Spørgsmål 22:Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af 11. december 2012 af L 82 - spørgsmål 21belyse de samlede forudsætningerne bag beregningen af provenutabet, herunder hvor man-ge fritidshuse, der antages at benytte over 4.000 kWh. årligt, og hvor meget gennemsnits-forbruget for disse fritidshuse er sat til?Svar:Der er omkring 235.000 fritidshuse, hvoraf der er oplyst opvarmningsform for ca. 225.000.Heraf er omkring 185.000 oplyst at være opvarmet ved elovne eller varmepumper. Af de185.000 oplyses omkring 15.000 at være helårsbeboede fritidshuse.Tabel 1. Forbrug af elektricitet i fritidshuse og andre en- og tofamiliehuse end fritidshuse

Fritidshuse

Mio. kWh1980198519901995200020052008200920102011Kilde: Dansk Energi

I 2011 var det samlede forbrug af el i ca. 235.000 fritidshuse ifølge Dansk Energis statistikpå ca. 740 mio. kWh eller ca. 10,7 pct. af det samlede forbrug i en- og tofamiliehuse, jf. ta-bel 1.I gennemsnit var forbruget pr. fritidshus i 2011 på godt 3.000 kWh om året.I modsætning til helårshuse, hvor forbruget af elvarme igennem en længere årrække harværet vigende, ses ikke en tilsvarende tendens for fritidshuse, hvor forbruget samlet set harværet i kraftigt vækst.Siden 2000 er elforbruget til fritidshuse således steget med ca. 16 pct., mens elforbruget tilandre en-familie huse er faldet med 4 pct. siden 2000. Siden 1990 er elforbruget til fritids-huse steget med 68 pct., mens forbruget i en-familiehuse er faldet med ca. 0,5 pct. siden1990.Der er en meget betydelig spredning i forbruget i fritidshuse. Små fritidshuse, der alene an-vendes af ejeren i kortere perioder (weekender, ferier i sommerhalvåret mv.), har et megetbeskedent elforbrug på under 1.000 kWh om året. Ofte vil der ikke være installeret el-forbrugende udstyr som vaskemaskine, tørretumbler eller større frysere. Hvis husene alenebruges i løbet af sommeren, er forbruget af rumvarme beskedent.

