sted.Stk. 7.Udtræder formanden, et medlem eller en stedfortræder af ankenævnet, beskikkes en nyformand, et nyt medlem eller en ny stedfortræder efter reglerne i stk. 2-4 for den resterende del afbeskikkelsesperioden.§ 3.Ved behandling af en klage i ankenævnet, der omhandler støtte til personer med fysiske ellerpsykiske funktionsnedsættelser, tiltrædes nævnet af et særligt sagkyndigt medlem udpeget af Dan-ske Handicaporganisationer.§ 4.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter en forretnings-orden for ankenævnet, herunder om sekretariatsbetjening af ankenævnet.Kapitel 2Klagebehandling

§ 5.Klage over en afgørelse, jf. § 1, kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for anke-nævnet. Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.Stk. 2.Formanden eller stedfortræderen for denne kan på nævnets vegne indtil 6 måneder eftermeddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1, når overskridelsen af særligegrunde er undskyldelig. Formanden eller stedfortræderen for denne kan på nævnets vegne tilligetræffe afgørelse i sager om aktindsigt. Afgørelse om at se bort fra klagefristen, afgørelse om klage-fristens beregning og afgørelse om aktindsigt kan ikke indbringes for anden administrativ myndig-hed.§ 6.Klagen stiles til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger og indgives til denmyndighed, der har truffet afgørelsen, medmindre andet er fastsat i den øvrige lovgivning. Denmyndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om der er grundlag for at give klager helt eller del-vist medhold.Stk. 2.Giver den myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren helt medhold, sender myn-digheden klagen, samt begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet.Stk. 3.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter i ankenævnetsforretningsorden, jf. § 4, nærmere regler om proceduren for indbringelse af klager til ankenævnet.§ 7.Ankenævnet er beslutningsdygtigt, når alle medlemmer eller stedfortrædere for disse deltageri afgørelsen.Stk. 2.Ankenævnets afgørelse træffes ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens ellerdennes stedfortræders stemme udslagsgivende.§ 8.Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.§ 9.Ankenævnet offentliggør på ankenævnets hjemmeside oplysninger om ankenævnets virk-somhed, forretningsordenen og afgørelser af principiel karakter.Kapitel 3Ikrafttræden m.v.§ 10.Loven træder i kraft den 1. april 2013, jf. dog stk. 2-4.Stk. 2.Formanden og medlemmer af Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, der er beskikket efter §46, stk. 4, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), fortsætter deres funktion i nævnet, indtil etnyt Ankenævn for Statens Uddannelsesstøtteordninger beskikkes efter denne lov.Stk. 3.Bekendtgørelse nr. 1419 af 28. december 2000 om forretningsorden for Ankenævnet forUddannelsesstøtten forbliver i kraft, indtil den erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov.Stk. 4.Bestemmelsen i § 5, stk. 2, har virkning for de klager, der indbringes for ankenævnet den 1.april 2013 og senere.§ 11.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning og baggrund2. Lovforslagets indhold2.1. Ankenævnets kompetence, opgaver og sammensætning2.1.1. Gældende ret2.1.2. Den foreslåede ordning2.2. Særligt sagkyndigt bistand2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning2.3. Sekretariatsbetjening af ankenævnet2.3.1. Gældende ret2.3.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema1. Indledning og baggrundAnkenævnet for Uddannelsesstøtten blev oprettet ved lov nr. 262 af 4. juni 1970. Ankenævnet består af endommer og to af den ansvarlige minister personligt udpegede personer med baggrund i uddannelsessektoren.Ankenævnet har siden dets oprettelse virket som klageinstans for de af den daværende Styrelsen for StatensUddannelsesstøtte trufne afgørelser vedrørende statens uddannelsesstøtte.Ankenævnets sagsområde er siden dets oprettelse løbende blevet udvidet med sager om statens voksenud-dannelsesstøtte, specialpædagogisk støtte, specialundervisning og handicaptillæg.Ankenævnet er gennem årene tillagt opgaver inden for flere nye sagsområder, hvilket har medført, at deklager, der har været indbragt for ankenævnet, er blevet mere juridisk kompliceret. Ankenævnets kompeten-ce og virksomhed ajourføres i forhold til den udvikling, der er sket i de sagsområder, som ankenævnet be-skæftiger sig med.Ankenævnets sammensætning og virke har ikke ændret sig siden dets oprettelse.Folketingets Ombudsmand iværksatte af egen drift i marts 2009 en generel undersøgelse af ankenævnetssagsbehandling. Ombudsmanden offentliggjorde den 19. april 2010 en redegørelse om ankenævnets sagsbe-handling.Lovforslaget fremsættes på baggrund af ombudsmandens undersøgelse. Der fastlægges kriterier for udpeg-ning af ankenævnets medlemmer og de særlige sagkyndige. Der tilvejebringes hjemmel til udpegning afstedfortrædere for nævnets medlemmer. Der tilvejebringes endvidere hjemmel til ankenævnets informations-virksomhed. Der sker en lovfæstelse af ankenævnets sekretariatsbetjening.Herudover foretages enkelte mere tekniske ændringer.

