Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 2. behandling af lovforslag nr. L 86:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven. (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard).

(Fremsættelse 20.11.2012. 1. behandling 29.11.2012. Betænkning 11.12.2012. Ændringsforslag nr. 6-8 af 13.12.2012 uden for betænkningen af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard)).

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører.

Der er jo tale om et lovforslag, som er en udløber af en aftale, som Enhedslisten er med i. Derfor sagde jeg jo allerede ved førstebehandlingen, at vi ville stemme for lovforslaget, også selv om vi havde en række kritiske bemærkninger. En af de ting, som vi har lagt allermest vægt på i det her arbejde, har været spørgsmålet om, hvordan vi kunne sikre, at også lejerne i de almene boliger kunne få glæde af, at der findes nogle gunstige vilkår for at etablere solceller. Det var meget vigtigt for os i de forhandlinger, der gik forud for, at lovforslaget blev fremsat. Vi troede jo selv, at vi havde opnået et resultat, der også på det område var tilfredsstillende. Men vi kunne allerede på baggrund af høringssvarene konstatere, at det nok ikke var helt så godt, som vi troede det var. Den debat, der var ude i offentligheden, både før førstebehandlingen og umiddelbart efter førstebehandlingen, understregede for os, at vi ikke havde sikret, at der kom den her ligestilling mellem de mennesker, som bor til leje i den almene boligsektor, og de mennesker, som bor i andre boligformer, hvilket for os har været helt afgørende.

Vi har så haft en række forhandlinger med de partier, som vi har lavet aftalen med, og med klima- og energiministeren. Vi har her opnået det – synes jeg selv – meget, meget tilfredsstillende resultat, at der nu er politisk enighed om, at vi kan gå i gang med at sikre, at der faktisk kommer ligestilling, også i forhold til de mennesker, som bor til leje i den almene boligsektor.

Af grunde, som jeg ikke skal fortabe mig i, er reguleringen af den almene boligsektor meget omfattende og meget kompliceret. Det betyder, at det ikke er nok at rette i en lov eller to love, hvis man skal sikre den her ligestilling, man skal nok op på en tre stykker, mindst. Og for at gøre det rigtig besværligt er de love placeret i forskellige ministerier.

Men det, som det er vigtigt at understrege nu, er, at der nu er en politisk enighed om, at vi faktisk skal have løst problemet. Vi skal have sikret, at de mennesker, som bor i almene boliger, også får mulighed for at kunne udnytte den nettomålerordning, der gør, at det er attraktivt at opsætte solceller, og at det også vil være det fremover. Vi er meget, meget glade for, at det resultat er blevet opnået. Vi vil selvfølgelig følge det videre arbejde med sagen og sikre os, at det også bliver udmøntet på en måde, som er tilfredsstillende.

Men alt i alt må jeg sige, at forløbet mellem første- og andenbehandlingen i den her sag, har været meget, meget tilfredsstillende, fordi der både blandt de politiske partier har været stor enighed om, at man skulle sikre de mennesker, der bor i den almennyttige boligsektor, og fordi der fra ministerens side har været stor lydhørhed og stor vilje til at forsøge at finde en løsning. Og det satser vi så også på vil lykkes.

Tak til ordføreren. Klima-, energi- og bygningsministeren.

Mange tak. Jeg skal bare knytte et par enkelte ord til den meddelelse, som jeg har sendt til udvalget, samt til de ændringsforslag, jeg har stillet uden for betænkningen.

Som hr. Per Clausen netop har nævnt, har der efter førstebehandlingen været lidt forvirring om, hvilken effekt L 86 har for fællesanlæg, særlig i de almene boliger. Jeg vil derfor gerne her gøre det helt klart, at selve L 86, som lovforslaget er lagt frem, kun ændrer på to forhold for fællesanlæg.

Den ene ændring består i, at al nettoafregning fremadrettet bliver på timebasis i stedet for på årsbasis, og den ændring rammer alle anlæg, der hidtil har kunnet årsnettoafregne.

Den anden ændring består i, at vi giver fællesanlæg en særlig forhøjet afregningspris på 145 øre pr. kilowatt-time. Den særlig forhøjede afregningspris er tænkt som en kompensation til fællesanlæg, der ikke kan nettoafregne eller kun kan nettoafregne det fælles elforbrug.

Der er tale om en betydelig forbedring af afregningsprisen sammenlignet med de 60 øre, man har fået tidligere, ikke mindst sammenlignet med støtten til anden vedvarende energi. Med den afregningspris vil det ikke være en dårlig investering, hvis beboere i en landsby eller lejere fra en almen boligforening går sammen og etablerer et fællesanlæg.

Hvad er det så, der kan nettoafregnes fra et fællesanlæg? Ejerforeninger, andelsforeninger og almene boligforeninger kan både før og efter L 86 etablere et fællesanlæg og nettoafregne ejerforeningens, andelsforeningens og den almene boligforenings fælles forbrug, det vil sige til lys på opgangen, fælles vaskeri osv.

