Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema og yder-ligere supplerende høringssvar vedrørende L 81 – Forslagtil lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift aflønsum m.v., afskrivningsloven og forskellige andre love(Ophævelse af andelsbeskatningen, forhøjelse af visse løn-sumsafgifter, nedsættelse af afskrivningssatsen for storevindmøller, inddragelse af CO2-kvoter under CFC-beskatningen, forhøjelse af afgiften af kaskoforsikringer forlystfartøjer m.v.).

Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende L 81 – Forslag til lovom ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v., afskrivningsloven og forskelligeandre love (Ophævelse af andelsbeskatningen, inddragelse af CO2-kvoter under CFC-beskatningen,forhøjelse af afgiften af kaskoforsikringer for lystfartøjer m.v L 81.).

Organisation

Advokatrådet

Bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at hø-ringsmaterialet er fremsendt meden frist på 5 dage til afgivelse af etsvar.Advokatrådet skal hertil bemærke,at en sådan frist i realiteten udeluk-ker en nærmere stillingtagen til deforslag, der er indeholdt i hørings-materialet. Det må på den baggrundpåregnes, at en række myndighederog organisationer reelt ikke har mu-lighed for at udfylde den funktionsom høringspart, som det lovforbe-redende arbejde normalt trækker påsom led i kvalitetssikringen af ny re-gulering og som led i en almindelig,demokratisk proces.Advokatrådet skal desuden henvisetil, at regeringen i sit regerings-grundlag under overskriften ”godregeringsførelse” blandt andet haranført, at ” Regeringen vil i tæt sam-arbejde med Folketinget sikre højlovkvalitet gennem rimelige hørings-frister, der sikrer, at organisationerog andre høringsparter har ordentligtid til at gennemgå lovforslag og ud-arbejde kommentarer. Samt at hø-ringssvar og et høringsnotat medministeriets bemærkninger forelig-ger i god tid forud for førstebehand-lingen”.Advokatrådet finder det på den an-førte baggrund særdeles beklageligt,at man i denne sag har udsendt hø-ringsmaterialet med en så kort frist.Advokatrådet har foretaget ensummarisk gennemgang af detfremsendte og har ikke umiddelbartindholdsmæssige bemærkninger tilSide 2

Kommentar

Høringsfristen er fastsat på bag-grund af en tidspresset proces, hvorlovforslaget har skullet fremsættes irette tid for at kunne træde i kraft 1.januar 2013.Ved fastsættelsen af høringsfristener der således sket en afvejning afen række modsatrettede hensyn,herunder hensynet til høringspar-terne, hensynet til at undergive hø-ringssvarene en seriøs overvejelseog kommentering i Skatteministerietog hensynet til en ordentlig lovpro-ces i Folketinget.På trods af disse krævende vilkår – ihøringsprocessen – har Skattemini-steriet modtaget kvalificeret inputfra interesseorganisationer, fagligesammenslutninger og andre.Endvidere har høringsparterne mu-lighed for at komme med bemærk-ninger i forbindelse med folketings-behandlingen.

LønsumsafgiftDatagrundlaget for fastsættelsen afsatsændringen er blevet revideret,og på denne baggrund er det nød-vendigt at fastsætte satsændringentil 1,04 pct. point for at tilvejebringedet forudsatte provenu.Som det fremgår af lovforslaget, erdet lagt til grund, at forhøjelsen aflønsumsafgiften umiddelbart inde-bærer, at overskuddet reduceres ide berørte virksomheder. På sigt erdet antaget, at forhøjelsen af løn-sumsafgiften nedvæltes i lønninger-ne.Det bemærkes hertil, at det kun ererhverv, der er fritaget for moms,som betaler lønsumsafgift. Afgiftenreducerer den fordel, som virksom-hederne har ved at være fritaget formoms. Forhøjelsen af lønsumsafgif-ten reducerer således den indirekteerhvervsstøtte via skattesystemet tilmomsfritagne erhverv og sikrer me-re ensartede rammevilkår på tværsaf erhvervene. Dagbladene har end-nu mere favorable vilkår via nulmoms ordningen, hvilket yderligereunderbygger dette argument.For så vidt angår høringsfristen hen-vises til kommentaren til hørings-svaret fra Advokatrådet.Skatteministeriet beklager, at for-eningen ikke står opført på hørings-listen. Skatteministeriet vil fremoversætte foreningen på høringslisten.Lystfartøjer

Bemærkninger

på 570.000 kr.Danboat vurderer, at flere vil opsigederes kaskoforsikring som følge af af-giften, og at der derfor vil være en ad-færdseffekt. Danboat angiver som ek-sempel, at forsikringssummen af engennemsnitlig nyindkøbt båd ligger på1.000.000 kr. Afgiften vil dermed stigefra 10.000 kr. til 13.400 kr. Afgiften tilstaten (13.400 kr.) vil dermed blivehøjere end forsikringspræmien (7.600kr.).Desuden vil afgiftsforhøjelsen mind-ske nykøb af både og købere af destore både vil placere bådene i udlan-det og derved spare moms og den år-lige afgift.

Ud fra eksemplet vil afgiften til statenallerede i dag være højere end forsik-ringspræmien.Afgiftsbetalingen til staten er i gen-nemsnit ikke faldet over de seneste10 år, men derimod steget med 5 pct.Dog har der været et fald i 2010 og2011, men det er vanskeligt at vurde-re, om det er udtryk for, at der pga.den økonomiske situation bliver købtfærre store både, og forsikringsafgif-ten derved falder, eller om det er ud-tryk for, at flere opsiger deres forsik-ring til trods for, at antallet og størrel-sen af bådene er konstante.Skatteministeriet er tvivlende overforantagelsen om, at flere skulle opsigederes forsikring, eller at der sker enflytning af de store både til udlandetsom følge af en afgiftsforhøjelse. Sær-ligt hvis det, som Danboat oplyser, al-lerede i dag er sådan, at afgiften over-stiger forsikringspræmien.En halvering i salget af både til detdanske marked lyder umiddelbartvoldsomt, når det tages i betragtning,at afgiften for en gennemsnitlig båd(570.000 kr.) stiger med årligt ca.1.940 kr. fra 5.700 kr. til ca. 7.640 kr.svarende til ca. 160 kr. om måneden.Med udgangspunkt i disse beregnin-ger forekommer en årlig stigning i ud-giften i denne størrelsesorden ikke atkunne medføre så store konsekvenserfor branchen som beskrevet.

Danboat anfører, at det budgetteredesalg til det danske marked for 2013 vilblive halveret fra 20.000.000 kr. til10.000.000 kr. og at dette vil koste10-15 arbejdspladser.Anfører, at afgiften desuden vil med-føre, at frafaldet af sejlere vil stigekraftigt, hvilket vil betyde flere tom-me pladser i havnene, som igen bety-der lavere aktivitet.Afgiftsforhøjelsen vil derfor have be-tydning for arbejdsudbudseffekten.Danboat er undrende overfor, at derer lystsejlerne, der skal betale for ud-gifterne til maritim nødradio. Særligtfordi mange lystfartøjer ikke har enVHF-radio om bord, og ingen af demer radiopligtige.

Kommentar

riets årsrapporter er over 60 procentaf de egentlige redningsoperationer idansk farvand fritidsrelateret. Der erikke tale om en afgift for brugere afVHF-radioer. Som det fremgår af lov-forslaget, har regeringen valgt at sikreet provenu gennem en forhøjelse afen eksisterende afgift - her afgift påfritidsfartøjsforsikringer. Afgiften skalfinansiere driften af det maritimenødsystem. Denne drift vil fra 1. janu-ar 2014 blive udført af Forsvarsmini-steriet (Søværnets Operative Kom-mando (SOK)), som så har hele opga-ven vedrørende driften af de mariti-me nød-, il- og sikkerhedstjenester iDanmark. Det betyder, at alle nødop-kald herefter håndteres af SOK, uan-set om de kommer fra skibe med VHF,fra en mobiltelefon eller andre kom-munikationsmetoder.

