Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om finan-

siel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstje-

nester og elektroniske penge og forskellige andre love (Videregivelse

af oplysninger til anklagemyndighed og politi, oprettelse af Det Sy-

stemiske Risikoråd, sammenlægning af Det Finansielle Virksomheds-

råd og Fondsrådet, shortselling, ny tilgang til håndhævelse af sol-

venskrav og etablering af tilsyn med referencerenter m.v.)

1. Indledning

Det overordnede formål med lovforslaget er at styrke tilsynet med definansielle virksomheder og sikre en effektiv håndhævelse i forhold tileventuelle overtrædelser.Derudover indføres regler som følge af internationale regelsæt, herunderforordninger og direktiver, der følger op på den finansielle krise.Lovforslaget har været sendt i høring ad fire omgange til 114 myndighe-der, organisationer m.v.Første del vedrørte en øget mulighed for Finanstilsynet til at videregivefortrolige oplysninger til anklagemyndigheden og politiet, indførelse afadministrative bødeforelæg i flere tilsynslove, samt ændring af reglerneom optagelse af lånemidler til brug for understøttelse af særligt dækkedeobligationer m.v. Anden del vedrørte Det Systemiske Risikoråd. Tredjedel vedrørte sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd ogFondsrådet, øget offentlighed omkring Finanstilsynets arbejde, Finanstil-synets varetagelse af opgaver mod betaling m.v. Samlet har Finanstilsy-net modtaget 87 høringssvar på første, anden og tredje del. Heraf inde-holder 39 bemærkninger til lovforslaget.Endelig vedrørte fjerde del en ny tilgang til håndhævelse af solvenskravog etablering af tilsyn med referencerenter. Samlet har Finanstilsynetmodtaget 29 høringssvar på fjerde del. Heraf indeholder 13 bemærknin-ger til lovforslaget.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner ilovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske æn-dringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrerikke ved substansen i de pågældende forslag til lovbestemmelser og om-tales derfor ikke nærmere i dette notat. Efter høringen er der ligeledesforetaget enkelte ændringer i lovforslaget i forbindelse med lovteknisk

gennemgang, hvorfor dele af de bemærkninger, der indkom i forbindelsemed høringen, ikke længere betragtes som aktuelle.Derudover indeholder enkelte høringssvar bemærkninger og opfordringertil lovinitiativer, som ikke vedrører nærværende lovforslag. Disse omtalesheller ikke nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at de hørte parter generelt erpositive over for lovforslaget.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgendeoverordnede opdeling:3.1. Ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav3.1.1. 8+-metoden og indholdet af en kommende vejledningherom3.1.2. Offentliggørelse af det individuelle solvensbehov ogtilsynsreaktioner3.1.3. Sondringen mellem bløde og hårde krav3.1.4. Finanstilsynets mulighed for at fastsætte krav omhvilken type kapital, der skal benyttes til at opfylde tillæg-get3.2. Etablering af tilsyn med referencerenter3.2.1. Indhentelse af oplysninger fra stillere3.2.2. Pengemarkedskomiteen3.2.3. Definitionen af referencerenter3.2.4. T/N-referencerenten3.2.5. Tilsyn med referencerentens niveau?3.2.6. Bekendtgørelsen om tilsynet med fastsættelsen af re-ferencerenter3.2.7. Logbog3.2.8. Udenlandske stillere3.2.9. Bagudrettet tilsyn?3.2.10. Økonomiske og administrative konsekvenser forbranchen3.3. Forbedret mulighed for at videregive oplysninger til anklagemyndig-heden og politiet.3.4. Øget offentlighed omkring Finanstilsynets arbejde3.4.1. Generelt3.4.2. Offentliggørelse af tilsynsreaktioner3.4.3. Finanstilsynets adgang til at give påbud om berigti-gelse af misvisende oplysninger3.5. Det Systemiske Risikoråd3.5.1. Formål og grænseflade3.5.2. Rådets sammensætning og stemmeregler3.5.3. Rådets kompetence3.5.4. Finanstilsynets tavshedspligt3.5.5. Finanstilsynets ressourcer

3.6. Sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet3.6.1. Sammenlægningen3.6.2. Rådets medlemsantal og sammensætning3.6.3. Særligt sagkyndige3.7. Finanstilsynets varetagelse af opgaver mod betaling3.8. Ændring af reglerne om optagelse af lånemidler til brug for under-støttelse af særligt dækkede obligationer m.v.3.8.1. Lånemidler optaget som seniorgæld med en vis for-trinsstilling i tilfælde af konkurs også for skibskreditobligationer3.8.2. Definition af kapitalcentre3.9. Forbud mod at anvende køn ved beregning af præmier og ydelser3.9.1. Køn som risikofaktor3.9.2. Nye kontraktforhold3.10. Håndhævelse og tilsyn med ny forordning på betalingsområdet(SEPA-forordningen)

3.1. Ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav

3.1.1. 8+-metoden og indholdet af en kommende vejledning herom

Finansrådet har anført, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,at der er metodefrihed for institutterne ved vurderingen af institutternessolvensbehov, så længe resultatet er retvisende. Finanstilsynet skal såle-des ved vurderingen af instituttets solvensbehov tage udgangspunkt i enkonkret vurdering af den metode, som instituttet har valgt, snarere endved at anvise et kapitalkrav opgjort på basis af Finanstilsynets egen me-tode. Finansrådet stiller spørgsmålstegn ved, om institutterne i praksis fården i bemærkningerne til lovforslaget omtalte metodefrihed. Det er sam-tidig vigtigt, at metoden bliver kalibreret på en rimelig, fornuftig og fairmåde, hvor det sikres, at der ikke generelt sker en stigning i solvenskravetalene på grund af metodeændringen.Finansrådet har endvidere henvist til, at det fremgår af bemærkningernetil loven, at den nye metode forventes at øge det individuelle solvensbe-hov. Finansrådet ønsker en redegørelse for den forventede samfundsøko-nomiske effekt heraf, herunder for dansk erhvervslivs finansieringsom-kostninger hvis dette udmønter sig i øgede solvenskrav, der ligger udover de betydelige stigninger i solvenskravene, der i forvejen følger afden kommende EU-regulering.Basisbanken har anført, at lovforslaget alene angiver rammerne inden forhvilke vejledningen om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov skalændres. Dette medfører, at hverken lovgiver eller sektoren ved, hvilkenvejledning der bliver resultatet af lovforslaget, herunder konsekvenserne iforhold til den kreditrummelighed som samfundet efterspørger. Basis-banken bemærker i den forbindelse, at Finanstilsynet efter det nye regel-sæt vil kunne give pålæg om genopretningsplaner på basis af 8+-metodens kapitalkrav og i sidste ende inddrage tilladelsen, hvilket er etmeget vidtgående skridt på basis af en indtil videre meget summariskvejledning.

Basisbanken har endvidere anført, at der bør gennemføres et mere omfat-tende analysearbejde som grundlag for vedtagelsen af så vigtig lovgiv-ning. Basisbanken peger i den forbindelse bl.a. på, at således som 8+-metoden er beskrevet, er indtjeningsevnen ikke tillagt nogen betydning,hvilket efter bankens opfattelse bør være tilfældet, samt at der ikke erskabt den nødvendige sammenhæng mellem 8+-metoden og opgørelsenaf risikovægtede aktiver.Basisbanken anfører endelig, at det er betænkeligt, at lovændringen, derpåtænkes sat i kraft ved vedtagelsen, indebærer, at institutterne principieltfra dette tidspunkt skal opfylde kapitalbehovet beregnet efter 8+-metodenuden, at det er nærmere fastlagt, hvilke kriterier der skal lægges til grundved beregningen.Lokale Pengeinstitutter har anført, at en overgang til 8+-metoden i defleste tilfælde vil medføre et højere solvensbehov. Hvis overgangen til8+-metoden generelt medfører et øget solvensbehov, vil det tvinge penge-institutterne til at udvise yderligere tilbageholdenhed med finansiering afprivatpersoner og virksomheder og dermed bidrage yderligere til en sam-fundsskadelig kreditklemme.Lokale Pengeinstitutter og Landbrug og Fødevarer finder det meget vig-tigt, at den kommende 8+-metode bliver kalibreret så det tilsikres, at derikke generelt sker en stigning i solvensbehovet alene på grund af meto-deændringen. Lokale Pengeinstitutter foreslår, at en obligatorisk indførel-se af den nye 8+-metode udskydes og først indfases samtidigt med ikraft-trædelsen af de nye CRD IV-regler.

Kommentar

Det skal indledningsvist bemærkes, at lovforslaget ikke indfører 8+-metoden. Finanstilsynet har i forvejen hjemmel til at anvende denne me-tode. Denne lovændring giver i lyset af de allerede gennemførte opstram-ninger i regelsættet vedrørende nedskrivninger og de kommende op-stramninger med indførelsen af 8+-metoden Finanstilsynet mulighed forat være mere tålmodige over for institutter, der kommer i konflikt medsolvensbehovet. Denne mere tålmodige tilgang skal blandt andet modgåden af Lokale Pengeinstitutter fremførte frygt for yderligere tilbagehol-denhed fra pengeinstitutternes side med hensyn til finansiering af privat-personer og virksomheder. I forhold til den ønskede redegørelse for denforventede samfundsøkonomiske effekt er det således forventningen, atden isolerede effekt af lovforslaget er positiv i forhold til kreditgivningen.Det skal i den forbindelse endvidere bemærkes, at Finanstilsynet har op-lyst, at der er flere pengeinstitutter, der peger på, at de både har kapita-len og likviditeten til at yde flere lån, men at det er efterspørgslen efternye lån, der mangler.Det skal herudover bemærkes, at der selvsagt vil ske en inddragelse oghøring af brancheorganisationerne i forbindelse med ændringen af Fi-

nanstilsynets vejledning. Der vil i den forbindelse også blive lavet konse-kvensberegninger for pengeinstitutters solvensbehov med henblik på atvurdere de økonomiske konsekvenser.Det er vurderingen, at Finansrådet har ret i, at de fleste pengeinstituttervil anvende 8+-metoden på trods af metodefriheden. Dette afspejler påden ene side, at pengeinstitutterne har behov for en anerkendt tilgang,som også anvendes af Finanstilsynet ved tilsynets inspektioner, og på denanden side at det er en tilgang, der er mere enkel og retvisende end dehidtil anvendte metoder. Det ændrer dog ikke på, at der er en principielmetodefrihed for pengeinstitutterne.

3.1.2. Offentliggørelse af det individuelle solvensbehov og tilsynsreak-

tioner

Finansrådet opfordrer til, at man fra dansk side følger den offentliggørel-sespraksis, der er i andre europæiske lande og afskaffer de danske særreg-ler om offentliggørelse af solvensbehov og pålagte tilsynsmæssige foran-staltninger. Finansrådet har i den forbindelse henvist til, at det forhold, atder fremadrettet anvendes et ”blødt” individuelt solvenskrav betyder, atinstitutterne skal have ro til at foretage den fornødne genopretning. Of-fentliggørelsespligten medfører imidlertid en risiko for, at det ”bløde”krav kan blive et ”hårdt” krav, idet den tiltænkte reaktionstid ikke vil væ-re til stede som følge af markedets reaktion.Realkreditforeningen har anført, at den foreslåede ændring aktualisererspørgsmålet om, hvorvidt der er behov for, at institutterne offentliggørdet individuelle solvensbehov, når dette tal ikke længere har samme sta-tus som hidtil.

Kommentar

Det følger af reglerne for offentliggørelse, at Finanstilsynets afgørelseom fastsættelse af et højere solvensbehov som udgangspunkt skal offent-liggøres. Det følger tilsvarende af kapitaldækningsbekendtgørelsen – ogbørsreglerne for børsnoterede virksomheder – at instituttet er forpligtigettil at offentliggøre væsentlige ændringer i solvensbehovet. Alle de nævnteregelsæt giver imidlertid mulighed for en udsættelse af offentliggørelsen.Finanstilsynets afgørelse om fastsættelse af et højere solvensbehov skalsåledes bl.a. ikke offentliggøres, hvis det efter Finanstilsynets vurderingvil medføre uforholdsmæssig stor skade for instituttet, herunder f.eks.hvis instituttets muligheder for at gennemføre genopretning reelt umulig-gøres. På tilsvarende måde skal væsentlige ændringer i solvensbehovetikke offentliggøres, hvis en offentliggørelse vil have alvorlige skadevirk-ninger på virksomheden, og en undladelse af offentliggørelse ikke vilvildlede offentligheden. Instituttet skal endvidere være i stand til at holdeoplysningen fortroligt. En udskydelse kan i sagens natur alene ske fremtil næste ordinære offentliggørelse, hvilket for store eller børsnoteredepengeinstitutter samt for realkreditinstitutter er én gang i kvartalet oghalvårligt for øvrige institutter.

Der er altså allerede muligheder for at udskyde offentliggørelsen medhenblik på at få ro til at påbegynde genopretningen. Det er derfor vurde-ringen, at der i det eksisterende regelsæt er fundet en passende balancemellem på den ene side instituttets legitime behov for i god ro at kunneplanlægge en løsningsmodel og på den anden side kunder og aktionærersligeså legitime behov for at være bekendt med instituttets økonomiskesituation.

