I sin nytårstale lovede statsministeren, at 2012 ville blive historisk.
Og det kan man roligt sige er blevet tilfældet, særlig når vi ser på det her lovforslag.
Det er historisk, at regeringen ønsker at nedsætte personfradraget.
Det er ifølge skatteministeren ikke sket siden indkomstskattens indførelse i 1903, så det er i sandhed et historisk forslag, at danskerne skal begynde at betale skat tidligere, ved at man nedsætter personfradraget.
Det er også temmelig historisk, at den laveste skattesats skal sættes i vejret, ved at bundskatten øges, og det er også et brud på årtiers skattepolitik i forhold til at sænke skatten på arbejde, sænke skatten på den sidst tjente krone.
Nu står vi med et forslag, der øger marginalskatten.
Vi har fra Venstres side længe sagt, at vi ønskede at afskaffe fedtafgiften.
Vi har også sagt, at vi ville fastholde de gunstige skatteforhold for udstationerede danskere.
Det er en del af det her forslag.
Det har regeringen desværre ikke villet dele ud i et særskilt lovforslag, og det synes vi egentlig er besynderligt.
Det er selvfølgelig også, når vi taler fedtafgift, værd at huske på, at det, som Socialdemokratiet og SF gik til valg på, faktisk var at fordoble fedtafgiften.
Men vi glæder os da over den fælles erkendelse, der er opstået, nemlig at fedtafgiften er skadelig for Danmark, og at den skal afskaffes.
Men det er altså en besynderlig måde, regeringen vælger at finansiere forslaget på.
Det er som sagt historisk, at man sætter personfradrag ned; det er historisk, at man øger den laveste skattesats; det er historisk, at vi øger marginalskatten i Danmark.
Men det er regeringens svar.
Det er et forslag, som isoleret set lemper med omkring 1,5 mia.
kr., men øger skatterne med 2,4 mia.
kr.
Det kan vi selvfølgelig ikke støtte i Venstre.
Vi synes, det er uambitiøst, at regeringen ikke formår at løse udfordringer for det her samfund, uden at man skal skrue på skatte- og afgiftsskruen.
Vi er i en situation, hvor selv regeringen jo nu må indrømme, at vi taber arbejdspladser.
Ledighedstallene udvikler sig ikke, som regeringen havde håbet og spået, og udsigten for næste års økonomi er heller ikke optimistisk.
Og så er svaret fra regeringen en bevidstløs og evig jagt på skattekroner.
Det er altså utroligt, at regeringen siger mange flotte ord og taler meget om vækst og beskæftigelse og investeringer, men når det kommer til konkret handling, ser vi gang på gang, at handling og ord ikke følges ad, for handlingerne går i den forkerte retning.
Det her forslag øger skatterne for danskerne med 2,4 mia.
kr.
Det synes vi er en rigtig, rigtig dårlig idé.
Vi ville gerne have medvirket til at afskaffe fedtafgiften; vi ville gerne medvirke til at fastholde ligningslovens § 33 A, som er til stor gavn for danske virksomheder, danske forskere, folk, der udfører arbejde rundtomkring i den tredje verden.
Og det er positivt, at regeringen efter en meget stålfast afvisning kom på bedre tanker.
Men finansieringen er uambitiøs og uacceptabel og skadelig, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.