LystfartøjerEr ikke enig i, at fritidsfartøjer står forca. 60 pct. af redningsaktionerne iDanmark.Ønsker oplyst, hvad det samlede pro-venu for afgiften anvendes til.Bemærker, at afgiftsforhøjelsen vilmedføre, at mange fremover undla-der at kaskoforsikre, vil sætte forsik-ringssummen ned, eller vil forsikre sigi udlandet og derved unddrage sig af-gift. Endelig forventer man et yderli-gere dyk for sektoren for fritidsbåde,som allerede er udsat for en alvorligafmatning.

Anfører, at afgiftsforhøjelsen vil føreSe bemærkningen til høringssvarettil, at mange vil undlade at kaskofor-fra Danboat vedrørende adfærdsef-sikre eller ophøre med sejlads, samt at fekter.det vil ramme det tilknyttede erhverv,som i forvejen er ramt af krisen.Påpeger den meget korte hørings-frist som utilfredsstillende, og ikke itråd med god forvaltningsskik.Danmarks Rederi-foreningDanmarks Rederiforening har ikkeumiddelbart bemærkninger til hø-ringen vedr. lovforslaget, idet detikke ses at berøre rederierhvervet.Dansk Aktionærforening har ingenbemærkninger.Dansk Byggeri har ikke kommenta-rer til det materielle indhold i lov-forslaget, men finder det kritisabelt,at et lovforslag sendes i høring meden frist på fire dage, der endda in-kluderer en weekend.LønsumsafgiftDanske Dental Laboratorier bemær-ker, at branchen er utrolig følsomover for konjunkturerne i samfun-det, og at omkring 30 pct. af virk-somhederne har måttet lukke i løbetaf de sidste par år, bl.a. på grund afimporten af tandteknik fra andrelande.Branchen har derfor ikke brug forDer henvises til kommentaren til hø-ringssvaret fra Advokatrådet.Der henvises til kommentaren til hø-ringssvaret fra Advokatrådet.

Bemærkninger

yderligere afgifter, hvis der skal væ-re danske dentallaboratorier også ifremtiden.Laboratorierne har ikke anden mu-lighed end at lade en stigning i løn-sumsafgiften gå videre til kunderne(tandlægen), som igen vil være nødttil at lade stigningen gå videre til pa-tienten.VindmøllerDansk Energi er generelt positiveoverfor forslaget om, at afskriv-ningsreglerne ikke ændres for eksi-sterende vindmøller over 1 MW. Påden måde har investorer i vindmøl-ler sikkerhed for, at det grundlag,hvorpå investeringen blev foretaget,fortsat er gældende. Dansk Energivurderer, at det er afgørende for etsundt investeringsklima, at dennedel fastholdes i den endelige lovgiv-ning.Dansk Energi vurderer samtidigt, atden foreslåede ændring af afskriv-ningsreglerne for vindmøller over 1MW fremover vil bidrage negativt tilregeringens plan om at omstilleenergiforsyningen til mere vedva-rende energi. Dette gælder såvel forlandvindmøller som for dekommende udbud om de kystnæremøller og havmølleparkerne HornsRev III og Kriegers Flak. Lovforslagetvurderes at føre til reducerede ind-tjeningsmuligheder over parkerneslevetid.Af lovforslaget fremgår det, at derikke vil blive lavet en overgangsord-ning for afskrivning af vindmøller,som der findes for andre anlæg meden lang levetid.Dansk Energi vil i den forbindelsepåpege, at vindmølleprojekter plan-lægges flere år ud i fremtiden,blandt andet grundet den omfat-tende sagsbehandling hos kommu-

Bemærkninger

nerne. Derfor vil der allerede nu væ-re planlægningsarbejde om fremti-dige vindmølleprojekter i gang, sompå baggrund af eksisterende lovgiv-ning, vil have lavet projektplaner,der med ændringsforslaget vil blivevæsentligt ændret.Derfor foreslår Dansk Energi, atovergangsordningen for tekniske an-læg med lang levetid bibeholdes forvindmøller med en kapacitet over 1MW, for at lette overgangen for deprojekter, der på baggrund af eksi-sterende lovgivning, har igangsatforundersøgelser omkring vindmøl-lerprojekter, der tænkes opført i dekommende år.Det fremgår af lovforslaget, at deændrede afskrivningsregler kun vilomfatte vindmøller, der anskaffesefter 1. januar 2013. Det fremgårendvidere, at anskaffelse i forhold tilafskrivningsloven, medfører atvindmøllen først er anskaffet, nården er leveret til en igangværendevirksomhed, er bestemt til at indgå ivirksomhedens drift og er færdig-gjort i et sådant omfang, at den kanindgå i driften.I forbindelse med opsætning afvindmøller, vil selve møllen typiskførst blive anskaffet sidst i projekt-fasen, ud fra ovenstående definiti-on. Der kan derimod godt være un-derskrevet kontrakter om levering afvindmøllerne på et tidspunkt ude ifremtiden. Disse aftaler vil dermedkunne være indgået på baggrund afeksisterende lovgivning, og økono-mien i hele vindmølleprojektet vilderfor kunne ændres væsentligt,som følge af den manglende over-gangsordning.I den forbindelse savner DanskEnergi en tydelig definition på,

Bemærkninger

hvornår en vindmølle anses for an-skaffet. Vi foreslår konkret, at vind-mølleprojekter, hvortil der er givettilladelse til forundersøgelser, vil bli-ve undersøgt for, hvorvidt der erindgået kontrakt om levering afvindmøller. I så tilfælde anbefaler vi,at disse projekter kommer ind underde eksisterende afskrivningsregler,for på den måde at undgå, at igang-værende vindmølleprojekter, ikkestilles ringere, end reglerne tillodved projektets start.CFC-beskatning/CO2-kvoterÆndringsforslaget indeholder desu-den et forslag om at lade CO2-kvoterindgå som grundlag for beregning afCFC-beskatningen fremover.

Det anføres i lovforslaget, at CO2-kvoter i vidt omfang købes og sæl-ges alene for at opnå en fortjeneste.Dansk Energi vil i denne sammen-hæng gerne påpege, at CO2-kvoterfor elproducenter bør betragtes somSom nævnt i bemærkningerne tilet direkte input til elproduktion pålovforslaget understøttes forslagetlinje med øvrige råvarer som kul ogom at inddrage CO2-kvoter i CFC-gas eksempelvis.beskatningsgrundlaget af Kommissi-Dermed mener Dansk Energi, at der onens forslag om, at CO2-kvoter be-handles som finansielle aktiverbør skelnes mellem handel medCO2-kvoter som et finansielt aktiv ogindkøb af CO2-kvoter som et pro-duktionsaktiv for på den måde atundgå, at virksomheder, der blotsikrer deres fremtidige produktion,ikke rammes af lovforslaget.Skatteministeriet har 16. november Der henvises til kommentaren til hø-fremsendt ovennævnte lovforslag iringssvaret fra Advokatrådet.høring med frist 20. november. Vel-vidende, at der er tradition for etkort, intensivt forløb omkring lov-givning i tilknytning til finansloven,skal Dansk Erhverv alligevel beklageden uhyre korte høringsfrist.Generelle bemærkningerSide 9