3.1.3. Sondring mellem ”bløde” og ”hårde” krav

Finansrådet har anført, at lovforslaget bør tydeliggøre, hvad der kan hen-føres til ”bløde” krav og ”hårde” krav, herunder hvilke foranstaltningerder kan gennemføres under ”bløde” krav. § 225, stk. 1, i lov om finansielvirksomhed, der omhandler det ”hårde” krav, henviser fortsat til det indi-viduelle solvenskrav fastsat i henhold til § 124, stk. 5, hvilket kan givedet indtryk, at der reelt er tale om et ”hårdt” krav, som Finanstilsynet ikonkrete situationer kan vælge at benytte i stedet for den mere fleksiblereaktion, som følger af den foreslåede § 225, stk. 2. Finansrådet foreslårderfor, at henvisningen til § 145, stk. 5, i § 225, stk. 1, slettes.Finansrådet har endvidere anført, at der bør anvendes en sondring mellem”bløde” og ”hårde” reaktioner, der er konsistent med den kommende in-ternationale tilgang til fastlæggelse af ”triggere” for genopretnings- ogafviklingsfasen for et institut i vanskeligheder. Finansrådet ønsker i denforbindelse en vurdering af samspillet mellem de nye ”buffere” i CRDIV-direktivforslaget og det individuelle solvenskrav, herunder om dervurderes at være overlap for så vidt angår den risiko de afdækker og for-skelle i tilsynsreaktioner ved en overtrædelse.Endelig har Finansrådet anført, at det ikke synes hensigtsmæssigt, at Ba-sel I-gulvkravet, jf. § 125 a i lov om finansiel virksomhed, videreføressom et ”hårdt” krav, når det individuelt fastsatte solvenskrav vil være etblødt krav, idet det – i det omfang Basel I-gulvkravet er bindende – ikkevil være muligt at give en reaktionstid inden en tvungen afvikling af insti-tuttet.

Kommentar

Der ønskes med lovforslaget en passende balance mellem på den eneside, at pengeinstitutterne får bedre tid til at gennemføre en genopret-ning, men på den anden side også en sikkerhed for, at Finanstilsynet kantilbagekalde tilladelsen i det yderste tilfælde, at der skulle være et institut,der ikke aktivt bestræber sig på at øge kapitalen, sænke risikoen ellerfinde en fusionspartner i genopretningsfasen. Finansrådets ønske kanderfor ikke imødekommes.I forhold til konsistensen med forslagene til CRD IV og krisehåndterings-direktivet er det netop hensigten med lovforslaget, at der etableres entilgang, der gør det danske regelsæt mere konsistent med disse regulerin-ger. Med lovforslaget bliver solvensbehovet således det laveste ”trig-ger”-punkt et institut kan have for iværksættelse af genopretningsplanen,og den mere tålmodige tilgang giver netop denne genopretningsplan en

reel mulighed for at blive gennemført, da afvikling normalt først iværk-sættes, når instituttet kommer i konflikt med 8 pct.-kapitalkravet.Det er givet, at der i forbindelse med indførelsen af CRD IV/CRR vil skul-le ske en gennemgang af Finanstilsynet vejledning om solvensbehov, idetdet som fremført af Finansrådet er sådan, at det alene er risici, der ikkeer dækket af de 8 pct. (søjle I-kravet), der skal dækkes af tillægget til de 8pct. (solvensbehovet eller søjle II-kravet)Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at slække på det såkaldte Basel I-gulvkrav, der netop skal sikre, at de institutter, der anvender interne mo-deller til beregning af deres kapitalkrav, ikke opnår en midlertidig lem-pelse forud for den kommende CRD IV regulering.

3.1.4. Finanstilsynets mulighed for at fastsætte krav om hvilken type

kapital, der skal benyttes til at opfylde tillægget

Finansrådet har anført, at det for så vidt angår Finanstilsynets mulighedfor at fastsætte krav om, hvilken type kapital, der skal benyttes til at op-fylde tillægget fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at søjle II-tillægget skal opfyldes ved egentlig kernekapital (CET1), idet formåletmed kravet er at sikre, at instituttet kan fortsætte på trods af tab (”goingconcern”-kapital). Finansrådet er ikke enig i, at søjle II-kravet først ogfremmest skal sikre, at virksomheden kan fortsætte på trods af tab, idethovedformålet er at beskytte almindelige kreditorer i tilfælde af konkurssom følge af den usikkerhed, der knytter sig til søjle I-kravet, og et brudpå søjle II-kravet giver fortsat Finanstilsynet vidtgående muligheder fortilsynsreaktioner. Finansrådet finder, at det er fuldt forsvarligt, at søjle II-kravet kan opfyldes med hybrid kernekapital og supplerende kapital. Der-til kommer, at hybrid kernekapital efter de gældende regler må medreg-nes som ”going concern”-kapital.Lokale Pengeinstitutter har anført, at Finanstilsynets mulighed for at fast-sætte krav om, hvilken type kapital, der skal benyttes til at opfylde til-lægget, bør udgå. Lokale Pengeinstitutter anfører i den forbindelse, at detfremgår af artikel 100 i udkastet til CRD IV-direktivet, at tilsynsmyndig-hederne som resultat af ”Supervisory Review and Evaluation Process”(SREP) skal kunne kræve, at institutterne holder basiskapital (”ownfunds”) udover den kapital, som institutterne holder til opfyldelse af di-verse buffere m.v. Derimod ses direktivudkastet ikke at indeholde be-stemmelser om, at de nationale myndigheder skal fastsætte bestemmelserom typen af den kapital, som kan medgå til opfyldelse af det behov, somSREP måtte afdække. Bestemmelsen går således videre end direktivudka-stet lægger op til, hvorved bestemmelsen ikke understøtter et ønske omens konkurrencevilkår for institutter omfattet af direktivet. Herved kon-flikter bestemmelsen i sin natur med bestræbelserne om at etablere en”single rule book” for institutterne. Samtidig ser Lokale Pengeinstitutterikke valide bevæggrunde for at udelukke hybrid kernekapital og supple-rende kapital fra den kapital, som kan medgå til opfyldelse af tillægget,hvor det f.eks. vedrørende hybrid kernekapital bemærkes, at udkastet tilforordning fastsætter, at den hybride kernekapital skal nedskrives eller

konverteres til egentlig kernekapital, når den egentlige kernekapital ram-mer en tærskelværdi på 5,125 pct. eller en af pengeinstituttet fastsat høje-re tærskelværdi. Den hybride kernekapital er således fuldt anvendeligsom ”going concern”-kapital, mens den supplerende kapital polstrer insti-tuttet yderligere og kan medgå til dækning af indskydere og andre usikre-de kreditorer i en nedbrudssituation.Realkreditrådet har anført, at det på kort sigt – frem mod den endeligeimplementering af Basel III i international lovgivning – kan være hen-sigtsmæssigt med et ekstra krav til kreditinstitutters egentlige kernekapi-tal. Fremtidens bufferkrav under Basel III (permanent-, konjunktur- ogSIFI-buffer) polstrer dog kreditinstitutter med egentlig egenkapital i til-strækkelig grad. Et krav om at det individuelle solvenskrav skal dækkesmed egentlig kernekapital, virker derfor som en unødig fordyrende byrdeuden reel yderligere effekt på sikkerheden i det finansielle system.Realkreditrådet anfører, at det vil være oplagt at udfase kravet om, at detindividuelle solvenskrav skal opfyldes med egentlig kernekapital, nårBasel III er endeligt implementeret. Ud over at graden af polstring i formaf egentlig egenkapital synes tilstrækkelig, når Basel III er fuldt imple-menteret, er det værd at bemærke, at det kommende krisestyringsdirektivfordrer, at hybrid- såvel som supplerende kapital bliver tabsabsorberendeved ”point of nonviability”. Kvaliteten af hybrid- og supplerende kapitalforbedres således markant. Realkreditrådet finder, at i det omfang, derstilles krav til kvaliteten af den yderlige kapital under det individuellesolvensbehov, skal det tilpasses i takt med implementeringen af nye kapi-talkrav.Realkreditrådet anfører endelig, at for at sikre ”level playing field” påtværs af landegrænser i EU, bør kravet kun indføres, såfremt tilsyn i an-dre lande påtænker at indføre lignende krav. Hvis kravene til den finan-sielle sektor strammes ud over, hvad der lægges op til i Basel III, vil detvære unødigt omkostningsfuldt for realøkonomien i Danmark.Realkreditforeningen anfører, at det kan være relevant at overveje, omsøjle II-kravet bør justeres i takt med indfasningen af de skærpede kapi-talkrav i CRR og evt. yderligere skærpelser, der måtte blive vedtaget.

Kommentar

Som fremført af Finansrådet er det grundlæggende sådan, at andre typerkapital end egenkapital yder indskyderne lige så god beskyttelse i en af-viklingssituation. Formålet med lovforslaget er imidlertid, at instituttetikke skal afvikles, når det kommer i konflikt med solvensbehovet, menførst når instituttet kommer i konflikt med 8 pct.-kravet. Den kapital, derbenyttes til at dække forskellen mellem de 8 pct. og solvensbehovet, skalderfor have en karakter, der gør, at den kan absorbere tabene i ”goingkoncern”. Det er i dag sådan, at det i praksis alene vil være egenkapital,der har denne egenskab. Det fremgår derfor af lovforslaget, at Finanstil-synet som udgangspunkt vil stille krav om, at kravet skal opfyldes vedegentlig kernekapital (CET1), dvs. aktiekapital, andelskapital eller ga-rantkapital (»going concern«-kapital), idet formålet med kravet er at

sikre, at instituttet bedre kan fortsætte sine aktiviteter på trods af yderli-gere tab. Anden ansvarlig kapital, som automatisk konverteres til egen-kapital ved brud på solvensbehovet, vil også kunne komme i betragtning.Dette svarer endvidere til kravene til »buffere« i CRD IV-forslaget og er ioverensstemmelse med sigtet i direktivet om en generel styrkelse af kapi-talkvaliteten og den egentlige kernekapital i institutterne.

3.2. Etablering af tilsyn med referencerenter

3.2.1. Indhentelse af oplysninger fra stillere

Datatilsynet har anført, at det skal overvejes, hvorvidt der i forbindelsemed den omhandlede indhentning af oplysninger kan forekomme behand-ling af personoplysninger, og at der i så fald skal ske iagttagelse af reg-lerne i persondataloven.

Kommentar

Med forslaget foreslås etableret et tilsyn med de processer der ligger tilgrund for kreditinstitutters indberetninger til fastsættelse af referenceren-ter. I forbindelse med Finanstilsynets tilsyn hermed, vil der kunne indhen-tes personoplysninger. I givet fald vil der ske iagttagelse af reglerne ipersondataloven.

3.2.2. Pengemarkedskomiteen

Finansrådet anfører, at det fremgår af lovforslagets almindelige bemærk-ninger, at ”kvalitetssikringen af CIBOR har været varetaget af pengemar-kedskomitéen under Finansrådet. Efter at Danmarks Nationalbank trådteud af samarbejdet om CIBOR-fastsættelsen i april 2011, har der ikke væ-ret nogen myndighedsdeltagelse i komitéens møder eller ført nogen andenform for offentligt tilsyn. Pengemarkedskomitéens medlemmer er ikkeoffentlige på nuværende tidspunkt.”Finansrådet påpeger dog i den forbindelse, at Pengemarkedskomiteenførst blev nedsat i forbindelse med, at indsamling, beregning og offent-liggørelse af CIBOR overgik til Nasdaq OMX den 4. april 2011. Indtil dafandtes der en CIBOR-komite. Danmarks Nationalbank har således aldrigdeltaget i Pengemarkedskomiteens møder.

Kommentar

De almindelige bemærkninger vedrørende Pengemarkedskomiteen eruklare og bør tilrettes i overensstemmelse med Finansrådets bemærknin-ger.

3.2.3. Definitionen af referencerenter

Finansrådet anfører, at lovforslagets definition af referencerenter bør æn-dres, således at det fremgår, at referencerenter skal have til hensigt atdanne grundlag for en aftalt rentefastsættelse mellem kreditinstituttereller mellem kreditinstitutter og disses kunder.

Kommentar

Det er korrekt, at enkelte af de allerede eksisterende referencerenter for-mentlig (endnu) ikke danner grundlag for aftaler mellem kreditinstitutter

eller mellem kreditinstitutter og disses kunder. Lige som der formentligogså vil kunne opstå nye referencerenter, som ikke med det samme vildanne grundlag for aftaler mellem kreditinstitutter eller mellem kreditin-stitutter og disses kunder. Det indsættes derfor i forslaget til definition afbegrebet referencerenter og de tilhørende bemærkninger, at der vil væretale om referencerenter omfattet af lovens definition, i tilfælde af, at fast-sættelsen af referencerenten har til hensigt at danne grundlag for aftalermellem kreditinstitutter eller mellem kreditinstitutter og disses kunder.

3.2.4. T/N-referencerenten

Finansrådet og Realkreditrådet anfører, at det fremgår af forslaget til §343 s, stk. 5, at tilsynet med rammerne for fastsættelse af referencerenterikke omfatter T/N-referencerenten. Renten beregnes af Danmarks Natio-nalbank, men det vil dog alligevel forekomme naturligt, om denne renteogså omfattes af det nye offentlige tilsyn, idet Danmarks Nationalbankikke fører tilsyn med T/N-rentesatsen.Danmarks Nationalbank anbefaler, at der føres tilsyn med processer oggovernance i forhold til T/N indberetningerne, selv om Nationalbankensindsamling, beregning og offentliggørelse af T/N referencerenten er und-taget tilsyn.

