L 84 - 2012-13 - Bilag 1: Lovudkast og høringsbrev, fra social- og integrationsministeren

Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse(Særligt børnetilskud til selvvalgte eneforsørgere og tilpasning af optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse ogbørnetilskud)§1I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 23. august2012, foretages følgende ændringer:1I§ 4, stk. 1,ændres »reglerne i stk. 2, 3, 12 og 13« til:»reglerne i stk. 2 og 3«.2§ 4, stk. 3, nr. 3,affattes således:»3) når barnet adopteres af en enlig person,«3§ 4, stk. 12og13,ophæves.4I§ 5 aændres fem steder »i Danmark« til: »her i riget«.5.I§ 5 aindsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3.Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for udlændin-ge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller§ 8 i udlændingeloven.«Stk. 3 bliver herefter stk. 4.6I§ 10 a, stk. 2,udgår »§ 5 a«.§2I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelsenr. 964 af 19. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr.1382 af 28. december 2011, § 9 i lov nr. 326 af 11. april2012 og § 2 i lov nr. 920 af 18. september 2012, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 2, stk. 1, nr. 7,ændres fire steder »i Danmark« til: »heri riget«.2.I§ 2indsættes somstk. 3:»Stk. 3.Stk. 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for udlændin-ge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller§ 8 i udlændingeloven.«3.I§ 13, stk. 2,ændres »bopæl og beskæftigelse i Danmarki henhold til § 2, nr. 7.« til: »bopæl og beskæftigelse her iriget i henhold til § 2, stk. 1, nr. 7.«.§3Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dogstk. 2.Stk. 2.§ 1, nr. 1-3, træder i kraft den 1. januar 2014.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning og baggrundForslaget fremsættes som led i udmøntningen af finanslovs-aftalen for 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne,Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedsli-sten. Forslaget vedrører særligt børnetilskud til selvvalgteeneforsørgere samt tilpasning af optjeningsprincippet forbørne- og ungeydelse og børnetilskud.Af aftalen om finansloven fremgår det bl.a., at parterne erenige om »at give personer, som selv har valgt eneforsørger-rollen ret til særligt børnetilskud fra den 1. januar 2014. Der-med ligestilles selvvalgt enlige forsørgere med andre enligeforsørgere.«Denne del af forslaget gennemfører samtidig et element fraregeringsgrundlaget »Et Danmark der står sammen” fra ok-tober 2011, hvorefter regeringen ”vil sikre at frivilligt enligemødre sidestilles med andre enlige forsørgere i forhold tilblandt andet det særlige børnetilskud.«Af aftalen om finansloven fremgår det endvidere, at parterneer enige om »at undtage flygtninge, der får opholdstilladelsei Danmark, fra optjeningsprincippet for ret til børne- og un-geydelse og børnetilskud, der trådte i kraft den 1. januar2012. […] Desuden ændres reglerne for optjening således, atbopælsperioder og beskæftigelse i Grønland og Færøerne si-destilles med bopæl og beskæftigelse i Danmark.«Lovforslaget indeholder på den baggrund følgende elemen-ter:1) Ændring af reglerne for ret til særligt børnetilskud såle-des, at der også er ret til særligt børnetilskud for børn afeneadoptanter og for børn, der er blevet til ved kunstigbefrugtning af enlige kvinder.2) Ændring af optjeningsprincippet for ret til børne- ogungeydelse og børnetilskud således, at flygtninge und-tages fra optjeningsprincippet, og således at periodermed bopæl eller beskæftigelse i Grønland og Færøernesidestilles med perioder med bopæl eller beskæftigelsei Danmark i relation til optjeningsprincippet.Lovforslaget indeholder endvidere en enkelt ændring af bør-netilskudsloven af redaktionel karakter.2. Lovforslagets indhold2.1. Særligt børnetilskud til selvvalgte eneforsørgere2.1.1. Gældende retEfter de gældende regler udbetales det særlige børnetilskudbl.a. i tilfælde, hvor barnet kun har én forsørger. Retten tilsærligt børnetilskud til børn af eneforsørgere gælder både,når eneforsørgeren lever alene med barnet, og nårvedkommende og barnet lever sammen med en anden per-son. Retten gælder indtil barnet fylder 18 år og ophører kun,hvis eneforsørgerens ægtefælle eller partner stedbarnsadop-terer barnet. Det særlige børnetilskud inklusive tillæg udgøri 2013 årligt i alt 14.964 kr.Særligt børnetilskud ydes efter de gældende regler til et barnunder 18 år, som kun har én forsørgelsespligtig forældersom følge af,– at kun en af