2. Lovforslagets indhold2.1. Ankenævnets kompetence, opgaver og sammensætning2.1.1. Gældende retAnkenævnet for Uddannelsesstøtten blev oprettet ved lov nr. 262 af 4. juni 1970, jf. lovens § 7, hvoraf føl-gende fremgår af lovens forarbejder:»Det foreslåede Ankenævn for Uddannelsesstøtten svarer til det i betænkning nr. 506 indstillede og er ennaturlig følge af den selvstændige stilling i forhold til Undervisningsministeriet, der efter forslaget tillæggesstøtteforvaltningen.Ankenævnets opgave er at virke som rekursinstans i forhold til Statens Uddannelsesstøtte.Afgørelser truffet af Uddannelsesstøtten kan herefter af den, sagen vedrører, indbringes for ankenævnet.Ankenævnets afgørelser er bindende og kan ikke indbringes for Undervisningsministeriet, men klageren harmulighed for at indbringe ankenævnets afgørelse for de almindelige domstole.For at understrege ankenævnets uafhængige stilling skal nævnets formand ifølge forslaget være en dom-mer. De to andre medlemmer udpeges blandt sagkyndige i spørgsmål vedrørende uddannelsesstøtten.«Det nuværende ankenævn er nedsat af undervisningsministeren efter SU-lovens § 46, stk. 1.Ankenævnets sammensætning og virke er fastlagt i bekendtgørelse nr. 1419 af 28. december 2000 om for-retningsorden for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.Ved regeringsdannelsen pr. 5. oktober 2011 overgik SU-området, herunder Ankenævnet for Uddannelses-støtten, fra Ministeriet for Børn og Undervisning til Ministeriet for Forskning, Innovation og VideregåendeUddannelser. I Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser er uddannelsesstøtteom-rådet organiseret således, at det er placeret i en ny selvstændig styrelse, Styrelsen for Videregående Uddan-nelser og Uddannelsesstøtte, mens ankenævnet sekretariatsbetjenes fra en anden ny selvstændig styrelse, Sty-relsen for Universiteter og Internationalisering.Ministeriet for Børn og Undervisning er ansvarlig for administration af specialpædagogisk støtte på grund-skoleniveau samt til almene og erhvervsrettede ungdoms- og voksenuddannelser (de frie kostskoler, gymna-siale uddannelser, erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser mv.). Ansvaret for specialpædagogiskstøtte på de videregående uddannelser er placeret under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregå-ende Uddannelser, men ved bekendtgørelse nr. 537 af 6. juni 2012 er administrationen af specialpædagogiskstøtte på videregående uddannelser efter aftale med Ministeriet for Børn og Undervisning indtil videre dele-geret til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.Ankenævnet er en uafhængig klageinstans. Der er ikke et almindeligt ulovbestemt over-/underordnelses-forhold hverken mellem ankenævnet og Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte ellermellem Styrelsen for Universiteter og Internationalisering og ankenævnet.Ankenævnet er øverste klageinstans i forhold til afgørelser truffet af Styrelsen for Videregående Uddannel-ser og Uddannelsesstøtte og i klager over tilbagebetaling af SU m.v. Ankenævnets afgørelser kan ikke påkla-ges til eller ændres ex officio af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.Ankenævnet behandler seks typer af klagesager; sager om statens uddannelsesstøtte, sager om specialpæ-dagogisk støtte, sager om handicaptillæg, sager om specialundervisning, sager om elevstøtte og sager om sta-tens voksenuddannelsesstøtte.Ankenævnets arbejdsområde er at træffe afgørelser i klagesager vedrørende grundlaget for tildeling og be-regning af statens uddannelsesstøtte til en uddannelsessøgende. Endvidere behandler ankenævnet klager overafgørelser over en støttemodtagers tilbagebetaling af uddannelsesstøtte.Ankenævnets arbejdsområde blev med virkning fra 1. januar 2001 udvidet med afgørelser i klagesagervedrørende tildeling m.v. af statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lov om statens voksenuddannelsesstøtte, ogafgørelser i klagesager vedrørende specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lov nr. 484 af31. maj 2000 om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser.