Med betydelig usikkerhed kan forbruget til elvarme skønnes at udgøre knap halvdelen af deca. 740 mio. kWh, mens godt halvdelen er forbrug til andre formål. Elvarmen vil være kon-centreret i større fritidshuse, der anvendes i store dele af året – f.eks. store udlejningshuse,der udover elvarme kan have andre elinstallationer med et stort forbrug, f.eks. jacuzzi, sau-na m.v. - samt fritidshuse, der i praksis anvendes til helårsbeboelse.I alt er det således skønnet, at der er et elforbrug på samlet omkring 350 mio. kWh årligt,der ligger udover 4.000 kWh, i andre huse end helårsboliger, og som derfor kunne bliveomfattet af nedsættelsen af afgiften på el-varme.Det svarer til, at omkring 200.000 af fritidshusene har et forbrug på under 4.000 kWh årligt,mens omkring 35.000 huse har et forbrug på omkring 14.000 kWh årligt i gennemsnit. Her-af betales fuld elafgift af forbruget op til 4.000 kWh årligt.For de ca. 200.000 fritidshuse, der ikke har et årligt forbrug udover 4.000 kWh, er gennem-snitsforbruget skønsmæssigt 1.000-1.500 kWh årligt.Det skal understreges, at skønnene er usikre. Det skyldes blandt andet, at det er usikkert,hvor mange af fritidshusene i Dansk Energis statistik, der er blevet registeret som anvendttil helårsbeboelse i BBR. Det skal bemærkes, at det ikke er alle de fritidshuse, der anvendestil helårsbeboelse, der vil være elopvarmede. Der er således godt 10.000 fritidshuse, der eroplyst opvarmet ved fjern- eller centralvarme ved olie, gas eller biomasse. Der er ikke gjortforsøg på at korrigere for dette.Som angivet i besvarelsen af 11. december 2012 af L82 – spørgsmål 21, skønnes det umid-delbare provenutab ved en nedsættelse af elvarmesatsen med 41,4 øre/kWh for elopvarme-de fritidshuse at udgøre ca. 150 mio. kr., og den afledte adfærdseffekt skønnes at reducereprovenutabet med godt 25 mio. kr.Adfærdseffekten svarende til de godt 25 mio. kr. består af dels ændret adfærd ved, at der vilblive brugt mere varme/el til rumvarme, dels at forbrug af brænde mv. til supplement til el-varmen vil falde. De godt 25 mio. kr. svarer til en stigning i forbrug af el på ca. 65 mio.kWh årligt eller 10-15 pct. af forbruget af el i de fritidshuse, der vil få nedsat afgiften på detmarginale forbrug.Der forventes en meget betydelig effekt i skift i opvarmningsform ved, at elvarmesatsennedsættes for helårsboliger, varmeværker og momsregistrerede erhverv, idet brændselsba-seret opvarmning (olie, gas) vil blive erstattet af varmepumper. Ved en tilsvarende nedsæt-telse af elvarmesatsen i fritidshuse kan kun forventes en meget begrænset effekt. Det skyl-des, at størstedelen af fritidshusene har elvarme som den primære opvarmningskilde i for-vejen, hvorfor der vil være et begrænset skift i opvarmning fra opvarmning ved brændsel(olie, gas) til elvarme, herunder varmepumper. Skift til varmepumper vil ofte i praksis for-udsætte, at der er en vandbaseret centralvarme.Ved et forbrug på ca. 740 mio. kWh i fritidshuse udgør indtægterne fra afgifter på el vedden almindelige elafgiftsats i alt godt 600 mio. kr. årligt eksklusive moms fra fritidshusene.En betydelig del af de ca. 350 mio. kWh, der skønnes at blive omfattet, hvis ordningen fornedsat elafgift til elvarme udvides til også at omfatte fritidshuse, vil omfatte ejerens egetforbrug. En anden betydelig del vil omfatte forbrug af el i udlejningsferiehuse, herunderved udlejning af feriehuse, der også anvendes af ejeren selv i visse perioder.Side 3

Sættes elafgiften ned, vil omkostningerne ved udlejning typisk falde, men også ejerens eg-ne omkostninger ved brug af fritidshuset vil falde.Faldt i omkostningerne vil være i størrelsesorden 5.000 kr./år inklusive moms af den even-tuelle elafgiftsnedsættelse.Fører faldet i omkostningerne til et tilsvarende fald i prisen for at leje et fritidshus, og detsamtidigt gælder, at husene ikke i forvejen er lejet ud hele tiden, vil afgiftsnedsættelsenkunne føre til en ekstra udlejning.Er faldet i prisen 5 pct., og udlejningen stiger 0,5 pct., når prisen sættes ned med 1 pct., viludlejningen stige med ca. 2,5 pct.Under en række usikre antagelser kan man således forvente en fremgang i turismeomsæt-ning og beskæftigelse knyttet til udlejning af fritidshuse på 2-3 pct., hvis forbrug af el ud-over 4.000 kWh i fritidshuse blev omfattet af den lave sats for elvarme. I praksis vil effek-ten sandsynligvis være mindre. Der vil være tale om yderst beskedne beskæftigelseseffek-ter.En udvidelse af anvendelsen af den lave sats for elvarme fra alene at omfatte momsregistre-rede erhverv og forbrug i helårsboliger til også at omfatte fritidshuse vil formentlig føre til,at man også vil skulle nedsætte afgiften for elvarme i klubber, husbåde, institutioner og an-det, idet det vil være vanskeligt at begrunde, hvorfor sådant forbrug ikke skal omfattes afden lave elvarmesats, hvis forbruget i fritidshuse omfattes.

Fritidshuse

Alle en- og tofamiliehuse

Andre en- og tofamliehuse

end fritidshuse