L 81 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift aflønsum m.v., afskrivningsloven og forskellige andre love. (Ophævelse afandelsbeskatningen, forhøjelse af visse lønsumsafgiftssatser, nedsættelseaf afskrivningssatsen for store vindmøller, inddragelse af CO2-kvoter un-der CFC-beskatningen, forhøjelse af afgiften af kaskoforsikringer for lyst-fartøjer m.v.).

Danske Tursejlere er imod nye afgiftsforhøjelser, der vil ramme fritidssejlerne.Desuden anfører Danske Tursejlere følgende:

1.

Fritidssejlads er allerede i dag én af de mest afgiftsbelagte fritidsinteresser. Desuden har Sø-fartsstyrelsen for få uger siden foreslået en ny registreringsafgift til Skibsregistret, ligesom der erskatter og afgifter på dieselolie, og havneafgifterne er stærkt stigende som følge af kommuner-nes trængte økonomi. Samlet set kommer fritidssejlerne dermed til at bære en unfair afgiftsbyr-de. Dette kan medføre et markant fald i antallet af fritidsbåde i Danmark, hvilket kan påvirke be-skæftigelsen i de maritime erhverv.

2.

Mange sejlere undlader i øvrigt at kaskoforsikre deres lystfartøj for at slippe for afgiften, lige-som der fortsat er mange ejere, som forsikrer deres skib i udlandet og dermed i stor stil unddra-ger sig afgift.

3.

Det er kritisabelt, at provenuet skal dække udgifterne til driften af de maritime nødtjene-ster i Danmark, som anvendes af alle sejlere i de danske farvande – og altså ikke kun aflystsejlere.Derudover er det ikke de lystsejlere, der kommer til at betale den forhøjede afgift, som an-vender de maritime nødtjenester. Dette skyldes dels at sejlere, der ikke har tegnet kaskofor-sikring, eller som unddrager sig afgiften, ikke kommer til at betale, dels fordi det ifølgeDanske Tursejleres oplysninger er andre typer sejlere, end dem med kaskoforsikring, somprimært benytter tjenesterne.

4.

Danske Tursejlere gør derudover opmærksom på, at det er uklart, hvad de 115 mio. kr.,som afgiften i forvejen indbringer, anvendes til.

Kommentar:

Ad 1.

Erhvervs- og Vækstministeriet oplyser om den nævnte registreringsafgift, at registrerings-afgiften i L 40, forslaget til ændring af søloven m.m., er udformet på en måde, som tager højdefor de forskellige forhold, der gør sig gældende for ejere af fritidsfartøjer og erhvervsfartøjer.Den årlige afgift påhviler skibe, der er registreret i de forskellige danske skibsregistre. Største-delen af de fritidsfartøjer, der er registreret i Skibsregistret, skal betale den laveste afgift på 800kr. Derudover fritages fritidsfartøjerne for den særlige registreringsafgift på 6.000 kr. i forbindel-se med ejerskifte.Det fremgår af lovforslaget L 81, at afgiften vil stige fra 1 pct. til 1,34 pct. af forsikrings-summen. Hvis det antages, at en båd i gennemsnit er forsikret til 300.000 kr. vil afgiftenstige med ca. 1000 kr., hvilket svarer til 85 kr. om måneden. Med udgangspunkt i disse be-regninger forekommer en årlig stigning i udgiften i denne størrelsesorden ikke at kunnemedføre så store konsekvenser for branchen, som beskrevet.

Ad 2.

Danmark har administrative aftaler med udenlandske skatte- og afgiftsmyndigheder iEU og Norden og kan herigennem føre kontrol med, at udenlandske forsikringsselskaberbetaler korrekt afgift i Danmark, herunder inddrive afgiften. Jeg henviser endvidere til minkommentar til henvendelse fra Forsikring og Pension (bilag 9).

Ad 3.

Erhvervs- og Vækstministeriet oplyser, at der er tale om en afgift og ikke brugerbeta-ling. Der er heller ikke tale om en afgift for brugere af VHF-radioer. Når lystfartøjsejere på-lægges at bidrage til de maritime nød-, il- og sikkerhedstjenester, skyldes det, at lystfartøjerer den største brugergruppe af de maritime nødsystemer. Ifølge Forsvarsministeriets årsrap-Side 2

porter er over 60 procent af de egentlige redningsoperationer i dansk farvand fritidsrelate-ret. Som det fremgår af lovforslaget, har regeringen valgt at sikre et provenu gennem enforhøjelse af en eksisterende afgift - her afgift på lystfartøjsforsikringer. Afgiften skal bi-drage til at finansiere driften af det maritime nødsystem. Fra den 1. januar 2014 overgårdriften heraf til Forsvarsministeriet (Søværnets Operative Kommando (SOK)), som herefterhar hele opgaven vedrørende driften af de maritime nød-, il- og sikkerhedstjenester i Dan-mark. Det betyder, at alle nødopkald herefter håndteres af SOK, uanset om de kommer fraskibe med VHF, fra en mobiltelefon eller andre kommunikationsmetoder.

Ad 4.

Det eksisterende afgiftsprovenu anvendes til dækning af statens udgifter på linje med øv-rige skatter og afgifter.