Arbejdstilsynet har modtaget en række høringssvar vedr. udkast til forslag til lovom indretning m.v. af visse produkter.Følgende myndigheder og organisationer er hørt:Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Advokatrådet,Danske Advokater, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, CertificeredeOrganers Forum, DANAK, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Ar-bejdsgiverforening, Landbrug og Fødevarer, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-ening, Lederne, KL, Danske Regioner, Business Danmark, Danmarks Frie Fagfor-ening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, FrieFunktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Producent-foreningen, Energi og Olieforum samt Aerosol Industriens Brancheforening.Der er modtaget bemærkninger fra følgende myndigheder og organisationer:Rigsadvokaten, Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-ening, Lederne, KL og CO-Industri.Advokatrådet og Danske Regioner har meddelt, at de ikke har bemærkninger tillovforslaget.Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til de høringssvar, som deenkelte organisationer i hhv. rådet og nævnet afgiver.

Generelle bemærkninger

DAfinder det er positivt, at der bliver stillet forslag til en ny lov om indretningm.v. af visse produkter for at sikre implementering af totalharmonisteringsdirekti-ver og dermed sikre ensartethed og den frie bevægelighed for produkter i EU.DAhar noteret sig, at der med lovforslaget ikke ændres ved gældende ret, men at pligt-subjekterne tydeliggøres, og at beskyttelseshensynet er bredere i lov om indretningm.v. af visse produkter end efter arbejdsmiljøloven.DAhar videre noteret sig, atarbejdsmiljøloven fortsat vil regulere arbejdsgiverens forpligtelser til at sikre, atmaskiner m.v. anvendes forsvarligt på arbejdspladsen.Ledernebemærker, at de overordnet kan tilslutte sig, at der bliver udarbejdet en nylov om indretning m.v. af visse produkter, da gældende ret om, at arbejdsmiljølo-ven regulerer arbejdsgivernes pligter på området fastholdes, og da den nye lov gør

CO-Industrianfører, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, at CE-mærkning ik-ke er uden problemer.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:De EU-regler, der implementeres ved lovforslaget, er totalharmonisering. Lovfor-slaget anvender derfor den tilgang om CE-mærkning, der ligger i EU-regulerin-gen. Begge de nævnte bestemmelser gælder i øvrigt allerede i dag efter de bekendt-gørelser på området, der er udstedt i medfør af arbejdsmiljøven. Derfor har CO-Industri’s bemærkninger ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Lovforslagets §§ 7, 9 og 10

CO-Industrianfører, at det af lovbemærkningerne til §§ 7, 9 og 10 fremgår, at ”Ifabrikantens vurderingbørinddrages produktets egenskaber og forventede levetidog den konkrete risiko, produktet frembyder”. Tilsvarende for så vidt angår impor-tøren. Endvidere fremgår det, at ”Distributøren skal handle med fornøden omhu ogbørhave et grundlæggende kendskab til kravene i de relevante forskrifter…”osv.CO-Industrifinder, at ”bør” skal udgå til fordel for fx passiv, således: ”I fabrikan-tens/importørens/distributørens vurdering inddrages…osv”.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:Lovbemærkningerne til bestemmelserne om, hvilke krav man stiller til de forskelli-ge pligtsubjekter, er formuleret i overensstemmelse med Kommissionens vejlednin-ger. Da der er tale om et område, der er reguleret af totalharmoniseringsdirekti-ver, har Danmark ikke mulighed for at ændre på de forpligtelser, som pligtsubjek-terne har. Derfor har CO-Industri’s bemærkninger ikke givet anledning til ændrin-ger i lovforslaget.

Lovforslagets § 16

CO-Industrianfører, at ”konstaterer” bør ændres til ”vurderer”, da der bør være etstort spillerum for myndighedens skøn.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:Bestemmelsen er formuleret i overensstemmelse med produktsikkerhedslovens til-svarende bestemmelse. Derved opnås en ensartet tilgang for myndighederne påproduktsikkerhedsområdet. Derfor har CO-Industri’s bemærkninger ikke givet an-ledning til ændringer i lovforslaget.

Lovforslagets § 17

CO-Industrianfører, at der tales om oplysninger, der har karakter af forretnings-hemmeligheder, men det fremgår ikke af loven eller lovbemærkningerne, hvem derafgør om dette er tilfældet. Det må tydeliggøres, at en virksomhed ikke uden viderekan karakterisere alle oplysninger som forretningshemmeligheder, men at det ermyndighedens afgørelse, hvad der er forretningshemmeligheder.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

CO-Industrianfører, at det fremgår, at en anden minister kan fastsætte regler, derafviger fra denne lov.CO-Industrifinder, at det bør fremgå, at det sker efter for-handling med BM og relevante parter, jf. tilsvarende i § 25.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:Forslagets § 20, stk. 2, angiver, at tilsynet og kontrollen med overholdelse af reg-lerne føres af den myndighed, som i øvrigt fører kontrol inden for samme område.Det kan fx være Energistyrelsens overvågning af maskindirektivet off-shore. Reg-lerne vil derfor have en sammenhæng med dette ministeriums øvrige opgaver. Reg-ler på dette område udstedes således efter de principper, der gælder for det enkelteministerium. Derfor har CO-Industri’s bemærkninger ikke givet anledning til æn-dringer i lovforslaget.

