L 86 - 2012-13 - Bilag 21: Henvendelse af 6/12-12 Videnscentret for Landbrug

Supplerende høringssvar; L 86 Forslag til lov om ændring af lov omfremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elek-tricitet og ligningslovenVidencentret for Landbrug skal i fortsættelse af tidligere afgivet høringssvar og det til for-slaget udarbejdede høringsnotat (L 86, bilag 9) tillade sig at fremkomme med en rækkeyderligere bemærkninger og spørgsmål til forslaget.Vi er klar over, at den formelle høringsfrist er udløbet, men da høringsfrister jo ikke er præ-klusive, og da forslaget og høringsnotatet giver anledning til en række yderligere spørgs-mål, det er væsentligt at få afklaret, sendes det hermed.Vi skal venligst anmode om, at det besvares meget hurtigt, da flere af forholdene er heltafgørende at få afklaret, idet reglerne – under forudsætning af vedtagelse – jo har virkningallerede nu.NettoafregningAf bemærkningerne til lovforslaget og høringsnotatet fremtræder en vis forvirring om efterhvilken hjemmel, en ejer af et VE-anlæg kan opnå nettoafregning. Bl.a. anvendes udtrykket”Nettoafregning efter elafgiftsloven”i lovforslagets bemærkninger. Af dette kunne udledes,at SKAT som selvstændig myndighed har kompetence til at udtale sig om adgangen til atopnå nettoafregning. Dette er efter Videncentret for Landbrugs opfattelse ikke tilfældet.Nettoafregning reguleres af lov om elforsyning, LBK nr. 279 af 21. marts 2012. I medfør afloven har Klima, Energi- og Bygningsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 1068 af 16.november 2012 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet.Det er denne bekendtgørelse, der regulerer adgangen til nettoafregning. Afgørelser efterbekendtgørelsen træffes af Energinet og kan påklages til Energiklagenævnet.Elafgiftsloven, LBK nr. 310 af 1. april 2011 med senere ændringer, regulerer elafgiftspligtenog -friheden. Ikke nettoafregningsmulighederne. Afgørelsen af om der kan opnås nettoaf-regning henhører således under Energinets ressortområde.På baggrund af ovenstående skal Videncentret under henvisning til følgende passager ilovforslaget bede om svar på en række spørgsmål:

PassageL 86, afsnit 3.2.2.2Afgiftsfriheden for elafgiften, somligger til grund for godkendelse afansøgning af nettoafregning på årligbasis…L 86, afsnit 3.2.2.2For VE-anlæg kan lejerforeningerikke få fritagelse for elafgiften, idetforbrugeren af elektriciteten somudgangspunkt er den enkelte lejer,hvorimod producenten af elektricite-ten er ejeren af VE-anlægget. Ejerenkan f.eks. være udlejer…Tilsvarende kan andelshavere i etVE-anlæg ikke nettoafregne VE-anlæggets produktion, og medlem-merne af en boligforening kan ikkenettoafregne produktionen fra et VE-anlæg ejet af boligforeningen i deresindividuelle elforbrug.En boligforening må derimod gernenettoafregne produktionen fra et VE-anlæg i sit eget elforbrug (det vil sigetil det fælles forbrug i foreningen tillys, vaskeri, fælleshus etc.).Både lejeloven, elafgiftsloven ogreglerne om nettoafregning forhin-drer ejere af udlejningsejendomme iat opsætte og nettoafregne fællesVE-anlæg for ejendomme med flerelejemål. Siden 1. januar 2003 harelforbrugerne desuden haft ret til fritat vælge elleverandør, jf. § 6, stk. 1, ilov om elforsyning. Denne bestem-melse kan ikke omgøres ved fler-talsbeslutning eksempelvis blandtflere aftagere af el i en ejendom ogvanskeliggør også nettoafregning affællesanlæg.

