Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 87:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love. (Videregivelse af oplysninger til anklagemyndighed og politi, oprettelse af Det Systemiske Risikoråd, sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet, shortselling, ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav og etablering af tilsyn med referencerenter m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen).

(Fremsættelse 21.11.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Preben Bang Henriksen som Venstres ordfører.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler nu, er et lovforslag, der, inklusive bemærkninger, fylder 507 sider. En nærmere gennemgang af det ville nok svare til, at man forsøgte at indspille Wagners »Niebelungens Ring« på en singleplade. Lad mig sige det på den måde, at jeg tror, det er vanskeligt helt at komme til bunds i det. Der er 15 forskellige emner at tage fat på, men jeg skal da alligevel kort forsøge at resumere det, og herunder også meddele, hvad min egen stillingtagen til det er.

Finanstilsynet har i 2012 generelt foretaget stramninger af bankernes regler for bankernes nedskrivninger, i nogle sammenhænge har det måske ovenikøbet været for meget. Overskrides solvenskravet på de 8 pct., inddrages banktilladelsen.

Med den nye 8+-metode beregnes solvenskravet ud over de 8 pct. med tillæg af de særlige risici, som det konkrete pengeinstitut har. Det vil alt andet lige kunne medføre, at der også her relativt hurtigt vil kunne ske lukninger, f.eks. weekendlukninger og lignende. Med forslaget sikrer man, at der bliver en mulighed for, at pengeinstituttet i den henseende, at hvis det er 8+-kravet, der overskrides, så har man mulighed for, at man kan få en fornuftig genopretningsplan på plads. Det synes jeg lyder ganske fornuftigt.

Jeg savner til gengæld måske en eller anden form for redegørelse eller bestemmelse eller lignende, der sikrer, hvordan Finanstilsynet udfører sit arbejde, herunder også, hvordan vi her i Folketinget fører kontrol med Finanstilsynets arbejde. Det er et emne, som vi i samråd har haft oppe ved flere lejligheder, og som vel også er blevet aktuelt i forbindelse med nogle af de seneste tv-udsendelser, der har været om det, f.eks. »Sikke en fest«.

Et andet element er det, der vedrører rammerne for referencerenten CIBOR. Der vil i henhold til forslaget fremover skulle ske indberetninger i forhold til den måde, man beregner referencerenterne på. Sådan må det vel også være. Det er en god idé, al den stund vi ikke har nogen interbankudlån, så der er ikke nogen faste rentesatser, det kan holdes op imod, så en eller anden form for kontrol må der være. Her gør man i hvert fald et forsøg på at få det, idet disse referencerenter, herunder CIBOR, jo er noget, der betyder meget for mange mennesker og mange virksomheder. Så Venstre kan også støtte den del af forslaget.

Det vil i henhold til forslaget også blive sådan, at der fra Finanstilsynets side vil kunne videregives oplysninger til politiet på et væsentlig tidligere tidspunkt med henblik på den politimæssige efterforskning. Heller ikke det har vi indvendinger imod. Der etableres det, der hedder Det Systemiske Risikoråd, som – og jeg citerer – er et makroprudentielt råd. Jeg har forstået det sådan, at det skal advare mod risici på det finansielle område. Det lyder fornuftigt.

Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet sammenlægges, så det bliver til det, der hedder Det Finansielle Råd; heller ikke det har vi nogen bemærkninger til.

Så bliver der talt om øget offentlighed i forhold til tilsynsreaktionerne. Vi er tilhængere af offentlighed omkring tilsynets reaktioner og også omkring tilsynets arbejde, som jeg var inde på, i det omfang, det nu kan lade sig gøre med respekt for tavshedspligten.

Der er på side 30 under de almindelige bemærkninger et enkelt punkt, hvoraf det fremgår, at man også via forslaget forudsætter, at der sker øget offentlighed omkring indgivelse af politianmeldelser. Der vil jeg altså nok sige, at vi jo her er på et meget, meget tidligt tidspunkt. Der er nogle folk, der bliver anmeldt til politiet, og de er altså nu engang stemplet, allerede i og med at anmeldelsen er blevet indleveret til politiet, og politiet er flittige til at bekræfte, at de har fået den. Jeg vil nok sige, at vi under udvalgsbehandlingen bør se på, om det ikke kan modificeres. Jeg synes ikke, der er nogen grund til at hænge folk ud mere end højst nødvendigt.

Der var dette ikke noget argument for, at der ikke skulle indleveres en politianmeldelse, men det var et argument for, at man måske skulle overveje, hvornår man offentliggør noget sådant, da det som nævnt er sådan, at folk, i og med at anmeldelsen bliver offentliggjort, i almindeligt omdømme allerede er dømt.

