I nedenstående beregningseksempler er der taget udgangspunkt i regeringens forslag til æn-dret støtte, hvor nye solcelleanlæg kan nettoafregne på timebasis og får en fast afregningssatsi 10 år. Afregningssatsen er 130 øre/kWh for anlæg opført primo 2013 og reduceres over femår, så nye anlæg fra 2018 og frem får 60 øre/kWh.Figur 1. Foreslåede nye støttesatser og elprisprognosen.

1. Tilbagebetalingstiden for et gennemsnitligt anlæg på et parcelhus

Med den nye støtteordning kan man bruge strømmen gratis, når solen skinner og produktio-nen dermed sker samtidig med forbruget, og får penge i hånden, når man sender el ud på el-nettet. Samtidigheden kan opgøres på timebasis. En gennemsnitlig familie vil bruge ca. 40 %af strømmen selv, og blive betalt for de resterende 60 %. Skønnet på 40 % baserer sig påtidsprofilen af det nuværende gennemsnitlige elforbrug i danske husstande, men vil selvfølge-lig afhænge af den enkelte brugers adfærd, hvad der netop er en del af hensigten med det nyeforslag. Den årlige værdi af elproduktionen fra et anlæg opført i starten af 2013 forventes atudvikle sig som vist i figur 2. Med denne fordeling mellem forbrug og salg til nettet vil etSide 1

gennemsnitligt anlæg opført på en villa i 2013 være tilbagebetalt efter ca. 10 år. Derefter fort-sætter man med at kunne bruge strømmen gratis, når solen skinner, og få udbetalt værdien afden strøm, man sender ud på elnettet.Figur 2. Årlig værdi af elproduktionen fra et solcelleanlæg på 5 kW der opføres i starten af2013.

Note: I årene 2013 til og med 2022 afregnes overskudsproduktionen til en fast pris på 130 øre/kWh. Derefter af-regnes overskudsproduktionen til elmarkedsprisen, der i 2023 forventes at være 46 øre/kWh. Faldet i værdi afproduktionen fra 2023 til 2024 skyldes et fald i de forventede elpriser i Energistyrelsens basisfremskrivning 2012(se tabel 1 i bilag 1).

Betalingen for overskudsstrømmen bliver løbende sat ned, så anlæg bygget i 2013 får en høje-re betaling end anlæg, der bliver bygget i 2014 osv. Det forventes således, at solceller fortsæt-ter med at falde i pris nogle år endnu, så rentabiliteten for solceller kan opretholdes på et lave-re støtteniveau. Det er hensigten at se på ordningen igen i 2015 med henblik på at sikre, atstøtten til solceller er på et niveau, der sikrer en hensigtsmæssig udbygning med solceller.Figur 3 viser den akkumulerede værdi af elproduktionen fra et solcelleanlæg på 5 kW opført istarten af hvert af årene 2013-2018. Reduktionen i støttesatsen kompenseres i nogen grad ved,at værdien af egetforbruget stiger med stigende forbrugerpriser på el. Samtidig forventes pri-sen på et sådant anlæg at falde fra 75.000 kr. i 2013 til 64.000 kr. i 2018 (begge priser inkl.montering og moms).Forudsætningen om, at et 5 kW solcelleanlæg kan købes til 75.000 kr. i 2013 bygger på etstudie fra Bloomberg New Energy Finance fra starten af 2012, men er dog sat lidt lavere påbaggrund af den observerede udvikling i priserne i indeværende år.Aktuelt sælger Silvan og Bilka 5 kW monterede anlæg til hhv. 85.000 og 95.000 kr. og solcel-lepriser.dk angiver et prisspænd mellem 13 og 20 kr./W svarende til 65.000 til 100.000 kr. foret 5 kW anlæg. I Tyskland offentliggør både Stiftung Warentest og brancheforeningen BSWSide 2

Solar prisindekser på husstandssolcelleanlæg. Når der tillægges dansk moms lå indekset påca. 83.000 kr. for 5 kW i andet kvartal 2012. BSW Solars indeks for tredje kvartal er nede påca. 78.000 kr.Forudsætningerne for beregning af værdi af elproduktionen og tilbagebetalingstider fremgåraf bilag 1.Figur 3. Akkumuleret værdi af elproduktionen fra et solcelleanlæg på 5 kW opført i starten afhvert af årene 2013-2018

