Kommenteret høringsoversigt til forslag til lov om Ankenævnet for StatensUddannelsesstøtteordninger og forslag til lov om ændring af SU-loven ogforskellige andre love. (Konsekvensændringer som følge af lov omAnkenævnet for Statens UddannelsesstøtteordningerMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har den 19.september 2012 sendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring, jf. FIV alm. del –bilag 298 (folketingsåret 2011-12). Herudover har høringen været offentliggjort påHøringsportalen.Ved høringsfristens udløb den 10. oktober 2012 var der indkommet 25 høringssvar.I dette notat er der givet et kort resumé af de væsentligste bemærkninger tillovforslagene.Overordnede bemærkninger til lovforslageneDanske Universiteterer generelt positivt indstillet over for lovforslagene. Der erstor tilfredshed med, at ankenævnet fremover skal offentliggøre afgørelser afprincipiel karakter på sin hjemmeside.Professionshøjskolernes Rektorkollegiumfinder det positivt, at ankenævnetskompetencer og virksomhed opdateres og konsolideres i selvstændig lovgivning.SIMACdeler målsætningen om professionel sagsbehandling og service af destuderende på alle niveauer og værdsætter, at der gives tydelig oplysning tilklageberettigede og andre interesserede parter.Ankenævnet for Uddannelsesstøttentilslutter sig lovforslagene, herunder at dejuridiske kompetencer i det nye nævn styrkes.Dansk Industrifinder det positivt, at der med den nye, selvstændige lov nu stillesskarpt på at professionalisere klagebehandlingen og øge retssikkerheden iankenævnsafgørelser.Private Gymnasier og Studenterkurserhilser den forenkling, som loven er udtrykfor, velkommen.

Øvrige bemærkninger til lovforslageneArkitektskolen Århussergerne, at det i de pågældende love indskrives udtrykkeligt,hvorvidt en klage har opsættende virkning.Ministerenoplyser, at lovforslagene viderefører gældende ret, og der ses ikkegrundlag for at ændre herpå eller at skrive dette ind i lovforslagene.Gældende ret vil sige, at klager til ankenævnet følger de almindeligeforvaltningsretlige grundsætninger om, at klage som udgangspunkt ikke haropsættende virkning, og at en afgørelse derfor normalt skal efterkommes, uanset atafgørelsen påklages. Dette er i overensstemmelse med princippet i grundlovens §63, stk. 1, 2. pkt., hvorefter et sagsanlæg ved domstolene ikke i sig selv medfører,at forvaltningsakten bliver uden retsvirkning. Den myndighed, der træffer enafgørelse i 1. instans, kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse omopsættende virkning, især hvor det drejer sig om bebyrdende forvaltningsakter.Når der er tale om klage over tilbagebetaling af for meget modtaget SU eller SVU,der er en bebyrdende forvaltningsakt, standser Styrelsen for VideregåendeUddannelser og Uddannelsesstøtte efter fast praksis opkrævningen af beløbet, menikke en eventuel forrentning af kravet. Hvis behandlingen af klagen trækkeruforholdsmæssigt længe ud – og klager er uden skyld heri – har styrelsen frafaldetkrav på renter, der er påløbet under klagens behandling.Dansk Friskoleforeninganfører, at ankenævnet siden 1. august 2003 har hafthjemmel til at behandle klagesager vedr. fordeling af tilskud tilspecialundervisning, støtteundervisning i dansk til tosprogede elever ogekstraudgifter til svært handicappede elever ved friskoler og private grundskoler.Der ændres ikke i dette sagsområde, hvad angår frie grundskoler, men som nogetnyt får uddannelsesorganisationerne mulighed for at indstille kandidater tilmedlemmer af nævnet, idet det forudsættes, at de indstillede har alsidigt kendskabtil uddannelses- og studiemæssige forhold på alle uddannelsesniveauer. DanskFriskoleforening betvivler muligheder for at finde kandidater iuddannelsesorganisationer, der til fulde kan leve op til de forudsatteforudsætninger.Ministerenoplyser, at det centrale i de nye kriterier for beskikkelse af medlemmertil det nye ankenævn er, at det ene af de to medlemmer – udover formanden – skalhave juridisk kandidateksamen og tillige have særligt kendskab til forvaltningsret.Dette hænger bl.a. sammen med, at det nye ankenævn i lighed med det nuværendeankenævn fortsat skal træffe juridiske afgørelser, men også at der igennem desenere år er tilført ankenævnet mange nye og juridisk komplicerede sagsområder.Herudover vil ministeriet i sin vurdering af, om de indstillede kandidater opfylderde opstillede kriterier, lade indgå alsidigt kendskab til uddannelses- ogstudiemæssige forhold på alle uddannelsesniveauer samt besiddelse af økonomisksagkundskab.Dansk Industrifinder, at det kunne være en god idé at se på, hvilke sager der kanpåklages til ankenævnet samt at sikre en god kommunikation til de studerende,således at de let kan orientere sig i klagesystemet. DI finder f.eks., at klagereglernevedrørende udlandsstipendier er meget indviklede.

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Ministerenoplyser, at et af lovforslagenes formål er at få nærmere præciseret,hvilke afgørelser der kan påklages til ankenævnet, og hvem der er klageberettiget,og disse præciseringer vil blive oplyst til de studerende, bl.a. via nævnetshjemmeside.Ministerenoplyser videre, at udlandsstipendieordningen blev evalueret i 2012 somled i lovovervågning. På baggrund heraf er det hensigten i indeværendefolketingsår at fremsætte et lovforslag, som forenkler udlandsstipendieordningenved indførelse af enklere regler for godkendelse af SU og udlandsstipendium tilhele kandidatuddannelsen i udlandet. I den forbindelse tages også SU-lovens § 46 hom klage over afgørelser over udlandsstipendier op, så gældende ret præciseres.Det er således Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, dertræffer den endelige administrative afgørelse om tildeling af udlandsstipendium,herunder hvilke uddannelser i udlandet der kan gives udlandsstipendium til.Støttemodtageren kan dog klage til Ankenævnet for StatensUddannelsesstøtteordninger over den del af afgørelsen, der vedrører retten tilalmindelig SU, herunder hvor mange klip den uddannelsessøgende har tilbage tiluddannelsen.Danske Handicaporganisationer(DH)anfører, at det fremgår af bemærkningernetil loven, at et af DH’s kriterier for udpegning af repræsentanter til Ankenævnet er,at de har en funktionsnedsættelse. De kan derfor have behov for forskellige typer afhandicapkompensation for at kunne varetage opgaven som medlem afAnkenævnet. Det kan f.eks. være sekretærhjælp til blinde eller tegnsprogstolkningtil døve. DH mener, at det eksplicit skal fremgå af reglerne om ankenævnet, at derudbetales godtgørelse for sådanne nødvendige udgifter til handicapkompensation.Ministerenoplyser, at der med bestemmelsen i hovedlovens § 4 gives ministerenbemyndigelse til at fastsætte en forretningsorden for ankenævnet, herundersekretariatsbetjening af ankenævnet. Som led heri vil det blive fastsat, atMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser afholder demed ankenævnets virksomhed forbundne udgifter, herunder udgifter tilhandicapkompenserende foranstaltninger.På baggrund af høringen er der alene foretaget lovtekniske justeringer ilovforslagene.