Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 86:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven. (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energianlæg m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard).

(Fremsættelse 20.11.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Lars Christian Lilleholt som Venstres ordfører.

På energiområdet har vi tradition for, at der er brede energiaftaler. Det giver sikkerhed for, at de virksomheder og privatpersoner, der skal investere på området, også kan have tillid til beslutningerne her i Folketinget, og også at de virker langt ud i fremtiden. Det gælder, hvad enten det er DONG Energy, E.ON eller andre, der skal investere i et havvindmølleprojekt til 10-15 mia. kr., eller det er en privat husstand, der måske har investeret 125.000 kr. i et nyt solcelleanlæg. Derfor var det helt afgørende for Venstre i de forhandlinger, der var før det her lovforslag, at vi sikrede, at der ikke blev lovgivning med tilbagevirkende kraft, således at de mere end 40.000 familier, der har investeret i solcelleanlæg, også kan have tillid til den lovgivning, der gjaldt, da de købte anlægget, og dermed de rammevilkår, der var gældende for deres køb af anlæg.

Derfor er vi også meget tilfredse med, at det lykkedes at komme igennem med det krav for Venstre og en række andre partier. Det er helt afgørende for os, at borgere, der investerer på det her område, også kan være sikre på, at der også, hvad angår de politiske rammer, er sikkerhed for den investering, de har bevæget sig ud i. Regeringen spillede ud med, at man kunne bevare støttereglerne 10 år. Vi krævede, at de skulle gælde i hele anlæggets levetid. Det lykkedes os at komme igennem med det, og det er vi ganske godt tilfredse med.

Vi er også tilfredse med, at det er sket på en måde, så den samlede regning for det her går i nul, således at vi har fundet finansiering til de ekstra omkostninger, der er kommet, på Klima- og Energiministeriets område. Det har også været meget, meget vigtigt for Venstre.

Endelig er det også godt, at vi har fået skruet en ordning sammen, som nok er mindre lukrativ, men som forhåbentlig betyder, at der også fremadrettet opstilles solcelleanlæg i Danmark. Det håber og tror vi på. Selvfølgelig var det sådan, at den gældende ordning var blevet en anelse for lukrativ – ingen tvivl om det. Men det afgørende for os er, at vi nu får skruet en ordning sammen, som sikrer, at der også i fremtiden opstilles solcelleanlæg i Danmark.

Om hele forløbet i den her sag kan man vel nok sige, at det ikke er noget skønmaleri, der har malet sig op. Det kan man vel godt sige om de udmeldinger, der har været fra klima- og energiministeren. I første omgang sagde han, at der ikke kommer nogen lovgivning med tilbagevirkende kraft, men at der kommer til at ske et eller andet. Det sagde klima- og energiministeren i juni måned, og så gik der rent faktisk tid frem til nu, før der overhovedet skete noget. Det har skabt en kolossal usikkerhed for rigtig mange mennesker. Det er ikke tilfredsstillende. Det arbejde er ikke gjort godt nok.

Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Fru Pernille Rosenkrantz-Theil som socialdemokratisk ordfører.

Det her er en udmøntning af den politiske aftale, som regeringen har lavet sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og De Konservative, om en strategi for solcelleanlæg. Vi har i regeringen et ønske om at gennemføre en gennemgribende grøn omstilling af den danske energisektor, og vi har i den forbindelse skullet finde den hårfine balance, der er ved gerne at ville have flere solceller op. Det er en rigtig god nyhed for Danmark, at så mange mennesker har påtaget sig et ansvar for den grønne omstilling og har bidraget ved selv at investere i solcelleanlæg på deres egne tage. Vi har på den ene side skullet tage hensyn til det engagement i og ønske om, at der kommer flere solceller i fremtiden, og på den anden side har vi skullet tage hensyn til, at de skattekroner, vi bruger, bliver brugt fornuftigt og bliver brugt mest effektivt i forhold til den grønne omstilling. Og der har vi kunnet konstatere, at den årsbaserede nettomåleordning og muligheden for, at private solcelleejere har kunnet anvende de erhvervsmæssige skatteregler, samtidig med at der har været et kraftigt prisfald i markedet for solcelleanlæg, har medført en eksplosiv stigning i antallet af små solcelleanlæg, som jo har afspejlet, at vi skulle ind at justere på den her ordning, sådan at man ikke fik brugt for mange skattekroner på noget, hvor det var rentabelt med en mindre lukrativ ordning. Så vi skal passe meget på med, hvordan vi får brugt skattekronerne, vi skal gøre det på en måde, så det faktisk bliver muligt for os at lave den massive grønne omstilling, vi skal.

Den hidtige ordning har været indrettet på en måde, der gjorde, at alle danskere har været med til at betale for, at parcelhusejerne har haft den her fordel ved at kunne sætte solcelleanlæg op på deres tage. Det vil altså sige, at hver eneste danske skatteborger har været med til at bidrage til den grønne omstilling. Det har der været en rimelighed i på den gamle ordning, inden prisfaldet kom på solcellemarkedet, men det er klart, at når man ser så kraftigt et fald i priserne på solcellemarkedet, bliver vi også nødt til at gå ind og se på, om man måske kunne lave en ordning, der stadig væk gjorde det rentabelt, men som ikke gjorde det til et ekstraordinært guldrandet papir.

For os i Socialdemokratiet har det også været vigtigt, at det ikke bare var parcelhusejerne, der kunne få adgang til at sætte solceller op, men at der også blev skruet en ordning sammen, som gjaldt eksempelvis andelsboligforeninger og almennyttige boligselskaber, og derfor lægger vi meget vægt på, at der i aftalen står, at der skal være en ligestilling mellem de ordninger, der gør sig gældende for parcelhusejere, og de ordninger, vi får skruet sammen for de almennyttige boligselskaber. Det er en passus, som vi vil følge nøje.

Så vil jeg sige, at det har været vigtigt for os, at vi fandt en balance i det her med, hvad der skal ske for dem, som allerede har investeret i solcelleanlæg. Vi er meget tilfredse med, at vi landede det på en 20-årig overgangsordning for alle dem, der allerede har investeret i solcelleanlæg, og jeg vil gerne understrege en ekstra gang, for der har været så mange myter og snak i aviserne om det her, at for alle dem, der har investeret i solcelleanlæg, gælder de regler, der gjaldt på det tidspunkt, de købte anlægget, i de kommende 20 år, og det er vi mægtig tilfredse med.

Til sidst vil jeg nævne, at en yderligere udbygning af solceller frem til 2020 skønnes at medføre en reduktion af drivhusgasemissionen på ca. 0,2 t svarende til 500 MW i 2015, og når den samlede udbygning overstiger 500 MW, er der eventuelt mulighed for at justere afregningsreglerne i forligskredsen. For os er det jo afgørende, at vi får løbet ud ad alle de forskellige spor, der skal til for at lave en grøn omstilling af den danske energisektor, og med solcellerne mener vi også vi opnår et ganske betydeligt folkeligt engagement i det, og derfor ser vi selvfølgelig frem til, at ordningen nu bliver justeret på en måde, så vi også kan se skatteyderne i øjnene, samtidig med at det stadig væk kan betale sig at sætte solceller op. Dermed kan Socialdemokratiet selvfølgelig støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Mikkel Dencker som Dansk Folkepartis ordfører.

I Dansk Folkeparti er vi rigtig godt tilfredse med den aftale om en ny ordning for solceller, vi indgik med regeringspartierne og en række andre partier for 14 dage siden. Der er ingen tvivl om, at den ordning, som eksisterede indtil for 14 dage siden, og som selvfølgelig også løber videre for dem, som har installeret et anlæg under den ordning, var blevet for lukrativ for brugerne. Selv om der kan være alle mulige gode grunde, f.eks. miljømæssige, til at sætte solcelleanlæg op, var ordningen efterhånden blevet så god, at det var en majoritet af danskerne, der betalte for, at en minoritet kunne få lavere elregninger. Det mener vi grundlæggende ikke er rimeligt.

Nu har vi så aftalt en ny ordning med regeringspartierne og de fleste andre partier i Folketinget. Det er stadig væk attraktivt at investere under den ordning, men den er nok ikke helt så attraktiv, som den gamle ordning var. Men jeg er da helt sikker på, at der fortsat vil være folk, som vil investere deres sparepenge i et solcelleanlæg.