Ankenævnets arbejdsområde blev med virkning fra 1. maj 2001 udvidet med afgørelser i følgende typer afklagesager, jf. lov nr. 248 af 6. april 2001:– beregning, tildeling og tilbagebetaling af elevstøtte og fordeling af tilskud til specialundervisning m.v. afelever med særlige behov og til undervisning m.v. af svært handicappede ved folkehøjskoler, eftersko-ler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og– fordeling af tilskud til ekstraudgifter til svært handicappede elever og kursister ved private gymnasiesko-ler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).Ankenævnets arbejdsområde blev med virkning fra 1. august 2003 udvidet med klagesager vedrørendefordeling af tilskud til specialundervisning, støtteundervisning i dansk af tosprogede elever og ekstraudgiftertil svært handicappede ved friskoler og private grundskoler, jf. lov nr. 248 af 6. april 2001.Med virkning fra 1. august 2004 blev ankenævnets arbejdsområde udvidet med afgørelser i klagesager omstipendium som tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelse med varig funktionsnedsættelse(handicaptillæg), jf. lov nr. 1225 af 27. december 2003 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (Til-læg til uddannelsesstøtte i videregående uddannelser med varig funktionsnedsættelse).Ankenævnets arbejdsområde blev ved en ændring af lov om statens uddannelsesstøtte i 2006 udvidet medsager om tildeling af uddannelsesstøtte til udenlandske statsborgere, jf. lov nr. 312 af 19. april 2006.Ankenævnets arbejdsområde blev endvidere med virkning fra 1. januar 2007 udvidet med afgørelser i føl-gende typer af klagesager:– særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v., jf. lov nr. 575 af 9. juni2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,– tildeling af tilskud til ekstraudgifter til elever, kursister og studerende ved institutioner for erhvervsrettetuddannelse med behov for specialpædagogisk bistand, jf. lov nr. 576 af 9. juni 2009.Ankenævnets arbejdsområde blev tillige med virkning fra 1. juli 2008 udvidet med klagesager vedrørendetildeling af udlandsstipendium efter SU-lovens § 46 a, stk. 1, § 46 d, stk. 3, og § 46 e, stk. 3 og 4, jf. SU-lovens § 46 h, 2. pkt., jf. lov nr. 565 af 6. juni 2007.Ankenævnet har hidtil tillige truffet afgørelse i klager over afgørelser om lempelser, udsættelse og lign.vedrørende tilbagebetaling af uddannelsesstøtte truffet af Statens Administration. Denne klagemulighed erikke i dag hjemlet i SU-loven.Ankenævnet foretager i forbindelse med klagesagsbehandlingen en prøvelse af realiteten i de konkrete sa-ger. Ankenævnet foretager ved f.eks. sager om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte envurdering af, om støttebetingelserne er opfyldt og størrelsen af den berettigede støtte. Ankenævnets sagsbe-handling kan munde ud i en afvisning af klage, ændring eller fastholdelse af styrelsens afgørelse eller hjem-visning af sagen til styrelsens fornyede behandling.Ankenævnet består af en formand, som er dommer, og to andre medlemmer, jf. SU-lovens § 46, stk. 4.Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 262 af 4. juni 1970, at begrundelsen for at udpege en dommer til atvaretage hvervet som ankenævnets formand var en understregning af ankenævnets uafhængige stilling.Det fremgår endvidere af forarbejderne, at ankenævnets to andre medlemmer udpeges blandt sagkyndige ispørgsmål vedrørende uddannelsesstøtten, og at medlemmer »skal repræsentere særlig sagkundskab indenfor henholdsvis statens finansvæsen og undervisnings- og studenterforhold«. Medlemmerne er personligt ud-peget af undervisningsministeren, jf. aktstykke nr. 402 af 27. maj 1974.Medlemmerne beskikkes for en 4-årig periode med mulighed for genbeskikkelse, jf. SU-lovens § 46, stk.4, 3. og 4. pkt.2.