Videncentrets spørgsmålVidencentret ønsker bekræftet, at elafgiftsfrihedenikkeergrundlaget for tilladelsen til nettoafregning. Dermed at Energi-nets vurdering af nettoafregning alene skal ske på baggrund afEnerginets fortolkning af lov om elforsyning med tilhørende be-kendtgørelser mv.Dette står i kontrast til Energinets fortolkning af nettoafregnings-reglerne, idet det af Energinets hjemmeside fremgår følgende:Bygninger med flere boliger eller flere boliger på samme for-brugssted kan, som alternativ til etablering af individuelle anlæg,opnå elafgiftsfritagelse hvis der etableres ét fælles anlæg, selvom anlæggets samlede effekt er større end 6 kW, når blot effek-ten pr. bolig ikke overstiger 6 kW.Hvis der etableres ét fælles anlæg, skal der installeres én afreg-ningsmåler, der måler hele bygningens nettoforbrug og netto-produktion. Desuden skal der installeres fordelingsmålere i hverboligenhed.Herefter følger en række bemærkninger fra Energinet, som tyde-ligt viser, at der efter Energinets opfattelse af nettoafregnings-reglerne er mulighed for at anlæg, der er ejet af udlejere, kanomfattes af nettoafregning for lejeres forbrug.Sehttp://energinet.dk/DA/El/Solceller-og-andre-VE-anlaeg/Erhverv/Sider/VE-anlaeg-6kW-Aarsbaseret-nettoafregning-gruppe-6.aspxog vedlagte print.Videncentret ønsker bekræftet, at en ejer af en udlejningsejen-dom – med ét eller flere lejemål - kan opnå tilladelse til nettoaf-regning, såfremt ovenstående betingelser fra Energinet er op-fyldt.Dette kan eksempelvis – men ikke kun – være en udlejnings-ejendom med ét lejemål, hvor alt forbruget afregnes med lejeren,dvs. at der ikke på ejendommen er et ”udlejers forbrug”.Videncentret ønsker videre bekræftet, at denne produktion afVE-energi er omfattet af elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.Såfremt dette ikke kan bekræftes, skal Videncentret foreslå, atbestemmelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c ændres såle-des, at denne produktion elafgiftsfritages.

Det forekommer efter Videncentrets opfattelse betænkeligt, at SKAT og Klima-, Energi- ogBygningsministeriet (repræsenteret ved Energinet) ikke har samstemmende opfattelse afdet gældende regelsæt på området.I det omfang SKAT udtaler sig om mulighederne for nettoafregning, bør dette i et og altvære afstemt med den på området bestemmende myndighed (Energinet), og i det omfangEnerginet udtaler sig om elafgiftsfrihed og -pligt, at dette er afstemt og i overensstemmelsemed SKATs udlægning af gældende ret.Tidligere har det været en ganske betydende uenighed mellem SKAT og Energinet, somfaktisk i en længere periode bremsede installationen af lidt større private solcelleanlæg.Således var SKAT og Energinet uenige om, hvorvidt effektgrænsen i elafgiftslovens § 2,stk. 1, litra e, skulle måles i forhold til panelernes samlede effekt, eller om denne skullemåles ved udgangen fra inverteren.Konsekvensen var, at Energinet havde givet tilladelse til nettoafregning til anlæg, somSKAT ikke fandt elafgiftsfrie i forhold til bestemmelsen i elafgiftsloven.Det er efter Videncentrets opfattelse vigtigt, at kompetencekonflikter mellem SKAT ogEnerginet fremover undgås.Videncentret skal derfor opfordre til, at det i forbindelse med Folketingets behandling aflovforslaget tydeliggøres, at:•det er Energinet, der træffer afgørelser om tilladelse til nettoafregning og dermed,at SKAT skal afstå fra at udtale sig om nettoafregningsreglerne, medmindre dettesker i overensstemmelse med Energinets opfattelse,det er SKAT, som træffer afgørelse om, hvorvidt et VE-anlæg er omfattet af elaf-giftsfriheden i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c dog således, at såfremt Energinethar meddelt tilladelse til nettoafregning og pristillæg i henhold til lov om fremme afvedvarende energi § 47, stk. 4, vil egetforbruget fra anlægget være omfattet af el-afgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Skattemæssig behandlingNedenfor angives 8 forhold, der på det skattemæssige område bør afklares.I LL § 8P, stk. 5 anføres i dag, at hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende de skema-tiske regler, så anses anlægget for 100 % erhvervsmæssigt. Denne bestemmelse foreslåsophævet for fysiske personer, der den 20. november 2012 eller senere indgår en bindendeaftale om køb af et vedvarende energianlæg.Videncentret vil for det første i relation til den skattemæssige behandling gerne have be-kræftet, at dette medfører, at alle anskaffelser af VE-anlæg foretaget før den 20/11 2012,hvor de skematiske regler ikke er valgt, fortsat vil blive anset for fuldt erhvervsmæssigeanskaffelser.