Det var en vigtig prioritet for Dansk Folkeparti i løbet af forhandlingerne, at vi fik sikret en rigtig god overgangsordning for de mennesker, som allerede havde købt et anlæg under den gamle ordning. Som bekendt spillede regeringen jo ud med, at der skulle være en overgangsperiode på 10 år, hvor man kunne fortsætte under de gamle regler, mens vi fra Dansk Folkepartis side og flere andre partiers side stod fast på, at det skulle være en meget længere periode. Så det er meget tilfredsstillende, at vi landede på 20 år, hvor man kan fortsætte under de gamle regler.

En anden vigtig prioritet for Dansk Folkeparti var, at der skal være gode rammevilkår for kollektive solcelleanlæg. Det er tilfældet, når f.eks en andelsboligforening, en ejerforening, et landsbysamfund, et øsamfund, eller hvad man kan finde på, investerer i et kollektivt solcelleanlæg. Det har været vigtigt for os at sikre, at der også er gode rammevilkår for en sådan investering. Jeg vil sige, at det har vi også fået med i den her aftale.

Alt i alt synes vi, det er en rigtig god aftale, som stadig væk sikrer, at der er gode investeringsvilkår, hvis man vil investere i solcelleanlæg. Vi tror også, at når der er de her gode rammevilkår, som både den nye og gamle ordning er og var, frigiver et enormt potentiale af folks egne sparepenge til investeringer i grønne teknologier og investeringer i elproduktionsanlæg. Vi tror simpelt hen, det er nogle investeringspotentialer, som aldrig havde været til stede, hvis der ikke havde været en ordning som den her. Derfor er vi rigtig godt tilfredse med aftalen.

Et element i aftalen, som ikke direkte er med i lovforslaget her, men som jeg alligevel vil berøre, er det, der står nævnt om, at vi skal have en nærmere analyse af vilkårene for husstandsvindmøller. Det ser vi også frem til at vi får. Målet er, at vi skal kunne se, om der skal være nogle særlige vilkår, der skal gælde for den type vedvarende energianlæg. Jeg håber, at ministeren i sin fremlæggelse vil komme ind på, hvornår vi kan vente en sådan analyse af de forhold.

Ellers vil jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti, som jeg har sagt, er godt tilfredse med aftalens indhold og med det her lovforslag, så vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg kan ikke lige se en radikal ordfører, så det er hr. Steen Gade som ordfører for SF.

Så er det jo godt, at vi har en radikal minister.

I SF støtter vi forslaget. Man skal måske kigge lidt tilbage til dengang, da vi lavede energiaftalen. Dengang for ¾ år siden skrev vi jo i energiaftalen, at der skulle laves en analyse af solcelleområdet. For SF er hele energiaftalen jo starten på et omfattende paradigmeskifte i vores energipolitik frem til tidspunktet med vedvarende energi, og heri spiller sol også en betydelig rolle.

Det, som jo nok har overrasket os alle sammen herinde i Folketinget, er, at kombinationen af de ordninger, vi fik lavet for nogle år siden, og det voldsomme prisfald på solceller førte til, at vi faktisk fik et økonomisk problem på den samlede energiaftales område. Derfor var det absolut nødvendigt at lave den nye tilpasning, så vi fortsat kan have en solcelleudbygning, og at det fortsat kan komme til at spille en rolle, oven i købet en større rolle, end vi forudså, da vi lavede energiaftalen. Vi er jo nu derhenne, at det betyder mere i 2020, end vi regnede med for ¾ år siden, da vi lavede aftalen.

Det betyder jo så ikke, at det her har været uden komplikationer. Da vi i sin tid lavede en nettomålerordning og der var nogle, der fandt ud af, at de kunne benytte mulighederne for, at det kunne trækkes fra som for en erhvervsvirksomhed, fik vi nok lavet en ordning, som ingen på det tidspunkt havde tænkt igennem hvor gunstig kunne blive. Det er så noget af det, vi faktisk reparerer fremadrettet.

Så har der været en diskussion om, hvorvidt vi, når vi laver det om, laver om på en måde, der er fornuftig for dem, der har investeret i god tro og regnet med et bestemt afkast. Det har der selvfølgelig været lidt forskellige diskussioner om. Dem vil jeg ikke komme ind på her, for vi har sagt, at den almindelige periode, man har garanti, når man køber solceller, er 20 år. Jeg har heller ikke ude i landskabet hørt nogen kritisere det, og det vil sige, at det har vi gjort på en god måde, så der ikke er nogen af de eksisterende, som er utilfredse.

Det punkt, der møder kritik, finder man mest i diskussionen om det fremadrettede. Jeg læser tallene sådan, at det ikke går i stå. Det er jo ikke sådan, at man ikke kan lave en god investering som privatperson ved at lave solcelleanlæg. Vi har givet bedre muligheder for fællesanlæg. Her er også angående fællesanlæggene en diskussion om, hvorvidt vi har lavet det, som det var tænkt. Det må vi kigge på i udvalgsarbejdet, men intentionen er jo, at der skal være et mere ligeligt forhold mellem at eje det individuelt eller i fællesskab, beboerforeninger. Vi er tilhængere af og er glade for, at det er blevet opprioriteret.

Jeg vil godt her sige, at også husstandsmøllerne kigger vi på fremover, fordi de skal kigges efter i sømmene, i den forstand at økonomien ikke er lige så god som for solceller, og derfor må vi også kigge på det fremadrettet. Men det bliver ikke i det her lovforslag, som så vil omfatte dem indtil videre, indtil vi har lavet den politik.

Det sidste, jeg vil sige, er, at sådan noget gør man jo ikke, når det handler om penge, uden at finde pengene et andet sted. Det er så også det, vi har gjort. Jeg vil bare sige, at jeg synes, at vi kan forsvare, at vi har udskudt iværksættelsen af nogle af de vindmølleparker til havs og med kystnær placering. Det er ikke, fordi det nok fører til en konkret udskydelse af projekterne, for det tror jeg ikke kommer til at ske, men vi har altså indsnævret det antal år, hvori man kan lave udbud. Der er en lille risiko for, at vi ikke får de anlæg så billigt, som vi ellers ville have fået. Men man kan jo ikke både blæse og have mel i munden. Nu har vi løst et problem her, og jeg håber ikke, vi har skabt et problem, der viser sig om nogle år. Vi skal i hvert fald gøre, hvad vi kan, for at vi ikke har det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Villum Christensen.

Jeg har bare et enkelt spørgsmål. Det er rigtigt, at vi meget let kan risikere at komme ind i en situation, som udgjorde det helt store problem ved Anholtparken, nemlig at en meget kort byggeperiode gjorde, at vi fik en meget, meget dyr aftale med 1,05 kr. for 1 kWh, og jeg kan forstå, at det er sådan, man netop har valgt at finansiere det. Det synes jeg selvfølgelig er bekymrende.

Men det væsentlige eller det overraskende, som jeg hører i hr. Steen Gades tale, handler egentlig om den analyse, som ordføreren er inde på, omkring en solcellestrategi. Jeg har læst mange steder, at der skulle laves en analyse, og det her blev jo betragtet som en strategi på baggrund af en analyse. Jeg har ikke kunnet finde den analyse. Er det sådan, at jeg kunne få lidt hjælp til at finde frem til den analyse? Jeg synes, det er spændende stof.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg må sige, at analysen er den, der ligger bag det forslags fremsættelse og dermed de overvejelser, som på rigtig mange sider fremgår af netop lovforslaget.

Hr. Villum Christensen har ikke flere spørgsmål?

Så siger jeg tak til ordføreren, og så er det hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører.

Der skal nok være dem, der stiller sig det spørgsmål, hvilken energipolitisk strategi der ligger bag, at vi forringer en støtteordning til solceller og finansierer det ved at udsætte udbygningen af vindenergi, for det er det, vi beslutter i dag. Der vil jeg bare sige, at den strategi, der ligger bag, har intet med energipolitik at gøre.

Der findes ingen energipolitisk analyse af solcellers placering i fremtidens energi bag det her lovforslag. Der ligger den banale kendsgerning, at man har indført nogle støtteordninger til solceller, som gav statskassen et problem. Så hvis der ligger nogen strategi bag det, er det Skatteministeriets og Finansministeriets strategi for, hvordan man får penge i statskassen, der ligger bag. Det er, fordi vi stadig væk har et energiafgiftssystem i Danmark, som er baseret på, at folk skal blive ved med at bruge rigtig meget energi. De må ikke selv producere deres energi. De skal i grunden heller ikke spare og i hvert fald ikke for hurtigt, for så kommer statskassen til at mangle penge.