Forslaget indeholder også noget andet, nemlig et forbud mod anvendelse af køn ved beregning af præmier og ydelser. Dette er en konsekvens af en EU-dom og af en direktivbestemmelse, og det har jeg dermed ikke nogen bemærkninger til, selv om det sandsynligvis betyder reguleringer på mange forsikringer.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at der i forslaget er reaktionsmuligheder og sanktioner ved overtrædelse af reglerne om shortselling, reglerne om OTC-derivaterne og EMIR-forordningen og SEPA-forordningens gennemførelse, og der er mange andre indviklede regler. Der er der tale om bestemmelser om håndhævelse af de sanktioner og de forordninger, der i forvejen er direkte anvendelige i dansk ret. Og det kan Venstre ikke have noget imod.

Venstre er samlet set positiv over for forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak.

Så er det hr. Benny Engelbrecht som socialdemokratisk ordfører.

Forleden sendte Danmarks Radios DR1 det sidste afsnit af dokumentarserien »Sikke en fest«. Titlen kunne næppe beskrive den situation, som finansverdenen står i i dag, mere rammende og præcist. Festen er slut, og der skal ryddes op og luftes ud.

Der er ingen tvivl om, at den internationale finanskrise har kostet de vestlige samfund dyrt, og danske banker er en efter en sejlet ind i problemer. Desværre er ikke alle kommet helskindet igennem den søgang.

Krisen har samtidig været med til at afdække et billede af en ureguleret bankverden, hvor langtfra alting er gået efter bogen. Derfor er det nødvendigt med et øget tilsyn med banksektoren, hvis bankerne skal gøre sig forhåbninger om at genvinde bare en smule tillid og troværdighed hos forbrugerne. Det står vi ved i Danmark, og det står vi ved i EU.

Det aktuelle lovforslag skal ses i netop det lys, og derfor har det være magtpåliggende for regeringen at sikre en øget gennemsigtighed i sektoren.

I sin helhed er lovforslaget en kompleks størrelse og indeholder mange delelementer, hvilket Venstres ordfører også var inde på. Overordnet kan det siges, at formålet med lovforslaget er at styrke tilsynet med de finansielle virksomheder og samtidig sikre en effektiv håndhævelse af eventuelle overtrædelser.

Desuden indføres der som en konsekvens af den finansielle krise internationale regelsæt i form af forordninger og tilsyn.

Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at takke ministeren for at have inviteret udvalget til teknisk gennemgang af det komplicerede forslag. Da det er så stort et kompleks, har jeg ikke har tænkt mig at gennemgå alle lovforslagets mange sider. Det gjorde min ærede kollega fra Venstre heller ikke. Men jeg vil blot kort opridse de enkelte elementer og derefter primært fokusere på den løsning af CIBOR-sagen, som lovforslaget også omfatter.

Med lovforslaget forbedres muligheden for at udveksle oplysninger med anklagemyndigheden og politiet på baggrund af oplysninger fra Finanstilsynet. Der indføres administrative bødepålæg i flere tilsynslove, der indføres nye regler om fusioner. Bestyrelsens uafhængighed i sparekassefonde sikres. Reglerne om optagelse af lånemidler til brug af understøttelse af særligt dækkede obligationer m.v. ændres. Der indføres forbud mod at anvende køn ved beregning af præmier og ydelser. Pensionstilsagn i ATP-ordningen konverteres, og der gennemføres ændringer i den nationale lovgivning med henblik på at sikre håndhævelse og sanktionering for overtrædelse af shortsellingforordningen, EMIR-forordningen og SEPA-forordningen. Der etableres et systemisk risikoråd, de skal have en rådgivende funktion og skal adressere systemiske risici på det finansielle område. Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet sammenlægges til det fremtidige Det Finansielle Råd. Der sikres øget offentlighed omkring Finanstilsynets arbejde. Der indføres mulighed for, at Finanstilsynet kan varetage opgaver mod betaling, og det fastlægges, hvilke bestemmelser i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme som finder anvendelse for virksomheder og personer omfattet af CO2-aktioneringsforordningen. Desuden videreføres overgangsordningen i § 25 A i lov om finansiel virksomhed. Der sikres en ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav.

Sidst, men altså ikke mindst, indføres der tilsyn med fastsættelse af referencerenter. Det sker på baggrund af Erhvervs- og Vækstministeriets CIBOR-redegørelse fra september 2012. Her blev det konstateret, at CIBOR-renten – Copenhagen Interbank Offered Rate – har en række svagheder; bl.a. at renten ikke længere er markedsbaseret, og at bankernes procedurer og egenkontrol ikke har været tilstrækkelig.

Derfor er det overordentlig vigtigt – for ikke at sige aldeles nødvendigt – at genskabe tilliden til

referencerentesystemet, som spiller en vigtig rolle i det samlede finansieringssystem.