Bemærkninger

Dansk Erhverv ønsker at nytænkehele det samlede system af er-hvervsstøtte. Vi mener, at midlernefra beskæring af erhvervsstøtte ikkeblot skal kanaliseres fra erhvervsli-vet til andre områder. For at skabevækst og arbejdspladser er det væ-sentligt, at besparelserne kommererhvervslivet til gode på anden visgennem forbedring af de genereellerammevilkår, f.eks. gennem nedsæt-telse af selskabsskattesatsen.Erhvervsstøtteordningerne bør havesolnedgangsklausuler, evalueres lø-bende, og den branche- og teknolo-gispecifikke støtte bør nedtones tilfordel for forbedring af rammevilkårog mindskelse af byrder, der kom-mer alle brancher til gode. Dette børforegå ved et grundigt udrednings-arbejde med inddragelse af såveleksperter som organisationer mv.fremfor ved en hurtig, ”grønthø-steragtig” tilgang.LønsumsafgiftDanske Erhverv bemærker, at forhø-jelsen af lønsumsafgiften med 1,04pct.-point bredt rammer organisati-oner samt private virksomheder påbl.a. sundhedsområdet, dvs. tand-læger, fysioterapeuter, ergotera-peuter, private behandlingssteder,leverandører af sundhedsordninger,almen praktiserende læger, privat-praktiserende speciallæger oghealth care ydelser.Danske Erhverv finder det stærktproblematisk, at der indføres øgedeafgifter og skatter på sundhedsom-rådet – som jo må forventes over-væltet direkte på patienter og for-brugere – uden at der først er fore-taget et grundigt analysearbejdemed inddragelse af relevante parter.Uanset at regeringen definerer løn-

LønsumsafgiftDet er kun erhverv, der er fritagetfor moms, som betaler lønsumsaf-gift. Afgiften reducerer den fordel,som virksomhederne har ved at væ-re fritaget for moms. Satsforhøjel-sen reducerer således den indirekteerhvervsstøtte via skattesystemet tilmomsfritagne erhverv og sikrer me-re ensartede rammevilkår på tværsaf erhvervene. Ændringen bør såle-des anskues som reduktion af er-hvervsstøtten og ikke en hævet af-gift.

Bemærkninger

sumsafgiften som en skatteudgift –dvs. en begunstigelse set i forhold tilnormalsituationen, der her define-res som momspligt – så er der taleom en hævet afgift uden modydelsei form af sænket beskatning andet-steds i skattesystemet, hvilket er ikonflikt med regeringens løfte omikke generelt at hæve skatten ud-over de i regeringsgrundlaget be-skrevne 5 mia. kr.LystfartøjerDanske Tursejlere er imod nye afgifts-forhøjelser, der vil ramme fritidssej-lerne, idet fritidssejlads allerede i dager én af de mest afgiftsbelagte fritids-interesser.Anfører, at Søfartsstyrelsen for få ugersiden har foreslået en ny registre-ringsafgift til skibsregistret, ligesomder er skatter og afgifter på dieselolie,og havneafgifterne er stærkt stigendesom følge af kommunernes trængteøkonomi. Samlet kommer fritidssej-lerne dermed til at bære en unfair af-giftsbyrde. Dette kan medføre et mar-kant fald i antallet af fritidsbåde iDanmark, hvilket vil påvirke beskæfti-gelsen i de maritime erhverv.

Erhvervs- og Vækstministeriet oplyserom den nævnte registreringsafgift, atregistreringsafgiften i L 40, forslaget tilændring af søloven m.m., er udformetpå en måde, som tager højde for deforskellige forhold, der gør sig gæl-dende for ejere af fritidsfartøjer og er-hvervsfartøjer. Den årlige afgift påhvi-ler skibe, der er registreret i de forskel-lige danske skibsregistre. Størstedelenaf de fritidsfartøjer, der er registreret iskibsregistreret, skal betale den lave-ste afgift på 800 kr. Derudover fritagesfritidsfartøjerne for den særlige regi-streringsafgift på 6.000 kr. i forbindel-se med ejerskifte.Danmark har administrative aftalermed udenlandske skatte- og af-giftsmyndigheder i EU og Norden ogkan herigennem føre kontrol med,at udenlandske forsikringsselskaberbetaler korrekt afgift i Danmark,herunder inddrive afgiften. Hvis dertegnes forsikring i andre lande, erbådejeren under strafansvar forplig-tet til at indbetale afgiften af forsik-ringen. Skatteministeriet er bekendtmed, at der er visse udfordringermed at opkræve afgiften hos uden-Side 11

Kritiserer, at provenuet skal væremed til at dække udgifter til drift afde maritime nødtjenester i Dan-mark, som anvendes af alle sejlere ide danske farvande. Dog anderken-des dette arbejde og udgifterne, derer forbundet med driften heraf.Stiller spørgsmålstegn ved, hvad de115 mio. kr. som afgiften i forvejenindbringer, anvendes til.Anfører, at det ikke, som det er anførti lovforslaget, er de lystsejlere, derkommer til at betale den forhøjedeafgift, som anvender de maritime nød-tjenester, dels fordi sejlere, der ikkehar tegnet kaskoforsikring, eller somunddrager sig afgiften, ikke kommer tilat betale, dels fordi det ifølge DanskeTursejleres oplysninger er andre typersejlere, end dem med kaskoforsikring,som primært benytter tjenesterne.Bemærker at de øgede udgifter til fri-tidssejlads især rammer ældre, somhar set sin investering i en båd som enpensionsopsparing, men må opgive atrealisere deres seniortilværelse og detsociale liv på havet.Bemærker at afgiftsforhøjelsen vil fånegativ effekt på de tilknyttede er-hverv, som i forvejen er trængt, her-under tab af arbejdspladser. Bemær-ker, at hvor der i modsætning til for fåår siden ikke længere er ventelister påbådpladser i havnene, hvilket er et re-alistisk og skræmmende eksempel påde økonomiske problemer, som harramt mange fritidssejlere.Dansk SejlunionLystfartøjer

Anfører, at en afgiftsforhøjelse på34 pct. er ude af proportion i for-hold til afgiftsstigninger og villevære utænkelige på andre områ-der.Bemærker at finansieringen af ra-diobaserede nødtjenester bør for-deles i forhold til dem der trækkerpå tjenesterne, og at en betydeligdel af redningsaktionerne ikkevedrører de lystfartøjer, som bliverramt af afgiften.Bemærker videre, at Danmark harindgået en international aftale somforpligter Danmark til at afholdeudgifterne til en maritim nødtjene-ste, og at forpligtelsen hertil somudgangspunkt er uafhængig af fri-tidssejlads.

Se bemærkningen til høringssvaretfra Danboat vedrørende afgifter ogfritidsaktiviteter.Der henvises til Erhvervs- ogVækstministeriets bemærkningervedrørende finansieringen af demaritime nødtjenester under be-mærkningen til høringssvaret fraDanboat.Erhvervs- og Vækstministeriet op-lyser, at det er korrekt, at Danmarki medfør af den internationalekonvention om sikkerhed for men-neskeliv til søs (SOLAS) er forpligti-get til at tilbyde en nødtjeneste.Konventionen har imidlertid ikkefastlagt rammer for, hvorledesnødtjenesten skal finansieres. Deter op til det enkelte land at tilret-telægge.Se bemærkningerne til høringssva-ret fra Danmarks Idrætsforbundvedrørende frivilligt arbejde.Se bemærkningerne til høringssva-ret fra Danboat vedrørende be-skæftigelsen.