Det er sådan den logik, der ligger bag det her, og det kunne såmænd godt have fået Enhedslisten til at sige, at det er et problem, som de partier, som har den opfattelse af statslig økonomi, som har været bærere af de tidligere aftaler på energiområdet, selv måtte finde en løsning på. Vi har så valgt alligevel at indgå i den her aftale, og det har vi, fordi vi faktisk synes, det er vigtigt, at der stadig væk er en energipolitisk målsætning bag de ting, vi foretager os, og en mulighed for at indrette os på det.

Det er jo rigtigt, at ud fra en energipolitisk målsætning, en energistrategisk målsætning, ville det være rigtig godt, hvis den nuværende udbygning af solenergi ville fortsætte, for så ville vi jo faktisk kunne komme i den situation, at vi i løbet af relativt kort tid ville have 10-20 pct. solenergi og 80 pct. vindenergi, og det kunne så komplementere hinanden. Det ville være en rigtig klog strategi. Jeg håber da også, at vi, når vi er færdige med at analysere energiudviklingen i det her land, ender med at have den strategi, men den har vi ikke i dag.

Vi synes også, at det er rigtigt, at man ikke skal lovgive med tilbagevirkende kraft, og det har man jo været utrolig optaget af fra de borgerlige partiers side, og man har vundet store sejr, og det har kostet dyrt. Da man jo i Venstre og Dansk Folkeparti ikke er så bekymret for at udsætte opsætningen af nogle vindmøller, har det selvfølgelig heller ikke gjort ondt på dem, men det har bestemt gjort ondt på os.

Det, vi synes var vigtigt i debatten, var at sikre, at der fortsat kan ske en udbygning af solenergi. Det mener vi at der kan. Vi har lavet vores egne beregninger og kan konstatere, at ikke alle de beregninger, der er lavet, er lige lødige. Det er ikke Energiministeriet, der har lavet de mindst lødige, skal jeg for at rose ministeren sige. Men pointen er jo, og det, der har været afgørende for os, er, at vi faktisk synes, at kollektive løsninger, solenergiløsninger, som giver mulighed for, at den almennyttige boligsektor, andelsboliger, landsbyfællesskaber kunne etablere solcelleanlæg og få udbytte af det, er det, vi skal satse på. Vi fik igennem forhandlingerne en række, synes vi selv, gode forbedringer og gode nye muligheder på det område.

Vi læser selvfølgelig høringssvarene, og jeg vil sige, måske i modsætning til mange andre politiske partier, som, når de engang har lavet en aftale, lukker ører og øjne og helst undlader at læse høringssvarene, fordi de jo kunne skabe forvirring i deres sind, at vi da forventer, at der blandt forligspartierne bliver en drøftelse af de høringssvar, der er kommet ind, med henblik på at overveje, om der er behov for at ændre i det, vi har lavet. Vi var jo enige om, at der skulle være en tilbagebetalingstid på 10 år. Jeg forstår godt regeringens synspunkt, nemlig at det kan man ikke skrive ind i en lov, for så får det alle mulige uhyggelige konsekvenser med solcelleproducenterne og -opsætterne, der skruer prisen op osv., men hvis man har en målsætning, og hvis man ikke er i stand til at sandsynliggøre, at man lever op til den, må man jo diskutere det. Og hvis det er sådan, at der om det, som vi har ment var et lovforslag, som ville forbedre mulighederne for, at almennyttige boligselskaber kan bruge solenergi, kan argumenteres seriøst og sagligt for, at det ikke sker, skal vi selvfølgelig have mulighed for at vende det igen.

I diskussionen af, hvornår vi skal evaluere den ordning, har udgangspunktet jo været det spændende og interessante synspunkt, at vi skulle evaluere, når det igen løb løbsk. I Enhedslisten har vi nok det synspunkt, at hvis det ikke løber løbsk, hvis det faktisk går i stå, har vi også brug for at snakke om det her igen – meget alvorlig brug for snakke om det igen.

Så jeg må sige, at fra Enhedslistens side betragter vi altså ikke det her lovforslag som et led i en eller anden god og klog strategisk beslutning om solenergiens placering i dansk energipolitik, men som en lille pragmatisk bøje nakken for den logik, som findes i Finansministeriet og Skatteministeriet, om et i virkeligheden ikke særlig fornuftigt skatte- og afgiftssystem – med den lille ambition, at vi så alligevel fremadrettet kan få vedtaget noget klogt om solenergiens placering i dansk energiforsyning, hvor det er vores klare opfattelse, at det har været håbløst undervurderet og håbløst fejlvurderede i rigtig mange år.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Jeg noterer mig, at Dansk Folkeparti er helt sikre på, at den her solcellefest fortsætter, og at Venstre tror og håber på det. Allerede når vi kommer ind i første halvår af 2013 er jeg bange for at vi vil opleve, at udbygningen af nytegnede private solceller vil gå fuldstændig i stå. Det synes jeg er ærgerligt, for uanset om der er folk, der går i skoven og kløver deres brænde til brændeovnen, og man sætter husstandsvindmøller op og får strøm til eget forbrug eller sætter solceller op, hvilket dette lovforslag handler om, så må vi indrette vores samfund, så det kan lade sig gøre, uden at statens og finansministerens lange fingre skal ned i det.

Der er meget få frirum tilbage for borgerne herhjemme, som staten ikke blander sig i. I sidste uge var det lystbådesejlerne, der fik et drag over nakken. Der fik vi også en skat på fritid. Jeg er overbevist om, at når denne ordning med solceller har været så succesrig, så er det, fordi man her kunne blive herre i eget hus, sørge for sig selv på en miljømæssig rigtig måde og komme ud af statens kløer i en lang periode. Altså, afgifterne på elregningen er jo kun gået én vej, nemlig opad og opad.

Det store engagement, som har knyttet sig til den her ordning, har også gjort, at man selvfølgelig er blevet meget mere optaget af at spare på energien, hvilket alle partier her i Folketinget jo er enige om er en god idé. Det bliver selvfølgelig også langt mere nærværende, når man selv har taget en stor beslutning, ved køkkenbordet måske, og hertil kommer, at ordningen med en måler, der løber baglæns, er forjættende let at forstå. Det står i skærende kontrast til den elregning med myriader af afgifter, som vi får en gang i kvartalet, og som ingen forstår, og til den nye ordning med divergerende satser på afregning af solcellestrøm, som også er rigtig vanskelig at forstå.

Der er kommet en enorm reaktion, og jeg må sige, at jeg, når jeg kigger i mailboksen, aldrig har oplevet en reaktion af den her styrke. Jeg tror, at den er kommet, fordi det her rammer ned i en dybtfølt følelse af at gøre noget rigtigt og af at være herre i eget hus. Uanset den 20-årige indfasning af de nye regler vil det blive opfattet som en lovændring med tilbagevirkende kraft, og derfor føler folk sig langt hen ad vejen sårede.

De flotte ord i lovforslaget om strategi – jeg har lige været lidt inde på det i forbindelse med solceller – dækker for mig at se kort og godt over, at Finansministeriet regner baglæns ud fra en provenutabsanalyse. Så jeg tror ikke, at der er meget solcelleanalyse i det her. Det er ren økonomi. Der er heller ikke meget strategi i det, og det er ikke særlig helhedsorienteret. Jeg hørte også Enhedslistens ordfører filosofere lidt over den problematik. For ellers kan man jo ikke komme frem til de her besynderlige begrundelser: Det skal være attraktivt at bruge strømmen, når den bliver produceret, kan vi læse.

Man kunne spørge: Hvad er den energipolitiske, faglige begrundelse for, at det er godt at være hjemme om dagen og bruge strøm, når solen skinner? Det er jo det tidspunkt, hvor der er høj aktivitet i samfundet, mens vindmøllerne som bekendt også meget lystigt producerer strøm om natten, hvor forbruget er lavt, og hvor vi må sælge strømmen billigt til eksempelvis nordmændene, som så sælger den tilbage til Danmark til en høj pris, når deres vandreservoirer er blevet fyldt op og niveauet så falder igen om dagen. Det er der jo altså ikke meget strategi i. Det er faktisk ret dumt at indrette sig på den måde.

Man kunne også spørge: Hvad er forskellen på at sætte en sparepære op og sætte solceller op? Begge dele resulterer i besparelser på elnettet, men sparepærer bliver mig bekendt ikke beskattet. Så der er rigtig mange dilemmaer i det her.