Derfor etableres et tilsyn med fastsættelse af renterne, og samtidig får Finanstilsynet mulighed for at indsamle materiale, der vedrører forhold, der ligger tilbage i tiden. Med lovforslaget bemyndiges Finanstilsynet således til at undersøge bankernes interne materiale i forbindelse med fastsættelse af referencerenterne. På den måde sikres tilliden til kommende renter, og vi kan samtidig komme til bunds i, om der tidligere har været manipuleret med fastsættelsen af CIBOR-renten. Det er på alle måder en god løsning, og dækker til fulde de ønsker, vi Socialdemokrater har haft i forbindelse med CIBOR-problematikken. Med de ord kan Socialdemokraterne tilslutte sig det samlede forslag.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jamen det er altid en fornøjelse at være ordfører efter hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraternes ordfører, for han har en udpræget grad af lyst til at fortælle om hele lovforslagets indhold. Og der må jeg da sige, at med det her lovforslag var ordføreren på noget af en opgave, men al ære og respekt for det. Der var i hvert fald ikke meget af det, der blev sagt, vi kunne være uenige i.

Men grundlæggende er det her lovforslag jo kommet i hus, fordi vi kan se, at der er behov for, at vi gør, hvad vi kan, fra politisk side for at sikre, at der er tillid til den finansielle sektor her i Danmark, ikke mindst på baggrund af de tragiske bankkrak, der har været, senest i Tønder Bank, hvor man nu kan se, at der var nogle problemer og nogle udfordringer. Det betyder også, at den investeringslyst og den evne og motivation, man har som privat investor til at placere sine penge i eksempelvis bankaktier, godt nogle steder kan ses at blive mindre og mindre, fordi man simpelt hen synes, at der måske er en for stor risiko ved det.

Derfor er det utrolig vigtigt, at vi fra politisk side har en motivation og en forståelse for, at det er vigtigt, at vi tilrettelægger vores lovgivning sådan, at vi kan øge den tillid, der skal være og kan være, til den danske banksektor alle de steder, hvor det er lovmæssigt muligt. Og der er det her lovforslag et af dem, som jeg synes er med til at gøre det absolut bedre. For de forbedrede muligheder, der bliver, med håndhævelse af Finanstilsynets rolle osv., synes vi faktisk er sund fornuft i den her situation – ikke mindst fordi en af lovændringerne jo gør, at der bliver en øget mulighed for håndhævelse, eksempelvis i de tilfælde, hvor det er solvenskrav, som er spørgsmålet. Vi kan jo se, at der i nogle banker har været behov for en større grad af forståelse og tålmodighed, men selvfølgelig også for, at vi har en forståelse for, at sektoren har nogle udfordringer, som vi skal gøre op med.

Det er jo sådan, at vi på den her baggrund får mulighed for at kunne være mere fleksible i lovgivningen, og det er jo ikke at forstå sådan, at vi lægger op til, at vi skal tillade, at der er banker, som har en dårlig solvens osv. Nej, men der, hvor vi har mulighed for at gå ind at hjælpe bankerne, skal vi selvfølgelig også gøre det. Men andre steder er det så også nødvendigt, at vi stiller nogle større krav.

I forbindelse med den del af lovforslaget her, som omhandler CIBOR-renten, som vi jo alle sammen har fulgt i dagspressen igennem flere måneder, hvor den har været til stor diskussion, synes jeg også, det er absolut positivt, at vi får sikret, at vi med det her tilsyn med de pågældende referencerenter også kan se frem til, at der bliver en bedre kontrol og en bedre undersøgelse de steder, hvor det er nødvendigt, set i forhold til om den rente nu også er den rigtige rente.

Så har ministeren også lagt op til, at der skal være nogle ændringer af de råd, der ligger som baggrund for finansområdet, og det har vi egentlig ikke så mange kommentarer til. Jeg synes, det er sund fornuft. Altså, vi opretter et nyt råd, Det Systemiske Risikoråd, og det er jo fint nok, men jeg synes også, at det måske er ganske klart fornuftigt, at vi så samtidig vælger at få to andre råd lagt sammen, så vi ikke begynder at få råd på råd på råd. Så med det her lovforslag får vi ikke flere råd, men vi får måske nogle råd, som er mere forståelige set i forhold til den rolle, de har som myndighed.

Så samlet set er det her lovforslag med til at øge tilliden til de danske banker. Det er også med til at øge vores andres muligheder for at øve indflydelse på bankerne, set i forhold til at vi jo har Finanstilsynet, som er en absolut stor aktør på det her område. Og det er nødvendigt i den situation, som det danske samfund står i.

