Høringsnotat vedr. L 86, Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarendeenergi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcel-leanlæg og øvrige små vedvarende energianlæg m.v.)Et udkast til forslag til ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvaren-de energianlæg m.v.), som er opfølgning på den politiske aftale af 15. november 2012 omstrategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi anlæg, har været i høring i perio-den 20. november til 26. november 2012.Energistyrelsen har modtaget 31 høringssvar på baggrund af blandt andet den eksterne høring.10 høringsparter har ikke haft bemærkninger. Advokatrådet, Agroskat, Andelsboligforenin-gernes Fællesrepræsentation, BL – Danmarks Almene Boliger, Brancheforeningen for Hus-standsvindmøller, CO-Industri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmøllefor-ening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Industri, Dansk Solcelleforening, Danske Arki-tekt Virksomheder, Det Økologiske Råd, Greenpeace, Landbrug og Fødevarer, LS Stoker ogVind Energi, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, REO, Skattefaglig Forening, Tek-niq, Veltek, WWF og en enkelt borger, Rikard Svenningsen har afgivet bemærkninger til lov-forslaget. Det fremgår af Bilag 1, hvilke organisationer, der har fået forslaget i høring.Enkelte høringssvar kommenterer den energipolitiske aftale. Dette behandles ikke i nærvæ-rende høringsnotat. Høringsnotatet er emneopdelt og nedenfor redegøres for de væsentligstepunkter:Svarene har især berørt følgende:1. Generelle forhold1.1 Generelle anbefalinger2. Nettoafregning2.1. Brugerøkonomi2.2. Smart grid og uhensigtsmæssigt forbrug eller lagring af solenergi2.3. Til- og fravalg af nettoafregning3. Midlertidigt forhøjede afregningspriser4. Fælles anlæg og 145 øre/kWh5. Loftet på 400 kWSide 1

1. Generelle forholdDansk Solcelleforening kalder L 86 for en meget kraftig reduktion af rammebetingelserne forsolceller for alle segmenter, der tidligere var omfattet af nettomålerordningen.Det Økologiske Råd, WWF, Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, atlovforslaget lever op til dets formål om at sikre at sol tænkes mere strategisk ind i Danmarksenergiforsyning, men kalder det for indtænkning af solcelleudbygningens rolle i finans- ogskattepolitikken.Det Økologiske Råd, WWF, Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening kalder detuheldigt, at flere midler til sol betyder færre midler til vindmølleudbygningen. De mener, atprocessen forud for den politiske aftale og fremsættelsen af lovforslaget er uhensigtsmæssig.Dansk Byggeri mener, at lovforslaget bygger på forkerte forudsætninger, sætter for lave målfor udbygningen og ikke leverer de nødvendige midler til at nå aftalens mål.Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi mener, at lovforslaget er en likvidering af denmeget folkelige selvforsyningsordning. De mener, at det er urealistisk at tro, at solcelleanlægvil falde yderligere kraftigt i pris, idet solcellemodulernes andel af prisen udgør under halvde-len af totalprisen for et solcelleanlæg.Tekniq mener, at forudsætningerne for solcelleaftalen og lovforslaget er forbundet med storusikkerhed, hvorfor det anbefales, at følge udviklingen i nettilsluttede solcelleanlæg nøje.Dansk Byggeri mener, at lovforslaget indebærer, at 4.000 arbejdspladser går tabt, idet marke-det vil gå i stå som følge af dette lovforslag. Veltek og Tekniq forudser også, at markedet går istå som følge af lovforslaget.Dansk Landbrug finder, at de foreslåede rammebetingelser primært vil tilgodese husholdnin-ger og havde gerne set et større fokus på solceller i landbrug, gartnerier og andre produktions-erhverv.

ABF mener, at der burde have været bedre tid til at gennemføre planlagte solcelleprojekter, ogat loven derfor ikke burde have virkning før efter lovens stadfæstelse og endelige offentliggø-relse.Energistyrelsens bemærkninger:Med lovforslaget etableres en ensartet støtteordning for solcelleanlæg uanset, om de opføresaf virksomheder eller private husstande. Med de nye regler vil støtteniveauet være højere endfor alle andre typer af vedvarende energi.Værdien af solcellernes produktion reduceres markant for private husstande, der hidtil harhaft mulighed for at nettoafregne produktionen på årsbasis. Samtidig øges støtten til den el,solcellerne leverer til elnettet, hvilket særligt er en fordel for større solcelleanlæg uden netto-afregning, eller hvor kun en mindre del af produktionen kan anvendes til at dække egetfor-brug.Fællesanlæg fremmes med en afregningssats, der er højere end satsen for andre anlægstyper.Den konkrete økonomi i nye solcelleanlæg vil bl.a. afhænge af de priser, der kan opnås i dekommende år og hvor stor en andel af produktionen, den enkelte anlægsejer anvender til atdække egetforbrug. For at tage højde for usikkerheden i forventningerne til fremtiden vil støt-ten til solceller og øvrige små VE-anlæg blive revurderet i 2015, eller når den samlede instal-lerede effekt udgør 500 MW.