Når jeg kigger på høringssvarene – og nu kigger jeg ned på nogle af dem – synes jeg også, det er tankevækkende, at det kun er Energistyrelsen, der når frem til den her 10-årige tilbagebetalingsperiode. Jeg er ked af at sige det, men det er altså et skønmaleri. Folk ved jo ikke mange år frem, hvor meget de er hjemme, når solen skinner. De kan ikke lave de her regnestykker. Der er alt for stor usikkerhed, og derfor bliver folk forsigtige, og så går de i baglås, og så kommer de ikke ind i de her ordninger. Ministerens tal og forudsætninger vil aldrig holde. Jeg vil godt her fra talerstolen love en flaske vin til samtlige af Folketingets medlemmer, hvis det viser sig, at man bare tilnærmelsesvis opfylder de forudsætninger, som ligger i aftalen. Det er og bliver et skønmaleri. Men omvendt: Hvad skulle man ellers gøre? Man har regnet tilbage ud fra en logik om, at pengene jo skal passe i kassen.

Heller ikke den almennyttige sektor synes jeg har været særlig interesseret i den her ordning. Det helt store slagnummer var ellers, at vi nu skulle have gjort aftalen bred, så alle kunne deltage. Tommelfingeren er i den grad vendt nedad, så jeg synes på mange måder faktisk, at man rammer forbi skiven, især fordi man går ind på folks enemærker, hvad angår at have frihed og klare sig selv og være herre i eget hus.

Der er tre medlemmer, der har bedt om ordet for korte bemærkninger, først fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det her er da simpelt hen topmålet af populisme: Herre i eget hus, bliver der sagt. Jamen på hvis regning? Det er jo hver eneste skatteborger i Danmark, der har været med til at betale for et guldrandet papir, efter at markedsprisen faldt med 50 pct. Det, vi gør med den her ordning, er jo at følge markedet og sige, at når der sker et knæk i prisen på markedet, skal man selvfølgelig gå ind og kigge på tilskudsordningerne, i stedet for at skatteyderne skal betale for, at nogle så bliver, undskyld, »herre i eget hus«. Det tror jeg vist ikke er sådan den normale definition på det med at være herre i eget hus.

Hvis staten skulle blande sig udenom – og det vil jeg gerne bede ordføreren om at bekræfte – altså, hvis staten skulle blande sig udenom, sådan som ordføreren står og siger heroppe, er det så ikke rigtigt, at det ville betyde, at det ikke kunne betale sig for ét eneste menneske at sætte solceller op på taget? For virkeligheden er jo, at den eneste årsag til, at der er solceller på tagene, og at den eneste årsag til, at der bliver ved med at være det, i øvrigt også i den almennyttige sektor, er, at vi ønsker en grøn omstilling, og at vi derfor laver tilskudsordninger. Og de tilskudsordninger skal selvfølgelig være så fornuftigt skruet sammen, at de følger markedet, når priserne falder.

Ordføreren.

Hvis man sparer 100.000 kr. op som privatperson eller måske får dem ud fra en efterlønskonto og helt uafhængigt af både finansminister og energi- og klimaminister sætter solceller op, får sin varme og måske piller dem ned igen 25 år efter, hvad er så problemet? Jo, problemet er jo, at vi har lavet et så indviklet afgiftssystem, så vi nu går hen og kalder det tilskud. Jeg forstår godt, hvis man skulle betale en pris for at lagre strømmen, hvis det skulle være tilfældet, men det kunne jo være et par øre, det har vi jo set beregninger på, og det er helt fint. Men det er da at være herre i eget hus at sætte sin egen vindmølle op og sætte sine egne solceller op og så i øvrigt være uafhængig af statens lange fingre, som jeg forsøgte at forklare. Det er da rimelig logisk for mig, men det er muligt, det ikke er det for Socialdemokratiet.

Fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Nu taler vi jo altså om solcelleanlæg, der er koblet op på et elnet. Jeg går ud fra, at ordføreren kan bekræfte, at det elnet ikke er husstandens eget, men et elnet, som ligger ud over hele Danmark. Derfor bliver det en lille smule absurd at tale om at være herre i eget hus. Jeg vil gerne bede ordføreren om at bekræfte, at hvis staten blandede sig fuldstændig uden om her, ville der ikke tilnærmelsesvis være 10 års tilbagebetaling på de solcelleanlæg. Det er jo tilskudsordningerne, der har gjort, at solcellerne har gennemløbet det forløb, de har, hvor der er sket en eksplosion i antallet. Kan ordføreren ikke bekræfte det?

Kan ordføreren ikke også bekræfte, at der er sket en halvering af markedsprisen? Normalt synes jeg da at jeg hører Liberal Alliance sige, at vi skal være forsigtige med skatteyderkronerne. Det er jo præcis det, vi er her: Vi tager hensyn til, at de danske skatteydere ikke skal betale for de solcelleanlæg, der står, på urimelig vis. Skatteyderne skal være med til at finansiere en grøn omstilling, men jo ikke på en måde, sådan at folk tjener titusinder af kroner ud over, hvad man kan synes er rimeligt for at få tingene til at løbe rundt.

Ordføreren.

Problemet med den argumentation, som den socialdemokratiske ordfører fremfører, er, at et fravær af afgifter bliver betragtet som et tilskud. Jeg sagde før, at jeg synes, det er oplagt, at man skal betale den omkostning, der er forbundet med at lagre på et net, hvis man har brug for det, og det er der jo ikke noget nyt i; det kan man jo sagtens regne ud. Og i øvrigt er der en vis afbalancering i forhold til den måde, vi bruger strøm på i Danmark. Så det er ikke sikkert, at den bliver særlig stor, men et par øre er vel ikke helt skævt.

Jeg har stadig væk svært ved at forstå, at det ikke er at være herre i eget hus, at man betaler for den ydelse, man får. Det er jo, netop fordi vi har fået så mange afgifter, at lige meget hvad man gør, kommer det til at fremstå som et tilskud. Jeg synes, det er at være herre i eget hus at bygge sit eget anlæg, ligesom det er det at bygge sin egen vindmøller, og så få den strøm, man har brug for i sin husstand. Det vil jeg fastholde.

Hr. Steen Gade for en kort bemærkning.

Ja, det er også de der formuleringer, der stod først i hr. Villum Christensens manuskript, jeg studsede over. Jeg har noteret ned, at han talte om, at det var ud af statens kløer. Og jeg er jo på samme boldgade som den tidligere spørger: Er det ikke rigtigt, at nettoordningen – som jeg selv har støttet og synes var rigtig med henblik på at sparke noget i gang, især kombineret med muligheden for at trække det fra som erhverv, selv om man sådan set ikke er erhvervsvirksomhed – da er et kraftigt supplement fra statens side? Så til det der med at blive fri for statens kløer vil jeg sige, at det vel er lidt modsat, altså at det vel nærmest er staten, der har fodret systemet.

Ordføreren.

Tak. Jeg er fuldstændig enig med spørgeren i, at det har været alt for attraktivt, i den forstand at man kunne få tilskud tre steder fra på en gang. Vi har også boligjobordningen, og selvfølgelig skal vi afskaffe den der erhvervsmæssige ordning; den hører ingen steder hjemme. Og det er selvfølgelig også en af grundene til, at det er eksploderet.

Men isoleret set synes jeg faktisk, at det er et tolerant samfund, der kan acceptere det frirum for folk, som det er at kunne sætte sine egne solceller op og på den måde klare sin egen energi. Uanset om det er energi eller andre ting, vi tager os til, så går det for vidt med, hvor meget staten blander sig.

Hr. Steen Gade.

Jamen tak for den afklaring, for så begynder vi jo måske at være enige om, at der i hvert fald var noget af det, vi havde før, som skulle afskaffes. Og det gør vi så nu. Så jeg vil gerne have hr. Villum Christensen til at bekræfte, at Liberal Alliance faktisk er enige i nogle af de ting, som vi foretager os her.

Hvis Liberal Alliance er enige i det, kunne man måske filosofere over, at ordførertalen overhovedet ikke reflekterede, at man kunne se, at der set fra samfundets side var noget fornuft i det rent økonomisk.

Ordføreren.

Det er ikke første gang, jeg oplyser, at den her tre i en-ting – eller det er nærmest et Kinderæg, som jeg tror jeg har kaldt det i pressen – jo skal få tingene til at eksplodere. Det har vel egentlig heller ikke været meningen, altså, man har ikke taget stilling til dem samtidig. Jeg tror, at det er kommet listende lidt ind, at der nu var den ordning, så den ordning og så den ordning, og lige pludselig er det blevet vanvittig attraktivt.