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at ankenævnets navn ændres til »Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger« for atafspejle ankenævnets sagsområder.Der foretages ingen ændringer af ankenævnets sagsområder. Ankenævnet vil fortsat skulle realitetsbehand-le klagesager vedrørende statens uddannelsesstøtte, specialpædagogisk støtte, handicaptillæg, specialunder-visning, elevstøtte og statens voksenuddannelsesstøtte.

Det nye ankenævn vil som hidtil skulle bestå af i alt 3 medlemmer, og som noget nyt tilvejebringes hjem-mel til 3 stedfortrædere.I lighed med det nuværende ankenævn foreslås det, at det nye ankenævn fortsat skal træffe juridiske afgø-relser. Ankenævnet skal således i sine afgørelser tage stilling til, om der i underinstansen er foretaget en kor-rekt regelanvendelse og truffet en sagligt begrundet afgørelse.I forhold til borgeren er klageinstansen en retssikkerhed, således at borgeren kan få prøvet den konkrete af-gørelse ved ankenævnet. I forhold til underinstansen er rekursen et styringsmiddel. Ankenævnets afgørelserog den praksis, der kan udledes heraf (præcedensvirkning), er som udgangspunkt bindende for underinstan-sen. Ankenævnets afgørelser er praksisdannende for de underordnede myndigheders administration.Ankenævnets sammensætning skal afspejle sagernes karakter og sagsområdernes juridiske kompleksitet,herunder ikke mindst de sager der involverer EU-retlige problemstillinger. Det er således en væsentlig forud-sætning for ankenævnets arbejde, at medlemmerne med deres sagkundskab og erfaring skal bidrage til, atankenævnets afgørelser træffes på et fagligt velfunderet og juridisk holdbart grundlag.Det foreslås i lyset heraf, at der sker en styrkelse af ankenævnets juridiske kompetencer.Det foreslås, at ankenævnets formand ved den nye organisering fortsat skal være dommer, og at et af anke-nævnets medlemmer som noget nyt skal have bestået juridisk kandidateksamen og have særligt kendskab tilforvaltningsretten.Udpegning af en dommer som formand er begrundet i, at ankenævnets afgørelser omfatter principielle ju-ridiske spørgsmål og antages at have væsentlig betydning for et stort antal personer.Udpegning af de to andre medlemmer og stedfortrædere for disse medlemmer foreslås at ske ved fællesindstilling fra organisationerne, der repræsenterer studerende, kursister og elever, og fra organisationer, derrepræsenterer uddannelsesinstitutioner.2.2. Særligt sagkyndigt bistand2.2.1. Gældende retVed behandling af sager om specialpædagogisk støtte, handicaptillæg og specialundervisning tiltrædesnævnet af særligt sagkyndige medlemmer, som udpeges af De Samvirkende Invalideorganisationer (i dagDanske Handicaporganisationer (DH)), jf. § 46, stk. 5, i SU-loven, § 17, stk. 2, 2. pkt., i lov om specialpæda-gogisk støtte ved videregående uddannelser, § 57, stk. 2, 1. pkt., i lov om institutioner for almengymnasialeuddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 38 a, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-nelse, § 40 a, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 30, stk. 2, i lov om private gymnasie-skoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf), og § 50, stk. 1, 2. pkt., i lov om folke-højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).De særlige sagkyndige medlemmer deltager i ankenævnets behandling af og voteringen i klagesager vedrø-rende specialpædagogisk støtte, handicaptillæg og specialundervisning.Der er ikke i den gældende lovgivning fastlagt nærmere kriterier