Det er nødvendigt, at vi gør, hvad vi kan, fra politisk side for at skabe den tiltro til de finansielle markeder i Danmark, ikke mindst til bankaktier. Der er rigtig mange danske investorer og småsparere, som både har købt garantbeviser, aktier osv. i de her banker, og der er vi altså nødt til at være sikre på, at vi er på et forsvarligt grundlag. Det synes vi også i Dansk Folkeparti at vi er. Vi har stadig væk en stor tiltro til, at vi har et sundt bankvæsen i Danmark. Det er også derfor, vi kan se, at Danmark er et sted, hvor det er gået relativt smertefrit i forhold til de udfordringer, der har været med den europæiske og den verdensomspændende finansielle krise. Danmark har store udfordringer, men de kunne have været endnu større, hvis ikke vi havde en god finansiel sektor i Danmark. Den skal vi beholde, den skal vi værne om, den skal vi kvalitetssikre, og det gør vi bl.a. med det her lovforslag.

Dansk Folkeparti kan støtte det.

Tak til ordføreren. Hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører.

Det her lovforslag indeholder en lang række nye tiltag, og jeg vil komme ind på dem, som vi synes er de væsentligste.

For det første indfører vi nu et offentligt tilsyn med den såkaldte CIBOR-rente, som især har været meget debatteret i sommeren. Det korte af det lange med CIBOR-renten er, at den har indflydelse på helt almindelige lån, fordi det er en referencerente, og derfor er det meget vigtigt for almindelige låntagere og virksomheder og boligejere, hvad den her CIBOR-rente er. Der har hen over sommeren været sået tvivl om, om CIBOR-renten bliver fastsat korrekt af bankerne, og derfor er det rigtig godt, at vi indfører et offentligt tilsyn, så vi kan kontrollere, om renten er korrekt fastsat. Det er selvfølgelig vigtigt for samfundet og den danske økonomi, og derfor er vi glade for at kunne sende det her lovforslag videre i udvalg i dag, så vi får lavet det her tilsyn.

For det andet indfører loven også en ny praksis over for banker, som er nødlidende. Finanstilsynet vil være mere tålmodige, så banken får mulighed for at rette op på sin økonomi. Det er selvfølgelig noget, som en række små banker er tilfredse med, fordi det giver dem en ekstra mulighed, inden de bliver nedlagt eller bliver lagt sammen med andre banker. Jeg skal selvfølgelig understrege, at det stadig er sådan, at hvis en bank er nødlidende og ikke kan rette op på sin økonomi, vil den stadig væk blive afviklet eller blive lagt sammen med en anden bank, hvis den ønsker det.

For det tredje indfører loven også et systemisk risikoråd, som skal rådgive os herinde i Folketinget om grundlæggende udfordringer på det finansielle område. Vi håber, at det kan være med til at undgå boligbobler og andre finansielle kriser, fordi det her råd kan råbe vagt i gevær, inden noget løber løbsk.

For det fjerde sammenlægger vi to finansielle råd på det her område, og det bliver så ét samlet finansielt råd. Det har været vigtigt for Det Radikale Venstre, at Realkreditrådet får plads i det her nye råd, og det står nu i bemærkningerne, at det får de, og det er vi rigtig glade for. Realkreditrådet repræsenterer realkreditforeningerne, og vi synes, at de skulle med i dette råd, for at den del af sektoren også bliver repræsenteret.

Med de ord kan vi støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører.

Det her lovforslag lægger op til at lave nogle meget nødvendige ændringer i den finansielle lovgivning. Jeg tror, at alle kan se i lyset af de seneste års udvikling i netop den finansielle sektor, at der er flere problemer og udfordringer, som bør adresseres – og det er i hvert fald det, vi gør med det her lovforslag.

Lovforslaget er kæmpestort og meget komplekst, og derfor giver det nok ikke mening, at jeg går ned i samtlige detaljer i lovforslaget. Vi har jo trods alt også et udvalgsarbejde, der følger efter det her. Men jeg vil bare gøre rede for nogle af de få ting, som vi er sådan særlig glade for.

Jeg er stærkt tilfreds med, at der nu bliver et bedre tilsyn med CIBOR-rentesatsen, altså de såkaldte referencerammer. Det er af rigtig stor betydning for både forbrugernes og virksomhedernes tillid, at vi har et ordentligt tilsyn med lige præcis den del.

Lovforslaget kommer også til at sikre en mere effektiv håndhævelse i forhold til solvenskravet. Jeg synes, det er fornuftigt, at man giver pengeinstitutter, som er kommet i problemer, en chance til at rette op. De får en chance til at lave en genopretningsplan, og det bliver fulgt ganske nøje, hvordan det går, og går det ikke, er det klart, at så bliver der skredet ind over for det. Men på den her måde giver vi dem et kærkomment skub og en mulighed for at rette op. Det er sådan set ganske fornuftigt.