Det er helt indlysende for mig, at de ordninger ikke skal rulle statspenge ud på den måde, hvis vi regner baglæns. Jeg har aldrig nogen sinde været i tvivl om, at selvfølgelig skal det være en ren ordning, altså at energipolitik er energipolitik. Vi får blandet tingene fuldstændig sammen på den måde, som det har fungeret her.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg mener jo, at hvis man skal være ærlig, har hr. Villum Christensen fat i en rigtig, rigtig grim ting, nemlig at hvis man holder op med at bruge energi, man sparer eller man selv producerer sin energi, så er det en katastrofe for statskassen, og derfor bliver vi nødt til at gribe ind. Det er hele forklaringen på, at der bliver grebet ind her. Jeg synes ikke om al den der snak om strategi og klogskab. Hr. Villum Christensen har ikke noget imod, at statskassen går glip af en masse penge, for han vil gerne have skruet ned for staten og velfærden. Vi andre vil gerne bevare velfærden. Derfor har vi et vist ansvar for, at der kommer penge i statskassen. Derfor er vi med på det her.

Ellers synes jeg, at hr. Villum Christensen har fat i en rigtig god pointe, og det er vel også derfor, at vi har indført noget, vi kalder forsyningssikkerhedsafgift, som ikke har en pind at gøre med forsyningssikkerhed, men som har noget at gøre med, at vi vil lægge en afgift på vedvarende energi, fordi vi ellers ikke kan få penge i statskassen, når vi går over til vedvarende energi.

Men der var en ting, som hr. Villum Christensen sagde, som jeg synes er helt forkert. Han sagde, at man kunne tale om, at der blev lovgivet med tilbagevirkende kraft. Kan hr. Villum Christensen komme i tanke om et eneste område på skatteområdet, hvor man med så stor nidkærhed, som det er tilfældet her, har undgået at lovgive med tilbagevirkende kraft?

Ordføreren.

Det, jeg sagde i min ordførertale, var, at folk vil opleve det som en lovgivning med tilbagevirkende kraft. Man kan jo altid diskutere, hvor længe sådan nogle anlæg kan holde. Nu har man så sagt 20 år, og der er nogle producenter, der reklamerer med, at de kan holde i mere end 20 år. Jeg har set den meget strengt juridiske formulering, som energiministeren har gjort sig til talsmand for, altså at der ikke kunne være tale om tilbagevirkende kraft. For det er rigtigt, at skattelove jo også ændrer sig.

Jeg forsøgte at give udtryk for – det var måske ikke så vellykket – at folk har en følelse af, at de gør det rigtige. Og det er jo derfor, at folk reagerer så kraftigt, for man føler, at tæppet bliver trukket væk under en. Og der er jo altså også sket ændringer. Det kører jo ikke bare videre, og der er kæmpe problemer med finansieringen af det. Hvem kommer til syvende og sidst til at finansiere det, hvis vi får en vindmøllepark, der bliver 5 mia. kr. for dyr på grund af det her? Der kan komme rigtig mange problemer.

Jeg hørte også, at hr. Per Clausen var meget bekymret for, at det her stopper fuldstændig, så vi skal have en evaluering allerede i sommeren 2013 i stedet for at vente til 2015, for vi ved jo ret hurtigt, om det her bliver en succes eller ej.

Jeg håber da meget, at man lytter til, hvad hr. Per Clausen siger om det her, for efter 1. januar vil det vise sig fuldstændig klart, for så vil man kunne se, at der ikke kommer flere registreringer på det her område.

Hr. Per Clausen.

I forhold til skattelovgivningen tror jeg, at det er helt, helt usædvanligt, at man sikrer folks investering 20 år ud i fremtiden, når man laver ændringer i reglerne. Det er meget usædvanligt, og det har vi betalt meget dyrt for, og jeg tror, prisen bliver endnu dyrere, når vi får problemer med at få vindmøllerne finansieret på en fornuftig måde, fordi det hele bliver strammet op. Det er jeg enig med hr. Villum Christensen i.

Men netop derfor synes jeg, det er en dårlig idé at bære ved til det bål, at der skulle være tale om, at der er nogen som helst berettigelse i følelsen af, at man lovgiver med tilbagevirkende kraft. Det er der overhovedet ikke nogen berettigelse i.

Den her investering er blevet beskyttet ekstremt meget takket være en ihærdig indsats fra de borgerlige partier, der hellere vil udskyde vindmølleparker osv. end risikere, at de lovgiver normalt i skatteanliggender i forhold til det her. Det er ærgerligt, men det er sådan, det er. Derfor er det helt urimeligt, at hr. Villum Christensen siger, at der lovgives med tilbagevirkende kraft. Det er det eneste, man ikke med nogen som helst grad af saglighed kan anklage det her lovforslag for.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, vi er ovre i en lidt anden boldgade, når der sammenlignes med skattelovgivningen. Der bliver hele tiden, nærmest hver eneste dag, rullet nye skatteregler ud over folk. Men her er der tale om, at man, som jeg udtrykte det, sidder ved køkkenbordet og træffer en meget stor privatøkonomisk beslutning ud fra nogle bestemte vilkår. Og så opdager man, at det bliver lavet om, og man får den der diskussion i pressen, og så reagerer folk.

Det er jo noget andet, end hvis man hver anden dag ruller nye regler ud, som ændrer på folks vilkår, hvilket vi gør herindefra – det er vi jo rigtig gode til. Det her er altså en stor, selvstændig privat beslutning, der er brugt meget krudt på, og det er derfor, at folk reagerer. Jeg udtrykte det også sådan, at folk føler , at det er med tilbagevirkende kraft. Og det er, fordi man ikke kan sammenligne det her med alle mulige andre justeringer i skattelovgivningen. Det vil jeg klart plædere for.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand. Hvis man sådan lige ganske kort skal ridse situationen op i sin helhed, handler det jo om, at vi energipolitisk gerne vil omlægge til grøn energi, at vi gerne vil skabe en solid og effektiv energisektor med mange forskellige stabile kilder, og at vi gerne vil producere energien så rent som muligt – selvfølgelig under hensyntagen til, hvad prisen er; borgerne skal kunne betale, og virksomhederne skal kunne betale. Det må ikke være et samfundsregnestykke, der går i minus.

Hvad var så årsagen til, at vi havnede i en problemstilling, hvor vi skulle se på den ordning, vi her havde med hensyn til solcelleenergi og afregningspriser? Ja, det var jo, at man tidligere havde lavet en afregningspris, som gjorde, at ministeren manglede penge i kassen. Det er blevet meget attraktivt at sætte solcelleanlæg op, og det er godt. Vi støtter jo, at folk tager et personligt ansvar og medvirker til den grønne omlægning. Det synes vi er godt, og det roser og anerkender vi. Og det er også derfor, vi ikke vil være med til at gøre det med tilbagevirkende kraft, når vi nu skulle ændre på reglerne. Vi synes, de forudsætninger, vi har givet folk at investere efter, skal vi leve op til.

Med hensyn til prisen er jeg uenig med Enhedslistens hr. Per Clausen, der synes, det er for dyr en regning, at man må udskyde havvindmølleparkerne. Det synes jeg ikke, jeg synes, det er en o.k. pris at betale for at honorere borgernes forventninger og behandle borgerne ordentligt, for man kan ikke, synes jeg, fra politisk hold tillade sig at ændre på præmisserne. Det sagde vi fra dag ét, da den her debat kom op, og over tid fik vi opbakning, først fra Venstre og senere også fra ministeren og andre partier, og det glæder os, for det her er meget vigtigt. Og jeg mener, at vi har fundet en model, der ikke er med tilbagevirkende kraft.

Da vi fastsatte støttebeløbet, var prisen for at sætte et solcelleanlæg op meget højere. Det er blevet billigere, og derfor er det også rimeligt at se på, at dem, der træder ind i en ny ordning, får et andet støttebeløb. Og det er der, vi har fundet en fin balance. Vi ville gerne have gjort overgangsordningen lidt længere, for vi ved, at der er mange små virksomheder, der havde købt ind til at levere de her anlæg, men mange mennesker blev usikre, fordi ministeren var lidt længe om at komme i et konkret mode, så vi kunne få en beslutning truffet, og der var derfor mange virksomheder, der brændte inde med et lager. Og der var måske nogle, der gerne ville have haft et solcelleanlæg og var klar til det, men som ikke kunne nå det efter den gamle ordning. Men vi fandt en passende overgangsordning.