1.1. Generelle anbefalingerDansk Solcelleforening og Dansk Byggeri mener, at ministeren skal have bemyndigelse til atevaluere solcelleordningen inden for et år for at sikre, at den virker efter hensigten og som ledi den strategiske energiplanlægning.Tekniq anbefaler ligeledes, at der snarest mulig og senest ved udgangen af 2013 - og ikke somforudsat først i 2015 - sker en revurdering af niveauet for støttesatsen.Dansk Solcelleforening foreslår, at ministeren får bemyndigelse til at igangsætte forsøgsord-ninger med mindre afregnings- og støttemodeller med henblik på at få indsamlet praktisk erfa-ring med forskellige modeller.Dansk Byggeri anbefaler, at man går tilbage til den årsbaserede nettoafregning og pålæggerproduktionen en afgift, som kompenserer for det provenutab, det indebærer at skifte tilbage tilen årsafregnet model. Dansk Byggeri mener, at dette giver mulighed for bibeholde forbruger-nes engagement i deres eget energiforbrug og for at få en smartere tidsmæssig anvendelse afenergien.Også Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi anbefaler opretholdelse af den årsbaseredenettoafregning kombineret med brugerbetaling af nettet og uden mulighed for salg af over-skydende elproduktion. Provenutab fra nettoafregning foreslås kompenseret ved øgede afgif-ter på fossile brændsler.Danske Arkitektvirksomheder bifalder opprioriteringen af større anlæg, men anbefaler samti-dig, at man er klar med justeringer hvis udviklingen ikke går som forudset. Danske arkitekt-virksomheder henstiller desuden, at lovgiver styrker fokus på at sikre høj kvalitet.Side 3

Energistyrelsens bemærkninger:Den overordnede udformning af støtten til solceller er baseret på den tværpolitiske aftale omen strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg. Det indgår i denpolitiske aftale, at støtten til solceller revurderes i 2015, eller når den samlede udbygningoverstiger 500 MW. Der foretages som for de øvrige initiativer i energiaftalen en årlig statusi september.2. Nettoafregning2.1. BrugerøkonomiMed henvisning til aftrapningsmodellen for den midlertidigt forhøjede afregningspris efterly-ser Dansk Solcelleforening beregninger, der efterviser, hvorfor den samlede anlægspris kanfalde så kraftigt over de kommende fem år, hvis forudsætningen er en tilbagebetalingstid på10 år. Energistyrelsens forudsætninger om anlægspriser kan desuden vise sig at være misvi-sende, hvis der som følge af den antidumpingundersøgelse, som EU Kommissionen har ind-ledt, indføres en antidumping-told på import af kinesiske solcelleprodukter.Dansk Solcelleforening anslår, at omlægningen til timebaseret nettoafregning kan betyde enfordobling af tilbagebetalingstiden fra under 10 år til ca. 20 år og kalder det energipolitisk ogstrategisk uigennemtænkt at indføre en afhængighed af egetforbruget på nuværende tidspunkt.Dansk Solcelleforening påpeger, at timeafregningsmodellen, hvor der for privatsegmentet ik-ke er et kvalificeret gæt på, hvor stor samtidighedsfaktoren er, udgør en unødvendig og bety-delig usikkerhedsfaktor, som kan betyde fravalg af solcelleanlæg. Med henblik på at afbødeanlægskøbernes investeringsrisiko foreslår Dansk Solcelleforening, at ministeren får bemyn-digelse til administrativt at fastsætte egetforbrugskvoten til 40 pct. i 2013-2014 – opgjort påårsbasis – gældende for de første 10 år. Dette vil ikke få statsfinansielle konsekvenser, da detallerede indgår i Energistyrelsens beregninger.Dansk Byggeri mener heller ikke, at Energistyrelsens antagelser om fortsat faldende anlægs-priser er sandsynlige og mener, at når markedet på et tidspunkt kommer i prismæssig balance,er det ikke usandsynligt, at det vil ske på et højere niveau. Dansk Byggeri anser det tillige foren mulighed, at højere priser vil slå igennem som resultat af, at der indføres en EU-toldbeskyttelse på området. Dansk Byggeri mener ikke, at Energistyrelsens antagelse om, at40 pct. af produktionen kan forbruges på produktionstidspunktet, holder og henviser til, at til-gængelige undersøgelser peger på en samtidighedsfaktor på 20-30 pct. I lighed med forslagetovenfor foreslår Dansk Byggeri, at der indføres en garanteret egetforforbrugsprocent i pro-duktionsøjeblikket på 40 pct. og en garanteret prisudvikling for solcelleanlæggene med hen-blik på at sikre, at tilbagebetalingstiden fastholdes på 10 år. Dansk Byggeri henviser i dereshøringssvar til Deloittes beregninger af tilbagebetalingstiden for anlæg opført under de nyeregler i 2013, som beløber sig til 21 år og 18 år for fælles anlæg. Dette betyder, at udbygnin-gen vil gå helt i stå.BL – Danmarks Almene Boliger anfører, at almene boliger kun vil kunne nettoafregne el tilfælles formål, hvilket udgør en lille del af det samlede forbrug og for det meste ligger på an-dre tidspunkter end solceller producerer el. BL vurderer, at maksimalt 20 % af fællesstrøm-Side 4