Så bliver der også indført – som mange andre har påpeget – et Systemisk Risikoråd, som skal være en slags vagthund på området, og som skal opdage strukturelle problemer, forhåbentlig i tide, som eventuelt kan føre til endnu større økonomiske problemer, så bl.a. vi i Folketinget kan få det at vide og agere i tide.

Så jeg synes, at der med det her lovforslag er lagt op til en række gode ændringer. Vi kommer et rigtig stort stykke af vejen, tror jeg, i forhold til at få en mere effektiv sektor – en sektor, som vi kan have tillid til, og som vi kan stole på. Og SF kan selvfølgelig støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Det er jo rigtigt, som andre har sagt, at det er et meget omfattende lovforslag. Når lovforslag er så store, er det ikke sikkert, at det er udtryk for enkelhed og klarhed. Det kan også være udtryk for, at man prøver at lappe alle mulige mærkelige steder og ikke er helt sikker på, at man har ramt rigtigt. Sådan er det givetvis her, og vi vender nok tilbage til sagen mange gange i den kommende tid.

Jeg vil sige, at der er et bestemt afsnit i den her lov, som jeg synes er meget vigtigere end alle de andre, og det er afsnittet om Det Systemiske Råd. Før man opfandt det her ord »systemisk«, drejede det sig jo om tilsyn med banker, der er så store, at man ikke kan lade dem vælte. Eller som man siger på engelsk: Too big to fail. Det er sådan set den vigtigste problemstilling her, og man prøver så at lave et råd, der skal kigge på det.

Man kan sige, at vi jo lige har fået illustreret, hvordan det er med banker, der er så store, at samfundet ikke kan lade dem falde, nemlig da to bankdirektører en aften gik til den daværende erhvervsminister og sagde, at de gerne lige vil have et lovforslag ændret, selv om alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten stod bag det. Og så blev det ændret hen over natten. Det har angiveligt kostet den danske stat i omegnen af 20 mia. kr., fordi man gik væk fra en passage om, at bankernes ejere – hvis de blev reddet med skatteydernes hjælp, og der efterfølgende kom en stor kursgevinst til ejerne – skulle dele gevinsten med staten.

Det var jo et ganske fornuftigt forslag, som man kender det fra Sverige, Tyskland og England og alle mulige andre lande, nemlig at hvis skatteyderne redder bankerne, som det f.eks. skete med Danske Bank, så får de også andel i gevinsten.

De to bankdirektører kunne altså på en aften få gennemført, at det ikke skulle stå i lovforslaget, på trods af at der var massiv opbakning i Folketinget – på det her punkt inklusive Enhedslisten – til et sådant lovforslag, altså at skatteyderne selvfølgelig skulle have andel i en gevinst, hvis man gik ind og risikerede skatteydernes penge i bankvæsenet. Det blev altså bare fjernet.

Så kan man jo diskutere, hvordan det i løbet af en aften lykkedes for to bankdirektører at få fjernet en passage i et lovforslag, der betød en ændring på et tocifret milliardbeløb, og hvor det ser ud, som om landets daværende finansminister – den senere statsminister og nu heldigvis blot statsministerkandidat – deltog i et møde om et tocifret milliardbeløb, som han i dag ikke lige kan huske, om han deltog i. Det er jo i sig selv mærkeligt, at en finansminister ikke han huske, om han deltog i et møde, der omhandlede et tocifret – måske endda et trecifret – milliardbeløb.

Hvordan kan to bankdirektører få sådan et møde en sen aften i modsætning til alle Folketingets partier, som var udenfor, og få overbevist den daværende regering om, at skatteyderne selvfølgelig ikke skulle have andel i en gevinst, hvis skatteyderne spændte et sikkerhedsnet ud under bankerne og dermed sikrede, at ejerne ikke tabte deres penge, men fik en gevinst.

Det er jo lige præcis det, der er kernen i det her lovforslag om Det Systemiske Risikoråd. For det handler jo om, at når banker er blevet så store, at man ikke kan lade dem falde, så kan de jo lægge en enorm trussel – en truende revolver – på bordet og sige, at hvis ikke I gør, som vi foreslår, så lukker banken i morgen. Og det er jo det, de to bankdirektører fra hhv. Danske Bank og Nordea har brugt over for ministeren, der i virkeligheden garanteret gerne ville have haft, at skatteyderne skulle have haft en gevinst, men som så lige pludselig ændrer kurs, fordi de to bankdirektører siger, at de så ikke vil være med, og at samfundet vil blive kastet ud i en dyb, dyb krise.

Her ser vi jo lige præcis, hvad det betyder at have sådan nogle mastodonter, der har så stor magt i samfundsøkonomien.