for, hvorledes de særlige sagkyndigemedlemmer bliver udpeget.Der er i dag udpeget tre særlige sagkyndige medlemmer, som deltager på skift i ankenævnets møder.2.2.2. Den foreslåede ordningAnkenævnet vil i afgørelser om specialpædagogisk støtte, handicaptillæg og specialundervisning som hid-til blive bistået af særlige sagkyndige med kendskab til området for fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.Formålet hermed er at sikre, at ankenævnet i sine afgørelser fortsat tager højde for de særegne forhold, dergælder for personer med funktionsnedsættelse, og at tilføre ankenævnet den fornødne sagkundskab, som an-kenævnets medlemmer ikke besidder.Det foreslås, at Danske Handicaporganisationer (DH) efter indstilling fra sine medlemsorganisationer fort-sat udpeger et sagkyndigt medlem til hver sag i ankenævnet. Denne ordning svarer til, hvad der er gældende isager vedrørende fx Ankestyrelsen, Beskæftigelsesankenævnet og Klagenævnet for Specialundervisning.

2.3. Sekretariatsbetjening af ankenævnet2.3.1. Gældende retAnkenævnet sekretariatsbetjenes af en eller flere dertil udpegede sekretærer, jf. § 3 i bekendtgørelse omforretningsordenen for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Ankenævnets sekretærer er ansatte i Styrelsenfor Universiteter og Internationalisering, der er en selvstændig styrelse under Ministeriet for Forskning, In-novation og Videregående Uddannelser.Sekretariatets hovedopgave er at forberede klagesagerne, inden klagesagerne sendes til ankenævnets med-lemmer. Sekretariatet gennemgår sagerne og indhenter om nødvendigt supplerende oplysninger hos klageren,Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte eller andre myndigheder. Sekretariatet fore-står endvidere forefaldende kontoropgaver for ankenævnet.2.3.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at sekretariatsbetjeningen af ankenævnet fortsat varetages af Styrelsen for Universiteter og In-ternationalisering.Ankenævnets afgørelser har betydning for administrationen af et omfattende retsområde med stor betyd-ning for den enkelte klager og stor finansiel betydning for statskassen. Hertil kommer, at retsområdet kanvære ganske juridisk kompliceret, herunder ikke mindst i sager der involverer EU-retlige problemstillinger.Det er således af væsentlig betydning, at ankenævnets sekretariatsbetjening er af høj juridisk kvalitet. Se-kretariatet skal være fuldt opdateret på ændringer i regelgrundlaget inden for SU, SVU, specialpædagogiskstøtte, handicaptillæg og specialundervisning og derudover have indgående kendskab til forvaltningsrettenog de EU-retlige problemstillinger, der er involveret i sagerne.Det foreslås, at sekretariatets opgaver fastsættes i ankenævnets forretningsorden.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Et udkast til lovforslag har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:[- i alfabetisk rækkefølge.]9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre udgifterIngenNegative konsekvenser/merudgifterIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Det foreslås, at det nye ankenævns navn er Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Ændrin-gen er begrundet i, at der skal foretages en tidssvarende opdatering af ankenævnets virke. Eftersom det nu-værende ankenævns sagsområder med årene er udvidet med specialpædagogisk støtte, specialundervisningog handicaptillæg, bør ankenævnets navn afspejle ankenævnets sagsområder.Ankenævnet har opgaver som klageinstans for visse afgørelser, som træffes af Styrelsen for VideregåendeUddannelser og Uddannelsesstøtte og Statens Administration efter lov om statens uddannelsesstøtte, af Sty-relsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte,samt af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen efter lov om lov om specialpædagogisk støtte