Dem, der nu går ind i det, går jo ind i det med åbne øjne, og derfor kan man ikke sige, at man rammer nogle negativt. Vi er også nødt til at forstå, vil jeg sige til hr. Villum Christensen, at hvis vi var fortsat med det gamle system, var det jo alle dem, der køber almindelig el, strøm, energi, der måtte betale for den overpris, der var ved det. For det var blevet for favorabelt; det kan man jo ikke komme uden om. Det her må da være fair. Det kan jeg da slet ikke forstå at Liberal Alliance kan have nogen som helst form for modstand imod. For så er det jo direkte imod det, som Liberal Alliance den ene gang efter den anden har stået og talt om her i salen, nemlig at man ikke skal have for mange støtteordninger, der er unødvendige. Og det var det her jo i den nye ordning, og derfor har vi lavet det om. Det synes jeg er fair.

Vi giver 20 år, hvor folk kan være på uændrede vilkår, og efter de 20 år kan man jo gå over på den nye ordning. Så man kan jo stadig væk bruge sit solcelleanlæg, og man kan stadig væk have en indtjening – ikke helt så høj som i dag, men man kan have en rimelig indtjening.

Jeg er også nervøs for, om der kommer en stopeffekt, fordi vi nu fuldstændig ændrer systemet – der er skabt en usikkerhed, og hvad sker der nu og det næste stykke tid? Nu er det ikke så attraktivt, som det var før, så der kommer en stopeffekt, det er jeg ikke i tvivl om. Måske kunne vi have imødegået det med en lidt længere overgangsordning. Men det tvivler jeg nu på, for det vil ske, men over tid håber jeg – og det kan jeg jo kun have et håb om – at flere vil investere i solcelleanlæg og på den måde bidrage til en grøn omlægning, hvor flere og flere tager et personligt ansvar.

Jeg ser selvfølgelig også positivt på, at vi nu får de store anlæg, over 6 kW, og at det bliver muligt for andre end parcelhusejere, at man i fællesskab kan investere i et anlæg og medvirke til grøn omlægning og producere grøn energi. Det synes jeg er fremragende. Og så synes jeg også, det vil være passende, at vi overvåger, hvordan det så kommer til at gå med solcelleanlæg, og hvor mange der bliver handlet. Så vi evaluerer det her om et års tid og igen året efter for at se, om de præmisser, vi har givet, er tilstrækkelige til, at den her energikilde, solcelleanlæg, får den fylde, den skal have.

Tak til ordføreren. Så er det klima-, energi- og bygningsministeren.

Først og fremmest en stor tak til ordførerne for de mange gode kommentarer til lovforslaget. Situationen er jo, at vi har oplevet en helt utrolig interesse blandt danskerne for at etablere solcelleanlæg, og det vidner jo først og fremmest om et stort engagement i hele Danmarks ambitiøse grønne omstilling til et energisystem, der er baseret på 100 pct. vedvarende energi. Det er glædeligt, ligesom det er glædeligt i sig selv, at solceller er faldet så meget i pris, at både private og erhvervsliv og stat og kommuner kan få mulighed for at være med.

Noget af det bedste ved det her forslag er, at netop alle nu kan være med, ikke kun parcelhusejerne, men også de mennesker i Danmark, der er med i boligforeninger, i andelsboligforeninger, i ejerforeninger, i erhvervslivet, i landsbyfællesskaber – alle får mulighed for at være med nu. Tænk engang at leve på et tidspunkt i historien, hvor vi, da vi fejrede nytår sidste gang, regnede med, at vi i 2020 ville have 6 MW solceller, fordi solceller var så dyre, at det simpelt hen ikke kunne betale sig overhovedet at sætte dem op for nogen som helst. Og nu er vi i en situation, hvor der foreligger en bred politisk aftale, der vil sikre op mod 800 MW sol i 2020, fordi solcellerne over ganske få år er halveret i pris. Det siger noget om, at der sker noget på energimarkederne, og det er spændende.

Vi har fra regeringens side nu indgået en politisk aftale med alle partier i Folketinget bortset fra Liberal Alliance, altså med de partier, der er klar til at tage ansvar for energipolitikken i Danmark. Nu skal den så udmøntes i det her lovforslag.

Udgangspunktet er, at vi også fremover skal have flere solcelleanlæg i Danmark, men at udbygningen ikke skal drives af overkompensation. Vi skal sikre, at vi ikke støtter mere end nødvendigt for at fremme en positiv udvikling.

Endelig er der med udbredelsen af solceller behov for at sikre, at også solcelleejere får et incitament til at reagere på prissignalerne på elmarkedet. Det bliver der behov for med det fremtidige smarte elsystem, som vi er ved at udvikle.

Lovforslaget her indebærer forhøjede afregningspriser til solceller og små VE-anlæg, som mere end fordobler den gældende afregningspris. Det skal så kompensere for, at den årsbaserede nettoafregning ændres til en timebaseret nettoafregning. Samtidig indrettes støttesystemet sådan, at flere boligformer kan få glæde af støtten til at etablere solcelleanlæg, som jeg lige nævnte.

Med lovforslaget afskaffes også muligheden for, at små private solcelleanlæg såvel som andre vedvarende energianlæg isoleret set kan blive skattemæssigt betragtet som selvstændig virksomhed og dermed opnå gunstige fradrag. Der indføres også en overgangsordning for alle dem, der har investeret i et solcelleanlæg, som flere har været inde på; og for dem, der har investeret inden fremsættelsestidspunktet for lovforslaget den 20. november i år, indebærer det, at alle omfattede anlæg kan fortsætte på den årsbaserede nettoafregning i 20 år.

Til de enkelte ordføreres bemærkninger vil jeg gerne anføre følgende:

Både Venstre og Konservative er sådan set glade for forslaget, men anfører, at processen op til aftalens indgåelse ikke har været optimal, og der er også lidt kritik af ministerens håndtering af det. Jeg skal være den første til at erkende, at det kunstneriske indtryk ikke hele vejen igennem har været optimalt. Jeg har også været ude med offentlige tilkendegivelser, der har kunnet give anledning til misforståelser, og det skal jeg selvfølgelig være den første til at beklage.

Til gengæld deler jeg ikke kritikken af, at timingen af det har været forkert. Vi, alle de samme partier, indgik i marts måned en aftale, hvoraf det udtrykkelig fremgik, at vi skulle analysere det her område. Så det ville være mærkeligt, hvis jeg skulle gå rundt i offentligheden og sige, at vi ikke gjorde det.

Jeg synes, at der nogle gange har været en, kan man sige, lidt hård, men måske også nødvendig debat i offentligheden, når vi har sagt, at der var behov for at ændre på de her vilkår, og vi ikke bare som en tyv om natten kom ud fra et lukket lokale, som ingen vidste, vi sad i, og sagde: Bum, nu ændrer vi hele ordningen. Det er jeg ikke sikker på ville have givet en mere positiv stemning omkring de ændringer, vi nu vedtager. Men sådan kan man kigge lidt forskelligt på det.

Dansk Folkeparti og også SF er inde på husstandsmøllerne. Hvornår kan vi forvente noget? Vi sidder og kigger på forskellige modeller i øjeblikket, og jeg håber, at vi måske ovenikøbet kan nå at få det med som et ændringsforslag til den her lovgivning. Det vil jeg ikke garantere, for det kræver, at vi kan blive enige i forligskredsen, men det vil vi kigge på på vores næste møde, som vil finde sted under udvalgsbehandlingen, og som derfor forhåbentlig vil kunne komme med i udvalgsbehandlingen, hvis vi kan nå det og blive enige.

Enhedslisten analyserer, hvad der egentlig ligger bag det her, og der vil jeg gerne lægge mig ned og sige: Ja, en del af behovet for at kigge på det her var da, at der pludselig var et meget stort hul i statskassen, som ovenikøbet voksede meget eksplosivt, nærmest fra uge til uge.

Jeg har selv den opfattelse af den grønne omstilling, at jeg tror, at når hele verden fokuserer på Danmark i øjeblikket og vi bliver inviteret til at deltage i udviklingen af Kinas energistrategier, Vietnams energieffektiviseringsstrategier, Sydafrikas udbygning med vedvarende energi, så skyldes det ikke , at vi i Danmark er supergode til at sætte vindmøller op eller smække solcelleanlæg på taget eller udbygge med biogasanlæg. Det skyldes, at vi nok er det land i verden, der har gjort det mest omkostningseffektivt og mest til glæde for elforbrugerne.