Så må vi jo spørge, om det at oprette et råd, der særligt skal være opmærksom på de her store banker, har nogen som helst løsningspotentiale i sig. Men det har det jo ikke. Det, at man bare holder øje med, at de er så store, og holder øje med, om der måske sker noget, som kan gøre, at de går rabundus, mindsker jo ikke risikoen for, at de kan gå rabundus med ødelæggende følger for det danske samfund.

Derfor må jeg sige, at Enhedslisten selvfølgelig støtter lovforslaget, men vi anser det overhovedet ikke for at være en løsning på den situation. Vi synes i øvrigt, det er lidt mærkeligt, at der kommer sådan et lovforslag, før man har kunnet få resultatet fra den kommission, som blev nedsat i forbindelse med sidste finanslov for at få undersøgt årsagen til den finansielle krise. Altså: Vi støtter forslaget, men det er ikke tilstrækkeligt.

Tak til ordføreren. Fru Mette Bock som ordfører for Liberal Alliance.

Tak. Jeg må sige, at det er hård kost at få en debut som erhvervsordfører med et forslag som det her. Og hvis I stakkels mennesker deroppe ( Tilhørerpladserne ) ikke forstår en lyd af, hvad der foregår, vil jeg sige, at så er I ikke de eneste.

Jeg har dog prøvet at sætte mig ind i sagerne. L 87 er simpelt hen et kludetæppe af en lang række forslag, som ikke umiddelbart er knyttet til hinanden. Og jeg vil sige, at jeg her, ligesom i forbindelse med mange andre eksempler på sådan en kludetæppelovgivning, finder det rigtig betænkeligt.

Det er uigennemskueligt for borgerne, og jeg synes faktisk også, at man stiller Folketingets medlemmer i en situation, som er urimelig, og hvor man kan komme til at stemme for enkeltforslag, som man egentlig er imod, og omvendt kan komme til at stemme nej til forslag, som man egentlig er for. Men lad mig nu lægge det til side.

Formålet med L 87 er angiveligt at styrke tilsynet med de finansielle virksomheder og sikre en effektiv håndhævelse i forbindelse med eventuelle overtrædelser. Hertil kommer der så også en implementering af noget EU-lovgivning.

Der er en række udmærkede forslag i det samlede lovforslag, som f.eks. sammenlægning og oprettelse af råd som Det Systemiske Risikoråd og Det Finansielle Råd.

Det er også udmærket med implementering af forordninger, som faktisk allerede har retsvirkning.

Vi ser også positivt på indførelsen af bløde krav og det øgede tilsyn med referencerenten CIBOR.

Hertil kommer der så en række forslag, som vi i Liberal Alliance er betænkelige ved. Det gælder muligheden for at udstede administrative bøder i flere tilsynslove, og det gælder for åbningen for et øget samarbejde mellem myndighederne, i den forstand at Finanstilsynet skal kunne viderebringe fortrolige oplysninger til politi og anklagemyndighed, uden at der foreligger konkret mistanke. Det klæder ikke et retssamfund.

I høringssvarene udtrykkes der også betænkelighed ved, om de øgede solvenskrav indebærer en risiko for, at pengeinstitutterne faktisk kommer til at udvise yderligere tilbageholdenhed ved finansiering af privatpersoner og virksomheder. Og det er jo ikke ligefrem det, samfundet har brug for i en situation, hvor mange faktisk sidder i en alvorlig kreditklemme.

Realkredit anfører også, at kravet om, at det individuelle solvenskrav skal dækkes med egentlig kernekapital, kan virke som en yderligere fordyrende byrde uden reel effekt på sikkerheden i det finansielle system.

I forhold til forslaget om offentliggørelse af tilsynsreaktioner synes jeg, at det er værd at bemærke, at Advokatrådet påpeger, at der er behov for at afveje behovet for offentliggørelse over for hensynet til aktørerne.

Forslaget indeholder i sin nuværende form en væsentlig indskrænkning af proportionalitetsvurderingen, og det synes vi er bekymrende. Offentliggørelsen kan nemlig være forbundet med stor skadevirkning, også selv om sagen efterfølgende henlægges eller ender med en frifindelse. Endelig synes vi også, at det samlede forslag rummer en problematisk finansiering, idet de øgede udgifter til f.eks. Finanstilsynet skal finansieres med øgede afgifter.

Så når vi skal se på vægtskålene og gøre op ved at sammenholde de positive effekter med de negative økonomiske konsekvenser, finder vi som udgangspunkt, at der er grund til at være skeptiske over for det samlede forslag.

Det er vi. Vi kan ikke tilslutte os umiddebart, men afventer udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren.

Desværre er jeg nødt til her at udsætte mødet, da der er arrangementer, der starter præcis kl. 12.00. Mødet genoptages kl. 13.00.

( Brian Mikkelsen (KF): Jamen jeg kan gøre det kort). Ja, men det forholder sig på den måde, jeg siger! Der er arrangementer, der starter præcis kl. 12.00.