Kommentar

T/N-referencerenten er en usikret dag-til-dag rente for pengemarkedsud-lån. T/N-referencerenten beregnes som et omsætningsvægtet gennemsnitaf renten på faktiske udlån. Beregningen af T/N-referencerenten er base-ret på daglige indberetninger fra 9 pengeinstitutter. Hvert institut indbe-retter det usikrede dag-til-dag interbankudlån og den vægtede gennem-snitlige rente for disse udlån. Danmarks Nationalbank beregner pågrundlag af indberetningerne en gennemsnitlig rente, hvor hvert pengein-stituts rente indgår med en vægt svarende til instituttets andel af det sam-lede indberettede udlån. Det indsættes således i lovforslaget, at der førestilsyn med processer og governance i stillerbankerne i forhold til indbe-retninger til T/N referencerenten.

3.2.5. Tilsyn med referencerentens niveau?

Forbrugerrådet anfører, at det fremgår af bemærkningerne, at tilsynet medreferencerenterne vil være et procestilsyn og således ikke et tilsyn medreferencerentens niveau. Forbrugerrådet ser dog gerne, at Finanstilsynetogså forholder sig til, om det faktiske referencerenteniveau har hold i detunderliggende marked, da en eventuel fejlagtig referencesats kan havestor økonomisk betydning for forbrugerne.

Kommentar

Det fremgår af Erhvervs- og Vækstministeriets CIBOR-redegørelse fraseptember 2012, at tilsynet med fastsættelsen af referencerenter skal væreet procestilsyn, da det vil være vanskeligt for Finanstilsynet at afgøre,hvad renten skal være, idet det involverer et skøn, særligt så længe derikke er et underliggende marked. Dette afspejler sig i lovforslaget. Tilsy-net vil have fokus på det processuelle, herunder den metode stillerne an-

vender til fastsættelsen af de indberettede referencerenter, og ikke pårentens niveau. Det fremgår af bemærkningerne, at Finanstilsynet kanindlede en dialog med stilleren, hvis indberetningen til fastsættelse af enreferencerente ikke kan forklares ud fra den beskrevne metode og doku-mentation, eller handler, som kan observeres i markedet. Eksempelvis erder på nuværende tidspunkt et fungerende marked for CITA-swaprenter,som kan danne grundlag for Finanstilsynets vurdering af, om CITA-referencerenterne fastsættes på betryggende vis.

3.2.6. Bekendtgørelsen om tilsynet med fastsættelsen af referenceren-

ter

Finansrådet anfører, at det fremgår af lovforslagets almindelige bemærk-ninger, at bemyndigelsesbestemmelsen skal benyttes til at udarbejde meredetaljerede regler om, hvorledes rammerne for fastsættelsen af reference-renter er betryggende. Dog virker det umiddelbart som om, at der i lov-forslagets specielle bemærkninger forudsættes, at referencerenter kanberegnes efter en specifik metode som eventuelt kan være objektiv. Fi-nansrådet mener dog, at satserne beror på et skøn foretaget af de enkeltestillere. Det fremgår således også af de specielle bemærkninger, at stiller-ne på daglig basis skal kunne dokumentere, hvilke overvejelser der liggertil grund for daglige ændringer i de indberettede referencerenter, herunderom der er forhold, som kun influerer på enkelte af referencerenterne ellersom bevirker, at indberetningen afviger fra den beskrevne metode.Det er Finansrådets opfattelse, at formuleringen i indledningen til de al-mindelige bemærkninger er mere retvisende.

Kommentar

Med lovforslaget bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte nærmere reg-ler om det nævnte tilsyn, herunder om krav til dokumentation, udarbej-delse af retningslinjer, gennemførelse af kontroller, og ekstern revisionm.v. Bemyndigelsen tænkes overordnet set benyttet til at fastsætte, atrammerne for fastsættelse af referencerenter er betryggende, herunder atstillerne af renten på tilstrækkelig vis kan redegøre for de forhold, derligger til grund for indberetninger til referencerenterne.Men som det videre fremgår af såvel de specielle som de almindeligebemærkninger til lovforslaget, inklusive indledningen hertil, skal bemyn-digelsen også anvendes til at fastsætte nærmere regler om tilsynet. Her-under at kreditinstitutter, der bidrager til at stille såvel danske som uden-landske referencerenter, skal have passende forretningsgange for indbe-retning til referencerenter og en betryggende metode for fastsættelsen.Herudover at stillerne skal kunne dokumentere ændringerne i indberet-ningerne til referencerenter, eksempelvis ved at der dagligt føres en sam-let logbog over ændringerne i indberetningerne til referencerenter, samthvilke overvejelser der ligger bag indberetningen. Der indføres desudenmulighed for sanktioner, hvis stilleren af referencerenten ikke lever op tilsine forpligtelser.

Der ses således ikke at være forskel i beskrivelsen af, hvilket indhold denkommende bekendtgørelse kan have. Bekendtgørelsen skal overordnetfastsætte nærmere regler for Finanstilsynets tilsyn med rammerne for atfastsættelse af referencerenter foregår betryggende. Nogle referenceren-ter, som fx CIBOR, er ikke understøttet af et velfungerende underliggendemarked og må derfor bero på et skøn. Det er derfor også hensigten, atder kan opsættes både subjektive og objektive elementer, som kan indgå iden metode der skal sikre en betryggende fastsættelse af referencerenter.

3.2.7. Logbog

Finansrådet anfører, at det vil være forbundet med store tidsmæssige ud-fordringer for stillerne at kunne nå at kvotere referencerenter på dagligbasis, hvis de skal gennemgå og notere samtlige elementer i en logbog.Finansrådet finder det derfor væsentligt, at en logbog alene indeholder deoplysninger, som påvirker rentefastsættelsen den pågældende dag.Endvidere anfører Finansrådet, at de almindelige bemærkninger kan for-stås således, at der skal føres en samlet logbog over alle referencerenter.

Kommentar

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at stillerne på dagligbasis skal kunne dokumentere hvilke overvejelser, der ligger til grund forde indberettede referencerenter og eventuelle afvigelser fra den beskrev-ne metode. Dette kan eventuelt ske i form af en logbog.Det fremgår endvidere, at stillerne på daglig basis skal kunne dokumen-tere hvilke overvejelser, der ligger til grund for daglige ændringer i deindberettede referencerenter, herunder om der er forhold som kun influe-rer på enkelte af referencerenterne eller som bevirker at indberetningenafviger fra den beskrevne metode. Dette kan eksempelvis ske ved at virk-somheden fører en logbog, som indeholder oversigt over ændringerne iindberetningerne og subjektive betragtninger som eksempelvis bankensrisikovillighed, forventninger til markedsudvikling og vurdering af likvi-ditetssituationen (hvis denne ikke er objektiv).Det er naturligvis formålet med dokumentationskravet, at der skal fore-ligge en generel beskrivelse af den metode der anvendes, og derudoverskal det, i det omfang der er særlige forhold eller afvigelser i den be-skrevne metode, som har eller kan have indflydelse på indberetningerne,konkret beskrives, eventuelt i en logbog.Det er på den baggrund opfattelsen, at det ikke vil være forbundet med enstørre tidsmæssig udfordring, idet det må antages, at indberetningernesom udgangspunkt vil følge den beskrevne metode, og kun i enkelte til-fælde afvige herfra.

tilsyn, herunder tænkes særligt på de udenlandske stillere, der deltagersom stillere i de danske referencerenter.

Kommentar

Det fremgår af lovforslaget, at reglerne finder anvendelse på danske kre-ditinstitutter, der bidrager som stillere til fastsættelse af danske og uden-landske referencerenter. Således er der ikke lagt op til, at de udenlandskestillere, der bidrager til danske referencerenter, skal være omfattet af detforeslåede tilsyn. Finanstilsynet kan vanskeligt gennemføre et tilsyn udenfor landets grænser og det forventes med den kommende markedsmis-brugsforordning, at der etableres et hjemlandstilsyn, men der vil dogindtil da arbejdes for, at der indgås samarbejdsaftaler med de øvrigelandes tilsynsmyndigheder. Som følge heraf skal Finanstilsynet efter lov-forslaget også føre tilsyn med danske kreditinstitutter som er med til atstille en udenlandsk referencerente, og det vil kunne blive relevant at føretilsyn med udenlandske stillere, der bidrager til danske referencerenter.

3.2.9. Bagudrettet tilsyn?

Forbrugerrådet anfører, at der i lovforslaget ikke lægges op til at under-søge, hvorvidt CIBOR-renten hidtil har været fastsat fejlagtigt. Mangeforbrugere står tilbage med usikkerheden om, hvorvidt de har betalt formeget i rente, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt for tilliden til det fi-nansielle system, at det blev undersøgt i dybden. Det vil også kunne givegrundlag for at vurdere spørgsmålet om eventuelle erstatningskrav.

Kommentar

Med lovforslaget får Finanstilsynet, som det fremgår af de specielle be-mærkninger, mulighed for at indsamle materiale, som vedrører forholdder ligger tilbage i tiden, således at Finanstilsynet bliver i stand til atudføre et helhedsorienteret tilsyn i relation til, om rammerne for fastsæt-telse af referencerenter er betryggende. Indsamlet materiale vedrørendeforhold tilbage i tiden vil også kunne indgå i og dermed bidrage til atdanne et fuldt og helt billede af en evt. straffesag om overtrædelse af denfremtidige lovgivning. Finanstilsynet får dog ikke med lovforslaget mu-lighed for at håndhæve en overtrædelse af lovgivning, som ikke var gæl-dende på daværende tidspunkt. Dette ville også være i strid med gælden-de principper om lovgivning med tilbagevirkende kraft.Finanstilsynet vil altså kunne indhente oplysninger om historiske indbe-retninger samt oplysninger, der ligger tilbage i tiden, til belysning af,hvilke rammer kreditinstitutterne har haft for fastsættelse af reference-renter, herunder hvilken metode, der har ligget til grund for den indberet-tede rente. Finanstilsynet kan med denne mulighed foretage en vurderingaf referencerentens tidligere udvikling med henblik på at kunne identifi-cere, hvilke markedstendenser og subjektive vurderinger nuværende ogtidligere stillere har anvendt som grundlag for indberetninger til referen-cerenter tilbage i tiden, herunder hvilke ændringer i markedsforhold ellerandet, som tidligere har medført overvejelser om eller faktiske ændringeri stillernes indberetninger.

3.2.10. Økonomiske og administrative konsekvenser for branchen

Finansrådet anfører, at de finder de økonomiske og administrative konse-kvenser for branchen undervurderet, men anfører dog samtidig, at konse-kvenserne formentlig vil kunne finde et rimeligt leje, såfremt den kom-mende bekendtgørelse alene indeholder de nødvendige administrativebyrder.

Kommentar

TER (team Effektiv Regulering) vurderer at lovforslaget kun vil medførebegrænsede administrative byrder for erhvervslivet og at disse vil værevæsentligt under 10.000 timer årligt. Der er derfor ikke behov for at fore-tage en måling af de administrative byrder. Dette leje findes rimeligt.

3.3. Forbedret mulighed for at videregive oplysninger til anklage-

myndigheden og politiet

Forsikring & Pension henleder opmærksomheden på, at når tidspunktetfor videregivelse af oplysninger fra Finanstilsynet til anklagemyndighe-den og politiet fremrykkes, så fremrykkes også det tidspunkt, hvor sel-skaberne kan komme i en situation, hvor udlevering af oplysninger tilFinanstilsynet kan være selvinkriminerende.Realkreditrådet udtrykker forståelse for motivationen bag forslaget, menfinder det problematisk, at lovforslaget ikke giver udtryk for, at der ertaget højde for de almindelige straffeprocessuelle principper, henset til attvangsindgrebsloven (lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendel-se af tvangsindgreb og oplysningspligter) foreskriver, at der skal være enkonkret mistanke om, at der foreligger et strafbart forhold, førend Finans-tilsynet kan videregive oplysninger til anklagemyndigheden og politiet.Realkreditrådet anfører endvidere at virksomheden skal underrettes om atsagen overgår til behandling efter straffeprocessuelle regler, og at derderfor ikke længere er pligt til at afgive oplysninger til Finanstilsynet,bortset fra oplysninger og indberetninger, der med sikkerhed ikke harbetydning for bedømmelse af det mulig strafbare forhold. Realkreditrådetanfører samtidig, at Finanstilsynet sandsynligvis på baggrund af lovæn-dringen vil videregive informationer i flere tilfælde og på et mindre op-lyst grundlag end efter de gældende regler.Realkreditrådet henleder opmærksomheden på, at ulovlige forhold bådekan afgøres administrativt eller straffeprocessuelt. I den henseende finderRealkreditrådet det afgørende, at Finanstilsynets ressourceforbrug sam-menholdes med retssikkerhedsmæssige hensyn til de finansielle virksom-heder og disses kunder, og at dette bør adresseres i bemærkningerne.Finansrådet gør gældende, at der alene bør videregives oplysninger, så-fremt der foreligger en rimelig grund til at antage, at der foreligger etstrafbart forhold. Finansrådet foreslår en præcisering heraf i bemærknin-gerne til lovforslaget. Finansforbundet giver udtryk for samme opfattelseog henviser til, at dette i højere grad vil beskytte de finansansatte modeventuelle trusler og repressalier, som følge af de ansattes rolle med atindberette mistanke om hvidvask.

Datatilsynet henstiller til, at det præciseres, at der alene må ske videregi-velse af oplysninger, når dette er nødvendigt jf. persondatalovens § 8, stk.2, nr. 3. Efter Datatilsynets umiddelbare vurdering forudsætter dette, atder i det konkrete tilfælde foreligger en formodning om et strafbart for-hold. I modsat fald bør det præciseres, at der er tale om en fravigelse afpersondataloven.Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) støtter forsla-get og anfører, at dette vil kunne give politi og anklagemyndighed bedremulighed for at tilrette og koordinere efterforskning og strafforfølgning isager om overtrædelse af den finansielle lovgivning. SØK anfører, at manhar gode erfaringer med samarbejde med særmyndigheder på et tidligtstade af myndighedernes sagsbehandling, og det er SØK’s erfaring, atsærmyndigheder er meget opmærksomme på at tilrettelægge deres arbej-de i overensstemmelse med tvangsindgrebsloven. SØK foreslår en sprog-lig præcisering med henblik på at tydeliggøre, at Finanstilsynets sagsbe-handling ikke udgør strafferetlig efterforskning.