men over et år vil kunne nettoafregnes. BL deler desuden ikke lovforslagets forudsætningerom anlægspriser og fremtidige elpriser. BL mener derfor, at det er helt urealistisk, at lovfors-laget vil give tilbagebetalingstider på 10 år for solcelleanlæg i almene boligforeninger.Energistyrelsens bemærkninger:Andelen af egetforbrug vil naturligt variere afhængigt af den enkelte forbrugers forbrugs-mønster og solcelleanlæggets størrelse i forhold til det samlede forbrug. Fremover vil det væ-re mest interessant at etablere solceller for elforbrugere, der kan forvente en stor andel afegetforbrug. De midlertidigt forhøjede afregningssatser for el leveret til elnettet understøttersamtidig, at der kan være økonomi i anlæg med en høj andel af leverance til elnettet, såfremtde kan etableres til en lav pris, der dog ikke er uopnåelig i dagens marked.Det er ikke hensigtsmæssigt at garantere en bestemt tilbagebetalingstid, da mange ukontrol-lable parametre spiller ind – ikke mindst vejret. Det vil desuden sætte markedskræfterne ud afspil og holde priserne kunstigt høje. I aftaleteksten er der fremhævet, at hensigten er at sikreensartede økonomiske vilkår for anlæg der kan nettoafregne og fællesanlæg. I forbindelsemed evalueringen i 2015 vurderes det, om denne hensigt er opfyldt.

2.2 Smart grid og uhensigtsmæssigt forbrug eller lagring af solenergiDet Økologiske Råd, WWF, Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Energiog Dansk Solcelleforening mener ikke, det er udtryk forsmart grid,når solcelleejerne medtimeafregning tilskyndes til at agere efter egenproduktionen frem for efter det generelle pris-signal.Dansk Solcelleforening mener, at timeafregning tilskynder til et overforbrug af solcellestrømpå tidspunkter af døgnet, hvor den samme strøm kan afbalancere elproduktionen i det samledeel-system, når vinden ikke blæser. Denne konstellation øger behovet for enten el-import ellerøget kraftværksproduktion på tidspunkter, hvor der ikke er behov for en øget fjernvarmepo-duktion. Dansk Solcelleforening kalder det uforståeligt, at afbalancering af det samlede el-system ikke indgår som et centralt element i udformningen af en langsigtet solcellestrategi.Dansk Solcelleforening mener, timeafregning tilskynder til, at husstande begynder at lagresolenergi i akkumulatorer eller ved at opsætte varmepatroner.Det Økologiske Råd, WWF, Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening, Danske Arki-tektvirksomheder og Dansk Byggeri mener i lighed med Dansk Solcelleforening at timeafreg-ning kan tilskynde til spekulation i lagring af energien.Energistyrelsens kommentarer:Timeafregnede solcelleejere kan også reagere på prissignaler, selvom timeafregning tilskyn-der til at flytte det fleksible forbrug til tidspunkter, hvor solcelleanlægget producerer. Denovervejende andel af timeafregnede solcelleejeres forbrug (ca. 60 pct. for anlæg dimensione-ret til at dække husstandens årlige forbrug) vil skulle købes på lige vilkår med andre forbru-gere og hermed med mulighed for at tilpasse denne andel af forbruget efter prissignaler ifremtidens smarte elsystem. I den årsbaserede nettoafregningsmodel var der slet ingen inci-tamenter til at flytte på forbruget.Side 5

2.3 Til- og fravalg af nettoafregningDansk Landbrug ønsker en bekræftelse af, at nettoafregning kan fravælges, så hele produktio-nen afregnes til den midlertidigt forhøjede afregningssats. Samtidig ønskes en bekræftelse af,at nettoafregning senere kan vælges til, når de 10 år med forhøjet afregning udløber.Energistyrelsens bemærkninger:Nettoafregning kan frit til- og fravælges til den første i en måned med en måneds varsel. Dettefremgår af nettoafregningsbekendtgørelsens § 6 stk. 2 og 3.Landbrug mv., hvor værdien af nettoafregning ikke overstiger afregningssatsen, kan med for-del fravælge nettoafregning de første 10 år fra nettilslutning af anlægget.