Det har dog hverken før eller efter L 86 været muligt for ejere, andelshavere eller lejere at nettoafregne deres individuelle forbrug fra et fællesanlæg, fordi ejer og forbruger af et anlæg skal være den samme. Efter reglerne i elafgiftsloven og nettoafregningsbekendtgørelsen kan andelsboligforeninger og ejerforeninger nettoafregne elforbrug over fællesforbruget, og det skyldes, at flere elforbrugere i f.eks. en andelsboligforening eller en ejerforening frivilligt kan slå sig sammen til at blive én elforbruger. En central forudsætning for den model er, at enhver elforbruger har mulighed for at træde ud af fællesskabet for at udnytte sin EU-fastsatte ret til frit valg af elleverandør.

Nettoafregning er attraktivt, fordi man fritages for betaling af PSO-afgift og elafgifter for egetforbruget. Og for at sikre, at det kun er egetforbruget, der nettoafregnes, stilles der altså krav om, at ejerne af anlægget og elforbrugerne skal være samme juridiske enhed.

Lejere har i dag ikke samme mulighed som beboere i andels- og ejerforeninger for at slå sig sammen til én elforbruger. Her vil jeg gerne understrege, at når jeg tager ordet her og har sendt en meddelelse til udvalget, er det, fordi det ikke er med min gode vilje, at det forholder sig sådan, at lejere ikke umiddelbart har samme muligheder som ejere og andelshavere. Det har vi tænkt os at gøre alt for at der bliver rettet op på.

Derfor er jeg glad for at kunne meddele, at min gode kollega, ministeren for by, bolig og landdistrikter, er i gang med at kigge på det, så vi kan ændre den bekendtgørelse, der skal til, for at solceller kommer med i de sideordnede aktiviteter, som almene boliger må arbejde med.

Jeg kan derudover oplyse, at vi har nedsat et udvalg bestående af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Skatteministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet for at analysere de lovgivningsmæssige barrierer, der i øvrigt måtte være for bl.a. nettoafregning af lejernes indbyrdes forbrug, og som udvalget vil komme med løsningsforslag til.

Så skal jeg bare nævne, at husstandsmøllerne jo ligesom de andre små VE-anlæg er omfattet af det her lovforslag, men at det i aftalen med forligspartierne er aftalt den 15. november, at vi vil analysere vilkårene for dem nærmere. På den baggrund er vi i fuld gang med drøftelser med aftalepartnerne om den fremadrettede støttemodel for husstandsmøller.

Det er min hensigt, at aftaleparterne når til enighed om de fremadrettede vilkår for husstandsmøller, så en eventuel lovændring kan medtages i det lovforslag, vi kommer med den 6. februar 2013 – en lovændring af lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love, der primært har til hensigt at lovgive om de kystnære vindmøller.

Til sidst kan jeg sige, at det indgår i aftalen af 15. november, at en eventuel justering af afregningsregler drøftes, når den samlede udbygning overstiger 500 MW. Det er derudover planen at følge udviklingen i udbygningen af forskellige anlægstyper. Hvis en bestemt anlægstype overstiger 250 MW, drøftes ligeledes forskellige justeringer af afregningsregler fremadrettet.

Så er der et par ændringsforslag. Det ændringsforslag til L 86, som jeg har stillet uden for betænkningen, er faktisk stillet efter anbefaling fra Enhedslisten. Deri foreslår jeg, at den grænse, der er på 400 kW for at få en forhøjet anlægspris, fjernes, for så vidt angår fællesanlæg.

For fællesanlæg vil det være mere hensigtsmæssigt at fastsætte regler om f.eks. anlæggets størrelse i forhold til hver enkelt ejers elforbrug. De endelige regler for anlægsstørrelser for fællesanlæg vil blive fastsat efter forelæggelse for Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.

Derudover foreslår jeg, at skæringskriteriet med hensyn til, at anlægget skal være nettilsluttet inden den 20. maj 2013, for overgangsordningen forlænges til den 31. december 2013, da det har vist sig, at kommunernes sagsbehandling i forhold til bl.a. planlovgivningen kan tage længere tid end forudsat.

Jeg takker for Folketingets store tålmodighed i forbindelse med dette. Men som Folketinget vil vide, er det en sag, der har haft stor interesse, så jeg er glad for, at vi nu kan få de sidste detaljer på plads. Tak for interessen.

Tak til ministeren. Ønsker flere at udtale sig?

Det er ikke tilfældet, så vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 6 uden for betænkningen af ministeren, om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget, om ændringsforslag nr. 7 uden for betænkningen af ministeren, om ændringsforslag nr. 3-5, tiltrådt af udvalget, eller om ændringsforslag nr. 8 uden for betænkningen af ministeren?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.