barnets forældre lever (hvis ingen af barnetsforældre lever, udbetales to gange særligt børnetilskud),– at faderskabet ikke er fastslået efter gældende regler, el-ler– at barnet, efter forældremyndighedsindehaveren er død,er blevet adopteret af dennes ægtefælle eller af en enligperson, som har en vis form for tilknytning til barnet.I praksis vil disse situationer ofte have det fællestræk, ateneforsørgerrollen er en følge af en udefrakommende begi-venhed. Samtidig er der med de gældende regler taget stil-ling til, at børn af eneforsørgere i følgende situationer ikkekan få særligt børnetilskud, fordi eneforsørgerrollen kan si-ges at være selvvalgt:– Et barn af en eneadoptant kan som udgangspunkt ikkemodtage særligt børnetilskud. Der undtages herfra i detovenfor nævnte tilfælde, hvor der er tale om et barn, derefter forældremyndighedsindehaverens død adopteres afdennes ægtefælle eller af en enlig person, som har en visform for tilknytning til barnet.– Et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enenlig kvinde, kan som udgangspunkt ikke modtage sær-ligt børnetilskud. Det bemærkes, at bestemmelsen heromtrådte i kraft 1. januar 2009 og ikke omfatter børn, der erblevet til ved kunstig befrugtning foretaget før ikrafttræ-delsen.Børn af eneadoptanter samt børn, der er blevet til ved kuns-tig befrugtning af enlige kvinder, kan dog modtage særligtbørnetilskud, hvis en eller flere nærmere betingelser er op-fyldt, som bringer dem ind under de øvrige betingelser for atmodtage særligt børnetilskud. F.eks. vil et barn af en ene-adoptant eller et barn, som er blevet til ved kunstig befrugt-ning af en enlig kvinde, blive betragtet som forældreløs,hvis eneforsørgeren dør. I denne situation har barnet ret tilto gange særligt børnetilskud.Det bemærkes, at særligt børnetilskud endvidere udbetales ibestemte situationer til børn af folkepensionister samt før-tidspensionister, som har fået tilkendt førtidspension efterreglerne fra før 2003. Endelig udbetales særligt børnetil-skud, når der ifølge overenskomst med andre stater ikke kanudfærdiges en bidragsresolution, der kan danne grundlag forforskudsvis udbetaling af børnebidrag.Særligt børnetilskud ydes efter ansøgning herom,– når faderskabet ikke er fastslået efter gældende regler,– når der ifølge overenskomst med andre stater ikke kanudfærdiges en bidragsresolution, der kan danne grundlagfor forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og

Særligt børnetilskud ydes uden ansøgning herom,– når kun en eller ingen af et barns forældre lever,– når et barn, efter forældremyndighedsindehaveren erdød, er blevet adopteret af dennes ægtefælle eller af enenlig person, som har en vis form for tilknytning til bar-net, og– i forbindelse med særligt børnetilskud til en pensionist,som ikke er bidragspligtig.2.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås at udvide reglerne om særligt børnetilskud, så-ledes at børn af eneadoptanter og børn, der er blevet til vedkunstig befrugtning af enlige kvinder, får ret til særligt bør-netilskud. Det foreslås, at ændringen får virkning fra 1. janu-ar 2014. Børn, der er omfattet af udvidelsen af retten til sær-ligt børnetilskud, vil have ret til særligt børnetilskud uansetom tidspunktet for eneadoptionen eller tidspunktet for denkunstige befrugtning ligger før ikrafttrædelsestidspunktet.Det bemærkes, at den gældende regel om, at børn, der erblevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvinder, ikke harret til særligt børnetilskud, ikke omfatter børn, hvor denkunstige befrugtning er foretaget før 1. januar 2009. Dennegruppe har således efter de gældende regler ret til særligtbørnetilskud.2.2. Tilpasning af optjeningsprincippet for ret til børne- ogungeydelse og børnetilskud2.2.1. Gældende retOptjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og bør-netilskud blev indført med lov nr. 1609 af 22. december2010 med virkning fra 1. januar 2012.Ret til den fulde ydelse er efter de gældende regler betingetaf, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligtenoverfor barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmarki mindst 2 år forud for den periode, udbetalingen vedrører.Retten til fuld ydelse optjenes gradvist, så der efter 6 måne-ders bopæl eller arbejde er ret til 25 pct. af ydelsen. Efter 1år er der ret til 50 pct., efter 1½ år 75 pct., og efter 2 år 100pct.Optjeningsprincippet omfatter modtagere af børne- og unge-ydelse og børnetilskud uanset nationalitet og opholdsgrund-lag, herunder flygtninge.