3. Midlertidigt forhøjede afregningspriserDansk Solcelleforening mener, at det er utilstrækkeligt kun at give den midlertidigt forhøjedestøtte i 10 år. Dansk Solcelleforening foreslår, at ministeren får bemyndigelse til ud fra en til-bagebetalingsberegning – dels at forlænge pristillæggets varighed ud over 10 år - dels at fast-fryse nedtrapningen af det midlertidige pristillæg. Hermed kan modellen tilpasses eventuelleudefrakommende prishop. I et intelligent elsystem må satserne også fastsættes intelligent.Det Økologiske Råd, WWF, Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening mener, atPSO-støttemodellen for rene produktionsanlæg, som ikke tjener et selvforsyningsformål, erfornuftig, men anser det for usikkert, om støtteniveauet er tilstrækkeligt til at sikre investerin-ger.Energistyrelsens kommentarer:De midlertidigt forhøjede afregningspriser og aftrapningen af disse indgår i den politiske af-tale om en strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg. Grundla-get for aftalen er en række forudsætninger baseret på den tilgængelige viden om priser, for-brugsmønstre mm. Ligesom det er lagt til grund, at etableringsomkostningerne er ens for alleanlæg. Det vil blive revurderet i 2015, eller når den samlede udbygning overstiger 500 MW.Energistyrelsen vil løbende følge status for udbygningen.

modregne deres netto-egetforbrug for lejemålene fra fællesanlægget. Dansk Solcelleforeningmener ikke, at der er noget til hinder for, at der laves en frivillig tilvalgsordning, som kanframeldes igen.Det Økologiske Råd, WWF, Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening anser det forpositivt, at fælles anlæg får en forhøjet afregningspris på 145 øre/kWh, men påpeger samtidig,at omlægningen fra årsbaseret til timebaseret vil forringe økonomien for fælles anlæg.Dansk Byggeri anbefaler, at der sker en ligestilling mellem boligforeninger og private på denmåde, at også boligforeninger enten sikres mulighed for årsbaseret nettoafregning med en af-gift på hver produceret kWh eller, at der gives mulighed for at modregne i de enkeltes leje-måls nettoforbrug.Veltek mener ikke, at forslaget vil øge incitamentet til at installere store solcelleanlæg i etage-byggerier.BL – Danmarks Almene Boliger argumenterer for en ligestilling af beboere i boligforeningerog parcelhuse og anfører, at dette ville kræve en væsentligt højere afregning af elproduktionenend de 145 øre/kWh. Alternativt nævnes muligheden for helt at afskaffe nettoafregning for al-le og erstatte den med en fast afregning pr. kWh for både fælles- og egetforbruget eller en in-vesteringstilskudspulje for fællesanlæg.ABF mener, at der bør kunne foretages samlet nettoafregning for solcelleanlæg fordelt på fle-re bygninger og matrikelnumre, således at f.eks. tæt lav bebyggelse kan foretage samlet netto-afregning.ABF ønsker samtidig bekræftet, at andelsboligforeninger der etablerer egen ledning fra VE-anlægget og opfylder kravet om enstemmighed kan nettoafregne i både det fælles og de enkel-te andelshaveres eget forbrug.Energistyrelsens bemærkninger:Forslaget øger støtten til fællesanlæg væsentligt, da disse anlæg hidtil er blevet afregnet med60 øre/kWh for el leveret til elnettet, og kun det fælles elforbrug har kunnet opnå årsbaseretnettoafregning. I forbindelse med revurderingen i 2015 vil det blive vurderet, om der, som øn-sket, er sikret ensartede økonomiske vilkår for anlæg, der kan nettoafregne og fællesanlæg.Nettoafregning af el fra solceller er betinget af, at anlægget ejes af forbrugeren og er tilsluttettil elnettet i forbrugsinstallationen. Der kan tilsluttes flere solcelleanlæg i samme forbrugsin-stallation f.eks., hvis det er mest hensigtsmæssigt at fordele solcellepanelerne på flere tage.Medlemmerne af en boligforening, herunder en andelsboligforening, kan ikke nettoafregneproduktionen fra et VE-anlæg ejet af boligforeningen. Produktionen fra et VE-anlæg ejet afboligforeningen kan udelukkende nettoafregnes i boligforeningens elforbrug til fællesformål.Fællesformål er lys på trappeopgange, elektricitetsforbrug på fællesarealer m.m.El fra solcelleanlæg ejet af de enkelte andelshavere kan nettoafregnes i andelshaverens elfor-brug under forudsætning af, at solcelleanlægget er tilsluttet andelshaverens forbrugsinstalla-tion.