Derfor er jeg nødt til nu at udsætte mødet. Det starter igen kl. 13.00 med den konservative ordfører.

Mødet er udsat. (Kl. 11:57).

Mødet er genoptaget.

Vi fortsætter forhandlingen af lovforslag nr. L 87 om finansiel virksomhed. Hr. Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti er den næste ordfører.

Tak. Der er under debatten sagt mange kloge ord af forskellige ordførere, også om de mange forskellige elementer i forslaget, 15 i alt, så derfor vil jeg prøve at holde mig til det mere sådan principielle i lovforslagets intentioner.

Et hvilket som helst demokratisk samfund har en interesse i, at finansielle institutioner er stærke, er holdbare og kan agere i et marked. For et samfund har brug for finansielle institutioner, som kan låne penge ud, som kan agere som dynamoer i et samfund for at investere i at skabe udvikling. Så derfor har et samfund også en interesse i at skabe de nødvendige rammer omkring de finansielle institutioner, så de fungerer i et marked. Og der er det vigtigt at holde den balance. På den ene side kunne vi høre her i dag, at Enhedslisten og andre grupperinger gerne vil have endnu mere regulering og endnu mere styring, og på den anden side var der jo så også et parti, som nærmest slet ikke vil have nogen regulering.

Jeg tror, at balancen er nødvendig i sådan noget som det finansielle system. Derfor støtter vi også klart forslaget. Det vil være med til at øge tilliden til de danske banker. Det er jo også vigtigt, at man får skabt en tillid til CIBOR-renten i forhold til sådan en fælles finansiel ramme, og at der bliver ført tilsyn med det. Vi støtter også, at man får etableret det finansielle råd, og også, at vi sikrer os, at f.eks. Realkreditrådet får en fast, eksplicit plads, i hvert fald i sidste ende, i det finansielle råd.

Men vigtigst af alt tror vi det er, at der er et bredt politisk flertal, som prøver at holde hovedet koldt, i forhold til hvad der er nødvendigt for det danske samfund, og som kan blive enige om at støtte et sådant forslag, som regeringen lægger frem nu her. Det kan vi fra Det Konservative Folkepartis side, for det er et godt og glimrende forslag, men vi opfordrer altså også til, at man hele tiden holder tungen lige i munden og balancerer det, så man ikke bare kommer med den første den bedste løsning, fordi det er nemmest at angribe nogen, som i forvejen er upopulær. Det er et vigtigt system, som vi selvfølgelig skal holde i ave og kigge på, men man kan også bryde et velfungerende system ned ved at komme med for mange regler og for mange restriktioner. Og hvem er taberen så i sidste ende? Ja, taberen ved for mange regler og for meget regulering er det danske samfund og de virksomheder, som i sidste ende skal lukrere af, at der bliver lånt penge ud, som kommer i omløb i investeringer.

Vi mener fra konservativ side, at det er et godt forslag, som øger tilliden til den finansielle sektor, så vi kan støtte L 87.

Tak til hr. Brian Mikkelsen. Så giver jeg ordet til erhvervs- og vækstministeren.

Tak for ordet og alle de mange positive og velbegrundede bemærkninger. Der er tale om et meget stort lovforslag, som har tre overordnede formål: 1) at styrke tilsynet med de finansielle virksomheder 2) sikre en effektiv håndhævelse og 3) sikre en øget fokus på systemiske finansielle risici i Danmark.

Mere konkret gennemfører vi bl.a. en ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav, vi etablerer tilsyn med fastsættelse af referencerenter og opretter Det Systemiske Risikoråd, samtidig med at vi gennemfører en sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet.

Derudover indføres der regler som følge af internationale regelsæt, herunder EU-forordninger og EU-direktiver, som følger op på den finansielle krise.

For så vidt angår forslaget om indførelse af ny tilgang til håndhævelse og solvenskrav, indebærer det, at et pengeinstituts manglende efterlevelse af det individuelle solvensbehov i første omgang alene har dispositionsbegrænsende virkning. Det betyder, at manglende efterlevelse af solvensbehovet ikke umiddelbart udgør et grundlag for en lukning af instituttet, sådan som det ville være tilfældet i dag. Et pengeinstitut vil i stedet for blive mødt med krav om at indsende en genopretningsplan, indføre forbud mod udbetaling af udbytte, bonusser m.m.

Den nye tilgang indebærer en mere afbalanceret og tålmodig tilgang til pressede pengeinstitutter, som på den måde får bedre tid til at reetablere deres kapitalgrundlag.