Efter de gældende regler er den geografiske afgrænsning afoptjeningsprincippet »i Danmark«. Dette medfører, at even-tuelle perioder med bopæl eller beskæftigelse andre steder iriget – dvs. Færøerne og Grønland – ikke kan medregnesved opgørelse af perioder med bopæl eller beskæftigelse tilopfyldelse af optjeningsprincippet. Det bemærkes, at optje-ningsprincippet på folke- og førtidspensionsområdet er ind-rettet således, at bopælsperioder i Grønland og Færøerne ersidestillet med bopælsperioder i Danmark i forhold til betin-gelser om forudgående bopælsperioder i Danmark.2.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at flygtninge – dvs. udlændinge, som har fåetopholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændin-geloven – generelt undtages fra optjeningsprincippet. Flygt-ninge vil dermed være berettiget til fuld børne- og ungeydel-se og børnetilskud fra det tidspunkt, hvor de får opholdstilla-delse, hvis de opfylder de øvrige betingelser for ret til ydel-serne.Det foreslås endvidere, at perioder med bopæl eller beskæf-tigelse i Grønland og Færøerne sidestilles med perioder medbopæl eller beskæftigelse i Danmark i relation til optjenings-princippet for ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud.3. Økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget skønnes at medføre samlede merudgifter på12,5 mio. kr. i 2013, 78 mio. kr. i 2014, 89 mio. kr. i 2015,100 mio. kr. i 2016 og stigende til ca. 215 mio. kr. årligtfuldt indfaset.Det skønnes, at der i 2014 vil være ca. 4.300 nye helårsmod-tagere af det særlige børnetilskud som følge af forslaget om,at selvvalgte eneforsørgere skal have ret til særligt børnetil-skud. Heraf er ca. 800 børn af eneadoptanter og ca. 3.500børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvin-der. Børn af eneadoptanter har ikke tidligere haft ret til detsærlige børnetilskud. I 2014 omfattes alle nuværende børnaf eneadoptanter således og udgør så godt som alle relevanteårgange. Det er antaget, at gruppen af børn af kunstigt be-frugtede enlige kvinder forøges med 700 nyfødte årligt, ind-til alle årgange af børn er nået. Det skal i den sammenhængbemærkes, at årgange, hvor den kunstige befrugtning erforetaget før 1. januar 2009, efter de gældende regler har rettil særligt børnetilskud. På den baggrund skønnes merudgif-terne for denne del af lovforslaget at være på ca. 64 mio. kr.i 2014 stigende til ca. 200 mio. kr. årligt fuldt indfaset, jf.tabel 1.