Anfører, at afgiftsforhøjelsenrammer det frivillige arbejde i 275sejlklubber.Anfører, at afgiften vil medføre, atfrafaldet af sejlere vil stige kraftigt,hvilket vil betyde flere tommepladser i havnene, som igen bety-der lavere aktivitet i fritidssejlad-sen, herunder rammes turister-hvervet.Anfører, at en mindre sejlklub hur-tigt vil kunne komme til at betale20.000 kr. i afgift.

Bemærkninger

Der er et stort behov for, at derkommer ro om beskatningen af er-hvervslivets aktiviteter. Danmarkhar brug for virksomheder, der vilinvestere i nye aktiviteter og nye ar-bejdspladser her i landet. Det forud-sætter, at de har vished for vilkåre-ne - herunder skattebetalingerne.Derfor bør virksomhedernes skatte-betalinger ikke øges.LønsumsafgiftDansk Industri bemærker, at enstigning i udgiften til lønsumsafgiftpå ca. en tredjedel bidrager til atøge omkostningerne ved at drivevirksomhed i Danmark til skade forfremtidig vækst og velstand. Somdet fremgår af forslaget, vil højerelønsumsafgift til dels blive nedvæl-tet i lønnen. Det vil både skade ar-bejdsudbuddet og øge lønpresset.Begge dele er skadeligt for Dan-marks konkurrenceevne.

LønsumsafgiftRegeringen har på baggrund af engrundig gennemgang af samtlige er-hvervsstøtteordningerne fremsatforslaget om sanering af erhvervs-støtteordningen, hvilket bl.a. omfat-ter en generel forhøjelse af løn-sumsafgiftssatsen for ikke-finansielle lønsumsafgiftspligtigevirksomheder. Forhøjelsen skal re-ducere den fordel, de lønsumsaf-giftspligtige virksomheder har vedikke at skulle betale moms.

Konkret bør bemærkningerne i af-snit 4.2. i lovforslaget udbygges, sådet specifikt fremgår, at andre to-goperatører end DSB samt trafiksel-skaberne kan få kompenseret de hø-jere lønsumsafgifter. Som følge her-af vurderes det angivne skøn overudgiften til refusion af lønsumsafgif-ten (65 mio. kr.) umiddelbart at væ-re sat for lavt.Det fremgår til sidst i afsnit 4.2, atSkatteministeriet skønner, at refusi-onen til kommuner og regioner viludgøre 55 mio. kr. Det fremgår imid-lertid ikke klart, hvorvidt dette beløbalene dækker refusion til trafiksel-skaber, der ejes af kommuner og re-gioner, eller hvorvidt der ogsågemmer sig andre udgifter underposten (f.eks. sundhedsrelateredemeromkostninger). Under alle om-stændigheder vil refusioner til regi-

For god ordens skyld skal nævnes, atder ikke kan ændres i bemærknin-gerne til lovforslaget, idet lovforsla-get er fremsat.Andre togoperatører end DSB samtfærgeoperatører mv., der operererpå kontrakt med staten, kompense-res i det omfang staten er forpligtethertil. Den nærmere udformning afkompensationen samt de præcisebeløbsstørrelser vil blive afklaretnærmere.Kommuner og regioner kompense-res som udgangspunkt ikke for ge-nerelle skatte- og afgiftsændringer,der berører såvel den private somden offentlige sektor, via en særligmålrettet justering af bloktilskuddet(DUT-kompensation), jf. DUT-vejledningens afsnit 1.2.1. Det skalses i lyset af, at generelle afgiftsstig-Side 14

Bemærkninger

oner og kommuner efter hvad DI eroplyst alene udgøre i størrelsesor-denen knap 62-63 mio. kr., mens re-fusionen til de jernbaneoperatører,der kører på kontrakt med staten,formentlig bliver i størrelsesordenen53 mio. kr.Under de økonomiske konsekvenserfor det offentlige (afsnit 4.2) bør detpå baggrund af ovenstående tilføjes,at andre togoperatører udover DSBogså kan få kompensation for denforhøjede lønsumsafgift. Samtidigkan ejerne af trafikselskaberne –kommuner og regioner – få kom-penseret de ekstra omkostninger,som trafikselskaberne belastes medfra busoperatørerne, der som på to-gområdet kan få kompenseret dehøjere afgifter hos trafikselskaber-ne. Det er vigtigt, at dette nævnes iteksten, da lovforslagets økonomi-ske virkninger ellers ikke er retvi-sende. For den videre proces vil detfor alle parter også være lettere,hvis kompensations- og refusions-virkningerne beskrives mere udfør-ligt og præcist.VindmøllerEfter forslaget nedsættes afskriv-ningssatsen for store vindmøller(med en kapacitet på over 1 MW)fra 25 pct. til 15 pct.Lovforslaget vil dermed reducere til-skyndelsen til at foretage investe-ringer i store vindmøller, hvilket sy-nes at stride mod regeringens hidti-dige politik. Der er således tidligere iår vedtaget et historisk energiforlig,som skal bidrage til at gøre Danmarkgrønnere; mens dette forslag træk-ker i den modsatte retning. Tilsva-rende er vedtaget et investerings-vindue, der skal fremme investerin-ger; mens dette forslag udhulerskatteværdien heraf (når det gælderinvesteringer i store vindmøller).

Kommentar

ninger påvirker forbrugerpriserne.Det indebærer forøget pris- og løn-regulering af de kommunale og re-gionale bevillinger og dermed enforøgelse af bloktilskuddet fra sta-ten. Hvis der både gives DUT-kompensation, og bloktilskuddetforøges som følge af øget pris- oglønregulering, vil kommunerne ogregionerne blive kompenseret dob-belt. Kommuner og regioner kom-penseres således ikke via en DUT-kompensation i forbindelse medden generelle forhøjelse af løn-sumsafgiften i 2013, hvor størstede-len af merprovenuet betales af denprivate sektor.I forbindelse med forhøjelsen af løn-sumsafgiften lægges der imidlertidfortsat op til refusion af lønsumsaf-gift via moms- og lønsumsafgiftsre-fusionsordningen. Af lønsumsaf-giftspligtige ydelser er det primærtsundhedsydelser, der er omfattet afdenne refusionsordning.

VindmøllerForslaget forventes ikke i nævne-værdig grad at påvirke den forven-tede udbygning af vindenergi iDanmark, som indgår i energiafta-len. Næsten halvdelen af elforbru-get skal i 2020 komme fra vindkraft.Landvindmøllers kapacitet forventesfortsat at blive udbygget planmæs-sigt, selv om afskrivningsmulighe-derne reduceres. Det skyldes, at be-grænsningen for udbygningen aflandvindmøller primært er relaterettil muligheden for at finde egnedearealer.Udbygningen af havvindmøller skerved udbud, og stramningen af af-skrivningsreglerne kommer såledesSide 15

Bemærkninger

Specifikt angives i lovbemærknin-gerne, at afskrivningsreglerne forvindmøller herefter vil svare til af-skrivningsreglerne for øvrige aktivermed lang løbetid. Dette er imidlertidikke korrekt, idet afskrivningssatsenfor sådanne aktiver først vil værereduceret til 15 pct. fra indkomst-året 2016. Lovforslaget nedsætterafskrivningssatsen for store vind-møller til 15 pct. allerede fra 2013.CFC-beskatning/CO2-kvoterTil forslaget om at inddrage CO2-kvoter under CFC-beskatningen be-mærkes, at eftersom ETS harmoni-seres fra den 1. januar 2013, børforslaget være ledsaget af en nær-mere vurdering af sammenhængentil den europæiske kontekst. Det vilvære uheldigt med en afvigendepraksis i Danmark i forhold til EUsom helhed, således at forslagethindrer den fri bevægelighed af kvo-ter. Formålet med ETS er, at CO2-udledningen nedbringes mest om-kostningseffektivt uanset, hvilketEU-medlemsland virksomhedenkommer fra. Det er vigtigt, at forsla-get ikke hindrer dette, hvilket kræ-ver at kvotevirksomhederne opere-rer under ens vilkår.

Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regu-lering (TER - tidligere CKR) har følgen-de bemærkninger for så vidt angår deadministrative konsekvenser:Der vil ske en nedsættelse af afskriv-ningssatsen på vindmøller med en ka-pacitet på over 1 MW fra 25 pct. til 15pct. om året. Nedsættelsen vil betyde,at afskrivningssatsen for vindmøller vilkomme til at svare til andre aktivermed lang levetid. Der er dog i forvejenen igangværende gradvis nedsættelseaf afskrivningssatsen for alle driftsmid-ler med lang levetid, jf. afskrivningslo-vens § 5 C, stk. 1 og 4, så den vil svare

Bemærkninger

til den forslået for vindmøller på 15pct. Den igangværende nedskrivningblev påbegyndt i 2008 og løber frem tiludgangen af indkomståret 2015.Forslaget betyder, virksomhederneskal håndtere flere afskrivningssaldifor driftsmidler med lang levetid. TERvurderer, at dette vil medføre be-grænsede administrative byrder forvirksomhederne, men at det dog kanopleves som en byrde at skulle hånd-tere flere afskrivningssaldi. Desudenvil de kun være løbende fra 2013 til2016, hvorefter afskrivningssaldienevil være ensartet.TER har ingen yderligere bemærknin-ger.Finansrådet har den 16. november2012 fået lovforslag om sanering ierhvervsstøtte i høring. Finansrådethar efterfølgende, den 19. novem-ber 2012, modtaget en tilbagekal-delse af den del af lovforslaget, dervedrører ændring af andelsbeskat-ningen.Finansrådet vil gerne kvittere for, atregeringen har trukket forslag omændring af andelsbeskatningen til-bage. En gennemførsel af denne delaf forslaget ville have pålagt fødeva-reindustrien øgede omkostninger tilskade for væksten og beskæftigel-sen.VindmøllerDet foreslås, at afskrivningssatsenfor investeringer i vindmøller af envis kapacitet sættes ned. Finansrå-det har forståelse for, at regeringenønsker at harmonisere afskrivnings-reglerne for vindmøller, så de kom-mer til at svare til reglerne for andreaktiver med lang levetid. Set fra etfinansieringssynspunkt vil økonomi-en i projekterne dog blive forringetqua den langsommere afskrivning.Det er imidlertid vanskeligt at vur-dere den præcise effekt af nedjuste-

VindmøllerForslaget om en nedsættelse af af-skrivningssatsen berører kun vind-møller, der er anskaffet efter 1. ja-nuar 2013, og vil dermed ikke påvir-ke rentabiliteten af allerede opførtevindmøller. Der henvises i øvrigt tilbesvarelse af høringssvar fraViden-centret for landbrug.Forslaget har været forelagt Er-hvervsstyrelsen Team Effektiv Regu-lering (TER) mhp. vurdering af deSide 17

Bemærkninger

ringen.Dertil påfører forslaget erhvervslivetnye administrative byrder. Af be-mærkninger til forslaget fremgårdet, at der er tale om mindre admi-nistrative byrder. Finansrådet mådog i den forbindelse påpege, at endifferentiering af satsen, afhængigaf vindmøllestørrelsen, vil øge kom-pleksiteten i de beregninger, somfinansielle virksomheder foretagerved udfærdigelse og bedømmelse afbudgetter og ved rådgivning af inve-steringen m.m.

VindmøllerVed provenuvurderingen af lovfors-laget er der ikke eksplicit taget høj-de for, at visse pensionsinvestorerikke har kunnet udnytte de hidtilgældende afskrivningsregler og der-ved haft fordel af dette indirektesubsidie. Sammenholdt med detsamlede investeringsomfang i storevindmøller skønnes andelen af pen-sionsinvestorer dog at være relativbegrænset, bl.a. fordi disse som an-ført ikke har haft glæde af de nuvæ-rende afskrivningsregler.

Forsikring & Pension har hidtil haftden opfattelse, at udeholdelsen afvindmøller på 1 MW og derover frade særlige afskrivningsregler fordriftsmidler med lang levetid, ogdermed fra de der gældende lavereafskrivningssatser, var et bevidstvalg af skattesystemet som tilskuds-vehikel, som skulle ses i sammen-hæng med den førte politik på ener-giområdet, herunder opprioriterin-gen af anvendelsen af vedvarendeenergikilder. Bemærkningerne i lov-forslagets afsnit 3.2 kan skabe en vistvivl om, hvorvidt denne opfattelseer korrekt.

Provenuberegningerne tager ud-Forsikring og Pension vurderer, atgangspunkt i forsikringssummen fordet er urealistisk, at afgiftsforhøjel-2011. Det betyder, at den omgåel-sen vil indbringe et merprovenu påse/unddragelse, der måtte finde40 mio. kr. før tilbageløb. Dettested i dag, ikke indgår i beregnin-skyldes, at der vil ske større omgåel- gerne. Desuden vurderes det, atse, herunder, at en væsentlig del afomgåelsen ikke vil blive væsentligforsikringerne af særligt de dyrereforøget som følge af afgiftsforhøjel-både tegnes i udenlandske selskaber sen, idet det som Forsikring og Pen-uden afgift, uanset at der også ersion selv nævner, nok primært vilafgiftspligt i disse tilfælde. Oplyservære de store både, der vil forsøgeendvidere, at der foreligger omgåel- sig med dette – og at det sandsyn-sesmuligheder.ligvis allerede er sket.Se endvidere bemærkningerne tilhøringssvaret fra Danske Tursejlerevedrørende unddragelse af afgift.Skatteministeriet vil endvidere un-dersøge, hvorvidt der foreligger om-gåelsesmuligheder som beskrevet.Forsikring og Pension bemærker, atdet ikke er muligt at nå det foreslå-ede virkningstidspunkt. En mererealistisk dato vil være 1. april 2013.Hvis forslaget træder i kraft 1. janu-ar, vil det betyde, at forsikringssel-skaberne selv skal bære afgiftsfor-højelsen på de opkrævninger medforfald i 2013, som er blevet ud-sendt inden lovforslaget blev frem-sat.Desuden har forsikringsselskaberneikke lovhjemmel til at opkræve denøgede afgift førend lovforslaget ved-tages.At den foreslåede afgiftsforhøjelseskal træde i kraft 1. januar 2013 eren konsekvens af, at forslaget indgåri finanslovsaftalen for 2013.Forsikringsselskaberne skal ikke selvbære afgiftsforhøjelsen, idet der vilkunne udsendes efteropkrævningerpå afgiftsforhøjelsen efter lovensvedtagelse i tilfælde, hvor der er ud-sendt opkrævning forud for lovensvedtagelse.

FTLF/DOCA LANG- Danske Langtursejlere repræsenteresTURSSEJLEREaf Foreningen Til LangturssejladsensFremme. Foreningen tilslutter sig hø-ringssvaret fra Danske Tursejlere.Kaløvig BådelaugKaløvig Bådelaug er bekymret for denforøgede negative udvikling, der vilfølge af endnu en beskatning af sejl-sporten, uanset hvilket fartøj dennesejlsport måtte udøves i.Man frygter, at en yderligere beskat-ning af sejlsporten vil føre til yderlige-re flugt fra sejlsporten, og vil have enmeget negativ indflydelse på sejl-sportsmiljøet.Endelig henviser Kaløvig Bådelaug tilhøringssvaret fra Dansk Sejlunion.KPMG er i forbindelse med gen-nemgangen af L 81 faldet over enuhensigtsmæssighed i CFCbeskat-ningenvedrørende ændringen af selskabs-skattelovens § 32 sammenholdtmed den ændring, der fulgte af lovnr. 433 af 16. maj 2012 om ændringaf aktieavancebeskatningsloven, lig-ningsloven, personskatteloven ogforskellige andre love og om ophæ-velse af lov om boligopsparing (L672011-12).