5. Loftet på 400 kWDansk Solcelleforening kalder begrænsningen på 400 kW for vilkårlig og ulogisk for bolig-foreninger, der skulle ønske at etablere et større anlæg. De anbefaler, at der udarbejdes en be-kendtgørelse, der fastsætter en række faste kriterier, hvorpå Energinet.dk kan godkende fællesanlæg og andre anlæg større end 400 kW, der har til formål at dække et egetforbrug. Det fore-slås endvidere, at den øvre grænse for tagplacerede anlæg fjernes.BL – Danmarks Almene Boliger anbefaler desuden en grænse på 4 kW pr. husstand i bolig-foreningen i stedet for grænsen på 400 kW.Det Økologiske Råd, WWF, Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening mener, det ergodt, at store anlæg over 400 kW får en lavere sats, da solcelleanlæg hovedsageligt bør etable-res på hustage og ikke på markarealer.Energistyrelsens bemærkninger:Grænsen på 400 kW er møntet på at begrænse udbygningen med meget store industrielle sol-celleanlæg, der udelukkende leverer til nettet.Det er hensigten, at der skal fastsættes en nærmere afgrænsning af, hvad der omfattes af ka-tegorien fællesejede anlæg. Klima-, energi- og bygningsministeren vil vende tilbage heromunder udvalgsbehandlingen.6. UdbygningsmålsætningerDet Økologiske Råd, WWF, Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening og DanskByggeri mener, at det havde været mest hensigtsmæssigt at opretholde den eksisterende ud-bygningstakt, således at man opnår en andel af solcellestrøm på 10-20 pct., som forskere fraAarhus og Aalborg Universitet hævder, er den optimale sammensætning mellem sol og vind ielsystemet.Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi skriver, at ambitionsniveauet på 700-800 MW i2020 er alt for beskedent.Energistyrelsens bemærkninger:Solceller er fortsat dyrere end de fleste andre former for vedvarende energi. Et højere ambiti-onsniveau for solceller vil medføre øgede omkostninger ved energipolitikken. Med en fortsatbilliggørelse kan solceller blive konkurrencedygtige med anden VE, hvorved ambitionsni-veauet for solceller kan øges uden at fordyre energipolitikken.

7. HusstandsmøllerDanmarks Vindmølleforening, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller og LS Stoker &Vind Energi udtrykker tilfredshed med aftalens forbehold, som indebærer ”ennærmere analy-se af vilkårene for små husstandsmøller”,men konstaterer, at lovforslaget ikke tager særligehensyn til de små møller, hvor vilkårene er anderledes end for solceller.Både Danmarks Vindmølleforening og Brancheforeningen for Husstandsmøller har anført, aten typisk husstandsmølle på 6 kW koster omkring 300.000 kr. inklusiv moms, og at dennepris ikke, modsat solceller, er faldet og heller ikke har udsigt til det. Som følge af lovforsla-gets reducerede støtte forudses, at markedet for små husstandsmøller stort set vil forsvinde ogudbygningen stoppe.Danmarks Vindmølleforening anfører, at husstandsmøller overvejende købes af private ogmindre erhvervsdrivende i det åbne land, hvor der ikke er rørført energiforsyning. Foreningenhar vedlagt beregninger, som viser, at den hidtidige støtte typisk sikrer en tilbagebetalingstidpå omkring 10 år, mens investeringen med den foreslåede nye støtte ikke vil blive tilbagebe-talt inden for den forventede levetid på 20 år. Det anbefales derfor, at de nuværende regler iafgifts- og ligningslovgivningen og årsnettoafregningen fastholdes uændret for de små møller.Foreningen går desuden ud fra, at reglerne for husstandsmøller mellem 6 og 25 kW under alleomstændigheder er uændrede.Brancheforeningen for Husstandsmøller og LS Stoker & Vind Energi anbefaler ligeledes, atårsnettoafregningen opretholdes uændret og peger desuden på, at husstandsmøller skaber ellerer med til at sikre arbejdspladser i Danmark.Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi anfører, at husstandsmøllerne har skabt en ny in-dustriel sektor, hvor der er foretaget store investeringer, og hvor Danmark er blevet et fore-gangsland. Dette kan ikke videreudvikles uden et stabilt hjemmemarked, hvorfor de nuværen-de støttevilkår bør bevares.Danske Arkitekter advarer dels af arkitektoniske årsager mod husstandsvindmøller og delsmod, at der gives yderligere støtte i forhold til solceller, da husstandsmøllerne er mindre ren-table, og fordi de leverer el på samme tidspunkter som store effektive vindmøller.Energistyrelsens bemærkningerDer er i lovforslaget ikke taget særlige hensyn til små husstandsmøller, idet alle nye små VE-anlæg med forslaget får ens afregningspris, dog med mulighed for at alternativt at vælge dehidtil gældende og uændrede afregningspriser, hvis de vurderes at være bedre. Desuden gæl-der de foreslåede nye regler i ligningsloven generelt for nye VE-anlæg uanset størrelse ogenergikilde.Det er hensigten, at vilkårene for de nye små husstandsmøller skal drøftes nærmere. Klima-,energi- og bygningsministeren vil vende tilbage herom under udvalgsbehandlingen.8. Øvrige8.1. Biogas

Dansk Landbrug mener, tilskuddet til biogas bør udbredes til også at gælde for kraftvarme-produktion i procesvirksomheder.REO mener der bør indføres et forbud mod brug af fødevarer som majs og hvede ved produk-tion af støtteberettiget biogas.Energistyrelsens bemærkninger:Med hensyn til lovbestemmelserne om biogas kan oplyses, at der med lovforslaget L 86 ikkeer tale om at ændre i de med lovændringen i juni 2012 gennemførte ændringer af støtteord-ningerne for biogas udover, hvad der følger af aftalen af 15. november 2012 om små VE-anlæg.Det er nødvendigt at gentage ændringsbestemmelserne fra loven fra juni måned, fordi dissebestemmelser endnu ikke er trådt i kraft. Det afventer godkendelse efter EU’s statsstøttebe-stemmelser. Med L 86 gennemføres således alene de ændringer, der følger af aftalen af 15.november. Og der er herudover ikke tale om at ændre reglerne til fordel eller ulempe for bio-gassen.

