Skatteudvalget 2012-13
L 81 Bilag 36
Offentligt
SkatteudvalgetFolketingetChristiansborg Slotsplads
L81 - vindmøller og lystfartøjsforsikringer
Forsikring & Pension har tidligere afgivet bemærkninger til L81, og vi har sendtto henvendelser herom af hhv. 27. og 30. november 2012 til skatteudvalget.Skatteministeren har nu svaret på vores henvendelser til skatteudvalget (herun-n-der ved henvisning til sit svar til vindmølleforeningen)vindmølleforeningen).Det giver anledning til følgende kommentare fra os.kommentarerVindmølleafskrivninger
Skatteministeren vil ikke ændre på, at afskrivningsstramningen får virkning forvindmøller, der tages i brug 1. januar 2013 eller senere.Det må vi tage ad notam.Konsekvensen bliver, som ministeren også selv ererkender, at det forrykker vedaftalegrundlaget for givne dispositioner, herunder prisaftaler indgået mellempensionsbranchen og andre mhp. levering af vindmøllestrøm..Ministeren fremhæver desuden, at vindmøller, der leveres og ibrugtages frem til,ultimo 2013, er omfattes af ”investeringsvinduet”, og dermed kan afskrives medattes115 pct., og at dette ikke gælder andre infrastrukturinvesteringer omfattet af de,særlige regler i afskrivningsloven.Det er korrekt. Men pensionsbranchens engagement omfatter også levering ogibrugtagning af vindmøller efter 2013.Pensionsbranchen har ikke bedt om et investeringsvindue.Vi beder derimod om, at skattelovgivninglovgivningen så vidt muligt gennemføres, så deter muligt at disponere fremadrettet med en rimelig sikkerhed, også når det gæl-gæl-der skattereglerne – med mindre væsentlige forhold tilsiger at man gør en und-tilsiger,d-tagelse.Det er ganske vigtigt for gennemførelsen af infrastrukinfrastrukturprojekter i denne stør-r-relsesorden, at lovgiver ikke øger ususikkerheden om fremtidige vilkår, også uan-n-
11.12.2012
Forsikring & PensionPhilip Heymans Allé 12900 HellerupTlf.Fax41 91 91 9141 91 91 92
Torsten SchiølerChefkonsulent, cand.polit.Dir.41 91 90 94
Vores ref.Sagsnr.DokID
TSCGES-2009-00202314187
Brancheorganisationfor forsikringsselskaberog pensionskasser
set at der er andre vilkår end ændret lovgivning, der medvirker til denne usik-kerhed.At ministeren henviser til den øvrige usikkerhed omkring sådanne projekter ogligefrem bruger denne som et argument for, at man så også skal tåle lovgivningmed reel tilbagevirkende kraft for allerede indgåede aftaler, taler for sig selv.Lystfartøjsafgift
Forsikring & Pension må med henvisning til bilagene på L81 konstatere, at manhar tænkt sig at gennemføre den foreslåede forhøjelse af kaskoforsikringsafgif-ten på 0,34 pct. point.Også dette må vi tage ad notam.Vi må konstatere, at skatteministeren ikke deler vores bekymring for, at forhø-jelsen vil medføre reduceret skadesforretning til danske forsikringsselskaber, og– med uændret kontroltryk – mindre provenu end det forudsatte, og måskeovenikøbet et provenutab.Har vi ret, opnår skatteministeren ikke den finansiering på 30 mio. kr. (brutto40 mio. kr. i afgift) årligt, som finanslovsaftalen forudsætter.Vi omtalte i vores høringssvar, at vi (med nogen usikkerhed) vurderer, at denforeslåede afgiftssatsforhøjelse fra 1 pct. til 1,34 pct. medfører en prisstigningpå ca. 13 pct. på de berørte forsikringer [baseret på en gennemsnitlig afgiftsfor-højelse på 650/(præmie 3.000 + gældende afgift 2.600)].Vi anførte, at et omsætningsfald med danske selskaber (læs=et fald i den af-giftsberigtigede omsætning) på 25 pct. på disse forudsætninger ville eliminerelovforslagets forudsatte provenu.Ministeren har i høringsskemaet til L81 oplyst, at man ved provenuberegningenhar forudsat det hidtil realiserede provenu som grundlag, netop fordi man erenig med Forsikring & Pension i, at særligt de store både sandsynligvis må ansesfor tabt gennem deres omgåelse af afgiften.Med det nuværende kontroltryk, inklusive de af ministeren anførte mulighederfor at udveksle kontroloplysninger med andre lande, og inklusive iværksatte ini-tiativer siden 2007 som lovet af den daværende økonomi- og erhvervsminister,har det altså ikke været muligt at dæmme op for afgiftsomgåelse for netop debådejere, som man politisk sigtede mod at ramme med afgiften i 1976, og vedomlægningen af afgiften i 1982.Det forekommer påfaldende, at der netop er taget højde for disse forvridningsef-fekter ved provenuberegningen, samtidig med at ministeren fastholder, at denforeslåede afgiftsforhøjelse ikke vil have samme forvridende effekter, som denhidtidige afgift allerede har haft - i form af øget afgiftsunddragelse mv.Som argument herfor fremfører ministeren ad hoc argumenter som, at den må-nedlige ekstraudgift som følge af afgiftsforhøjelsen på 0,34 pct. point er så be-skeden, at den ikke har nogen betydning for bådejernes forsikringstilbøjelighed,givet det betydelige formuetab, som en uforsikret bådskade kan resultere i.
Forsikring & Pension
Vores ref.Sagsnr.DokID
TSCGES-2009-00202314187
Side 2
Forsikring & Pension
Det lyder overbevisende. Men nøjagtig det samme kan siges om den eksisteren-de afgiftssats på 1 pct., uanset at der vel er evident, at der er sket såvel omgå-else som mindreforsikring i et pænt omfang ved denne sats.Forsikring & Pension har forståelse for, at det kan være vanskeligt at lave egent-lige økonomiske estimater af sådanne effekter på den korte tid, der har været tilrådighed, efter at finanslovsaftalerne er indgået.Men manglende egentlige effektvurderinger kan ikke erstattes af ad hoc argu-mention for, at der ingen effekter er.Forsikring & Pension skal på denne baggrund opfordre skatteudvalget til at fåindtægterne af afgiften udspecificeret på de månedlige indtægtslister, som Skat-teministeriet allerede offentliggør, med virkning fra januar 2013, hvor forhøjel-sen træder i kraft. Så kan offentligheden følge udviklingen i provenuet fra dag 1.Endelig skal vi gentage fra tidligere henvendelse, at ministerens forslag om atselskaberne skal udsende ekstraopkrævninger som følge af afgiftsforhøjelsenshelt bevidste virkning for forsikringsaftaler, der er indgået siden L81’s fremsæt-telse med forfald i 2013, vil medføre ekstraomkostninger for selskaberne.Det forekommer grotesk, at man vil lade selskabernes iværksætte en manøvreaf dette omfang for at sikre sig et engangsprovenu i størrelsesordenen måske 10– 20 mio. kr.Det forekommer dog mere forståeligt, hvis man gør sig klart, at netop dette be-løb formentlig er lovforslagets mest sikre, fordi det inddrives med tilbagevirken-de kraft.
Vores ref.Sagsnr.DokID
TSCGES-2009-00202314187
Med venlig hilsen
Torsten Schiøler
Side 3