Kommentar

Med forslaget fremrykkes tidspunktet for, hvornår Finanstilsynet kan vi-deregive oplysninger til anklagemyndigheden og politiet, således at derikke nødvendigvis skal foreligge en konkret overtrædelse af straffeloveneller tilsynslovgivningen. Finanstilsynet vil derfor kunne videregive op-lysninger om en sag,hvor tilsynet fortsat er ved at undersøge om der fore-ligger en overtrædelse af straffeloven eller tilsynslovgivningen,men hvortilsynets sagsbehandling endnu ikke har klarlagt, at en virksomhed ellerperson med rimelig grund er mistænkt for et strafbart forhold.Det betyder, at Finanstilsynet vil have mulighed for at drøfte en konkretsag med anklagemyndigheden eller politiet med henblik på at slå fast, omder er tale om et forhold, der bør give anledning til politianmeldelse ellerom Finanstilsynet bør undersøge forholdet nærmere inden indgivelse afpolitianmeldelse. Ligeledes vil det kunne afklares om sagen med fordelkan afgrænses til alene at vedrøre udvalgte forhold, eller om der slet ikkeer tale om et strafbart forhold. Dermed vil Finanstilsynet få mulighed forat målrette sin indsats, herunder undgå at indgive politianmeldelser, somanklagemyndigheden og politiet på forhånd kan vurdere, ikke ville kunnegive anledning til strafferetlig forfølgning. Sidstnævnte til gavn for virk-somheder og personer, der undgår at blive ulejliget med sådanne anmel-delser.Det er ikke forventningen med lovforslaget, at ændringen skal medføre etøget antal politianmeldelser. Lovforslaget skal styrke samarbejdet mel-lem anklagemyndigheden, politiet og Finanstilsynet, og derigennem sikreendnu bedre muligheder for en målrettet og koordineret efterforskning ogstrafforfølgning af sager på det foreslåede område.Ligeledes vil Finanstilsynet få mulighed for at have en friere dialog medanklagemyndigheden og politiet omkring tilsynets generelle arbejde og

de udviklingstendenser tilsynet ser i sagerne og i sektoren. Dette kan efterde nugældende regler alene ske på fuldstændig anonymiseret grundlag,hvilket besværliggør den frie dialog.Finanstilsynet videregiver kun oplysninger, når det er nødvendigt forvaretagelsen af tilsynets, politiets og anklagemyndighedens opgaver. Iden forbindelse kan det være nødvendigt af hensyn til blandt andet til-synseffektiviteten at videregive oplysninger på et tidspunkt, hvor tilsynetssagsbehandling endnu ikke har klarlagt, at en fysisk eller juridisk personmed rimelig grund er mistænkt for et strafbart forhold.Efter de nugældende regler har Finanstilsynet ikke pligt til at informereen fysisk eller juridisk person om, at en sag er overgivet til politimæssigefterforskning, hvilket ikke ændres med forslaget. Men oversendelsenoffentliggøres i det omfang, at det ikke medfører uforholdsmæssig storskade for den pågældende juridiske eller fysiske person og efterforsk-ningsmæssige hensyn ikke taler imod. Finanstilsynet er forpligtet til atoverholde bestemmelserne i tvangsindgrebsloven, hvorefter bestemmel-ser, der forpligter en fysisk eller juridisk person til at give Finanstilsynetoplysninger, ikke kan bringes i anvendelse, hvis der er konkret mistankeom, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medførestraf. Dette vil ikke blive ændret med lovforslaget.Det skal i øvrigt bemærkes, at Finanstilsynets sagsbehandling ikke erudtryk for strafferetlig efterforskning, hvilket vil blive tydeliggjort gen-nem den sproglige præcisering i bemærkningerne som foreslået af SØK.

3.4. Øget offentlighed omkring Finanstilsynets arbejde

3.4.1. Generelt

Finansrådet bemærker, at øget åbenhed ikke må ske på bekostning afhensynet til den finansielle stabilitet. Der er også et hensyn at tage tilpengeinstitutterne for at undgå, at der opstår usikkerhed som følge afkundernes eventuelle irrationelle reaktioner på offentliggjorte oplysnin-ger.De foreslåede regler indebærer efter Finansrådets opfattelse dansk ene-gang, der i mangel af lignende regler i udlandet kan rejse tvivl om de en-kelte pengeinstitutters stabilitet samt om den finansielle stabilitet i Dan-mark generelt. Finansrådet henviser specifikt til hvidvaskområdet og be-mærker, at dette er et område, der har meget stor international bevågen-hed.SØK har anført, at en række juridiske personers ønske om at medvirke tilen straffesags opklaring hænger tæt sammen med muligheden for at und-gå offentlighed om sagen, herunder bevisførelse under en domsforhand-ling. Hvis finansielle virksomheder fratages dette incitament til at deltagei en straffesags opklaring, vil det meget direkte påvirke de ressourcer,som statsadvokaturen anvender på sagsbehandlingen. Det yderligere ar-bejde vurderes at ville kunne andrage ca. 2 årsværk.

Kommentar

Der sker allerede efter den nuværende lovgivning offentliggørelse af visseafgørelser truffet af Fondsrådet eller Det Finansielle Virksomhedsråd,samt af beslutninger om at overgive visse sager til politimæssig efter-forskning. Dette udvides med lovforslaget til også at omfatte resultatet afden politimæssige efterforskning, hvis denne afsluttes med helt eller del-vist fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis sagen er afgjort medvedtagelsen af et administrativt bødeforelæg.Ændringen vurderes at være til gavn for sektoren, idet virksomhedernebliver oplyst om den gældende retsstilling, ligesom det fulde billede af ensag bliver kendt for offentligheden, eksempelvis i tilfælde hvor en politi-mæssig undersøgelse måtte resultere i helt eller delvist fældende dom.Specifikt på hvidvaskområdet betyder forslaget, at offentliggørelsesbe-kendtgørelsen skal udvides til også at omfatte virksomheder omfattet aflov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finan-siering af terrorisme, ligesom der i øvrigt sker en udvidelse af pligten tilat offentliggøre.At de danske offentliggørelsesregler med forslaget muligvis kan variere iforhold til udlandet, vurderes ikke at udgøre et problem. Forslaget omøget offentlighed omkring Finanstilsynets arbejde medvirker til at styrketilsynet med den finansielle sektor, og forslaget forventes dermed at bi-drage til at styrke den finansielle stabilitet og tiltroen til den danske fi-nansielle sektor. I forhold til offentliggørelse af afgørelser m.v. specifiktpå hvidvaskområdet, indebærer forslaget, at reglerne på hvidvaskområ-det i højere grad ensrettes med de offentliggørelsesregler, der gælder påde øvrige finansielle områder, hvilket vurderes hensigtsmæssigt, for ogsåpå dette område at styrke tilliden til den finansielle sektor.Forslaget indebærer en øget gennemsigtighed i forhold til praksis på detfinansielle område til gavn for sektoren, der kan indrette sig i overens-stemmelse hermed.

3.4.2. Offentliggørelse af tilsynsreaktioner

Dansk Aktionærforening støtter overordnet forslaget og fremfører yderli-gere forslag til øget åbenhed. Landbrug og Fødevarer tilkendegiver atvære positive over for ønsket om øget åbenhed, ligesom Forbrugerrådetanfører, at forslaget kan have stor informationsværdi for de finansiellevirksomheders kunder og indskydere og støtter på den baggrund forsla-get. Realkreditforeningen støtter ligeledes forslaget om, at der forudenoffentliggørelse af en politianmeldelse, som der allerede er hjemmel til idag, også skal ske offentliggørelse af resultatet af politianmeldelsen, dadet giver offentligheden et mere korrekt billede af et sagsforløb.Finansrådet bemærker, at tilsynsreaktioner alene bør offentliggøres påtilsynets hjemmeside og ikke tillige på virksomhedens hjemmeside. Der-ved skabes en samlet platform for søgninger og sammenligninger af insti-tutterne ét sted.

Finansrådet henviser herudover til lovforslagets bemærkninger, hvori detblandt andet anføres, at ”denøgede adgang til offentliggørelse vurderessamtidig at ville have en præventiv og disciplinerende effekt”,og bemær-ker, at det efter Finansrådets opfattelse er stærkt uhensigtsmæssigt, atoffentliggørelsesprocessen bruges som en form for ekstra straf for detpågældende institut. Advokatrådet og Danske Advokater giver udtryk forsamme bekymring og henviser i den forbindelse begge til Betænkning1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresulta-ter, afgørelser m.v.Finansrådet finder det yderligere afgørende, at Finanstilsynet i forhold tiltilsynsreaktioner får pligt til at offentliggøre oplysningen om, at virksom-heden har indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet eller domstolene,såfremt dette sker efter offentliggørelsen af tilsynsreaktionen. Advokatrå-det efterlyser en begrundelse for, at sådanne ikke-endelige tilsynsreaktio-ner skal offentliggøres, og Forsikring & Pension anfører, at der alene børske offentliggørelse af endelige afgørelser og domme. Såfremt dette fra-viges, bør det fremgå, at afgørelse eller dom er påklaget eller anket.Finansrådet anfører i øvrigt, at en klage vedrørende selve offentliggørel-sen af tilsynsreaktionen altid bør kunne påklages samt have opsættendevirkning, indtil spørgsmålet er behandlet af Erhvervsankenæv-net/domstolene.Både Realkreditrådet og Forsikring & Pension har bemærkninger til tids-fristen for, hvornår der skal ske offentliggørelse. Realkreditrådet ser enmulig uhensigtsmæssighed i, at tidspunkterne for offentliggørelse forFinanstilsynet og virksomhederne er forskellige, samt at fristen for virk-somhedernes offentliggørelse er på blot 3 dage. Derudover gør Realkre-ditrådet gældende, at fristen bør løbe fra det tidspunkt, hvor virksomhe-den har fået underretning eller kendskab til dommens afsigelse, hvis dettetidspunkt ikke er sammenfaldende med dommens afsigelse. Forsikring &Pension gør gældende, at fristen på 3 dage til at offentliggøre er for korthenset til, at ankefristen er henholdsvis 4 og 8 uger for byrets- og lands-retsafgørelser.Finansrådet henviser til, at det af lovforslaget fremgår, at resultatet af endom eller en afgørelse efter politimæssig efterforskning kan viderefor-midles med et resumé og bemærker hertil, at det bør præciseres i be-mærkningerne, hvem der skal udarbejde dette resumé, samt hvad det skalindeholde.Finansrådet anfører i øvrigt, at ordet ”afgørelser” i § 372 i lov om finan-siel virksomhed vedrørende indbringelse af sager for Erhvervsankenæv-net bør ændres til ”tilsynsreaktioner”, da dette anvendes i lovforslaget.Advokatrådet og Danske Advokater bemærker begge, at der bør væreregler for, hvor længe de oplysninger, der offentliggøres, skal være til-gængelige på myndighedens og virksomhedens hjemmesider.

Både Advokatrådet, NASDAQ OMX og Forsikring & Pension er frem-kommet med bemærkninger om afvejning af behovet for at offentliggøreset i forhold til hensynet til aktøren. Advokatrådet er af den opfattelse, atforslaget indebærer en væsentlig indskrænkning af proportionalitetsvur-deringen. Advokatrådet henviser til, at det af lovforslagets bemærkningerfremgår, at offentliggørelse alene kan undlades, hvis offentliggørelse vilmedføre ”uforholdsmæssig stor skade”, forstået som ”livstruende skade”.Advokatrådet opfordrer til, at der foretages en fornyet overvejelse af,hvornår offentliggørelse kan undlades. Forsikring & Pension ønsker, atdet kommer til at fremgå klart af bemærkningerne, at der forud for enhveroffentliggørelse af en beslutning om at overgive en sag til politimæssigefterforskning vil ske en proportionalitetsvurdering af, hvorvidt der skalske offentliggørelse.Endelig henviser DI og Forsikring & Pension til den tilbageholdendepraksis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har for at offentliggøre be-slutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Beggeopfordrer til at følge den praksis, hvorefter man kun offentliggør sager,der overgives til politimæssig efterforskning, hvis der er konkrete grundehertil. Forsikring & Pension tilføjer, at det er på tidspunktet for offentlig-gørelsen af beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-ning, at sagen har størst bevågenhed, hvorfor offentliggørelse kan væreforbundet med stor skadevirkning, også selv om sagen efterfølgende hen-lægges, eller der sker frifindelse. Udgangspunktet for offentliggørelse påvirksomhedernes hjemmesider bør være, at dette alene sker, hvis det ervæsentligt for virksomhedens kunder, investorer eller kreditorer.