Bemærkninger

Uhensigtsmæssigheden består i, atdefinitionen af undtagne enheder iCFC-bestemmelsen i selskabsskatte-lovens § 32, stk. 1, nr. 3 er for snæ-ver i forhold til formålet.Fra og med 2013 lyder bestemmel-sen i selskabsskattelovens § 32, stk.1, nr. 3:"3) Moderselskabets aktier i datter-selskabet er ikke aktier ellerinveste-ringsbeviserm.v. i investeringssel-skaber efter aktieavancebeskat-ningslovens regler." (Det kursivere-de er ændringen efter L67).KPMG foreslår, at formuleringenændres til:

"3) Moderselskabets aktier i datter-En lempelse af CFC reglerne liggerselskabet er ikke aktier eller investe-ikke inden for rammerne af detteringsbeviser m.v. i investeringssel-lovforslag.skaber efteraktieavancebeskat-ningslovens § 19, kontoførende in-vesteringsforeninger eller investe-ringsinstitutter med minimumsbe-skatning.(Det kursiverede er KPMGsforeslåedes ændring).Den foreslåede ændring vil efterKPMGs opfattelse bidrage til at for-målet med ændringerne i L 67 kanopfyldes, i stedet for, at CFC regler-ne som nu udhuler formålet.BaggrundDe gældende regler indeholdt visseelementer, der kunne virke hin-drende for markedsføring af uden-landske investeringsforeninger pådet danske marked, blandt andet etforbud mod andelsklasser. I forbin-delse med L 67 ophævedes detteforbud, hvilket har den yderligerefordel, at livsforsikringsselskaberkan deltage i eksisterende investe-ringsforeninger (pt. "udloddende",Side 23

Bemærkninger

men benævnt "investeringsinstitut-ter med minimumsbeskatning" fraårsskiftet) i deres egen andelsklasse,hvilket tilføjer hele investeringsfor-eningen betydeligt mere volumenog gennemsnitligt lavere omkost-ninger for alle.Enhver investeringsforening er af-hængig af at have tilstrækkelig kri-tisk masse, så omkostningerne veddriften af foreningen ikke udhulerafkastet. De nye regler har blandtandet til formål at muliggøre forsik-ringsselskabers investering i eksiste-rende investeringsforeninger, hvil-ket som følge af forsikringsselskaberbetydelige volumen i investeringervil minimere de gennemsnitlige om-kostninger i foreningen til gavn foralle investorerne, herunder kontofø-rende investeringsforeninger og denu indførte investeringsinstituttermed minimumsbeskatning i det om-fang, de ikke opfylder betingelserneefter aktieavancebeskatningslovens§ 19.Formålet med L 67 udhules imidler-tid af CFC bestemmelsen i selskabs-skattelovens § 32, jf. kontroldefini-tioneni selskabsskattelovens § 31 C, idetundtagelsen i selskabsskattelovens §31, stk. 1, nr. 3 alene undtagerinve-steringsselskaber efter aktieavance-beskatningslovens reglerfra CFC be-skatningen og ikke alle investerings-enheder.Stik imod sit formål er der med L67ikke gjort endeligt op med be-grænsningerne i relation til den sel-skabsretlige organisering af investe-ringsinstitutter, da CFC reglernefortsat hæmmer adgangen til atdanske investeringsinstitutter mod-tager indskud fra institutionelle in-vestorer.

Bemærkninger

L 67Ved L 67 ændredes indholdet af lig-ningslovens (LL) § 16, stk. 3 for atbringe definitionen af enheder, derkan vælge status som investerings-institut med minimumsbeskatning ioverensstemmelse med den æn-dring af betegnelser, der er en del aflovforslagets indhold.LL § 16 C, stk. 1 lyder herefter:"§ 16 C. Ved et investeringsinstitutmed minimumsbeskatning forstås etinstitut, der udsteder omsætteligebeviser for deltagernes indskud, ogsom har valgt, at instituttets ind-komst skal beskattes hos deltager-ne. Investeringsinstituttet skal opgø-re en minimumsindkomst efter reg-lerne i stk. 3-8."Ændringerne i L 67 er ikke rettetmod investeringsselskaber efter ak-tieavancebeskatningslovens regleralene, men foreslår (L67 - Almindeli-ge bemærkninger, pkt. 3.1.2.1 "Æn-dring af betegnelser"):"[…] at erstatte begrebet »udlod-dende investeringsforening« medbegrebet »investeringsinstitut medminimumsbeskatning (IMB)«. Be-grebet udloddende investeringsfor-ening er ikke koblet op på andenlovgivning, som f.eks. loven om in-vesteringsforeninger m.v. eller EU’sdirektiv om investeringsinstitutter(UCITS-direktivet). Skattereglernefor udloddende investeringsforenin-ger omfatter f.eks. også foreninger,der ikke er omfattet af reglerne i lovom investeringsforeninger m.v., blotforeningen opfylder den skatteretli-ge definition af udloddende investe-ringsforeninger. Efter praksis i for-hold til aktieavancebeskatningslo-

Bemærkninger

ven m.v. er det et krav, at der er taleom en enhed, der dels udgør etselvstændigt retssubjekt og dels eret selvstændigt skattesubjekt. Detvil således i forhold til det nye be-greb »investeringsinstitutter medminimumsbeskatning (IMB)« væreet ubetinget krav, at der er tale omen enhed, der er et selvstændigtretssubjekt og et selvstændigt skat-tesubjekt. Forskellen ligger i, at derikke nødvendigvis skal være tale omen forening."Således kan i princippet enhver en-hed, uanset den selskabsretlige de-finition, omfattes af reglerne om"investeringsinstitutter med mini-mumsbeskatning", blot enheden eret selvstændigt retssubjekt og etselvstændigt skattesubjekt, herun-der kontoførende investeringsfor-eninger (omfattet af selskabsskatte-lovens § 1, stk. , nr. 6) og investe-ringsinstitutter med minimumsbe-skatning i det omfang, de ikke op-fylder betingelserne for at være om-fattet af aktieavancebeskatningslo-vens § 19.Samme lovs § 10, nr. 13 ændrede i §32, stk. 1, nr. 3, »investeringsfor-eningsbeviser« til ”investeringsbevi-ser«. Ændringen er ifølge forarbej-derne en følge af den ændring afterminologien, der ligger i ændrin-gen af LL § 16 C, stk. 3.

Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012(L 95) blev ligningslovens § 16 C,ændret. Efter ændringen omfat-ter reglen minimumsbeskattedeinvesteringsinstitutter, der ud-steder omsættelige beviser fordeltagernes indskud, og som harvalgt, at instituttets indkomstskal beskattes hos deltagerne.Da kontoførende investerings-foreninger ikke udsteder bevisertil deltagerne, kan kontoførendeinvesteringsforeninger ikke bliveminimumsbeskattet efter lig-ningslovens § 16 C.