På den anden side er det afgørende, at institutter ikke får lov til at køre videre for længe uden at iværksætte den påkrævede genopretning. Finanstilsynet vil derfor følge et sådant pengeinstitut tæt og i sidste ende fortsat have mulighed for at reagere ved at trække tilladelsen tilbage og dermed lukke instituttet, hvis der ikke er fornøden fremdrift i genopretningen.

Når det gælder fastsættelse af referencerenter, som er den rentesats, som et pengeinstitut er villig til at låne penge ud til en anden bank for, foreslår vi, at der skal føres tilsyn med det. Lovforslaget tager sit afsæt i Erhvervs- og Vækstministeriets CIBOR-redegørelse fra september i år. I redegørelsen måtte vi konstatere, at systemet til fastsættelse af CIBOR-renten har en række svagheder, samt at pengeinstitutternes egenkontrol og procedurer har været utilstrækkelige.

Da CIBOR-renten er en helt central referencerente for finansielle virksomheder såvel som erhvervsvirksomheder og husholdninger, har det naturligvis stor betydning, at fastsættelsen af CIBOR-renten er retvisende, og at vi kan have tillid til renten.

Derfor indfører vi med lovforslaget et offentligt tilsyn for at sikre en stærkere kontrol med ikke bare fastsættelsen af CIBOR-renten, men også fastsættelsen af øvrige referencerenter. Fremover skal Finanstilsynet føre tilsyn med, at rammerne for fastsættelse af referencerenter er betryggende og at stillerne af renten på tilstrækkelig vis kan redegøre for de forhold, der ligger til grund for indberetninger til referencerenterne.

I den forbindelse får Finanstilsynet mulighed for at indsamle materiale, der vedrører forhold, der ligger tilbage i tiden. Det skyldes, at Finanstilsynet skal have mulighed for at undersøge, om CIBOR-renten har været retvisende eller ej, og om der eventuelt skal ske en opfølgning på det grundlag. Hensigten med lovforslaget er, at Finanstilsynet bliver i stand til at udføre et helhedsorienteret tilsyn med, om rammerne for fastsættelse af referencerenter er betryggende.

Som jeg nævnte indledningsvis, er det vigtigt, at vi i Danmark har fokus på systemiske finansielle risici. Derfor etableres Det Systemiske Risikoråd. Rådet skal have en rådgivende funktion, og det skal adressere systemiske risici på det finansielle område, som vi f.eks. har set med boligbobler.

Rådet vil således skulle identificere og overvåge systemiske finansielle risici med henblik på at tage initiativer til at imødegå, at sådanne risici opstår. Rådet vil kunne udtale sig om finansielle forhold, som efter rådets vurdering kan lede til opbygning af systemiske risici og dermed true den finansielle stabilitet.

Rådet vil i den sammenhæng kunne komme med observationer, advarsler og henstillinger om initiativer på det finansielle område, hvilket kan reducere eller forebygge opbygningen af systemiske risici. Henstillingerne vil som hovedregel blive offentliggjort, og såfremt disse ikke følges, skal der offentligt redegøres for baggrunden herfor i overensstemmelse med følg eller forklar-princippet.

Etableringen af Det Systemiske Risikoråd lever op til henstillingerne fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, ESRB, fra december 2011. Derudover har flere EU-lande såsom Storbritannien og Tyskland taget initiativ til at styrke håndteringen af systemiske risici.

Med lovforslaget sker der endvidere en sammenlægning af det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet til et nyt råd, som kaldes Det Finansielle Råd. Det skal behandle principielle sager inden for lov om finansiel virksomhed. Rådet skal i udgangspunktet varetage de samme opgaver som de nuværende råd, men med sammenlægningen opnås en optimering af ressourceforbruget.

Med ændringen sikres det også, at rådets medlemmer fremover bliver udpeget i kraft af deres professionelle kompetencer og personlige egenskaber frem for i kraft af at være repræsentanter for interesseorganisationer.

Der indføres endvidere mulighed for at oprette et underudvalg til Det Finansielle Råd, som skal forberede sager vedrørende regnskabskontrol. Forslaget om sammenlægning af rådene skal ses i sammenhæng med forslaget om at etablere Det Systemiske Risikoråd. Med en sammenlægning sikres det, at der fremover er et samlet råd, der behandler sager rettet mod enkelte banker, mens Det Systemiske Risikoråd mere beskæftiger sig med generelle systemiske risici.

Til sidst vil jeg nævne, at der med lovforslaget tillige indføres en række regler som følge af et internationalt regelsæt, herunder en række EU-forordninger. Forordningerne har direkte virkning i Danmark, men indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne skal udpege kompetente myndigheder, der skal føre tilsyn med overholdelsen af reglerne, og at der er sanktioner for overtrædelse af disse. Med lovforslaget sikres det, at Finanstilsynet kan føre tilsyn med og sikre håndhævelse af disse forordninger.

Jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Tak til erhvervs- og vækstministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.