Kommentar:

Overordnet set er det tale om en mindre udvidelse, hvorved der fremoverogså er hjemmel til offentliggørelse af resultatet af offentliggjorte politi-anmeldelser, i tilfælde af, at der er tale om en helt eller delvist fældendedom eller vedtaget bøde. I dag er der kun hjemmel til offentliggørelse afpolitianmeldelsen - ikke resultatet af denne. Derudover ændres offentlig-gørelsesadgangen i forhold til sager, der forelægges for Det FinansielleRåd (Fondsrådet/Virksomhedsrådet) fra kun at gælde afgørelser, til atomfatte ”tilsynsreaktioner” (der omfatter afgørelser og andre reaktioner,der ikke nødvendigvis er afgørelser). I vidt omfang er der således tale omen mindre teknisk ændring, der fjerner fortolkningstvivl i forhold til omnoget de facto er en afgørelse og derfor skal offentliggøres eller ej. Ende-lig udvides anvendelsesområdet for offentliggørelsesbekendtgørelsen, sådenne også omfatter lov om værdipapirhandel m.v.Forslaget er en naturlig konsekvens af ønsket om at åbne mest muligt opfor det arbejde, der pågår i Finanstilsynet. Den øgede grad af offentlig-hed generelt vil desuden være til gavn for virksomhederne, der får bedremulighed for at indrette deres virksomhed i overensstemmelse med denpraksis, der bliver offentliggjort.

Hvis der alene sker offentliggørelse på Finanstilsynets og ikke samtidigpå virksomhedens hjemmeside, vil lovforslaget ikke sikre samme højeinformationsniveau i forhold til kunder, investorer m.v., da disse forven-teligt i højere grad benytter virksomhedens hjemmeside frem for Finans-tilsynets til at gøre sig bekendt med virksomhedens forhold. Forslaget er iøvrigt i overensstemmelse med offentliggørelsesbekendtgørelsen, hvoref-ter offentliggørelse skal ske på såvel virksomhedens som tilsynets hjem-meside.Der kan som hidtil kun ske offentliggørelse af sager med navns nævnelse,hvor der er tale om en juridisk person, ligesom offentliggørelse fortsatikke er muligt i sager, hvor en sådan offentliggørelse vil medføre ufor-holdsmæssig stor skade for virksomheden. Endelig vil der fortsat ikkekunne ske offentliggørelse i sager, hvor efterforskningsmæssige hensyntaler imod. Reglerne er således udformet ud fra en afvejning af, at der eret hensyn at tage til bl.a. de berørte virksomheder, da der er tale omprincipielle sager og et hensyn til, at det er sager med videregående be-tydelige følger, herunder forhold der kan have skadevirkning for kunder,indskydere, de finansielle markeder. Således er der ved reglernes ud-formning foretaget en forudgående vurdering af, hvorvidt offentliggørelsei de pågældende sagstyper vil være proportionalt, ligesom der for så vidtangår sager, der er overgivet til politimæssig efterforskning, sker offent-liggørelse af sagens afgørelse uanset udfald.Forslaget udgør således alene en mindre udvidelse i forhold til de gæl-dende regler, idet der også i dag sker offentliggørelse af rådsafgørelserog beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Derer således ikke tale om, at der som følge af lovforslaget vil ske offentlig-gørelse i langt højere grad, end hvad der er tilfældet efter de nugældenderegler, og bekymringen om, at reglerne indføres som en yderligere sank-tion i forhold til virksomhederne, må afvises, da den udvidede pligt tiloffentliggørelse alene gælder en helt eller delvist fældende dom eller ved-taget administrativ bøde.I forhold til spørgsmålet om, hvor længe oplysninger, skal være tilgænge-lige på virksomhedernes hjemmesider, præciseres det i bestemmelserne,at virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside,på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10dage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunk-tet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Sam-tidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giverdirekte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsidenaf virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket ogen eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom ellerbødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer den, skal dette ske iforlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen,bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informationerne fra virk-somhedens skal finde sted efter de samme principper, som virksomhedenanvender for andre meddelelser, dog tidligst når linket og informationer-ne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende

generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Dette svarer til, hvadder gælder efter offentlighedsbekendtgørelsen, og det gør det muligt atfinde en passende periode baseret på det konkrete forhold.Det er i forbindelse med høringen gjort gældende, at § 372 i lov om fi-nansiel virksomhed, hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet (ellerErhvervsstyrelsen) kan indbringes for Erhvervsankenævnet, som en kon-sekvens af lovforslaget bør ændres således, at det i stedet er ”tilsynsreak-tioner”, der kan indbringes for Erhvervsankenævnet. Hertil bemærkes, atdet følger af § 1 i bekendtgørelse om Erhvervsministeriets Erhvervsanke-nævn (bekendtgørelse nr. 226 af 10. marts 2010), at Erhvervsankenævnet(alene) behandler klager over afgørelser. Finanstilsynet vurderer dethensigtsmæssigt, at denne retstilstand, hvorefter Erhvervsankenævnetalene kan behandle klagesager på baggrund af afgørelser, opretholdes,idet det som udgangspunkt i forvaltningsretlig forstand alene er afgørel-ser, der kan fastslå, hvad der er og skal være gældende ret i en sag.

Forslaget rummer en bestemmelse om, at der skal ske offentliggørelse afdomme og afgørelser, uagtet, at disse kan påklages eller ankes. Detteskal ses i sammenhæng med, at Finanstilsynet kræver offentliggørelse afdommen efter senest 10 dage, men da ankefristen er væsentligt længere,kan det ikke kræves, at anken skal fremgå samtidigt med offentliggørelseaf dommen. Dertil kommer, at virksomhederne ved indbringelse af sagenfor domstolene eller ved at anke en domstolsafgørelse eller ved klage tilErhvervsankenævnet ikke bør kunne forhale offentliggørelsen af en domeller en afgørelse. Specielt vedrørende anke af en dom bemærkes, at der iså fald ville kunne gå flere år, forinden en dom ville kunne offentliggøres.Hvis en afgørelse eller dom påklages/ankes, vil dette skulle fremgå i for-bindelse med offentliggørelsen.Flere har i forbindelse med høringen gjort gældende, at en frist på 3hverdage til at offentliggøre domme, bødevedtagelser, tiltalefrafald, påta-leopgivelser eller et resumé heraf er for kort. Under hensyntagen til densagsbehandlingstid, der kan være, fra der er faldet dom eller truffet afgø-relse til den kommer til virksomhedens kundskab, skønnes det hensigts-mæssigt at forlænge fristen. En mindre forlængelse vurderes ikke at havebetydning for det formål, som bestemmelsen søger at opnå.

Finansrådet henviser til forslaget, hvorefter Finanstilsynet under vissenærmere omstændigheder får mulighed for at påbyde virksomheder atoffentliggøre berigtigende informationer, når tilsynet vurderer, at oplys-ninger fra virksomheden er misvisende. Finansrådet finder i denne for-bindelse, at det i bemærkningerne bør præciseres, at bestemmelsen alenekan anvendes, hvor en finansiel virksomhed har videregivet misvisendeoplysninger om virksomhedens forretningsmodel, og hvor en finansielvirksomhed offentliggør et misvisende billede af virksomheden efter ettilsynsbesøg.Realkreditrådet bemærker, at forslaget indebærer et brud på Finanstilsy-nets skærpede tavshedspligt. Det foretrækkes, at Finanstilsynet i stedetgår i dialog med virksomheden. Samtidig anfører Realkreditrådet, at for-slaget mangler et væsentlighedskriterium, og at en klage til Erhvervsan-kenævnet over et påbud om at korrigere oplysninger m.v. bør tillæggesopsættende virkning, således at offentliggørelse skal afvente Erhvervsan-kenævnets afgørelse af klagen.Realkreditrådet ønsker endvidere afklaret, om den nugældende § 354 a,stk. 2, i lov om finansiel virksomhed (undtagelsen fra offentliggørelse)kan finde anvendelse, sådan at offentliggørelse af påbud om berigtigelseaf misvisende forhold i visse tilfælde alligevel ikke skal ske.Danmarks Nationalbank anfører, at forslaget kan medvirke til, at investo-rer, kunder, indskydere og kreditorer får nødvendige oplysninger til vur-dering af den pågældende finansielle virksomhed. Danmarks National-bank påpeger dog, at der kan være risiko for, at Finanstilsynet ved anven-delsen af den foreslåede hjemmel kan skade tillidsforholdet mellem Fi-nanstilsynet og sektoren, idet offentliggørelse af oplysninger modtaget ifortrolighed er et vidtgående skridt. Danmarks Nationalbank bemærker,at det er vigtigt, at offentliggørelse af oplysninger, som Finanstilsynet harmodtaget i fortrolighed, kun sker i tilfælde, hvor alle andre muligheder erudtømte.

Kommentar

Forslaget om at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed atoffentliggøre berigtigende informationer, subsidiært at Finanstilsynet kanoffentliggøre påbuddet og de pågældende oplysninger, såfremt virksom-heden ikke følger påbuddet, har til hensigt at sikre, at kunder, indskyderem.v. har et korrekt grundlag for at vurdere en finansiel virksomheds til-stand.Derudover forudsætter Finanstilsynets offentliggørelse af tavshedsbelag-te oplysninger, at virksomheden ikke selv har berigtiget de misvisendeoplysninger inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist. Heraf følgerogså, at Finanstilsynets offentliggørelse af påbud sigter mod tilfælde,hvor en dialog mellem virksomheden og Finanstilsynet ikke har ført til, atvirksomheden selv berigtiger de misvisende forhold.

Det findes ikke hensigtsmæssigt at tilføje et yderligere væsentlighedskri-terium eller at indskrænke anvendelsen af bestemmelsen til kun at gælde,hvor en finansiel virksomhed har videregivet misvisende oplysninger omnærmere angivne forhold. Det må i de særlige situationer, hvor bestem-melsen kan finde anvendelse, anses for både rimeligt og væsentligt atstille krav om, at virksomhederne skal berigtige disse misvisende oplys-ninger, som virksomheden selv har videregivet.I forhold til spørgsmålet om opsættende virkning af en klage over et på-bud fra Finanstilsynet skal det bemærkes, at det af lovforslaget fremgår,at Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre påbuddet kan suspende-res, såfremt Erhvervsankenævnet tillægger klagen opsættende virkning.Træffer Erhvervsankenævnet først efter en offentliggørelse af påbuddetafgørelse om, at klagen skal tillægges opsættende virkning, kan Finanstil-synet ifalde erstatningsansvar efter de almindelige regler herom. Dettekræver blandt andet, at virksomhederne skal kunne dokumentere et tab.Da forslaget indebærer, at Erhvervsankenævnet kan tillægge en klageopsættende virkning, og da Finanstilsynet kan ifalde erstatningsansvarefter dansk rets almindelige regler herfor, hvis der forinden er sket of-fentliggørelse, anses forslaget at give virksomhederne et betryggendeværn i tilfælde, hvor der skulle være sket en efter omstændighederne ube-rettiget offentliggørelse.Den nuværende § 354 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, der medforslaget bliver § 354 a, stk. 3, hvorefter offentliggørelse af visse afgørel-ser m.v. ikke kan ske, såfremt det vil medføre uforholdsmæssig stor skadefor virksomheden eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offent-liggørelse, vil ikke finde anvendelse i forhold til offentliggørelse af påbudom berigtigelse af misvisende forhold, idet anvendelsen af bestemmelsenkræver, at virksomheden har offentliggjort misvisende information, oghensynet til at undgå skadevirkning for virksomhedens kunder, indskyde-re m.v. i dette tilfælde overstiger hensynet til virksomheden.I forhold til frygten for, at forslaget kan skade tillidsforholdet mellemsektoren og Finanstilsynet bemærkes, at dette ikke bør være tilfældet, dahjemlen alene bliver aktuel i tilfælde, hvor en finansiel virksomhed haroffentliggjort eller medvirket til offentliggørelse af misvisende oplysnin-ger om virksomheden. . Det skal samtidig understreges, at Finanstilsynetsoffentliggørelse af påbuddet til virksomheden alene bliver relevant, så-fremt den finansielle virksomhed ikke selv vil offentliggøre de berigtigen-de informationer. Det må være i sektorens interesse, at sådanne misvi-sende oplysninger tilbagevises, så kunder, indskydere m.v. har et korrektoplyst grundlag at vurdere den givne finansielle virksomhed på.

Forbrugerrådet er bekymret for, om rådet får den ønskede effekt, når rå-det alene skal have karakter af et rådgivende råd.Forbrugerrådet anfører tillige, at rådets grænseflader til andre råd børafklares, herunder i forhold til Det Finansielle Virksomhedsråd og Fonds-rådet. Realkreditrådet er i tråd hermed ikke overbeviste om, at rådet i sigselv forbedrer mulighederne for at forudsige systemiske risici i forhold tildet nuværende danske setup med Koordinationsudvalget for FinansielStabilitet (KFS), der i store træk involverer de samme aktører.

Kommentar

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de berørte myndighe-der bevarer deres nuværende kompetencer. Med dette menes også myn-dighedernes forpligtelse til at være opmærksomme på eventuelle systemi-ske risici, som kan være relevante for de respektive myndigheders virke.Det faktum, at rådet alene er rådgivende, vurderes ikke i væsentligt om-fang at mindske værdien af rådets arbejde. Tilgangen med at afgive anbe-falinger på en følg-eller-forklar basis kendes også fra andre områder – fxpå corporate governance området – og er i tråd med den kompetence, derer tillagt Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB).Der vurderes at være en klar afgrænsning mellem rådet og Det Finansiel-le Råd (med lovforslaget slås Det Finansielle Virksomhedsråd og Fonds-rådet sammen til Det Finansielle Råd). Det Finansielle Råd træffer afgø-relse i tilsynssager af principiel karakter og af vidtrækkende betydning.Rådet vil omvendt fokusere på opbygning af systemiske finansielle risiciog vil kunne henstille til bl.a. Finanstilsynet om håndtering af sådanne.Rådet vil ikke skulle adressere konkrete tilsynssager.KFS vil fremadrettet fortsat beskæftige sig med krisehåndtering. Dette vilvære en væsentlig anderledes opgave end den, der vil skulle varetages afrådet. Rådet vil således overvåge og anbefale tiltag, som kan forebyggeog håndtere systemiske risici, men ikke forholde sig til krisehåndterings-tiltag i form af bankpakker eller nødlidende banker.

