Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 90:

Forslag til lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 28.11.2012).

Sammen med dette punkt foretages:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 91:

Forslag til lov om ændring af SU-loven og forskellige andre love. (Konsekvensændringer som følge af lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger).

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 28.11.2012).

Forhandlingen er åbnet. Jeg forstår, at det er fru Karen Ellemann som ordfører for Venstre. Værsgo.

Tak for det, hr. formand. Ja, formålet med lovforslag L 90 er, at det nuværende Ankenævnet for Uddannelsesstøtten omdannes til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Ankenævnet reguleres så fremover i sin egen lov, der indeholder regler om ankenævnets kompetence, organisation og klagebehandling.

Som nævnt af formanden behandles lovforslag L 91 samtidig med lovforslag L 90, da lovforslag L 91 indeholder konsekvensændringer som følge af lovforslag L 90.

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten blev oprettet i 1970. Det har fungeret som en klageinstans for afgørelser truffet om statens uddannelsesstøtte, statens voksenuddannelsesstøtte, specialpædagogisk støtte, specialundervisning og handicaptillæg.

Lovforslagene her er en opfølgning på Ombudsmandens rapport fra 2010 om ankenævnets sagsbehandling. I den anbefaler Ombudsmanden bl.a., at ankenævnet ændrer praksis og bliver mere åben om sin virksomhed. Gennem årene er ankenævnet blevet tillagt opgaver inden for flere nye sagsområder, og det har betydet, at de klager, der har været indbragt for ankenævnet, er blevet, kan man sige, mere komplicerede juridisk. Ankenævnets sammensætning og funktion har ikke ændret sig, siden nævnet blev oprettet, og derfor er det naturligt, at ankenævnets kompetencer ajourføres under hensyntagen til den udvikling, der er sket på de sagsområder, som ankenævnet beskæftiger sig med. Derfor er det positivt, at ankenævnets arbejde bliver offentligt på en hjemmeside, for dermed bliver information om klagemuligheder, principielle afgørelser og behandlingstider tilgængelige for studerende og andre parter.

Derudover indebærer lovforslagene, at retssikkerheden i ankenævnsafgørelserne styrkes. Det sker ved, at mindst et af medlemmerne skal have en juridisk kandidatuddannelse.

Venstre kan støtte den foreslåede reform af ankenævnet, som regeringen har fremsat til behandling i dag.

Tak til ordføreren. Fru Mette Reissmann som socialdemokratisk ordfører.

Med lovforslagene, som vi førstebehandler her i dag, får vi samlet alle regler om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger i en lov i stedet for som i dag i otte forskellige. Der ændres ikke i de sagsområder, som ankenævnet behandler, men lovgivningsgrundlaget for nævnets arbejde udredes og opdateres. Færre og mere tydelige regler er til gavn for de studerende, der ønsker en sag behandlet af ankenævnet. De får også gavn af forslagets fokus på styrket juridisk kompetence blandt nævnets medlemmer.

Lovgivningen og nævnets sagsområder er blevet mere komplicerede siden 1970, da nævnet blev oprettet. Det er derfor rimeligt at stille større krav til nævnsmedlemmers kompetencer. Det vil sikre en mere professionel behandling af ankenævnets sager og øge retssikkerheden for parterne.

Endelig stiller forslaget krav om, at der skal være åbenhed om ankenævnets praksis. Det er et punkt, som Ombudsmanden tidligere har kritiseret, og som vi her retter op på. Studerende, uddannelsesinstitutioner og andre interesserede kan fremover orientere sig i nævnets arbejde og principielle afgørelser på ankenævnets hjemmeside.

Samlet set er der altså tale om et forslag, der sikrer et ordentligt lovgrundlag og mere gennemsigtighed i ankenævnets arbejde. Vi imødekommer Ombudsmandens kritik af ankenævnet, og vi øger borgernes retssikkerhed, hvad der altid har været en mærkesag for Socialdemokraterne.

Vi støtter derfor forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak. Det her er ikke et lovforslag, der skal tales så forfærdelig længe om. Som det er nævnt af de tidligere ordførere, indeholder det jo ikke nogen væsentlige ændringer af de områder, som ankenævnet forholder sig til.

De primære ændringer baserer sig på en rapport fra Ombudsmanden, som af egen drift lavede en undersøgelse for nogle år siden. Det væsentlige i den rapport var ikke en kritik af den konkrete sagsbehandling, men en generel kritik af, at man måske ikke tog sin rolle som praksisskaber tilstrækkelig alvorligt.

Derfor er vi i Dansk Folkeparti tilfredse med, at det her lovforslag forbedrer rammerne for arbejdet. Ud over at formanden for nævnet skal være en dommer, skal et af de øvrige medlemmer have en juridisk kandidateksamen. Noget af det, som Ombudsmanden pegede på, var følgende:

» For borgerne betyder den manglende information om ankenævnets virksomhed – kombineret med at SU-styrelsen i flere tilfælde ikke følger eller vejleder om nævnets retsopfattelse – at man i yderste konsekvens er nødt til at klage over samtlige afgørelser til nævnet hvis man vil være sikker på at få den retsstilling man har krav på.«

For ankenævnet vil det så være en ret uoverkommelig opgave, hvis man forestiller sig, at alle, der får SU og får en eller anden afgørelse der, var nødt til at klage over det. Derfor er det selvfølgelig også dejligt, at med det her lovforslag kommer ankenævnet til at skulle offentliggøre principielle afgørelser samt lave en årlig redegørelse, som man som borger og hvem, der i øvrigt måtte være interesseret, kan orientere sig om, hvad ankenævnet har gjort.