8.2. Netselskabernes indtægtsrammer og tilslutningsregler for solcelleanlægDansk Energi opfordrer til, at netselskabernes indtægtsrammer reguleres, så indtægtsammenikke falder på grund af den mindre mængde, der leveres til solcelleejere med nettoafregning.Desuden påpeger Dansk Energi, at reglerne for nettilslutning af solceller er utidssvarende ogikke tager højde for de mange mikroanlæg.Dansk Energi anfører desuden, at nettoafregning ikke vedrører netselskabernes tariffer, dadisse fastsættes i overensstemmelse med elforsyningsloven efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier.Energistyrelsens bemærkninger:Problemstillingerne vedrørende solceller i forhold til netselskabernes indtægtsrammer indgåri det reguleringseftersyn, der er igangsat som resultat af energiaftalen. Reglerne for net-tilslutning kan desuden indgå i reguleringseftersynet.Det er korrekt, at nettoafregning formelt kun omfatter PSO-tarif, afgifter og moms. Net-selskaberne har dog hidtil ikke opkrævet nettarif af el, som en forbruger producerer til egetforbrug som opgjort efter bekendtgørelsen om nettoafregning.8.3. FinansieringDansk Industri (DI) er tilfreds med lovforslagets langsigtede og forudsigelige rammer foretablering af solcelleanlæg og andre VE-anlæg, for tilpasning af støtten til den teknologiskeudvikling og det aftalte eftersyn af tilskuds- og afgiftssystemet. DI udtrykker dog betænkelig-hed over dele af finansieringen af lovforslaget, herunder øgede PSO-omkostninger, yderligereeffektivisering af netvirksomhederne samt reducering af støttebeløbet til VE-anvendelse i in-dustrien.

Vindmølleindustrien støtter en bred satsning på VE-produktion, men finder det ikke hen-sigtsmæssigt at udskyde implementeringen af vindenergi ved senere indfasning af havmøl-leudbygningen. Det kan føre til højere budpriser end ellers som følge af potentielle flaskehal-se. Desuden opfordres til at endelige udbudsvilkår offentliggøres så hurtig som muligt, for atpotentielle bydere kan planlægge deres ressourcer så optimalt som muligt og dermed frem-komme med de laveste budpriser.Energistyrelsens bemærkningerMed aftalens billiggørelsestiltag kompenseres husholdninger og virksomheder under ét fuldtud for finansieringen af det statslige provenutab via forsyningssikkerhedsafgiften ved reduce-rede PSO- og nettariffer.Det er ved aftalens billiggørelsestiltag vurderet, at den senere indfasning af havmølleudbyg-ningen kan håndteres inden for de rammer, der foreløbig er meldt ud til de potentielle bydere,samtidig med at den aftalte udbygning realiseres fuldt ud i 2020.

9. Skatteministeriets kommentarer til høringssvareneABF Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) mener, at der bør kunne foreta-ges en samlet netto-afregning for solcelleanlæg fordelt på flere bygninger og matrikelnumre,således at f.eks. tæt lav bebyggelse kan foretage samlet nettoafregning.ABF ønsker samtidig bekræftet, at andelsboligforeninger, der etablerer egen ledning fra VE-anlægget og opfylder kravet om enstemmighed, kan nettoafregne i både det fælles og de en-kelte andelshaveres eget forbrug.

Skatteministeriets

bemærkningerNettoafregning af el fra solceller er betinget af, at anlægget ejes af forbrugeren og er tilsluttettil elnettet i forbrugsinstallationen. Der kan tilsluttes flere solcelleanlæg i samme forbrugsin-stallation, f.eks. hvis det er mest hensigtsmæssigt at fordele solcellepanelerne på flere tage.Hvis en andelsboligforening indkøber el i fællesskab med kun en afregningsmåler, kan el fraet solcelleanlæg ejet af foreningen nettoafregnes i det samlede forbrug på denne måler. Deter alene andelsforeningens fællesformål, der kan nettoafregnes. Fællesformål er lys på trap-peopgange, elektricitetsforbrug på fællesarealer m.m. Hvis de enkelte andelshavere hver forsig køber el med hver deres afregningsmåler, kan el fra solcelleanlæg ejet af de enkelte an-delshavere nettoafregnes i andelshaverens elforbrug under forudsætning af, at solcelleanlæg-get er tilsluttet andelshaverens forbrugsinstallation. Lejere kan ikke benytte nettoafregning,da de ikke lever op til kravet om, at anlægget skal ejes af forbrugeren.