Bemærkninger

delsselskabsbeskatning til selskabs-beskatning. Det var Skatteministeri-ets vurdering, at en sådan obligato-risk omdannelse ville medføre etøget provenu på 70 mio. kr. på kortsigt og 40 mio. kr. i 2013.Landbrug & Fødevarer er yderst po-sitiv over regeringens udmeldingom, at den bebudede ophævelse afandelsbeskatningen ikke ønskesgennemført.Landbrug & Fødevarer glæder sigover, at regeringen har lyttet til kri-tikken. Regeringen har helt ret i, atdet var en meget dårlig ide, og atdet ville have haft meget store oguoprettelige konsekvenser for an-delsselskaberne. Nu kan landbrugs-og fødevareerhvervet igen koncen-trere sig om at skabe vækst og ar-bejdspladser til gavn for det danskesamfund.Forslaget blev sneget igennem fi-nanslovsaftalen og fremsat udenvarsel og uden, at der var gennem-ført en nærmere analyse af, hvadkonsekvenserne ville være for heledet danske andelsselskabskomplekspå kort og lang sigt. Det er Landbrug& Fødevarers vurdering, at forslagetubetinget ville have kostet danskearbejdspladser, særligt i yderområ-derne.På kort sigt ville lovforslaget havefået betydning for værdisætningenaf andelsselskabernes egenkapitalog dermed deres solvens og ratinghos finansielle aktører.For nogle virksomheder ville detderudover i mange år frem have på-virket deres muligheder for at fore-tage investeringer i Danmark og iudlandet. For de mindre andelsska-ber ville forslaget alvorligt have på-

Bemærkninger

virket deres mulighed for overlevel-se og ville have givet dem dødsstø-det.På langt sigt virkede lovforslagetsom et frontalangreb på hele an-delsselskabstankegangen. Særligtvar konstruktionen, hvor landmæn-dene – gennem leveringspligten –sikrer virksomhederne et råvare-grundlag i fare. Denne leveringssik-kerhed har været med til at skabegrundlaget for, at den danske føde-vareklynge i dag er verdens tredje-største, har skabt mange eksport-indtægter og ikke mindst beskæfti-gelse både i byerne og på landet.Landbrug & Fødevarer glæder sigderfor over, at regeringen har hand-let hurtigt og har lyttet til kritikken,og at lovforslaget er trukket tilbage.CFC-beskatning/ CO2-kvoterDet foreslås at inddrage CO2-kvoterunder CFC-beskatningen, på sammemåde som handel med almindeligeværdipapirer er det. Ved en CO2-kvote forstås et bevis for retten til ien given periode at udlede en vismængde drivhusgas.Landbrug & Fødevarer tager inddra-gelsen af CO2-kvoter under CFC-beskatningen til efterretning.Landbrug & Fødevarer har en rækkemedlemmer, der er omfattet af kvo-tesystemet, og vi finder det derforgenerelt vigtigt, at omsættelighedenaf CO2-kvoterne bevares, og at kvo-temarkedet forsat er likvidt og fun-gerer efter markedsprincipper. Der-ved opnås den største effektivitet afsystemet. Under forudsætning af, atlovændringen ikke svækker oven-stående principper, har vi ingen be-mærkninger til de foreslåede æn-dringer.

Bemærkninger

VindmøllerIfølge lovforslaget nedsættes af-skrivningssatsen fra 25 pct. til 15pct. på vindmøller med en kapacitetover 1 MW, svarende til hvad dergælder for øvrige anlæg til fremstil-lig af varme og el. Efter forslagetskal den nye afskrivningssats findeanvendelse på vindmøller, der an-skaffes 1. januar 2013 eller senere.Efter AL § 3 anses vindmøllen foranskaffet, når den er leveret til enigangværende virksomhed, bestemttil at indgå i virksomhedens drift ogfærdiggjort i et sådant omfang, atden kan indgå i driften. Dette bety-der, at der er en lang række igang-værende vindmølleprojekter, derbliver ramt af de nye regler. Dettehænger sammen med, at et vind-mølleprojekt typisk løber over 2-4år, inden vindmøllen er leveret. Idenne periode afholdes der en langrække udgifter til forundersøgelser,VVM, evt. klagebehandling i Natur-klagenævnet m.v. Udgifterne i den-ne periode beløber sig typisk til 1-2mio. kr., inden det i det hele tagetbliver besluttet, om vindmøllernekan opsættes.For disse igangværende projekter erdet ganske uacceptabelt, at vind-møller bliver omfattet af de nye reg-ler, idet investorerne har afholdt enlang række udgifter i den tro, at af-skrivningssatsen var 25 %. Ligeledesvil de nye regler ramme de naboertil vindmøllerne, der deltager i pro-jektet via køberetsordningen. Her-ved udhules værdien af køberets-ordningen for de naboer, der skaltåle de gener, der er ved opsætningaf vindmøller tæt på deres hjem.Derfor er der behov for en over-gangsperiode, således at disse

Bemærkninger

igangværende projekter ikke bliverramt af lovændringen. Da afskriv-ningslovens § 5C blev indført for vis-se driftsmidler, blev der også indførten overgangsordning, således at denlave afskrivningssats på 15 pct. førster gældende fra 2016.Tilsvarende skal det derfor foreslås,at de nye regler alene finder anven-delse for nye vindmøller, der leveresden 1. januar 2016 eller senere, så-ledes at de igangværende projekterikke bliver ramt af lovændringen.Herved sikres det også, at vindmøl-lemarkedet får den fornødne tid tilat tilpasse sig den nye situation.Afslutningsvis skal det bemærkes, atdet er stærkt kritisabelt, at et såstort lovkompleks sendes i høringmed så korte svarfrister.Generelt er det en uskik med så kor-te høringsfrister. Sendes et udkast tillovforslag i høring med så kortesvarfrister, er mulighederne for atafgive gennemarbejdede bemærk-ninger ikke eksisterende. Der opståren overordentlig stor risiko forlovsjusk og for, at væsentlige konse-kvenser af de foreslåede ændrederammevilkår for borgere og virk-somheder ikke bliver belyst. Ved atafmontere høringssystemet ogfremsætte lovforslag, der ikke erkommenteret af sagkundskab og be-rørte organisationer, som repræsen-terer de mennesker og virksomhe-der, der vil blive ramt af de nye reg-ler og øgede byrder, øger skattemi-nisteren risikoen for lovsjusk.På grund af den meget korte frist forbemærkninger til lovforslaget, for-beholder Landbrug & Fødevarer sigret til at vende tilbage med yderlige-re bemærkninger til lovforslaget.

Anfører, at afgiften vil medføre enlang række konkurser og endnu flere Se bemærkningen til høringssvaretfra Danboat vedrørende beskæfti-arbejdsløse.gelsen.Desuden vil afgiften betyde, at fleresejlere vil flytte deres både til Sveri-ge i vinterperioden for derved atundgå afgiften.VindmøllerSRF bemærker, at efter den ændre-de affattelse af afskrivningslovens §5 C, stk. 5, skal vindmøller, der eranskaffet senest den 31. december2012 ikke afskrives med den reduce-rede sats.Det fremgår imidlertid af lovforsla-gets § 18, stk. 2, at bestemmelsenhar virkning for indkomstår, der be-gynder den 1. januar 2013 eller se-nere.Det medfører, at for virksomheder,der har påbegyndt indkomståret2013 den 1. januar 2013, vil over-gangen først have virkning fra ogmed indkomståret 2014.Det anføres samtidig i ikrafttrædel-sesbestemmelserne i § 18, stk. 7 og8, at vindmøller, der er anskaffetden 1. januar 2013 eller senere, ind-går på en særskilt saldo og afskrivesmed en sats på højst 15 pct.Søassurancen Dan-LystfartøjermarkForeslår, at man bør flytte afgiftenfra en kaskoforsikring til en ansvars-forsikring på lige fod med f.eks. bil-LystfartøjerDet har været overvejet at omlæggeafgiften til en ansvarsforsikringsaf-Side 31

Bemærker, at statens provenu ikkeer så stort, som det burde være,fordi mange udenlandske udbydereaf kaskoforsikringer undlader at be-tale afgiften til den danske stat.Bemærker, at der vil være adfærds-effekter ved lovforslaget, idet flereforsikringstagere vil flytte deres for-sikring til udlandet. Desuden anfø-res, at en gennemsnitlig kaskoforsik-ringssum ligger på 200.000 kr., og atder også blandt de billigere både eren tendens til at forsikre bådene iudlandet.TandlægeforeningenLønsumsafgiftTandlægeforeningen bemærker, atstigningen i lønsumsafgiften udgøren meromkostning for arbejdsgiver-ne på lønomkostningerne, og atregningen kun kan havne et sted,nemlig hos patienterne.