Videncentret ønsker det for det andet herunder bekræftet, at dette også gælder vedrørendevindmøller mv., hvor disse vindmøller ikke falder ind under den nuværende LL § 8 P, stk. 6.Til støtte herfor kan henvises til, at de nugældende regler i LL § 8 P, stk. 5, fortolkes såle-des i DJV afsnit C.C.5:”VEDVARENDE ENERGIANLÆG - HERUNDER VINDMØLLERVedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg er enten udelukken-de til erhvervsmæssige formål eller udelukkende til private formål. Se LL § 8 P.Det er kun erhvervsmæssigt benyttede vedvarende energianlæg eller andele i vedva-rende energianlæg, der kan indgå i virksomhedsordningen. Erhvervsmæssigt benytte-de vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg skal indgå i virk-somhedsordningen, hvis den selvstændige har valgt beskatning efter VSL afsnit 1.Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende vælger at opgøre resultatet efter et regn-skabsmæssigt princip er anlægget pr. definition erhvervsmæssigt. Se LL § 8 P, stk. 5.Det indebærer, at det vedvarende energianlæg bliver omfattet af VSL § 1, stk. 1, ogkan indgå i virksomhedsordningen."Dvs. at vindmøller mv., der ikke er (eller kan være) omfattet af LL § 8 P, stk. 2 og 3, ansesfor 100 % erhvervsmæssige, også uanset om de leverer strøm til den private bolig. Dvs. deindgår i den samlede driftsmiddelsaldo og indgår i virksomhedsordningen. Dette begrundesmed LL § 8 P, stk. 5.I LL § 8P, stk. 9. vil indsætte følgende:”Hvis en erhvervsdrivende anvender energi, der er produceret af et vedvarende ener-gianlæg i den erhvervsdrivendes virksomhed, til forsyning af ejerens private beboel-sesejendom, beskattes ejeren af værdien af den leverede energi med en værdi sva-rende til den værdi, som ejeren skulle have betalt inkl. skatter og afgifter, hvis energienvar blevet leveret fra energinettet. 2. pkt. omfatter også leverancer af elektricitet til pri-vate ejendomme, der bebos af nærtstående, jf. boafgiftslovens § 22, eller bebos afmedarbejdere i virksomheden. Værdien af elektricitet efter 2. pkt. fastsættes i 2013 til2,20 kr. pr. kWh og reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentlig-gøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringenforetages på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året forud for det kalen-derår, i hvilket satsen skal gælde. Den procentvise ændring beregnes med en decimal.De satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes.”Dette skal have virkning for anskaffelser fra og med den 20/11 2012.Videncentret ønsker for det tredje bekræftet, at dette medfører, at alle erhvervsdrivende,der anskaffer et VE-anlæg fra og med den 20/11 2012, også skal anse disse anlæg for 100% erhvervsmæssige i skattemæssig forstand, således at aktiverne kan placeres i virksom-hedsordningen, og således at de indgår i driftsmiddelsaldoen efter AL § 5 eller 5 D som 100% erhvervsmæssigt anvendte. Det forudsættes, at der ikke vælges eller kan vælges ske-matiske regler, fx fordi VE-anlægget ikke opfylder betingelserne i LL § 8 P, stk. 6, der bliverstk. 5.

Herunder ønskes det for det fjerde bekræftet, at dette også gælder for husstandsvindmøl-ler, som opsættes af en erhvervsdrivende.Hvis dette ikke kan bekræftes, bør dette sikres.Desuden ønskes det for det femte bekræftet, at hvor to ægtefæller ejer VE-anlæg, evt. etanlæg i fællesskab, kan de begge bruge de skematiske regler. Det er tilsyneladende dette,Agroskat har henvist til, uden at der dog svares direkte herpå. Ægtefæller kan i øvrigt uaf-hængigt af hinanden vælge, om de vil bruge de skematiske regler eller ej.Videncentret ønsker for det sjette bekræftet, at et VE-anlæg skal behandles som en del afden erhvervsdrivende virksomhed hos den ægtefælle, der driver virksomheden, når VE-anlægget ejes af ægtefæller i sameje, men hvor det alene er den ene ægtefælle, der drivererhvervsvirksomhed.For det syvende gælder dette både VE-anlæg, der kan omfattes af de skematiske regler,men hvor dette ikke er valgt, samt VE-anlæg, hvor de skematiske regler ikke kan vælges, fxfordi anlægget ikke er omfattet af LL § 8 P, stk. 6, der bliver til stk. 5.Endvidere finder Videncentret for det ottende, at der mangler en afklaring af, hvorledesovergangsreglerne mv., herunder mulighederne for at anse anlægget for 100 % erhvervs-mæssigt, skal forstås i relation til••successionsreglerne i levende live, jf. KSL § 33 Csuccessionsreglerne ved død, jf. DBSL § 36, hvorefter der indtrædes i den skatte-mæssige stilling