3.5.2. Rådets sammensætning og stemmeregler

Finansrådet anfører, at det bør fremgå af lovforslaget, at medlemmerne afrådet indstilles fra de anførte organisationer. Således er der altså ikkemulighed for at indstille en tredjemand. Derudover anføres, at det børfremgå af lovforslaget, hvordan suppleanter indstilles og udpeges. Fi-nansrådet anfører endvidere, at der ikke er indsat en tidsbegrænsning formedlemmernes virke i rådet. Dette bør forklares i bemærkningerne.Finansrådet fremfører, at det ikke fremgår af lovforslaget med tilstrække-lig tydelighed, hvornår et potentielt medlem har tilstrækkelig viden omfinansielle forhold. Kriterierne herfor bør være klare og præcise. Finans-

forbundet finder også, at kriterierne for udpegning af medlemmerne børpræciseres.Såvel Finansrådet som Finansforbundet opfordrer til, at der skal være etkrav om mangfoldighed.Dansk Aktionærforening foreslår, at mindst én af de uafhængige eksper-ter skal have forudsætning for at vurdere, hvordan forbrugeres og privateinvestorers retsstilling og økonomiske risici kan påvirkes af de forhold,som rådet skal følge og afgive observationer, advarsler og henstillingerom. Forsikring & Pension ønsker udpegning af en specialist med forsik-ringsmæssig kompetence og indsigt i forsikringsbranchen.Realkreditrådet finder det afgørende at rådets medlemmer kan bidragemed velfunderede teoretiske betragtninger, men også har et solidt kend-skab til de daglige vilkår i den finansielle sektor.Finans og Leasing og Realkreditrådet opfordrer til, at de finansielle virk-somheder og/eller brancheorganisationerne får indflydelse i rådet. Detvære sig i form af en repræsentant i rådet eller ved inddragelse i rådetsarbejde, herunder i forbindelse med rådets udtalelser, for at sikre størretransparens og sikre en dialog med sektoren.Finansrådet savner en uddybende forklaring på, hvorfor Danmarks Natio-nalbank har stemmeret i alle sager, inklusive dem, hvor afgørelsen rettersig mod Danmarks Nationalbank.

Kommentar

For så vidt angår medlemmer indstillet af Finanstilsynet, Danmarks Na-tionalbank og de økonomiske ministerier er det ikke præciseret, at derskal være tale om medarbejdere i de pågældende institutioner. Det vurde-res relevant at præcisere dette forhold i lovforslagets bemærkninger.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at procedurer for udpegelseog deltagelse af suppleanter, f.eks. den relevante fagansvarlige vicedirek-tør i Finanstilsynet, fastsættes i rådets forretningsorden. Der vurderesikke behov for at præcisere dette forhold yderligere i selve lovforslaget.Det fremgår af forslaget til § 343 s, stk. 2, at medlemmerne udpeges foren 4-årig periode, og at de kan genudpeges. Der er ikke derudover fastsatnogen grænse for, hvor mange gange man kan genudpeges. Det syneshelt i tråd med, hvordan udpegningsreglerne er til henholdsvis Det Fi-nansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at de uafhængige eksperterskal have viden om finansielle forhold, herunder om samspillet mellemden makroøkonomiske udvikling og den finansielle sektor, enten viaforskning eller fra beskæftigelse i den finansielle sektor. Eksperterne skalvære eksterne og uafhængige, dvs. ikke være tilknyttet offentlige instituti-oner eller ansat i den finansielle sektor. Af hensyn til at sikre en vis flek-

sibilitet i forbindelse med udpegelsen af de eksterne eksperter vurderesdet hensigtsmæssigt, at der ikke indskrives specifikke kriterier i lovforsla-get, herunder krav om mangfoldighed eller kendskab til specifikke dele afden finansielle sektor. Det vurderes dog relevant, at det i bemærkninger-ne fremhæves, at eksperterne skal have tilstrækkelig bred indsigt i denfinansielle sektor.Kendskab til forholdene i den finansielle sektor vil indgå i rådets arbejdevia de uafhængige eksperter. Af hensyn til rådets integritet vurderes detikke hensigtsmæssigt med deltagelse af finansielle virksomheder ellerbrancheorganisationer i rådet. Der kan dog opstå situationer, hvor yder-ligere input fra den finansielle sektor kan være nødvendige. Der kan der-for åbnes op for, at det i rådets forretningsorden kommer til at fremgå, atrådet kan indhente skriftlige bemærkninger fra finansielle virksomhedereller brancheorganisationer, eller give disse foretræde m.v.Af hensyn til overholdelse af kravene i EU-Traktatens artikel 130 om cen-tralbankernes uafhængighed vil muligheden for, at rådet kan give henstil-linger til Danmarks Nationalbank, udgå af lovforslaget.

3.5.3. Rådets kompetence

Dansk Aktionærforening fremfører, at lovforslaget er for snævert. Rådetbør ikke alene forholde sig til de risici, der kan påvirke den finansiellesektor, men bør også se på de mulige virkninger i samfundet og ikkemindst for forbrugerne. Forbrugerrådet finder tilsvarende, at rådets fokusbliver for snævert, når rådet ikke skal kunne udtale sig om politikområderuden for den finansielle sektor.Realkreditrådet påpeger, at der bør indsættes en forpligtelse til, at rådetpeger på mulige løsningsforslag, når der behandles systemiske risici. Det-te for at sikre, at rådet ikke alene behandler risici, der i praksis ikke kangøres noget ved.Realkreditforeningen finder, at bemærkningerne på side 10, som opregneren række meget konkrete spørgsmål, som rådet skal forholde sig til, fore-kommer uhensigtsmæssige, da det kan være med til at indsnævre rådetskompetenceområde unødigt.

Kommentar

Det vurderes uhensigtsmæssigt at udvide rådets kompetenceområde tilområder uden for den finansielle sektor. Rådet vil have særlig ekspertiseinden for det finansielle område, og der eksisterer allerede andre institu-tioner, der fokuserer på den bredere økonomiske politik fx Det Økonomi-ske Råd og på forbrugerforhold fx Forbrugerombudsmanden. Rådetskompetenceområde svarer endvidere i vid udstrækning til kompetenceom-rådet for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB). Oplist-ningen af konkrete forhold, som rådet kan forholde sig til, er ikke udtøm-mende.

Det er intentionen med lovforslaget, at rådet i sine eventuelle henstillin-ger skal pege på mulige løsningsforslag i forhold til de risici, som rådethar adresseret.Det skal endelig bemærkes, at der forinden og efter udkast til lovforslagblev sendt i høring, har pågået drøftelser med Grønland og Færøerne,som har udtrykt ønske om at blive omfattet af Rådets kompetencer.

3.5.4. Finanstilsynets tavshedspligt m.v.

Finansrådet finder ikke, at Det Systemiske Risikoråd bør være omfattet afmuligheden for videregivelse af fortrolige oplysninger som denne frem-går af § 354, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, da rådet ikke(som Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet) er overordnedemyndigheder i forhold til Finanstilsynet. Finansrådet anfører, at der ikkebør være lempeligere vilkår for Finanstilsynet, end der lægges op til forNationalbanken for videregivelse af fortrolige oplysninger, det vil sige, atvideregivelse kun bør ske, når det er strengt nødvendigt.Derudover anfører Finansrådet, at rapportering af institutspecifikke op-lysninger alene sker via Finanstilsynet, Nationalbanken og de relevanteministerier. Således skal rådet ikke kunne gå direkte til de enkelte insti-tutter og spørge om data.Endvidere ønsker Finansrådet det præciseret, at tavshedspligten skal re-spekteres ved offentliggørelse af henstillinger, observationer og advarsler.Endelig ønsker Datatilsynet, at det bør fremgå af lovforslaget, at der aleneer mulighed for at udveksle personoplysninger mellem myndigheder, hvisvideregivelsen er nødvendig, herunder nødvendig for udførelsen af enmyndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndighe-den skal træffe.

Kommentar

Det er centralt, at rådet har adgang til alle relevante informationer, såle-des at rådets overvågning af systemiske finansielle risici kan blive såkomplet som muligt. Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at rå-det kan få adgang til de samme oplysninger, som Det Finansielle Råd.Medlemmerne af rådet vil være omfattet af tavshedspligten i medfør af §354, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.Det vurderes hensigtsmæssigt, at såfremt rådet måtte ønske konkrete op-lysninger fra finansielle virksomheder, vil indsamling heraf ske via Fi-nanstilsynet, Danmarks Nationalbank eller de økonomiske ministerier.I forhold til tavshedsbelagte oplysninger fremgår det allerede af lovfors-lagets bemærkninger, at tavshedspligten følger oplysningerne, hvorfortavshedspligten også vil gælde i forbindelse med offentliggørelse af hen-stillinger, observationer og advarsler.

Det fremgår af forslaget til § 343 s, stk. 9, at der kun kan ske udvekslingaf oplysninger mellem myndigheder og Rådet, hvis de er relevante. Detfremgår ikke tilstrækkeligt klart, at der hermed menes, at oplysningerneskal være nødvendige for udførelsen af opgaven.

3.5.5. Finanstilsynets ressourcer

Finansrådet ønsker en nærmere forklaring på, hvorfor etableringen af DetSystemiske Risikoråd medfører et behov for yderligere 6 årsværk i Fi-nanstilsynet. Realkreditforeningen anfører, at der formentlig opstår sy-nergi, så det reelle ressourcebehov vil være mindre end 6 årsværk.

Kommentar

Finanstilsynet får en central rolle i såvel rådets arbejde som i arbejdetmed at implementere de henstillinger, som rådet forventes at stille tilblandt andet Finanstilsynet fremadrettet. For at løfte disse nye opgaverer der behov for, at Finanstilsynet tilføres yderligere ressourcer. Selvomnogle af de nye opgaver vil kunne løses gennem omprioriteringer indenfor tilsynets eksisterende virksomhed, er det vurderingen, at en væsentligdel af de nye opgaver vil være af et omfang og en karakter, som forudsæt-ter et niveauløft på området. Finanstilsynet har foretaget et foreløbigtskøn over behovet for yderligere ressourcer i tilsynet. Da der er tale omet nyt område, er skønnet over det ekstra ressourcebehov forbundet medusikkerhed. Det vurderes dog relevant at fastfolde det oprindelige skønpå 6 årsværk.

3.6. Sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrå-

det

3.6.1. Sammenlægningen

Forbrugerrådet, Dansk Aktionærforening og Hovedorganisationen FTFstøtter sammenlægningen. Andre høringsparter udtrykker forståelse forønsket om en sammenlægning af de to råd, men giver samtidig udtryk forbekymring om, hvorvidt sammensætningen af rådet sikrer den fornødneekspertise i forhold til det bredere emnefelt, som medlemmerne af detsamlede råd vil skulle behandle.Forsikring & Pension anfører, at sammenlægningen kan medføre dårlige-re rådsbehandling, idet de to nuværende råd behandler meget forskelligar-tede sager, relateret til hver sin lovgivning. De nye rådsmedlemmer vilsåledes skulle dække et meget bredt fagområde. Forsikring & Pension gørgældende, at det er svært at kombinere forventningen om større specia-listviden med nedgangen i antallet af medlemmer og finder derfor ikke ensammenlægning af de to råd hensigtsmæssig.Realkreditrådet finder det tvivlsomt, om den formodede ressourcebespa-relse ved et sammenlagt råd vil stå mål med det mulige tab af faglig eks-pertise og den mindre specialisering i medlemskredsen. Realkreditrådetunderstreger, at de to eksisterende råd er specialiserede på hvert deresområde. Realkreditområdet foreslår en omlægning af de eksisterede rådsdrift, herunder mødefrekvensen, hvis en effektivisering ønskes.

Dansk Erhverv udtrykket samlet set stor bekymring i forhold til, om detnye råd i mindre grad end de to nuværende råd vil sikre, at alle sager kanafgøres med den rette sagkundskab og uafhængighed.