Bemærkninger

2012, at den del af lovforslag L 81,der vedrører ophævelse af andels-beskatningen, trækkes tilbage.Videncentret bifalder regeringensbeslutning om at trække forslagettilbage.Videncentret formoder, at de kon-sekvensændringer, som var foreslå-et i andre love end selskabsskattelo-ven, også trækkes tilbage.VindmøllerIfølge lovforslaget nedsættes af-skrivningssatsen fra 25 pct. til 15pct. på vindmøller med en kapacitetover 1 MW, svarende til hvad dergælder før øvrige anlæg til fremstil-lig af varme og el. Efter forslagetskal den nye afskrivningssats findeanvendelse på vindmøller, der an-skaffes 1. januar 2013 eller senere.Efter AL § 3 anses vindmøllen foranskaffet, når den er leveret til enigangværende virksomhed, bestemttil at indgå i virksomhedens drift ogfærdiggjort i et sådant omfang, atden kan indgå i driften. Dette bety-der, at der er en lang række igang-værende vindmølleprojekter, derbliver ramt af de nye regler. Dettehænger sammen med, at et vind-mølleprojekt typisk løber over 2-4år, inden vindmøllen er leveret. Idenne periode afholdes der en langrække udgifter til forundersøgelser,VVM, evt. klagebehandling i Natur-klagenævnet m.v. Udgifterne i den-ne periode beløber sig typisk til 1-2mio. kr., inden det i det hele tagetbliver besluttet, om vindmøllernekan opsættes.For disse igangværende projekter erdet ganske uacceptabelt, at vind-møller bliver omfattet af de nye reg-ler, idet investorerne har afholdt en

VindmøllerDet er rigtigt, at forslaget vil påvirkevindmølleprojekter, der pr. 1. januar2013 endnu er i projekteringsfasen,der som anført typisk strækker sigover en længere årrække. Hertil skalbemærkes, at vindmølleinvesterin-ger udover de fremtidige skattereg-ler er forbundet med en lang rækkeusikkerhedsmomenter bl.a. udvik-lingen i energipriserne, den fremti-dige pris på vindmøller og mulighe-derne for at få de påkrævede tilla-delser til opsættelse mv. Disse for-hold bevirker, at mange vindmølle-projekter aldrig bliver gennemført,og at de afholdte projekteringsud-gifter må afskrives som tab.Da forslaget ikke griber ind i igang-værende afskrivningsprofiler, vurde-res det, at der ikke er behov for enovergangsordning svarende til dengældende overgangsordning med engradvis nedsættelse af afskrivnings-satsen for andre vedvarende såvelsom konventionelle faste energian-læg med en kapacitet over 1 MW.Begrundelsen for den gældendeovergangsordning er netop, atigangværende afskrivningsprofilerblev berørt i 2007 ved stramningenaf afskrivningsreglerne for driftsmid-ler med lang levetid. Ibrugtagnevindmøller med en kapacitet over 1MW foreslås således ikke ved dettelovforslag omfattet af den gældendeSide 33

Bemærkninger

lang række udgifter i den tro, at af-skrivningssatsen var 25 pct. Ligele-des vil de nye regler også ramme denaboer til vindmøllerne, der delta-ger i projektet via køberetsordnin-gen. Herved udhules værdien af kø-berets-ordningen for de naboer, derskal tåle de gener, der er ved op-sætning af vindmøller tæt på dereshjem.Derfor er der behov for en over-gangsperiode, således at disseigangværende projekter ikke bliverramt af lovændringen. Da afskriv-ningslovens § 5C blev indført for vis-se driftsmidler, blev der også indførten overgangsordning, således at denlave afskrivningssats på 15 pct. førster gældende fra 2016. Tilsvarendeskal det derfor foreslås, at de nyeregler alene finder anvendelse fornye vindmøller, der leveres den 1.januar 2016 eller senere, således atde igangværende projekter ikke bli-ver ramt af lovændringen. Hervedsikres det også, at vindmøllemarke-det får den fornødne tid til at tilpas-se sig den nye situation.FondsbeskatningslovenIndsættelse af en ny § 5A i fondsbe-skatningsloven er en følge af, at deneksisterende bestemmelse om op-gørelse af andelsforeningers formuei selskabsskattelovens § 14 foreslåsophævet. Efter fondsbeskatningslo-vens § 5, stk. 3, kan faglige sammen-slutninger som eksempelvis bran-cheforeninger mv., der er omfattetaf fondsbeskatningslovens § 1, nr. 2,foretage et fradrag for hensættelsertil konsolidering af foreningsformu-en. Beregningen af størrelsen afdenne hensættelse sker på grundlagaf foreningens formue, og forenin-gens formue skal opgøres påbagrund af reglerne om opgørelse afandelsforeningers formue som be-

Bemærkninger

skrevet i selskabsskattelovens § 14.Da forslaget om ophævelse af an-delsbeskatningen er opgivet, må detformodes, at dette forslag ogsåbortfalder. Hvis det opretholdes,ændrer det imidlertid ikke noget iforhold til den eksisterende retstil-stand, idet hele den lovtekst i sel-skabsskattelovens § 14, der er rele-vant for opgørelse af foreningsfor-muen, direkte er kopieret over i denforeslåede § 5A.CFC-beskatning/CO2-kvoterDet foreslås at inddrage CO2-kvoterunder CFC-beskatningen, på sammemåde som handel med almindeligeværdipapirer er det. Ved en CO2-kvote forstås et bevis for retten til ien given periode at udlede en vismængde drivhusgas.CFC-lovgivningen har til formål atsikre, at det nationale skattegrund-lag ikke bliver under-gravet ved, atfinansielle indkom-ster/kapitalindkomst flyttes tillavskattelande. Såkaldte ”mobileindkomster”. Lovgivningen sikrer, atdisse indkomster, såfremt de er ind-tjent i et datterselskab under særli-ge betingelser trækkes hjem til be-skatning hos det danske modersel-skab. For ikke at udøve forskelsbe-handling gælder reglerne for alledatterselskaber, uanset at de ligger ilavskattelande eller ej. Danske mo-derselskaber bliver herefter beskat-tet af indkomsten i kontrollerededatterselskaber, når datterselskabethar en såkaldt ”mobil indkomst”,der overstiger 50 pct. af dattersel-skabets samlede indkomst etc.CO2-kvoter og CO2-kreditter er indi-viduelt omsættelige, og handelensker typisk via handelsselskaber el-ler børser ligesom handel med akti-

Anfører, at afgiftsforhøjelsen vilSe bemærkningen til høringssvaretmedføre at flere undlader af forsikre fra Danboat vedrørende adfærdsef-deres både.fekter.Desuden vil der blive etableret for-sikringsklubber.Etablering af forsikringsklubber vilikke være lovlige og vil ikke givebådejerne den samme sikkerhedsom en forsikring.Se bemærkningen til høringssvaretfra Danske Tursejlere vedrørendeunddragelse af afgift.