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af tilpasning af optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og børne-tilskud1Mio. kr. (2013-niveau)201320142015201612,514,014,014,0I alt2Heraf vedr. flygtninge8,59,59,5Heraf vedr. Grønland/Færøerne4,04,54,51) Alle udgiftsskøn er anført inkl. virkning af automatisk tilbageløb på moms og afgifter.2) Børnetilskud udgør ca. 10 pct. af det samlede udgiftsskøn, mens resten vedrører børne- og ungeydelsen.4. Administrative konsekvenser for det offentligeDet vurderes, at lovforslaget vil have ubetydelige admini-strative konsekvenser. Det bemærkes, at administration ogsagsbehandling efter børnetilskudsloven og børne- og unge-ydelsesloven er overgået fra kommunerne til UdbetalingDanmark pr. 1. oktober 2012.Lovforslagets administrative konsekvenser skal forhandlesmed kommunerne.5. Økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-sekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget medfører begrænsede administrative konse-kvenser for de borgere, der ikke længere vil være omfattet afoptjeningsprincippet, eller som skal have medregnet perio-der i Grønland eller Færøerne. Der er tale om et begrænsetantal borgere.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.Positive konsekvenser/mindreudgifterIngenKonsekvenser/merudgifterForslaget forventes at medføre merud-gifter for staten på 12,5 mio. kr. i 2013,78 mio. kr. i 2014, 89 mio. kr. i 2015 og100 mio. kr. i 2016. Fuldt indfaset for-ventes forslaget at medføre årlige mer-udgifter på ca. 215 mio. kr.Forslaget forventes at have ubetydeligeadministrative konsekvenser.IngenIngenIngen8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget sendes samtidig med fremsættelsen i høringhos KL, Udbetaling Danmark, Ankestyrelsen, statsforvalt-ningsdirektørerne, Dansk Socialrådgiverforening, Forenin-gen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-chefer i Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne-rådet, Adoption & Samfund, Børnesagens Fællesråd, DanskFlygtningehjælp, Dokumentations- og Rådgivningscenterom Racediskrimination, Rådet for Etniske Minoriteter,Landsstyret i Grønland, Rigsombudet på Færøerne, Dan-marks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Fi-nanssektorens Arbejdsgiverforening, Frie Funktionærer,FTF, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse ogLandsorganisationen i Danmark.10. Sammenfattende skemaVurdering af lovforslagets konsekvenser9,54,5

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophæ-velse af børnetilskudslovens § 4, stk. 12, og stk. 13, jf. lov-forslagets § 1, nr. 3.Til nr. 2Den gældende bestemmelse i børnetilskudslovens § 4,stk. 3, nr. 3, vedrører særligt børnetilskud til et barn, som ef-ter forældremyndighedsindehaveren er død, adopteres afdennes ægtefælle eller af en enlig person, som har en visform for tilknytning til barnet. Særligt børnetilskud i dennesituation ydes uden ansøgning herom, se de almindelige be-mærkninger, afsnit 2.1.1.Det foreslås med den nye affattelse af børnetilskudslovens§ 4, stk. 3, nr. 3, at udvide bestemmelsen, så der ydes særligtbørnetilskud til ethvert barn, der adopteres af en enlig per-son. Særligt børnetilskud vil i disse situationer blive ydetuden ansøgning herom.Til nr. 3Det foreslås at ophæve bestemmelsen i børnetilskudslovens§ 4, stk. 12, om, at et barn af en eneadoptant, ikke har ret tilsærligt børnetilskud. Bestemmelsen blev indsat i loven medvirkning fra 1. januar 2009 for at præcisere gældende ret.Det foreslås endvidere at ophæve bestemmelsen i børnetil-skudslovens § 4, stk. 13, om, at et barn, der er blevet til vedkunstig befrugtning af en enlig kvinde, ikke har ret til sær-ligt børnetilskud. Bestemmelsen trådte i kraft 1. januar 2009og gælder for børn, der er blevet til ved kunstig befrugtningaf enlige kvinder foretaget den 1. januar 2009 og senere.Med ophævelsen af bestemmelsen har et barn, der er blevettil ved kunstig befrugtning af en enlig kvinde, ret til særligtbørnetilskud, når faderskabet til barnet ikke er fastslået eftergældende regler, jf. børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 1.Særligt børnetilskud til et barn, når faderskabet ikke er fast-slået, ydes efter ansøgning herom, se de almindelige be-mærkninger, afsnit 2.1.1.I tilfælde, hvor en enlig kvinde er blevet gravid ved kunstigbefrugtning, og hvor sæddonor ikke kan anses som barnetsfar, jf. børnelovens § 28, stk. 1, vil faderskabet ikke kunnefastslås.