Vi har faktisk formået at få 40 pct. vedvarende energi i vores elmiks og samtidig ligge, når vi kigger på de rene elkostpriser, under gennemsnittet for elpriser i Europa. Derfor synes jeg, at alle os, der vil den grønne omstilling, har et meget stort ansvar for at sikre, at forbrugerne får den så billigt som muligt, for det er det, der skaber succeshistorierne. Det er stadig sådan, at solceller trods alt udgør en energiform, hvor 1 MW sol koster fem gange mere at installere end landvind. Så for hver gang vi bruger 1 kr. på sol, kunne vi få fem gange mere vedvarende energi ved at investere i vind.

Jeg er enig med hr. Per Clausen, for jeg tror også, at sol med den udvikling, der er i priserne nu, kommer til at fylde betydeligt mere i vores strategiske energiforsyning, end vi troede for bare et år siden. Det er derfor, vi også har aftalt, at vi tager sol med i de større strategiske analyser, i den strategiske energiplanlægning, vi laver inden for alle de andre former for energi i de kommende år – naturgas, fjernvarme, biomasse osv. Og det er rigtigt, at den strategi har vi ikke lavet endnu, men det giver også kun mening at lave den solstrategi i sammenhæng med alle de andre energiformer, for at vurdere, hvad der er det rigtige miks, og hvad der er den rigtige støtte.

Jeg tror, at der er basis for sol. Der er meget, der tyder på, at det fungerer fint og komplementært i forhold til vind, men vi skal kigge på det. Hvis vi nu siger, at vi finder frem til, at vi gerne vil have 20 pct. sol på langt sigt, så kan vi få det til det halve eller til 25 pct. af prisen om bare 5, 6, 7 eller 8 år, og så skulle pokker da stå i at have investeret hele puljen nu. Men markedet skal holdes i gang for at få den teknologiudvikling, og det er jeg overbevist om at det her lovforslag også vil sikre.

Det fører mig til hr. Villum Christensen, som jeg gerne vil takke særligt for hans indlæg og især for tilsagnet om at give vin til hele Folketinget, hvis det viser sig, at vi får installeret de megawatt solceller, som vi regner med i det her lovforslag. Det vil jeg huske, og det vil jeg glæde mig til. Ellers kommer hr. Villum Christensen jo langt omkring – fra lystsejlere til nordnorske vandbassiner og at være herre i eget hus. Jeg kan ikke garantere, at jeg selv når hele vejen rundt på paletten, men jeg vil gribe fat i to ting.

Det ene er de meget negative forventninger til, hvad den her nye ordning kan levere. Der er mange, der har spurgt, om nu Energistyrelsens forudsætningerne holder. Holder nu de priser, vi har lagt ind? Det har jeg selvfølgelig også været meget optaget af, og jeg vil bare opfordre hr. Villum Christensen og alle andre interesserede til at gå ind på www.solceller.dk og kigge på de priser, der ligger for solceller i dag. Så vil man kunne se, at de prisforudsætninger, vi lægger til grund, altså ikke er grebet ud af den blå luft, tværtimod.

Jeg vil også sige – og det er den anden ting, som vil være mit bud til hr. Villum Christensen her – at det jo er rigtigt, at det, der er tale om her, er, at den egentlige støtte er et tabt skatteprovenu. Men sagen er jo, at om man giver støtte på den ene eller anden eller tredje måde, er der i sidste ende kun de danske forbrugere og skatteydere til at betale regningen. Så man kan kalde det mange forskellige ting, men det, der er sagen her, er: Vil vi helst give fem gange mere i støtte til vedvarende energi, end vi behøver, til én gruppe af danskere, nemlig parcelhusejere, betalt af alle de andre? Nej. Eller vil vi lave en ansvarlig ordning, der justerer støtten, i takt med at priserne bliver billigere og alle danskere kan få del i solfesten? Jeg er ikke i tvivl om, hvad der er det ansvarlige svar på det spørgsmål – det er selvfølgelig: Ja, den her ordning trængte til at blive justeret. Ja, vi kan nu få alle danskere med.

Der er bestemt ting – og det skal være det sidste, jeg siger – at kigge på her i udvalgsbehandlingen. Hr. Per Clausen efterlyste også, at vi kiggede med lup på de almennyttige boliger. Jeg vil gerne sige, at det er jeg også selv stærkt optaget af, og vi er i fuld gang med det. Vi vil komme tilbage til det under udvalgsbehandlingen, herunder hvilke ændringer i forskellige bekendtgørelser, der skal til, for at almennyttige boliger overhovedet kan komme ind på det her marked. Så det er bare et tilsagn om, at det kommer vi selvfølgelig også til at kigge på.

Til sidst tak til alle partier, der indgår i det her forlig. Tak til alle de aktører derude, der har deltaget med stort engagement, nogle gange næsten med et voldsomt engagement i debatten, men det er vigtigt, at vi har kunnet tage den debat, og at vi nu ender med en aftale, som efter min bedste vurdering, kan man sige, stadfæster den tradition, vi har i det her land, for at lave brede flertal. Det har krævet, at mange partier har skullet give sig noget – det vil jeg gerne anerkende. Men når røgslørene letter og alt det her virak har lagt sig, tror jeg altså vi er kommet i en situation, hvor vi pludselig har fået mulighed for at få 800 MW sol finansieret ind oven i det energiforlig, vi lavede i marts måned i år, til gavn for klimaet, til gavn for danskerne, til gavn for beskæftigelsen. Tak for det.

Der er tre medlemmer, der har korte bemærkninger. Først hr. Villum Christensen.

Tak til ministeren for redegørelsen. Jeg noterede mig, og det er jo en del af polemikken om den her sag, at ministeren oplyste, at man regnede med, at 6-MW-solcelleanlæg voksede til 800-MW-anlæg. Det får mig til at stille ministeren et spørgsmål, nu hvor tiden for klimatopmødet nærmer sig.

Jeg ved, at ministeren ofte deltager i møder, jeg har også oplevet, at ministeren er meget populær, fordi der er høje ambitioner i Danmark, og det vil folk gerne høre om, men kan der ikke være en lille orm, der gnaver i ministeren, selv om han er så stålsat og med sikkerhed kan sige, at det er den rigtige politik, der føres?

Hvis man kan kigge meget langt frem og sige, at vi skal have så og så meget vind, vi skal have så og så meget af det ene og det andet, hvilket meget stålsat er kommet til udtryk med energiaftalen, og vi kan opleve at få nogle ændringer, som går fra 6 MW til 800 MW på under et halvt år, så er det, min logik siger mig, at man da lige skal passe på med at være meget klar i spyttet med at sige, hvad der vil ske i 2020, hvad Danmark har brug for.

Kan der ikke være en lille orm, der en gang imellem gnaver i ministerens mave, i forhold til at komme med den der meget sikre udmelding om, hvad der er godt for Danmark?

Ministeren.

Det er et spørgsmål, jeg er rigtig glad for at få, for det lægger op til en vigtig drøftelse af, hvad er egentlig det vigtigste i den energipolitik, som et folketing og en stat beslutter sig for at føre.

Ingen af os kan spå om fremtiden, ingen af os kan vide, præcis hvordan prisudviklingen bliver på sol, vind, gas, kul og olie. Det, en god, stabil og ansvarlig energipolitik handler om, er at sikre sig mod de største risici. Hvis jeg kigger ud i fremtiden, samtidig med at jeg kigger tilbage på de sidste 10 års udvikling, så er jeg ret sikker på at se to ting, uden at jeg kan sige, præcis hvordan og hvornår det vil ske.

Den ene er, at de begrænsede ressourcer, altså fossile brændstoffer, vil stige strukturelt i pris, også selv om man oplever et Shellgaseventyr i USA i en periode osv. Men når det medtages, at vi nu i de næste 25 år bliver 3 milliarder flere middelklasseborgere på kloden, så vil efterspørgslen blive så stor, at presset på fossile brændstoffer alt andet lige vil gøre det, som i hvert fald alle fremskrivninger siger, at priserne på dem vil stige, hvorimod priserne på vedvarende energi som den anden ting vil falde igen. Jeg kan ikke sige hvor hurtigt og hvordan, men det er det overordnede perspektiv.

Så når vi skal udskifte vores elkapacitet og energikapacitet i Danmark, tror jeg det er mere fremtidssikkert at lægge det over i en grøn retning.

Hr. Villum Christensen.

Jeg synes alligevel, at pointen med, at vi ikke kan forudsige, hvad der sker i fremtiden, er ret central. Det er det, der er det vigtige, og det var også det, jeg hørte ministeren sige. Diskussionen er så om, med hvilke midler man står bedst i sådan en situation, og når vi nu er ved det, synes jeg, vi skal tage og kigge på, hvad der sker i den nærmeste fremtid. Hvad sker der med solcellerne? Jeg var selv lidt inde på det i min ordførertale.