Så med det vil jeg egentlig bare sige, at Dansk Folkeparti støtter både dette lovforslag og det efterfølgende, L 91. Tak.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke lige nogen radikal ordfører, men jeg gætter på, at der måske er tilslutning fra Det Radikale Venstre til disse lovforslag fra en radikal minister.

Jeg ser heller ikke lige nogen ordfører fra ... Gør jeg det? Det gør jeg. Jeg ser en ordfører fra Socialistisk Folkeparti. Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Undskyld til formanden og til Tinget. Jeg troede lige, at jeg kunne nå ud, mens De Radikales ordfører skulle være heroppe, men jeg skal også tale på De Radikales vegne. ( Munterhed ). Jeg beklager mange gange.

Der er blevet sagt en del om det her lovforslag, som for en stor del er af teknisk karakter. De tidligere ordførere har også beskrevet, hvad det går ud på. Formålet med forslaget er jo at skabe klarhed og overskuelighed for borgere og de myndigheder, hvis afgørelser kan påklages til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Lovforslaget indebærer regler om ankenævnets informationsvirksomhed, herunder krav om afgivelse af årlig beretning og om offentliggørelse af afgørelser af principiel karakter.

Jeg vil ikke sige så meget mere om det indholdsmæssige i det her lovforslag. Det er allerede blevet nævnt. SF synes, det er en rigtig god idé. Vi stemmer for forslaget og glæder os til udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Fru Rosa Lund som ordfører for Enhedslisten.

Jeg skal heller ikke sige så meget om, hvad lovforslaget handler om. Det synes jeg at de foregående ordførere har været godt inde på. Jeg vil blot sige, at vi i Enhedslisten støtter forslaget, fordi det øger retssikkerheden for den studerende, og fordi det bliver tydeligere for de studerende, hvad deres retsstilling er, og det bliver tydeligere, hvordan de principielle afgørelser i SU-ankenævnet laves.

Derudover synes vi, det er rigtig positivt, at man også ændrer navnet, så navnet bliver retvisende for, hvad det er for nogle sager, der bliver behandlet, så det altså også gælder studerende og elever, som modtager SVU og andre støtteordninger.

Generelt har vi jo behov for at øge de studerendes retssikkerhed, og der ser vi det her forslag som et lille skridt på vejen. Vi kunne ønske os i Enhedslisten, at man gik endnu længere og udvidede den ordning, man f.eks. har på Københavns Universitet, hvor man har en studenterombudsmand, som tager sig af de studerendes retssikkerhed og hjælper de studerende i sager. Det kunne vi godt tænke os i Enhedslisten at man udvidede til hele vores uddannelsessystem, så vi fik et generelt studenterombud.

Men grundlæggende set kan vi støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som Liberal Alliances ordfører.

Vi finder det til dels velbegrundet, at man med dette lovforslag får etableret et tværgående ankeorgan på uddannelsesområdet. Vi får hermed et egentligt lovgrundlag for etablering af uddannelsessektorens ankeinstans, således at der fastlægges kriterier for udpegning af medlemmerne, herunder de særlige sagkyndige, som naturligvis er nødvendige på grund af de mange nye sagsområder. Vi har her at gøre med sagsområder, som udgør et meget, meget stort milliardbeløb af skatteborgerbetalte indkomstoverførsler, og selvfølgelig er det fornuftigt, at der også skabes hjemmel til sekretariat, informationsvirksomhed m.v., så de mange institutioner får klarhed over praksis. Vi ser også forslaget som en styrkelse og sikring af den juridiske kompetence på området og kan uden bekymring støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.

Det er jo ren opbakning til ministeren i dag. Det er jo to lovforslag, som præciserer de retlige rammer for ankenævnets kompetence, men det er også vigtigt at præcisere, at det ikke rokker ved nævnets sagsområder, som altså fortsat vil være klagesager vedrørende SU, socialpædagogisk støtte, handicaptillæg, elevstøtte m.m. Ordførerne fra Venstre og Socialdemokratiet har været meget godt omkring det. Det, der er vigtigt for os som konservative, er, at lovgivningen bliver samlet i en lov med det åbenlyse formål at skabe klarhed, åbenhed og gennemskuelighed for borgerne og især for de studerende. Det kan vi kun bifalde, og derfor kan Konservative støtte lovforslag L 90 og L 91.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser til at takke.

Jeg vil da gerne takke for den gode debat, ikke mindst på formandens opfordring, og med lovforslagene får vi netop, som det har været nævnt, skabt en større overskuelighed for borgerne, idet vi samler reglerne om ankenævnets kompetence, organisering og klagebehandling i en lov.

Vi styrker også nævnets juridiske kompetencer ved at foreslå, at det ene medlem ud over formanden skal have en juridisk kandidateksamen. Det skyldes ikke mindst, at ankenævnet gennem de senere år har fået tilført nye komplicerede sagsområder, herunder sager med EU-retlige problemstillinger.

Vi får også skabt hjemmel til ankenævnets informationsvirksomhed, herunder at nævnet fremover skal offentliggøre afgørelser af principiel karakter, og med disse ændringer følger vi samtidig op på Folketingets Ombudsmands kritik af ankenævnet for at træffe afgørelser uden hjemmel og for ikke at informere tilstrækkeligt om sin virksomhed. Jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi på den måde får professionaliseret klagebehandlingen på det statslige uddannelsesstøtteområde og hermed også øget borgernes retssikkerhed.

Jeg ser frem til udvalgsarbejdet, men takker i øvrigt for den brede tilslutning til forslaget.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at de to lovforslag i henvises til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.