Kan der i et eller begge disse tilfælde fx succederes i adgangen til at anvende reglerne iden nuværende LL § 8 P, stk. 5?MomsI Videncentrets første høringssvar stillede vi en række spørgsmål til den momsmæssigebehandling. Disse er kun delvist blevet besvaret i det udarbejdede høringsnotat, ligesombemærkningerne heri rejser yderligere spørgsmål.UdtagningsmomsVidencentret ønsker svar på, om modellen, hvor der foretages fuldt fradrag for et ”blandetanlæg”, der anses som erhvervsmæssigt, og hvor der udtages elektricitet til private formål,kan anvendes for alle anlæg, uanset om anlægget er et investeringsgode jf. momslovens §43, stk. 2 eller ej.Videre spurgte Videncentret, om udtagningsmomsen kunne anses som en skattemæssigtfradragsberettiget udgift, idet beskatningsgrundlaget i den nye bestemmelse i ligningslo-vens § 8 P, stk. 9, i modsat fald vil medføre, at ejeren beskattes af en momsfordel, denneikke har.

Dette spørgsmål er ikke blevet besvaret i høringsnotatet, og Videncentret skal derfor bedeom at få svar herpå.MomsreguleringHvis ejeren af et blandet anlæg alene foretager delvist fradrag for momsen af anskaffelsenog driftsomkostningerne på anlægget, sker dette i medfør af momslovens § 38, stk. 2. Fra-draget udøves på grundlag af et skøn i anskaffelsesåret.Af høringssvaret fremgår, at momsfradraget skal efterreguleres i henholdsvis 5 år (for sol-celleanlæg) og 10 år (for vindmøller).Videncentret ønsker bekræftet, at dette forudsætter at aktivet er et investeringsgode i med-før af momslovens § 43, stk. 2 og da kun, hvis momsfradragsprocenten ændres med mereend 10 procentpoint i forhold til det skønnede momsfradrag på anskaffelsestidspunktet.Uafhængighed fra skattemæssig behandlingVidencentret skal endelig bede om at få bekræftet, at den momsmæssige behandling (ogdermed elafgiftsmæssige behandling) er uafhængig af den skattemæssige behandling.El-afgiftI høringsnotatet omtales et spørgsmål, hvor der er blevet spurgt til, ”hvordanelafgiften skalfordeles mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse i en blandet ejendom”.Svaret lyder:”Det er fremadrettet ikke muligt at allokere elektriciteten efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litrac, således at den anses for anvendt enten privat eller erhvervsmæssigt. Fordelingen efterelafgiftsloven skal ske ved måling eller anden form for opgørelse.”Opgørelsen kan fortsat foretages på årsbasis for anlæg, der er omfattet af overgangsord-ningen om nettoafregning på årsbasis.”Videncentret ønsker denne holdning uddybet på baggrund af det følgende.Godtgørelse af elafgiften følger virksomhedens momsfradragsret for momsen af udgiften tilelektricitet. Dette fremgår entydigt af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 16.Den af momsloven foreskrevne fordeling af el der vedhører henholdsvis momspligtige,momsfrie og private formål er obligatorisk, uanset den fysiske anvendelse, og uanset dersker måling. Se i denne forbindelse SKM2011.594.BR, hvor Skatteministeriet netop af by-retten fik medhold i, at en konkret måling af forbrug til momspligtige aktiviteter ikke havdeforrang frem for den obligatoriske fordeling (ved omsætningen) i momslovens § 38, stk. 1.Når elforbruget således anvendes til både momspligtige og private formål, skal dette såle-des fordeles i henhold til momslovens § 38, stk. 2, dvs. ved et skøn. Dette gælder uanset,om der produceres VE-energi, uanset anlæggets type og uanset elafgiftsfritagelsen.

Af momsbekendtgørelsen, BEK nr. 663 af 16. juni 2006 med senere ændringer, § 17 frem-går:"§ 17. Ved vurdering af, om den skønsmæssige fordeling af afgiften efter lo-vens § 38, stk. 2, på virksomheden og på indehaverens private forbrug m.v.er foretaget på rimelig måde, vil den fordeling, som er godkendt i forbindelsemed skatteansættelsen, normalt blive lagt til grund. Hvis der ikke ved skatte-ansættelsen er foretaget særskilt fordeling af udgifter til de omhandlede va-rer og ydelser, kan en af told- og skatteforvaltningen normalt anvendt forde-ling lægges til grund."Fordelingen skal altså ske efter Skatterådets vejledende satser, når der findes sådanne.Hvis Skatteministeriet i forbindelse med lovforslagsbehandlingen fastholder, at den hidtid-ige fordelingspraksis ikke gælder, skal Videncentret bede om at få oplyst, med hvilkenhjemmel Skatteministeriet mener sig berettiget til at foreskrive ”måling eller anden form foropgørelse”, herunder eksempler på disse ”andre former for opgørelse”.Venlig hilsen