Vil ministeren være indstillet på det, som også er lidt i tråd med det, jeg hørte fra Enhedslistens side, at vi måske allerede i sommeren 2013 kigger på, om vi må tage en kold tyrker, hvis alt stopper på det her område? Nu er det ikke sikkert, jeg bliver inviteret med, det gør jeg nok ikke, men jeg synes, det er godt for branchen, hvis den kan få det at vide. Hvis man allerede er blevet klogere om et halvt år og alt er gået dødt – vi snakker jo meget om grønne arbejdspladser osv., men det kunne jo være, det gik lige modsat – vil ministeren så være indstillet på at fremrykke den evaluering?

Ministeren.

Jeg har mange gange inviteret Liberal Alliance med ind i energiforliget, og der er plads, hvis man vil tilslutte sig den energipolitik, som energiforliget står for. Men det, der er aftalt, er selvfølgelig, at vi evaluerer det her, når vi har en fair mulighed for at evaluere det. Der er ingen tvivl i mit sind om, at vi vil se en afmatning af markedet for parcelhuse i de kommende måneder. Det tror jeg vi må forvente. Alt andet ville også være mærkeligt med den meget heftige aktivitet, der har været i de sidste måneder.

Så jeg mener ikke, at man kan vurdere effekten af det her lovforslag allerede om 4 eller 5 måneder. Det giver ikke mening. Alle de andre boligformer skal også have mulighed for at komme med og ind, før vi kan gøre det.

Så bare lige en bemærkning om det med fremtiden: Hvis jeg skal vælge i dag, om jeg vil bygge et kulkraftværk eller en vindmøllepark, så tager jeg jo en risiko, uanset hvad jeg vælger. Men hvis jeg vælger kulkraftværket, har jeg bundet Danmark til kul i 40 år, og det er det, jeg ikke tror er klogt. Jeg tror, det er bedre at lave vindmølleparken.

Hr. Per Clausen, en kort bemærkning.

Jeg synes jo, at vi skal være præcise, i forhold til hvad vi vedtager.

Jeg vil bare spørge ministeren, om han ikke er enig med mig i, at den aftale, vi lavede om solceller, fører til to ting: at solcelleudbygningen reduceres i Danmark, og at vindmølleudbygningen udsættes, så der vil være mindre vedvarende energiproduktion i 2019 på baggrund af det, vi nu gør, end hvis vi intet havde gjort – og vi i øvrigt kunne få Finansministeriets og Skatteministeriets accept af ikke at gøre noget. Det er det første spørgsmål, jeg godt vil have et svar på.

Det andet er dette: Er ministeren ikke enig i, at den situation, vi er i nu, viser, at de energifremskrivninger, som man lavede, var fuldstændig forkerte, at det var en fuldstændig fejlvurdering af solenergiens potentiale, man baserede energiaftalen på, og at vi derfor har al mulig grund til, når vi skal samle op på den samlede analyse, at overveje, om nogle af de beslutninger med fokus på bioenergi osv. i virkeligheden var fejlagtige, fordi vi har mulighed for langt tidligere, end vi troede, at få solenergien placeret centralt i vores energiforsyning?

Ministeren.

Til det første spørgsmål kan man sige, at i forhold til den fremskrivning, der lå den 1. januar, kommer vi til at opleve en ret kraftig udbygning af solceller, i stedet for 600 MW får vi nemlig 800 MW.

Men det er da korrekt, at hvis vi lod denne ordning køre, som den var, før vi lavede vores aftale, og ikke ændrede på den, ville vi sikkert have haft en endnu større udbygning på sandsynligvis 1.000-2.000 MW – hvad ved jeg? – for det er svært at vide, men der ville klart være en større udbygning. Og en af grundene til, at vi laver den, er, at vi mener, at det er for dyr en pris at betale for noget, der er faldet så meget i pris, hvilket gør det let for mig at svare på det andet spørgsmål:

Jo, der var ingen, der for 2 år siden forudså et fald på 50 pct. i solcelleprisen, heller ikke jeg, heller ikke Energistyrelsen, ikke særlig mange forudså det.

Det er jo, som jeg startede med at sige, faktisk en meget glædelig begivenhed. Ovenikøbet er der mange eksperter, der mener, at den udvikling vil fortsætte, bl.a. fordi lande som Danmark, Tyskland og andre installerer rigtig mange solceller og derfor optimerer det. Så yes, derfor skal vi da også følge den her udvikling meget, meget nøje, det er der ingen tvivl om.

Hr. Per Clausen? Han har ikke mere. Den sidste korte bemærkning er til hr. Joachim B. Olsen.

Nu har jeg ikke så meget forstand på energipolitik, jeg er ikke energiordfører. Men jeg har lyttet til debatten, fordi jeg tilfældigvis sidder her, og den er jo meget spændende. Jeg kan forstå, at energipolitik drejer sig om at nedbringe CO 2 . Jeg kan også forstå, at det er meget dyrt at nedbringe CO 2 .

Så vil jeg bare sådan helt overordnet spørge: Tror ministeren, at vi når de mål, som vi har sat os både nationalt og globalt om at nedbringe CO 2 ? Hvad er ministerens vurdering af det?

Ministeren.

Jeg vil sige, at dansk energipolitik har flere målsætninger. Den har en klimamålsætning. Det er også rigtigt, at vi har en målsætning om forsyningssikkerhed.

Hvis jeg skal være helt præcis, er der faktisk ingen af de mål, der indgår specifikt i vores energipolitiske aftale, men det er forventningen, at det, vi har aftalt i aftalen, vil føre til en 34-procents-CO 2 -reduktion. Det er også en forventning, at det vil styrke Danmarks forsyningssikkerhed, fordi Danmark bliver mindre afhængig af at skulle importere olie, kul og gas og andre energiformer til Danmark.

Det er også en vigtig del af den danske energipolitik at sikre forsyningssikkerhed og stabile priser på vores energi.

Hvad er så sandsynligheden for, at vi når målene? Den betragter jeg som overordentlig god. Danmark er i dag et af de lande i verden, der er bedst til at planlægge inden for energisektoren. Det er et af de områder, som vi historisk virkelig har haft fokus på, og som andre lande kopierer, de kopierer raskvæk vores måde at planlægge det her på.

Så jeg er rimelig optimistisk i forhold til, at vi både når vores klima- og vores forsyningssikkerhedsmålsætninger.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jeg kan forstå, at det her med at nedbringe CO 2 er en målsætning, man har, fordi det ligesom er et globalt problem, som fører til opvarmning osv. Så hvad er ministerens vurdering af, om vi når den her målsætning globalt?

For jeg forstår det sådan, at det sådan set ikke betyder så meget, om vi når det i Danmark set i forhold til den globale opvarmning osv., fordi vi er et meget lille land. Så hvad er vurderingen af, om man vil nå de her mål globalt – sådan den helt ærlige vurdering?

Ministeren.

Det er et stort spørgsmål. Og der er jeg måske, som sagerne ligger lige nu, mindre optimistisk.

Jeg rejser selv til Doha på mandag, hvor vi skal forhandle i forbindelse med de internationale klimaforhandlinger i FN. Som det ligger nu, er der et meget, meget stort hul imellem det, som videnskaben anbefaler at vi skal nå af reduktioner, og det, som vi faktisk har aftalt internationalt at nå.

I min optik er det altså ikke et argument for, at så skal vi ikke gøre noget i Danmark – af to grunde.

Den første er, at hvis alle lande tænkte sådan, ville der jo ikke være nogen jordisk chance for at nå målsætningen, især ikke inden for energipolitikken, der har en meget lang planlægningshorisont. Og vi viser et lysende eksempel derude.

Den anden grund er, at det her, i modsætning til hvad man måske godt kunne tro lå bag spørgerens spørgsmål, jo ikke er noget, der koster danske elforbrugere dyrt. I øjeblikket ligger de danske elkostpriser under gennemsnittet i EU.

Hvis vi kigger på virksomhedernes elpriser, ligger de som de fjerde- eller femtelaveste i EU, selv om eller måske nærmere fordi vi har 40 pct. vedvarende energi i vores elmiks. Det er, fordi vi har et godt marked, og det er, fordi vi gør det her på en effektiv måde, hvilket bl.a. dette lovforslag er et udtryk for, og derfor indstiller jeg det til velvillig behandling i udvalget – det glemte jeg nemlig at sige i min tale, så det kan jeg måske få lov til at gøre her.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.