Kommentar

I dag behandles sager af principiel karakter og sager, der har videregå-ende betydelige følger, i Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet.Derudover rådgiver rådene Finanstilsynet i forbindelse med udstedelse afnye regler, ligesom rådene bistår tilsynet i dets informationsvirksomhed.Baggrunden for forslaget er et ønske om at forenkle og effektivisere råds-arbejdet. En sammenlægning af de to råd til ét finansielt råd vil forudenen ensretning af sagsbehandlingen og optimering af rådets arbejde med-føre en strømlining af sekretariatsbetjeningen der i dag sker i to forskel-lige sekretariater, herunder indebære en ikke ubetydelig besparelse i res-sourceforbrug.Det er erfaringen, at antallet af principielle sager de seneste år er faldet itakt med, at rådene tager stilling til disse sager og sagerne derved erblevet mere rutinepræget og derved kan håndteres af Finanstilsynet . Somfølge heraf hænder det i praksis i ikke ubetydeligt omfang, at der kun erfå sager til behandling på rådsmøder i enten Det Finansielle Virksom-hedsråd eller Fondsrådet. Gennemførelsen af nye regler medfører, at deropstår nye principielle spørgsmål, men dette skønnes ikke at ske i engrad, der forhindrer det oplevede fald i antallet af sager. Der er såledesen oplevelse af, at der gennem årene gradvist er sket et fald i såvel antal-let af sager som i sagsbehandlingstiden i begge råd. Med en sammenlæg-ning af rådene vil mængden af sager til behandling på det enkelte råds-møde blive større, og dermed opnås en kritisk masse af sager for rådet tilat behandle, samtidig med, at ressourceforbruget i højere grad forventesat ville stå mål med afholdelsen af rådsmøderne.Dertil kommer, at antallet af principielle sager selvsagt falder i takt med,at rådene tager stilling til disse sager. Gennemførelsen af nye reglermedfører, at der opstår nye principielle spørgsmål, men dette skønnesikke at ske i en grad, der forhindrer det oplevede fald i antallet af sager.Der er således en oplevelse af, at der gennem årene gradvist er sket etfald i såvel antallet af sager som i sagsbehandlingstiden i begge råd.Som følge heraf hænder det i praksis i ikke ubetydeligt omfang, at der kuner få sager til behandling på rådsmøder i enten Det Finansielle Virksom-hedsråd eller Fondsrådet. Med en sammenlægning af rådene vil mæng-den af sager til behandling på det enkelte rådsmøde blive større, og res-sourceforbruget ventes dermed i højere grad at stå mål med afholdelsenaf rådsmøderne.Ønsket om at forenkle og optimere rådsstrukturen ved sammenlægning afde to råd skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget om oprettelsen afDet Systemiske Risikoråd til styrkelse af overvågningen af systemiskefinansielle risici. Med en sammenlægning af Det Finansielle Virksom-

hedsråd og Fondsrådet sikres det, at der fremadrettet alene er ét råd (DetFinansielle Råd), der retter sig mod på det finansielle område, mens DetSystemiske Risikoråd beskæftiger sig med mere generelle makropruden-tielle forhold.

3.6.2. Rådets medlemsantal og sammensætning

Den danske Fondsmæglerforening og Dansk Erhverv gør begge gælden-de, at den bredere sagsporteføjle øger behovet for bredest mulige repræ-sentation af interesser og sagkundskab. Begge organisationer finder detbetænkeligt, at det samlede antal rådsmedlemmer indskrænkes fra 22 til10.Dansk Erhverv finder det endvidere problematisk, at der sker en redukti-on fra to regnskabskyndige til én, i betragtning af den kompleksitet, derkendetegner mange af de regnskabskontrolsager, som Fondsrådet i dagbehandler. Dansk Erhverv foreslår på den baggrund, at rådet udvides så-ledes, at der i hvert fald er to medlemmer med særlig kundskab inden forregnskabsområdet.Dette foreslås tillige af FSR – danske revisorer, som ligeledes finder detuheldigt, at den foreslåede sammenlægning reducerer antallet af regn-skabssagkyndige medlemmer i rådet. FSR – danske revisorer er såledesikke overbevist om, at et råd sammensat af medlemmer med dyb kompe-tence (alene) inden for hvert af deres respektive fagområder i tilstrække-ligt omfang vil kunne bidrage med et bredt input til sags- og rådsbehand-lingen i regnskabskontrolsager og lignende sager. FSR – danske revisorerunderstreger, at regnskabskontrolsagerne kræver både dyb og bred indsigti de underliggende regler.FSR – danske revisorer foreslår i øvrigt, at der etableres et underudvalgtil rådet, bestående af regnskabseksperter, som kan bidrage med input tilsekretariaterne i forbindelse med regnskabskontrolsagerne.Finansrådet finder det hensigtsmæssigt at der skal ske en forenkling ogeffektivisering af rådsarbejdet, men påpeger tillige at forslaget udgør enindskrænkning i repræsentationen på regnskabsområdet. Finansrådet an-fører derudover, at der fremover alene vil være én repræsentant for vær-dipapirhandlere, mod i dag to repræsentanter udpeget af Finansrådet ogBørsmæglerforeningen i Fondsrådet. Finansrådet finder det afgørende, atdet sikres, at der er den tilstrækkelige repræsentation i rådet af sagkund-skab fra både Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet og foreslårpå den baggrund, at der udpeges én repræsentant med særlig indsigt ipengeinstitutområdet og én repræsentant med særlig indsigt i værdipapir-handel/udstedelse udpeget af Finansrådet og Børsmæglerforeningen.DI anfører, at forslaget betyder en forringelse i bredden i rådets sammen-sætning i forhold til de ikke-finansielle børsnoterede virksomheder, hvil-ket DI finder bekymrende. DI foreslår på den baggrund, at rådet udvidesmed to yderligere medlemmer med særlig indsigt i erhvervslivet og vær-dipapirudstedelse, hvoraf det ene medlem skal udpeges af DI. Landbrug

& Fødevarer udtrykker lignende bekymring og foreslår også, at rådet ud-vides med yderligere to medlemmer med særlig indsigt erhvervslivet ogværdipapirudstedelse, men finder det overordnet positivt, at der i forsla-get er fokus på et optimeret forbrug af ressourcer samt et effektiviseretrådsarbejde.Dansk Erhverv gør gældende, at store dele af erhvervslivet efter forslagetikke vil være repræsenteret i det nye råd og lægger derfor stor vægt på, atde foreninger, der repræsenterer erhvervslivets interesser, fortsat kan ud-pege tre medlemmer af rådet.Den danske Fondsmæglerforening anfører, at de danske fondsmæglerebør have deres egen repræsentant i Det Finansielle Råd og ikke blot ind-stillingsret i fællesskab med Finansrådet, Børsmæglerforeningen og Inve-steringsforeningsrådet.Danmarks Nationalbank understreger vigtigheden af, at det nye råd be-sidder tilstrækkelig sagkundskab inden for kapitalmarkedsforhold, derbåde inddrager hensynet til markedet og det enkelte institut. NASDAQOMX påpeger ligeledes behovet for, at rådet besidder tilstrækkeligekompetencer inden for kapitalmarkedsområdet. Børsmæglerforeningenfinder det tilsvarende væsentligt, at der i det nye råd udpeges én repræ-sentant med særlig indsigt i pengeinstitutområdet og én repræsentant medsærlig indsigt i kapitalmarkedsforhold udpeget af Finansrådet og Børs-mæglerforeningen.Hvad angår den sagkyndige på realkreditområdet, anfører Realkreditrå-det, at den nuværende indstillingsordning på realkreditområdet bevares.Realkreditrådet foreslår i den forbindelse, at det bør fremgå af lovforsla-get, at det er Realkreditrådet, der skal indstille medlemmet af Det Finan-sielle Råd med særlig indsigt i realkreditobligationsudstedelse, mens Re-alkreditforeningen skal indstille suppleanten. Realkreditrådet forklarer iden forbindelse forskellen på de interesser, de to foreninger repræsente-rer, og anfører, at det er vanskeligt at adskille interesser og sagkundskab iden sammenhæng.FTF beklager, at der ikke er repræsentanter for lønmodtagerne i rådet.Realkreditrådet, Forsikring & Pension, Finansrådet og Realkreditforenin-gen kommenterer alle på, at forslaget medfører en forholdsmæssig for-øgelse af forbrugerrepræsentationen i forhold til de nuværende råd. Derefterlyses en begrundelse for denne forøgelse.Forbrugerrådet støtter sammenlægningen af de to råd.

Kommentar

Med sammenlægningen bliver sagsporteføljen for Det Finansielle Rådfølgelig større. Efter forslaget skal Det Finansielle Råd have 10 medlem-mer. Det forekommer imidlertid hensigtsmæssigt, at øge dette antal for

derved at sikre en bredere kompetence og sagkundskab repræsenteret irådet.Medlemmer af Det Finansielle Råd udpeges i kraft af deres faglige eks-pertise og personlige egenskaber. Dette skal sikre den bedste, mest kom-petente og fagligt korrekte varetagelse af rådets opgaver. Medlemmerneskal således være eksperter på deres emnefelter. Dette gælder både teore-tisk kendskab samt indsigt, der sikrer, at de kan tilføje det praktiske bran-chekendskab, der er afgørende for, at rådets afgørelser bliver afbalance-rede ud fra en praktisk synsvinkel.Medlemmer skal ikke deltage som repræsentanter for brancheinteresser,men det er de samme brancheorganisationer m.v., der i dag indstillermedlemmer til de to råd, som vil have indstillingsret til det nye råd. DetFinansielle Råd vil således besidde de samme faglige kompetencer, somDet Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet gør i dag.Sammensætningen skal i øvrigt sikre, at Det Finansielle Råd bliver af ensådan karakter, at det både mængdemæssigt og funktionsmæssigt vil kun-ne løfte de opgaver, der i dag bliver behandlet i to råd, ligesom den uaf-hængighed af erhvervsmæssige interesser, som er påkrævet i visse af definansielle direktiver med betydning for værdipapirmarkedet, skal sikres.Efter forslaget skal Det Finansielle Råd have 10 medlemmer. Det fore-kommer imidlertid i lyset af de modtagne høringssvar hensigtsmæssigt, atøge dette antal for derved at sikre en yderligere kompetence og sagkund-skab repræsenteret i rådet.Det Finansielle Råd skal blandt andet behandle sager om regnskabskon-trol, som i dag behandles af Fondsrådet, hvor der er to medlemmer medregnskabsmæssig sagkundskab. Det ene medlem har teoretisk sagkund-skab, mens det andet medlem er en repræsentant for revisorerne.Der skal efter forslaget udpeges ét medlem af Det Finansielle Råd medpraktisk og teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab. Det pågældendemedlem skal – som de øvrige rådsmedlemmer – deltage i kraft af sin fag-lige ekspertise og personlige egenskaber. Det skønnes dog hensigtsmæs-sigt at tilføje endnu et medlem med teoretisk regnskabsmæssig sagkund-skab for at sikre, at der er mere end ét rådsmedlem, der har specifikkeforudsætninger for at behandle de ofte komplicerede regnskabskontrolsa-ger. Dermed bliver der to medlemmer med regnskabsmæssig sagkund-skab i lighed med den gældende situation i dag i Fondsrådet.Rådet skal endvidere behandle sager vedrørende en lang række finansiel-le love og for at sikre, at der er tilstrækkelig bred kompetence i Det Fi-nansielle Råd, synes det endvidere hensigtsmæssigt at udvide medlemsan-tallet i Det Finansielle Råd i forhold til det nuværende forslag med etekstra medlem med særlig indsigt i erhvervslivet og værdipapirudstedel-se, et ekstra medlem med særlig indsigt i pengeinstitutområdet og værdi-

papirhandel samt et medlem med teoretisk sagkundskab inden for kapi-talmarkedsforhold.Dette indebærer en udvidelse af Det Finansielle Råd med yderligere 4medlemmer i forhold til det forslag, der blev sendt i høring, hvilket vur-deres at ville sikre tilstrækkelig bredde og sagkundskab i forhold til rå-dets kompetenceområde. Ligeledes vil det imødekomme de bekymringer,der er blevet fremsat i høringen.Det skønnes imidlertid ikke hensigtsmæssigt at indsætte bestemmelserom, at enkelte organisationer skal udpege henholdsvis medlemmer ogsuppleanter. Medlemmerne skal, som beskrevet, udpeges af erhvervs- ogvækstministeren i kraft af deres faglige ekspertise og personlige egenska-ber. Det vil således være ministerens vurdering, hvilken kandidat, der ermest egnet, hvis der er flere kandidater indstillet.Medlemsantallet i Det Finansielle Råd foreslås således udvidet fra 10 til14 medlemmer. Herved vil den forholdsmæssige forbrugerrepræsentationi Det Finansielle Råd svare til, hvad der i dag er gældende for Fondsrå-det. En sådan forbrugerrepræsentation skønnes hensigtsmæssig henset tilrådet opgaveportefølje.

3.6.3. Særligt sagkyndige

Forsikring & Pension ønsker, at det også i Det Finansielle Råd skal væremuligt at benytte sig af særligt sagkyndige medlemmer, som det er tilfæl-det i Det Finansielle Virksomhedsråd efter de nugældende regler. Finans-rådet efterlyser en begrundelse for, hvorfor ordningen ikke er videreført,og Realkreditforeningen anser det for en svækkelse, at der ikke fremoverbliver adgang til at forstærke rådets sagkundskab med særligt sagkyndige.

Kommentar

Det Finansielle Råds medlemmer udpeges i kraft af deres faglige eksper-tise og personlige egenskaber. Medlemmerne skal således være eksperterpå deres emnefelter. Dette gælder både teoretisk kendskab samt indsigt,der sikrer, at de kan tilføje det praktiske branchekendskab, der er afgø-rende for, at rådets afgørelser bliver afbalancerede.Det skønnes imidlertid hensigtsmæssigt – under henvisning til den opga-veporteføjle, som rådet skal varetage – at ændre forslaget, således at derefter formanden for Det Finansielle Råds beslutning kan indkaldes ensærlig sagkyndig, på samme vis som det er tilfældet for Det FinansielleVirksomhedsråd efter de nugældende regler.En sådan ændring vil yderligere styrke den faglighed, som Det Finansiel-le Råd skal repræsentere og sikre, at der – end ikke i meget fagligt speci-fikke og komplicerede sager – opstår situationer, hvor rådet savner enspecifik faglig kompetence.