AgroSkat bemærker, at der fremover typisk vil være flere ejere af VE-anlæg, der fremover vilfå en indtægt over 7.000 kr. (bundgrænse ved skematisk ordning) ved timeafregning.Det bemærkes, at hvis begge ægtefæller ejer ejendom, kan begge bruge 7.000 kr.’s bundfra-draget.Der spørges endvidere til, hvad sker der, hvis ejeren ikke anvender den skematiske ordning.

Skatteministeriets

bemærkningerMed en afregningspris på 145 øre svarer bundgrænsen til et salg på ca. 4.800 kWh., hvilketsvarer til det meste af produktionen af et VE-husstandsanlæg.Vedr. bundfradrag er det ejerforholdet til VE-anlægget, der er afgørende, ikke ejendomsfor-hold til den ejendom, hvorpå anlægget er opført.Hvis ejeren ikke anvender de skematiske regler er det skattelovgivningens almindelige regler,der finder anvendelse. Efter disse regler vil VE-anlægget normalt blive anset for at være hob-byvirksomhed. Ved hobby-virksomhed er nettoindkomsten personlig indkomst. Opgørelse afoverskud sker på tidspunkt for indkomsterhvervelse. Der kan kun fratrækkes de omkostninger,der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, og et evt. underskud kan ikke fra-trækkesi anden indkomst. Fradragsretten er gjort kildeartsbegrænset. Underskud ved hobbyvirksom-hed kan heller ikke fremføres til modregning efter ligningslovens § 15.AgroSkat bemærker, at med timeafregning afsættes der mere elektricitet til el-nettet. Kan denprivate husstand efter omlægningen til timeafregning lade sig frivilligt momsregistrere?AgroSkat finder det ikke hensigtsmæssigt at gennemføre en beskatning af privat forbrugt el,uden det modsvares af skattemæssigt fradrag. En beskatning bør alene svare til pris uden af-gifter.

Skatteministeriets

bemærkningerNej, der er ikke tale om økonomisk virksomhed i henhold til momsloven. Dette skyldes, at an-lægget er beregnet til at til at tilvejebringe husstandens private elforbrug.Reglerne i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 5, vedrører den værdi, somelektricitet, der leveres fra en erhvervsmæssig virksomhed til privat beboelsesejendom, vedbeskatningen skal ansættes til. Reglen omfatter alene nye VE-anlæg. Det nævnte VE-anlægproducerer elektricitet til brug i virksomheden, men leverer samtidig også elektricitet til pri-vate beboelsesejendomme, der bebos af ejere, medarbejdere m.v. Den elektricitet, der leverestil private beboelses-ejendomme, skal værdiansættes til forbrugerprisen inkl. skatter og afgif-ter, herunder moms. For at forenkle anvendelsen af reglerne er det valgt at værdiansætte for-brugerprisen i 2013 til 2,20 kr. svarende til den gennemsnitlige forbruger-pris i 2012. Prisenreguleres herefter hvert år efter netto-prisindekset.Der spørges til, om man i en blandet privat og erhvervsmæssig ejendom kan vælge mellem atbetale moms af en beregnet produktionsomkostning (udtagningsmoms) eller anse anlæg forblandet anvendt jf. momslovens § 38, stk. 2.Side 12

Skatteministeriets

bemærkningerJa, der er mulighed for at vælge mellem de to regler.AgroSkat spørger til, om man skal efterregulere fradraget for købsmomsen afhængigt af an-læggets anvendelse i de kommende 5 år, hvis man anser anlægget for et blandet anvendt an-læg efter momslovens § 38, stk. 2.

Skatteministeriets

bemærkningerJa, og hvis det er fast ejendom som vindmøller, er det 10 år.Der spørges til om en ejer af en blandet ejendom kan anse et anlæg for fuldt ud privat, selvomalt elektricitetsforbrug på ejendommen afregnes over en forbrugsmåler.

Skatteministeriets

bemærkningerHvis anlægget fuldt ud henføres til privatsfæren, er der ikke fradragsret for moms af anskaf-felsen.AgroSkat spørger, hvordan elafgiften skal fordeles mellem privat og erhvervsmæssig anven-delse i en blandet ejendom.

Skatteministeriets

bemærkningerDet er fremadrettet ikke muligt at allokere elektriciteten efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c,således at den anses for anvendt enten privat eller erhvervsmæssigt. Fordelingen efter elaf-giftsloven skal ske ved måling eller anden form for opgørelse.Opgørelsen kan fortsat foretages på årsbasis for anlæg, der er omfattet af over-gangsordningen om nettoafregning på årsbasis.Der spørges om hvorledes behandlingen vil være, hvis en ejer af et eksisterende VE-anlæg ef-terfølgende anskaffer et nyt VE-anlæg, der supplerer det eksisterende.