Det foreslås, at den geografiske afgrænsning af optjenings-princippet i børnetilskudsloven ændres fra »i Danmark« til»her i riget«. Dermed sidestilles perioder med bopæl ellerbeskæftigelse andre steder i det danske rige (dvs. Grønlandog Færøerne) med perioder med bopæl eller beskæftigelse iDanmark. Dette vil gælde både for danske statsborgere, her-under borgere hjemmehørende i Grønland og Færøerne, ogfor statsborgere fra andre lande, der har haft bopæl eller be-skæftigelse i Grønland eller Færøerne.Med denne ændring foreslås det samtidig at give social- ogintegrationsministeren bemyndigelse til også at fastsættenærmere regler for udbetaling og dokumentation samt be-regningen af perioden med bopæl og beskæftigelse her i ri-get for personer, for hvem perioder med bopæl eller beskæf-tigelse i Grønland eller Færøerne skal tælle med ved opgø-relsen i forhold til optjeningsprincippet.Det bemærkes, at der ikke findes registreringer her i landet,som Udbetaling Danmark kan anvende til at opgøre periodermed bopæl eller beskæftigelse i Grønland og Færøerne. Iforbindelse med Udbetaling Danmarks sagsbehandling vildet derfor være nødvendigt at oplyse borgerne om, at de selvskal afgive sådanne oplysninger.Til nr. 5Det foreslås, at udlændinge, der har fået opholdstilladelseefter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, generelt undtages fraoptjeningsprincippet i børnetilskudsloven.Det bemærkes, at Udbetaling Danmark typisk ikke vil haveoplysninger om, hvorvidt en given borgers opholdsgrundlagher i landet hidrører fra en opholdstilladelse efter § 7 eller§ 8 i udlændingeloven. I forbindelse med Udbetaling Dan-marks sagsbehandling vil det derfor være nødvendigt at op-lyse borgerne, om, at de selv skal afgive sådanne oplysnin-ger.Til nr. 6

Det foreslås, at henvisningen til børnetilskudslovens § 5 aophæves som overflødig.Børnetilskudslovens § 10 a vedrører flerbørnstilskud. I dengældende § 10 a, stk. 2, i børnetilskudsloven fremgår detblandt andet, at børnetilskudslovens § 5 a (som vedrører op-tjeningsprincippet) finder tilsvarende anvendelse ved udbe-taling af flerbørnstilskud. Henvisningen til optjeningsprin-cippet er imidlertid overflødig, da optjeningsprincippet i dengældende affattelse finder anvendelse for ret til alle ydelserefter børnetilskudsloven.Til § 2Til nr. 1Det foreslås, at den geografiske afgrænsning af optjenings-princippet i børne- og ungeydelsesloven ændres fra »i Dan-mark« til »her i riget«. Det vil være nødvendigt at oplyseborgerne om, at de selv skal afgive oplysninger om periodermed bopæl eller beskæftigelse i Grønland og Færøerne. Derhenvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.Til nr. 2Det foreslås, at udlændinge, der har fået opholdstilladelseefter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, generelt undtages fraoptjeningsprincippet i børne- og ungeydelsesloven. Det vilvære nødvendigt at oplyse borgerne om, at de selv skal afgi-ve oplysninger om deres opholdsgrundlag. Der henvises tilbemærkninger til § 1, nr. 5.Til nr. 3Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at dengeografiske afgrænsning af optjeningsprincippet ændres fra”i Danmark” til ”her i riget”.