2. Hvordan vil økonomien blive i et større fællesanlæg?

For større fællesanlæg bliver afregningssatsen øget fra 60 øre/kWh til 130 øre/kWh for anlæg,der opføres i 2013. Betalingen for overskudsstrømmen bliver løbende sat ned, så anlæg byg-get i 2013 får en højere betaling end anlæg, der bliver bygget i 2014 osv. Anlæg bygget fra2018 og frem får en afregning på 60 øre/kWh.Hvis flere forbrugere går sammen om at etablere et elproducerende anlæg, kan de ikke netto-afregne produktionen fra dette anlæg. Således må andelshavere i vindmøllelaug ikke nettoaf-regne vindmøllens produktion, ligesom andelshavere i et lokalt kraftvarmeværk ikke kan net-toafregne hverken el- eller varmeproduktion fra deres andel af kraftvarmeværket.Princippet er, at når elproducent (ejer af produktionsanlægget) og elforbruger ikke er densamme person, eller produktionen ikke leveres direkte til ejerens egen elinstallation, er der ta-le om salg af el, der belastes med tariffer, afgifter og moms.Tilsvarende kan andelshavere i et solcelleanlæg ikke nettoafregne solcellernes produktion, ogmedlemmerne af en boligforening kan ikke nettoafregne produktionen fra et solcelleanlægejet af boligforeningen i deres individuelle elforbrug.En boligforening må derimod gerne nettoafregne produktionen fra et solcelleanlæg i sit egetelforbrug (det vil sige til det fælles forbrug i foreningen til lys, vaskeri, fælleshus etc.).Side 3

Både lejeloven, elafgiftsloven og reglerne om nettoafregning forhindrer ejere af udlejnings-ejendomme i at opsætte og nettoafregne fælles solcelleanlæg for ejendomme med flere leje-mål. Siden 1. januar 2003 har elforbrugerne desuden haft ret til frit at vælge elleverandør, jf. §6, stk. 1 i lov om elforsyning. Denne bestemmelse kan ikke omgøres ved flertalsbeslutningeksempelvis blandt flere aftagere af el i en ejendom og vanskeliggør også nettoafregning affællesanlæg.Hvis et anlæg etableret på bar mark kan opføres til 9.000 kr. per kW, vil det med 130 øre/kWhhave en simpel tilbagebetalingstid på 8 år. For at opnå samme tilbagebetalingstid ved 60øre/kWh skal et anlæg kunne etableres på bar mark til 3.500 kr. per kW i 2018.Anlæg opført på bar mark anses for kommerciel virksomhed, hvorfor de angivne priser erekskl. moms.

Bilag 1. Forudsætninger for beregningerne

For husstandsanlæg antages, at 40 % af produktionen forbruges af husstanden. I sommermå-nederne vil andelen af egetforbrug være mindre, mens det i vintermånederne vil være tæt på100 %. Ovenstående gælder for et anlæg, der er dimensioneret til at producere samme mæng-de strøm som husstanden forbruger på årsbasis. Hvis solcelleanlægget dimensioneres mindrevil en større andel af produktionen kunne anvendes direkte som egetforbrug.I de beregninger, der ligger til grund for regeringens udspil om støtte til solceller, anvendes deforudsætninger om priser på el og solcelleanlæg, der fremgår af tabel 1. I hele anlæggets leve-tid værdisættes 40 % af produktionen efter forbrugerprisen på el inkl. tariffer, afgifter ogmoms. De første 10 år efter etablering af anlægget værdisættes de resterende 60 % til den fa-ste afregningspris, der bestemmes ud fra etableringstidspunktet. Efter udløbet af de 10 år fast-sættes værdien af de 60 % af elproduktionen som markedsprisen på el.Den faste afregningspris udgør 130 øre/kWh for anlæg nettilsluttet i første kvartal af 2013 ogreduceres derefter for nye anlæg med 3,5 øre/kWh for hvert kvartal frem til 2018, hvor afreg-ningsprisen vil være nede på 60 øre/kWh. I beregningerne er de 60 øre/kWh fastholdt for alleanlæg etableret fra 2018 og frem.