ved videregående ud-dannelser, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov ominstitutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om privategymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) og lov om folkehøj-skoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).Det foreslås med bestemmelsen istk. 2,at ankenævnet er uafhængigt af instrukser om den enkelte sags be-handling og afgørelse. Bestemmelsen sikrer nævnets uafhængige status med hensyn til behandlingen og af-gørelsen af de indbragte sager. I øvrigt hører nævnet i administrativ henseende, herunder med hensyn til be-villingsmæssige spørgsmål, under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.Ankenævnet er en del af den offentlige forvaltning og dermed af bl.a. forvaltningsloven, lov om offentlig-hed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand og lov om behandling af personoplysninger. Desudengælder officialprincippet, som indebærer, at ankenævnet har pligt til at oplyse sagens faktiske og retlige for-hold i fornødent omfang, før det træffer afgørelse i en sag. Nævnet træffer endelig administrativ afgørelse ide sager, der rejses for nævnet, jf. § 8.Ankenævnets behandling af en klage indebærer, at ankenævnet efterprøver afgørelsens retlige spørgsmål,hensigtsmæssighed (skønsudøvelsen) og faktiske omstændigheder.Til § 2Det foreslås med bestemmelsen istk. 1,at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannel-ser nedsætter ankenævnet og beskikker ankenævnets formand, medlemmer og stedfortrædere.Det foreslås med bestemmelsen istk. 2,at ankenævnet i lighed med det nuværende nævn sammensættes afen formand og to andre medlemmer. Det foreslås endvidere, at begge køn skal være repræsenteret i nævnet.Ankenævnet træffer juridiske afgørelser og sammensætningen af ankenævnet afspejler karakteren af de sa-ger, som ankenævnet behandler, og sagsområdernes juridiske kompleksitet.Det foreslås med bestemmelsen istk. 3,at ankenævnets formand derfor fortsat skal være dommer.Udpegningen af formand sker ved, at der skal rettes henvendelse til Domstolsstyrelsen med anmodning omat få en dommer udpeget. Domstolsstyrelsen videresender anmodningen til den pågældende domstolsinstans.Det er således ikke muligt at rette direkte henvendelse til den dommer, der ønskes at skulle varetage hvervetsom formand i nævnet.

Der skal indgås en ny dommeraftale mellem Domstolsstyrelsen og Den Danske Dommerforening om ho-norar til formanden og stedfortræderen for formanden, jf. § 8 i cirkulære nr. 186 af 2. november 1998 omsærskilt vederlag m.v.Det foreslås med bestemmelsen istk. 4,at et af de to andre medlemmer skal have bestået juridisk kandidat-eksamen og have særligt kendskab til forvaltningsret. Det foreslås endvidere, at ankenævnets to andre med-lemmer beskikkes efter indstilling, således at ét medlem beskikkes efter fælles indstilling fra organisationer,der repræsenterer studerende, kursister og elever, og ét medlem beskikkes efter fælles indstilling fra organi-sationer, der repræsenterer uddannelsesinstitutioner.De indstillingsberettigede organisationer, der repræsenterer studerende, kursister og elever, vil være Dan-ske Studerendes Fællesråd, der har 22 medlemsorganisationer fordelt på hovedparten af de videregående ud-dannelser i Danmark, og MVU-netværket, der er et samarbejde mellem studenterorganisationerne for pæda-gog-, lærer-, socialrådgiver- og sygeplejerskestuderende. Hovedparten af de sager, der behandles af anke-nævnet vedrører studerende på de videregående uddannelser.De indstillingsberettigede organisationer, der repræsenterer uddannelsesinstitutioner, vil være rektor- ellerlederforeninger på de enkelte uddannelsesniveauer.Det foreslås, at organisationerne indstiller et antal kandidater (f.eks. 3-4), hvoraf den ene skal have beståetjuridisk kandidateksamen og have kendskab til forvaltningsret. Det forudsættes, at organisationerne ved de-res indstillinger i øvrigt udvælger kandidater, der har alsidigt kendskab til uddannelses- og studiemæssigeforhold på alle uddannelsesniveauer.