Med denne ændring foreslås det samtidig at give skattemini-steren bemyndigelse til også at fastsætte nærmere regler forudbetaling og dokumentation samt beregningen af periodenmed bopæl og beskæftigelse her i riget for personer, forhvem perioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland el-ler Færøerne skal tælle med ved opgørelsen i forhold til op-tjeningsprincippet.Til § 3Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar2013.Tilpasningen af optjeningsprincippet for ret til børne- og un-geydelse og børnetilskud foreslås at træde i kraft den 1. ja-nuar 2013. Ændringen har virkning både for modtagere, somfor første gang skal modtage børne- og ungeydelse eller bør-netilskud pr. 1. januar 2013 og derefter (herunder førstegang efter en afbrydelse af ydelsesudbetalingen), og formodtagere, som før 1. januar 2013 har modtaget reducereteller ingen børne- og ungeydelse eller børntilskud som følgeaf optjeningsprincippet.Det foreslås i stk. 2, at udvidelsen af retten til særligt børne-tilskud først træder i kraft den 1. januar 2014. Børn, der eromfattet af udvidelsen af retten til særligt børnetilskud, vilhave ret til særligt børnetilskud pr. 1. januar 2014. Udvidel-sen af retten til særligt børnetilskud får også virkning forbørn af eneadoptanter, der er adopteret før ikrafttrædelses-tidspunktet. Udvidelsen af retten til særligt børnetilskud fårogså virkning for børn, der er blevet til ved kunstig befrugt-ning af enlige kvinder foretaget før ikrafttrædelsestidspunk-tet. Det bemærkes, at børn, der er blevet til ved kunstig be-frugtning af enlige kvinder foretaget før 1. januar 2009, alle-rede har ret til særligt børnetilskud, jf. bemærkningerne til§ 1, nr. 3.

§ 4.Der kan endvidere ydes et særligt børnetilskudefter reglerne i stk. 2, 3, 12 og 13.Stk. 2.Der ydes 2 gange det særlige børnetilskud,jf. stk. 3, når ingen af barnets forældre lever.Stk. 3.Det særlige børnetilskud udgør 8.436 kr. år-lig,1) når faderskabet til barnet ikke er fastslået eftergældende regler,2)når kun en af barnets forældre lever,3)når barnet, efter at forældremyndighedens inde-haver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller afen enlig person,4)når en af eller begge barnets forældre modtagerfolkepension efter lov om social pension,5)når folkepension til én eller begge af to forældre,der er berettigede til folkepension, ikke udbetales,fordi § 46 i lov om social pension finder anvendel-se.6)når der ifølge overenskomst med andre stater ik-ke er mulighed for at udfærdige bidragsresolution,der kan danne grundlag for forskudsvis udbetalingaf børnebidrag.Stk. 4---§ 4.---Stk. 12.Et barn af en eneadoptant har ikke ret tilsærligt børnetilskud, medmindre eneadoptantendør, jf. stk. 2, en eller flere af betingelserne i stk. 3,nr. 3-5, er opfyldt, eller barnet er blevet stedbarnsa-dopteret og en eller flere af betingelserne i stk. 3,nr. 2-6, er opfyldt.Stk. 13.Et barn, der er blevet til ved kunstig be-frugtning af en enlig kvinde, har ikke ret til særligtbørnetilskud, medmindre moderen dør, jf. stk. 2,

eller barnet er blevet stedbarnsadopteret og en ellerflere af betingelserne i stk. 3, nr. 2-6, er opfyldt.§ 5 a.Herudover er det en betingelse for ret tilydelser efter denne lov, at mindst en af de perso-ner, der har forsørgelsespligt over for barnet, harhaft bopæl eller beskæftigelse i mindst 2 år i Dan-mark inden for de seneste 10 år forud for den peri-ode, udbetalingen vedrører.Stk. 2.Hvis kravet i stk. 1 ikke er opfyldt, udbeta-les følgende forholdsmæssige andel af ydelsen,hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt:1)Efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse iDanmark inden for de seneste 10 år udbetales 25pct. af ydelsen.2)Efter 12 måneders bopæl eller beskæftigelse iDanmark inden for de seneste 10 år udbetales 50pct. af ydelsen.3)Efter 18 måneders bopæl eller beskæftigelse iDanmark inden for de seneste 10 år udbetales 75pct. af ydelsen.Stk. 3.Social- og integrationsministeren kan fast-sætte nærmere regler for udbetaling samt doku-mentation og beregning af perioder med bopæl ogbeskæftigelse i Danmark i henhold til stk. 1 og 2.§ 10 a. ---Stk. 2.Flerbørnstilskud udbetales kvartalsvis forud,og reglerne i § 5, stk. 1, § 5 a og § 6, stk. 2, samt§§ 8-10 finder tilsvarende anvendelse ved udbeta-ling af flerbørnstilskud.Stk. 3.---