Skatteministeriets

bemærkningerSpørgsmålet viser at der på skattesiden er behov for at fremsætte et ændringsforslag, der gi-ver en ejer af et nyt VE-anlæg mulighed for at anvende de skematiske regler på et nyt VE-anlæg selvom de erhvervsmæssige skatteregler fortsat anvendes på eksisterende VE-anlæg.Der vil blive fremsat ændringsforslag om dette inden 2. beh. af lovforslaget

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller ønsker at bevare nettoafregning og afskriv-ningsmulighed for nye husstandsvind-møller.Danmarks Vindmølleforening ønsker at bevare nettoafregning og de erhvervsmæssige skatte-regler for nye vindmøller.

Skatteministeriets

bemærkningerVed ændringen af skattereglerne i 2010 blev der indført regler for den skattemæssige behand-ling for VE-anlæg. Samtidig blev afgiftsreglerne ændret, således at øvrige små VE-anlæg medinstalleret effekt, blev omfattet af muligheden for nettoafregning på årsbasis.Med forslaget indpasses alle VE-anlæg uanset størrelse i den almindelige ordning med netto-afregning på time-basis.. Der findes derfor ikke behov for særlige for vindmøller.

Skattefaglig Forening (SRF) hilser velkommen at skattereglerne for solcelleanlæg forenkles.SRF foreslår en redaktionel ændring af ligningslovens § 8 P, da der ikke længere er valgmu-lighed mellem skematisk ordning og erhvervsmæssig ordning.SRF gør opmærksom på, at adgangen til at anvende virksomhedsordningen (som fortsat gæl-der for eksisterende anlæg) medfører mulighed for skatteudskydelse. En erhvervsdrivende,der ophører med sin virksomhed, kan således udskyde beskatningen af opsparet overskud vedat lade solcelleanlægget indgå i virksomhedsordningen. SRF finder derfor, at det kunne over-vejes at ændre reglerne, så solcelleanlæg ikke kunne indgå i virksomhedsordningen eller vedat begrænse muligheden for at udskyde beskatningen af opsparet overskud

Skatteministeriets

bemærkningerDer er mulighed for at vælge mellem skematisk ordning og de almindelige skatteregler, jf.kommentar til AgroSkat. Derfor er bestemmelserne ikke ændret.Med de foreslåede ændringer fjernes muligheden for, at ejere af nye VE-anlæg, der ikke ansesfor være erhvervsdrivende, kan anvende de skatteregler, der gælder for erhvervsmæssig virk-somhed, herunder mulighed for anvendelse af virksomhedsordning.

Videncentret for Landbrug spørger, om der i overgangsordning på skatteområdet er taget høj-de for reglerne for forskudt indkomstår, hvor indkomståret kan slutte i første halvår af 2013?

Skatteministeriets

bemærkningerOvergangsordning omfatter VE-anlæg, hvor der senest den 19. november er indgået bindendeaftale om køb af et VE-anlæg. Der skulle derfor være god mulighed for, at anlægget kan til-meldes inden indkomstårets ophør. Det bemærkes, at vedrørende nettoafregning skal registre-ring ske senest 20. december 2012, og anlægget være nettilsluttet senest 20. maj 2013.Der spørges til hvorledes den skattemæssige behandling vil være efter ophævelse af lignings-lovens § 8 P, stk. 5 og hvordan elafgiften skal fordeles mellem privat og erhvervsmæssig an-vendelse i en blandet ejendom?Videncentret for Landbrug spørger ligeledes til, om en ejer af en blandet ejendom kan, anse etanlæg for fuldt ud privat, selvom alt elektricitetsforbrug på ejendommen afregnes over en for-brugsmåler?

Skatteministeriets

bemærkningerSe kommentar til hørings-svaret fra AgroSKAT.Der spørges vedr. VE-anlæg omfattet af ligningslovens § 8 P, stk. 9, om moms, der ikke kanfradrages, kan tillægges afskrivningsgrundlaget for erhvervsmæssige ejendomme?

Skatteministeriets

bemærkningerDette kan bekræftes.Videncentret for Landbrug spørger, om man kan succedere i den hidtidige ejers rettighederved salg af en ejendom med VE-anlæg?

Skatteministeriets

bemærkningerDet er anlægget, der er det centrale i forhold til fritagelse for elafgiften, som ligger til grundfor nettoafregning på årsbasis. Derfor kan en ny ejer succedere i den hidtidige ejers rettighe-der. Men hvis ejendommen lejes ud i en periode før salg, kan der ikke fortsat afregnes på års-basis eller søges om afregning på timebasis. Dette skyldes, at der i så fald ikke er sammenfaldmellem den, der producerer elektriciteten, og den, der forbruger elektriciteten.Kan ejeren af VE-anlægget opgøre den samlede elektricitet anvendt på hele den blandedeejendom som summen af produktionen, der er anvendt direkte, og den fra forsyningsselskabetkøbte el, og derefter fordele den til boligen anvendte elektricitet efter skatterådets satser forprivat andel af elektricitet?

Skatteministeriets

bemærkninger