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser beskikker blandt de indstillede kandida-ter to ordinære medlemmer og to stedfortrædere. Ministeren kan ikke gå uden for denne kreds, men vil i sitvalg ikke være bundet af en eventuel prioritering fra de indstillende organisationer.Det foreslås endvidere, at medlemmerne herudover skal besidde økonomisk sagkundskab.Det foreslås med bestemmelsen istk. 5,at der for ankenævnets formand og hvert medlem beskikkes enstedfortræder. Stedfortræderne beskikkes efter de samme regler som for ankenævnets ordinære medlemmer.Det vil i praksis betyde, at der i forbindelse med henvendelsen til Domstolsstyrelsen tillige skal anmodes omindstilling af en kandidat til stedfortræder for formanden. Endvidere skal de indstillende organisationer i for-bindelse afgivelse af indstillinger tilkendegive, hvem der indstilles som ordinært medlem, og hvem der ind-stilles som stedfortræder.Det er Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, der vurderer, om de indstillede kandidater opfyl-der de opstillede kriterier.Ankenævnets andre medlemmer honoreres efter cirkulære om særskilt vederlag mv.Bestemmelsen istk. 6er en uændret videreførelse af praksis, hvorefter ankenævnets medlemmer beskikkesfor en 4-års-periode, og at genbeskikkelse kan finde sted.Bestemmelsen istk. 7er en uændret videreførelse af praksis, hvorefter det i tilfælde af formanden, et med-lem eller en stedfortræder udtræder før udløbet af beskikkelsesperioden, bliver der beskikket en ny formand,et nyt medlem eller en ny stedfortræder for den resterende del af beskikkelsesperioden.Til § 3Det foreslås med bestemmelsen, at ankenævnet som det hidtidige ankenævn i afgørelse i sager om støtte tilpersoner med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser tiltrædes af et særligt sagkyndigt medlem udpegetaf Danske Handicaporganisationer. Efter den gældende lovgivning drejer det sig om sager vedrørende handi-captillæg, specialpædagogisk støtte og specialundervisning.Danske Handicaporganisationer (DH), som har 32 medlemsorganisationer og dækker alle typer funktions-nedsættelser, meddeler sekretariatet, hvem der udpeges til de enkelte sager. DH udpeger efter forslag framedlemsorganisationerne normalt 3-4 personer for en 2-årig periode, der skiftes til at deltage i nævnets be-handling af sager om støtte til personer med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Kriterierne for deudpegede personer er, at de selv har en funktionsnedsættelse og samtidig er i gang med en uddannelse eller

Til § 4Der gives med bestemmelsen ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser bemyndi-gelse til at fastsætte en forretningsorden for ankenævnet.Ankenævnets kompetence og virksomhed fastsættes i forretningsordenen.Endvidere vil sekretariatsbetjeningen af ankenævnet og sekretariatets opgaver blive fastlagt i forretnings-ordenen, herunder at sekretariatet er under nævnets instruktionsbeføjelser for så vidt angår sekretariatets op-gaver. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering vil fortsat varetage sekretariatsbetjeningen af anke-nævnet.Sekretariatets opgaver vil bl.a. være:– Forberedelse af klagesager, som er indbragt for ankenævnet (hovedopgave).– Journalisering af klagesager.– Indkaldelse og forberedelse af nævnsmøder.– Udarbejdelse af oplæg til retningslinjer for sekretariatsbetjeningen.– Udarbejdelse af udkast til ankenævnets årsberetning.– Etablering og drift af hjemmeside.