Lovforslagets § 26 om klageadgang

DAogLedernefinder, at en ophævelse af virksomhedernes klageadgang i forholdtil det område, som hidtil har været behandlet af Arbejdsmiljøklagenævnet, forrin-ger virksomhedernes retsstilling betydeligt.DAanfører tillige, at det medfører storeøkonomiske konsekvenser for virksomhederne, såfremt virksomheden alene erhenvist til de almindelige domstole.DA og Lederneanfører, at Arbejdsmiljøklage-nævnet har behandlet flere klagesager efter arbejdsmiljølovens regler om anvendel-se og indretning af tekniske hjælpemidler, trykbærende udstyr, elevatorer m.v.,hvor Arbejdstilsynets afgørelse er blevet ændret, ophævet eller hjemvist af Ar-bejdsmiljøklagenævnet.DAogLedernekan ikke tilslutte sig denne indskrænkningaf klageadgang og foreslår, at den nuværende klageadgang til Arbejdsmiljøklage-nævnet opretholdes.FAanser det for meget betænkeligt, at man ved lovforslaget – uden nærmere be-grundelse – fratager virksomheder som fx fabrikanter, importører og distributøreren del af deres retssikkerhed ved at fratage dem en mulighed for at indbringe Ar-bejdstilsynets afgørelser for Arbejdsmiljøklagenævnet.FAanfører, at en ophævelseaf klageadgangen reelt vil få økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivet.FAopfordrer til, at bestemmelsen bliver revurderet og ændret, så depågældende virksomheder fortsat har mulighed for at få en juridisk prøvelse af Ar-bejdstilsynets afgørelser på dette område – uden at skulle gå til domstolene.KLfinder det ud fra et retssikkerhedshensyn betænkeligt, at der i den nye lov ikkeer nogen administrativ klageadgang, svarende til hvad der er på arbejdsmiljølovensområde og hidtil har været for de pågældende områder.KLanfører, at det vil være ioverensstemmelse med dansk forvaltningspraksis, at der etableres en administrativklageadgang til fx Arbejdsmiljøklagenævnet. Når klageadgangen fjernes, vil virk-somheder m.fl. være henvist til domstolene, hvilket vil være økonomisk og admini-strativt belastende for virksomhederne og være en unødig belastning af domstole-ne.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:Lovforslaget vedrører ikke arbejdsgiverens pligter efter arbejdsmiljøloven. Lov-forslaget retter sig mod fabrikanter og importører m.fl. af maskiner m.v., som eromfattet af de i lovforslagets § 2 nævnte direktiver. Lovforslaget stiller krav til ind-retning m.v. af de produkter, som fabrikanter, importører m.fl. producerer og mar-kedsfører. Afgørelser efter den ny lov vil handle om indgreb, der påvirker den friebevægelighed af produkterne på det indre marked. Arbejdstilsynet skal i disse situ-ationer orientere Europa-Kommissionen, der herefter endeligt beslutter, om detrufne foranstaltninger skal fastholdes.Anvendelse af tekniske hjælpemidler, herunder tekniske hjælpemidler, der er om-fattet af de nævnte direktiver i lovforslagets § 2, og indretning af de tekniske hjæl-pemidler, der ikke er omfattet af de nævnte direktiver i lovforslagets § 2, er fortsatomfattet af arbejdsmiljøloven. Der er fortsat adgang til at klage til Arbejdsmiljø-klagenævnet over afgørelser truffet efter arbejdsmiljøloven.Ordningen svarer til lignende produkt-regulering i Danmark, fx lovgivningen ommedicinsk udstyr.Arbejdsmiljøklagenævnet har inden for de sidste 5 år behandlet ganske få sager(ca. 5), som falder ind under den foreslåede lov.Derfor har de anførte bemærkninger ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-get.

Lovforslagets straffebestemmelse i § 28

Rigsadvokatenhar anført, at det kunne overvejes at bytte rundt på rækkefølgen af §28, stk. 2 og 3, således at rækkefølgen af bestemmelserne afspejler alvorligheden afovertrædelserne i stigende rangorden.Rigsadvokatenanfører endvidere, at det i forhold til bemærkningerne til § 28 vedr.bødens fastsættelse, vil være ønskeligt, at det nærmere fremgår af bemærkningerne,hvorledes de enkelte kategorier af overtrædelser (overtrædelse af formelle bestem-melser, overtrædelse af materielle bestemmelser og grov overtrædelse af materiellebestemmelser) skal afgrænses over for hinanden. Dette kan fx ske, ved at angive(overtrædelse af formelle bestemmelser, overtrædelse af materielle bestemmelserog grov overtrædelse af materielle bestemmelser) konkrete eksempler på overtræ-delser under de enkelte kategorier.Rigsadvokaten finderi forhold til de specielle bemærkninger til § 28 om, at det erhensigten, at der skal ske absolut kumulation, når en virksomhed har flere overtræ-delser til samme pådømmelse, at dette mest korrekt gennemføres ved en ny lovbe-stemmelse.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:I lyset af ønsket om at opbygge straffebestemmelsen efter samme model som i ar-bejdsmiljøloven er straffebestemmelsen i bibeholdt med den foreslåede formule-ring. Rigsadvokatens øvrige bemærkninger er imødekommet.

Høringssvar vedr. forslag til lov om indretning m.v. af visse produkter