3.7. Finanstilsynets varetagelse af opgaver mod betaling

Danmarks Nationalbank støtter lovforslaget, da det er vigtigt, at Finans-tilsynet har tilstrækkelige ressourcer til at føre et effektivt tilsyn med definansielle virksomheder. Danmarks Nationalbank finder det derfor for-nuftigt, at Finanstilsynet fremadrettet får mulighed for at kræve betalingfor de opgaver, som tilsynet udfører for offentlige myndigheder, herunderNationalbanken.Dansk Industri og Realkreditforeningen anfører, at det er afgørende, atden med lovforslaget foreslåede mulighed for, at Finanstilsynet mod beta-ling kan udføre opgaver for andre myndigheder, ikke er i konflikt medeller kan skabe tvivl om Finanstilsynets løsning af offentligretlige opga-ver på tilsynsområdet, herunder at der kan opstå tvivl om Finanstilsynetsintegritet og objektivitet.Derudover anfører Datatilsynet, at det bør overvejes, hvorvidt der i for-bindelse med den omhandlede opgavevaretagelse kan forekomme be-handling af personoplysninger, herunder om Finanstilsynets eventuelledatahåndtering skal ske som dataansvarlig eller databehandler.I tilfælde af, at Finanstilsynet er dataansvarlig ønsker Datatilsynet afkla-ring af, om der vil ske udveksling af oplysninger mellem Finanstilsynetog den myndighed, som opgaven løses for, og om en sådan videregivelsevil være omfattet af persondataloven eller lov om finansiel virksomhed.Endelig anfører Datatilsynet, at hvis Finanstilsynet alene skal behandlepersonoplysninger på vegne af den anden myndighed, vil der være behovfor at adskille de data som tilsynet behandler på egne vegne.

Kommentar

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, kan Finanstilsynetalene udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, statslige institu-tioner m.v., hvis der er tale om opgaver som er nært beslægtede med Fi-nanstilsynets tilsynsaktiviteter, og hvis udførelsen af opgaven ikke er ikonflikt med eller kan skabe tvivl om Finanstilsynets løsning af offentlig-retlige opgaver på tilsynsområdet. Endvidere anføres i de specielle be-mærkninger, at opgaveudførelsen skal være i overensstemmelse med deøvrige forvaltningsretlige principper, således at enhver tvivl om tilsynetsobjektivitet og integritet vil blive undgået.Finanstilsynet udfører alene opgaver for andre, hvis der er et vist overlapmed den aktivitet, som tilsynet alligevel udfører som led i den sædvanligetilsynsaktivitet, eller hvis opgaven er beslægtet hermed.I forbindelse med den konkrete opgave, der forventes indgået aftale medNationalbanken om kontrol af sikkerheder af god bonitet, vil Finanstilsy-net formentlig modtage oplysninger som vil kunne danne grundlag fortilsynsreaktioner. Der er tale om oplysninger som Finanstilsynet somudgangspunkt ikke allerede har, men som vil have samme form, og i etvist omfang indhold, som de oplysninger som tilsynet i øvrigt modtager.Det er på den baggrund opfattelsen, at Finanstilsynet ikke vil være at

3.8. Ændring af reglerne om optagelse af lånemidler til brug for un-

derstøttelse af særligt dækkede obligationer m.v.

3.8.1. Definition af kapitalcentre

Realkreditrådet, Finansrådet og Nationalbanken er positive over for lov-forslaget.Realkreditrådet foreslår, at bemærkningerne til § 8, nr. 1, ændres, for atindsætte en definition af begrebet ”kapitalcenter”, fordi dette ikke er defi-neret i lovgivningen.

Kommentar

Begrebet ”kapitalcenter” fremgår ikke af lov om realkreditlån og real-kreditobligationer m.v. Begrebet anvendes alene i lovens bemærkningersom en læsevenlig samlet betegnelse for registre (pengeinstitutter), seriereller grupper af serier med seriereservefond (realkreditinstitutter) ogkapitalcentre (Danmarks Skibskredit). Begrebet blev defineret for real-kreditinstitutter i bemærkningerne til reglerne om særligt dækkede obli-gationer. Da begrebet ikke anvendes i lovteksten, er der ikke indsat endefinition af begrebet i loven.

3.8.2. Lånemidler optaget som seniorgæld med en vis fortrinsstilling i

tilfælde af konkurs også for skibskreditobligationer

Danmarks Skibskredit ønsker forslaget ændret, så lånemidler optaget somseniorgæld med en vis fortrinsstilling i tilfælde af konkurs, også kan op-tages til brug for skibskreditobligationer. Dansk Skibskredit anfører, atdette vil betyde, at de samme regler vil gøre sig gældende for både real-kreditobligationer og skibskreditobligationer.

Kommentar

Med forslaget udvides lånemidlernes anvendelsesgrundlag, så lånemidlerikke alene kan anvendes til at stille supplerende sikkerhed i et kapitalcen-ter, men også kan anvendes til generelt at øge overdækningen i kapital-centeret. Det gælder dog kun kapitalcentre, der udsteder særligt dækkedeobligationer. Dermed skabes der ens vilkår for Danmarks Skibskredit,pengeinstitutter og realkreditinstitutter, når disse udsteder særligt dæk-kede obligationer.Derudover gives der mulighed for, at lånemidler optaget som seniorgældmed en vis fortrinsstilling i tilfælde konkurs, også kan optages til brug fortraditionelle realkreditobligationer. Skibskreditobligationer har til dels

de samme karakteristika som traditionelle realkreditobligationer. I for-bindelse med udstedelse af skibskreditobligationer kan Danmarks Skibs-kredit ligesom realkreditinstitutter have behov for at optage seniorgældmed en vis fortrinsstilling i tilfælde af konkurs for at øge overdækningen.

3.9. Forbud mod at anvende køn ved beregning af præmier og ydel-

ser

3.9.1. Køn som risikofaktor

Forsikring & Pension anfører, at det bør fremgå mere tydeligt af be-mærkningerne til lovforslaget, at forsikringsselskaber gerne i sine bag-vedliggende beregninger af hensættelser, solvens m.v. må tage højde forde faktiske forskelle mellem mænd og kvinder, idet det er kundens ople-velse – præmie og ydelse – på individniveau, som ikke må være forskel-lig.

Kommentar:

Det fremgår eksplicit af Kommissionens retningslinjer af 22. december2011 (Retningslinjer for anvendelsen af Rådets direktiv 2004/113/EF påforsikringsområdet i lyset af Den Europæiske Unions Domstols dom i sagC-236/09 (Test-Achats)), at der ikke indføres noget forbud mod brugen afkøn som risikovurderingsfaktor i almindelighed, og at det er tilladt atbruge denne faktor til beregning af præmier og ydelser på aggregeretniveau, så længe det ikke fører til forskelsbehandling på individuelt ni-veau. Der henvises til Kommissionens retningslinjer i bemærkningerne tillovforslaget. En præcisering i lovbemærkningerne vil dog kunne tydelig-gøre hensigten med lovforslaget.

3.9.2. Nye kontraktforhold

Forsikring & Pension anfører, at afgrænsningen i § 18 b stk. 1, om, at kønikke må anvendes som en faktor ved beregning af ydelser og præmier ialle nye ”kontrakter” bør ændres til nye ”kontraktforhold” for at være ibedre overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer. Forsikringog Pension ønsker endvidere en præcisering i lovbemærkningerne om, atlovforslaget ikke får konsekvenser for aftaleændringer, som sker medhjemmel i aftale indgået forud for 21. december 2012.

Kommentar:

Kommissionen anvender i sine retningslinjer i bred udstrækning termino-logien ”kontraktforhold”. Blandt andet oplistes en række ikke-udtømmende eksempler på kontraktforhold, som er at betragte som nyehenholdsvis ikke-nye. En ændring af ordlyden af bestemmelsen, en præci-sering af, at skæringsdatoen for nye kontraktforhold er den 21. december2012, samt en gengivelse af listen over ikke-udtømmende eksempler ibemærkningerne til loven, vil gøre implementeringen af Kommissionensretningslinjer tydeligere og mere umiddelbar tilgængelig.

3.10. Håndhævelse og tilsyn med ny forordning på betalingsområdet

(SEPA-forordningen)

Finansrådet har fremsat en række forslag til præciseringer af lovforslaget,herunder en beskrivelse af forordningens derogationsmuligheder, be-

mærkninger om væsentlige økonomiske og administrative konsekvensersom følge af forordningens krav og præciseringer i lovforslagets be-mærkninger.Finansrådet gør endvidere opmærksom på en uhensigtsmæssig eksempli-ficering i lovforslaget, idet brug af betalingskort nævnes som eksempel påelektroniske betalinger.

Kommentar:

Det er korrekt, at den påpegede henvisning er uhensigtsmæssig, da brugaf betalingskort kun i begrænset omfang, er omfattet af forordningensanvendelsesområde. Dette eksempel vil derfor udgå af loven.Hvad angår de øvrige bemærkninger henvises der til, at den forordning,ændringerne vedrører, har direkte virkning i Danmark. Det er såledesalene nødvendigt at indsætte bestemmelser om håndhævelse og sanktio-nering i national lovgivning. De præciseringer, Finansrådet efterlyser,fremgår direkte af forordningen og bør derfor ikke indskrives i den dan-ske lovgivning. For eksempel fremgår det af bilaget til forordningen,hvilken betalingsidentifikationskode der skal anvendes (IBAN), samt hvil-ke meddelelsesformater der skal anvendes ved videresending af beta-lingstransaktioner til en anden betalingstjenesteudbyder eller via et de-tailbetalingssystem (ISO).Det konkrete lovforslag stiller ikke selvstændige krav til virksomhederomfattet af forordningen, men indeholder kun de ændringer, der er nød-vendige for at sikre, at den danske lovgivning opfylder forordningenskrav i relation til håndhævelse og sanktionering. Finansrådets eksempelpå væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-vet er en direkte følge af forordningens krav, og er dermed ikke en konse-kvens af lovforslaget.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring hos følgende:Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Asso-ciation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, DanmarksSkibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske ForsikringsfunktionærersLandsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Dan-ske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkø-retøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations For-ening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Datatilsynet,Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Dendanske Fondsmæglerforening, Disciplinærnævnet for StatsautoriseredeRevisorer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans-forbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Fi-nans og Leasing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Fi-nanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbru-

gerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Penge-institutter, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revi-sorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Fri-villigrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemænde-nes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden påFærøerne, Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden iGrønland, GXG Markets A/S, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisatio-nernes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet,ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, KommunernesLandsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBu-reau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af forsvarsadvokater,Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmod-tagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Pa-tent- og Varemærkestyrelsen, Parcelhusejernes Landsforening, Pensions-styrelsen, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening,Regnskabsrådet, Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsrevisionen,Sammenslutningen Danske Andelskasser, Sikkerhedsstyrelsen, Skibs- ogBådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Social- og Integrationsministeriet,Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet Telekommunikations-industrien i Danmark, VP Securities A/S og Western Union.

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om finan-

siel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstje-

nester og elektroniske penge og forskellige andre love (Videregivelse

af oplysninger til anklagemyndighed og politi, oprettelse af Det Sy-

stemiske Risikoråd, sammenlægning af Det Finansielle Virksomheds-

råd og Fondsrådet, shortselling, ny tilgang til håndhævelse af sol-

venskrav og etablering af tilsyn med referencerenter m.v.)

1. Indledning

2. Generelle bemærkninger

3. Bemærkninger til konkrete emner

3.1. Ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav

3.1.1. 8+-metoden og indholdet af en kommende vejledning herom

Kommentar

3.1.2. Offentliggørelse af det individuelle solvensbehov og tilsynsreak-

tioner

Kommentar

3.1.3. Sondring mellem ”bløde” og ”hårde” krav

Kommentar

3.1.4. Finanstilsynets mulighed for at fastsætte krav om hvilken type

kapital, der skal benyttes til at opfylde tillægget

Kommentar

3.2. Etablering af tilsyn med referencerenter

3.2.1. Indhentelse af oplysninger fra stillere

Kommentar

3.2.2. Pengemarkedskomiteen

Kommentar

3.2.3. Definitionen af referencerenter

Kommentar

3.2.4. T/N-referencerenten

Kommentar

3.2.5. Tilsyn med referencerentens niveau?

Kommentar

3.2.6. Bekendtgørelsen om tilsynet med fastsættelsen af referenceren-

ter

Kommentar

3.2.7. Logbog

Kommentar

3.2.8. Udenlandske stillere

Kommentar

3.2.9. Bagudrettet tilsyn?

Kommentar

3.2.10. Økonomiske og administrative konsekvenser for branchen

Kommentar

3.3. Forbedret mulighed for at videregive oplysninger til anklage-

myndigheden og politiet

Kommentar

3.4. Øget offentlighed omkring Finanstilsynets arbejde

3.4.1. Generelt

Kommentar

3.4.2. Offentliggørelse af tilsynsreaktioner

Kommentar:

3.4.3. Finanstilsynets adgang til at give påbud om berigtigelse af mis-

visende oplysninger

Kommentar

3.5. Det Systemiske Risikoråd

3.5.1. Formål og grænseflader

Kommentar

3.5.2. Rådets sammensætning og stemmeregler

Kommentar

3.5.3. Rådets kompetence

Kommentar

3.5.4. Finanstilsynets tavshedspligt m.v.

Kommentar

3.5.5. Finanstilsynets ressourcer

Kommentar

3.6. Sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrå-

det

3.6.1. Sammenlægningen

Kommentar

3.6.2. Rådets medlemsantal og sammensætning

Kommentar

3.6.3. Særligt sagkyndige

Kommentar

3.7. Finanstilsynets varetagelse af opgaver mod betaling

Kommentar

3.8. Ændring af reglerne om optagelse af lånemidler til brug for un-

derstøttelse af særligt dækkede obligationer m.v.

3.8.1. Definition af kapitalcentre

Kommentar

3.8.2. Lånemidler optaget som seniorgæld med en vis fortrinsstilling i