– Informering af offentligheden om ankenævnets virksomhed og afgørelser via ankenævnets hjemmesideog Retsinformation.Til § 5Det foreslås med bestemmelsen istk. 1,at klager over de afgørelser, som træffes i første instansen, dvs. af-gørelser truffet af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, Statens Administration ogKvalitets- og Tilsynsstyrelsen efter de i den øvrige lovgivning fastsatte regler, kan indbringes for ankenævnetaf den, som afgørelsen vedrører (klageren). Det kan fastsættes i den øvrige lovgivning, jf. § 1, hvem afgørel-sen vedrører, og som hermed er berettiget til at indbringe en klage for ankenævnet. Klager skal som hidtilindbringes inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen.Det foreslås med bestemmelsen istk. 2,at formanden eller dennes stedfortræder på nævnets vegne indtil 6måneder efter meddelelsen af afgørelsen kan ses bort fra 4-ugers fristen, når overskridelsen af særlige grundeer undskyldelig, fx dokumenteret sygdom og lign. Det foreslås endvidere, at formanden eller dennes stedfor-træder på nævnets vegne tillige træffer afgørelse i aktindsigtssager, jf. forvaltningslovens § 16, stk. 4. Disseafgørelser beror alene på en juridisk vurdering, og de vil derfor kunne afgøres af formanden alene.Til § 6Inden ankenævnet kan behandle en klage, skal den myndighed, der har truffet afgørelsen, som hidtil vurde-re, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage til ankenævnetnormalt indgives til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Hvis myndigheden fastholder afgørelsen,sender myndigheden klagen til ankenævnet med en udtalelse.Det foreslås med bestemmelsen istk. 3,at de nærmere regler om proceduren for indbringelse af klager tilankenævnet fastsættes i ankenævnets forretningsorden.Til § 7Det foreslås, at ankenævnet kun er beslutningsdygtigt, når alle medlemmer eller stedfortrædere for dissedeltager i afgørelsen, jf. § 3, samt det udpegede sagkyndige medlem, jf. § 4.Det foreslås i lighed med det nuværende ankenævn, at nævnets afgørelser træffes ved stemmeflertal, og atformandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed. Stemmelighed vil kun kunne opstå i sager,hvor nævnet tiltrædes af det særligt sagkyndige medlem.

Til § 8Med denne bestemmelse foreslås det, at der som hidtil ikke er rekursadgang for ankenævnets afgørelser.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, stk. 2, hvorefter formanden kan træffe afgørel-se om klagefrist og aktindsigt. Da formanden for ankenævnet skal være dommer, og da denne træffer afgø-relse i retlige spørgsmål, findes dette at udgøre en tilstrækkelig garanti for klageren. Afskæringen af rekurs-adgang skal endvidere ses i sammenhæng med domstolenes uafhængighed af centraladministrationen. I denforbindelse er det uhensigtsmæssigt, hvis administrationen kan sætte sit skøn over en afgørelse truffet af endommer.Til § 9Det foreslås med bestemmelsen, at ankenævnet forpligtes til at informere offentligheden om ankenævnetsvirksomhed.Da det nuværende ankenævn ikke har hjemmeside, vil der med den nye organisering skulle etableres enhjemmeside for ankenævnet.Ankenævnet skal som led i sin informationsvirksomhed bl.a. afgive en årlig beretning til ministeren forforskning, innovation og videregående uddannelser om ankenævnets virksomhed, som offentliggøres på an-kenævnets hjemmeside. Endvidere offentliggøres ankenævnets forretningsorden og afgørelser af principielkarakter.Til § 10Med bestemmelsen istk. 1foreslås det, at loven træder i kraft den 1. april 2013.Med bestemmelsen istk. 2foreslås det, at det nuværende ankenævn fortsætter sin funktion, indtil et nytankenævn er nedsat efter denne lov.Med bestemmelsen istk. 3foreslås det, at den gældende forretningsorden forbliver i kraft, indtil der er ud-stedt en ny forretningsorden efter denne lov, jf. § 4.Til § 11Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.