Jeg går på talerstolen for at tale om den del af lovforslaget, der handler om, at man vil hæve afgiften på kaskoforsikring for lystfartøjer, altså for sejlbåde og motorbåde, som folk sejler med lystbetonet.
Det er en del af lovforslaget, som har haft en lidt mærkværdig gang igennem Folketingssalen, synes jeg.
Det startede med, at ministeriet oplyste, at lystsejlerne skulle betale denne ekstra afgift for at finansiere Lyngby Radio, som står for nødradioen i Danmark, fordi, som Skatteministeriet påstod, 60 pct.
af de udrykninger, der var til redningsaktioner, vedrørte lystsejlere.
Det viste sig så bagefter, at det tal var forkert, det indrømmede skatteministeren efter en behandling af forslaget; det var nok nærmere i nærheden af 15 pct.
af udgiften for Lyngby Radio, som vedrørte lystsejlere.
Så har vi haft en lang diskussion om, hvorfor det så er rimeligt, at de skal betale så stor en andel af Lyngby Radios omkostninger, at de nu skal til at betale 37 mio.
kr.
mere i afgift.
Under den diskussion blev skatteministeren så også spurgt, om det var sådan, at de også skulle til at betale for Lyngby Radios opgaver i Grønland.
Det blev skatteministeren spurgt om på et samråd, og skatteministeren kunne jo have sagt, at det havde han ikke forstand på, og at det vidste han ikke noget om.
Men skatteministeren svarede, at ham bekendt var der ikke nogen af de penge, der skulle gå til Grønland.
Han tog altså et lille forbehold, javist, men det var altså tilsyneladende forkert.
Sejlerne i Danmark er jo aktive mennesker, og de har rodet papirerne igennem og fundet, at ca.
60 pct.
af udgiften til Lyngby Radio går til at dække Grønland.
Det fremgår af Lyngby Radios eller TDC's budget, som er indsendt til Erhvervs- og Vækstministeriet.
Det vil altså sige, at af de 55 eller 56 mio.
kr., så vidt jeg husker, som det koster at drive Lyngby Radio, er altså de 22 mio.
kr., undskyld, de 32 mio.
kr.
penge, der går direkte til Grønland.
Det betyder, at danske lystsejlere nu skal betale 37 mio.
kr.
mere i afgift for at finansiere det danske rigsfællesskab med Grønland.
Der kan siges meget godt om det rigsfællesskab, men er det virkelig meningen, at det lige præcis er sejlerne, der skal betale for at opretholde det rigsfællesskab, skal betale for, at Danmark betaler for en nød- og sikkerhedstjeneste i Grønland?
Vi har jo stillet spørgsmål om det her, men det har man ikke nået at besvare, så jeg synes, at skatteministeren nu skal komme op på talerstolen og sige, om det, som skatteministeren har sagt på samrådet, er forkert, eller om han fastholder, at det er rigtigt, at der ikke er nogen af de her millioner, som sejlerne i Danmark skal til at betale, som skal sendes til Grønland.
Det synes jeg Folketinget bør vide, inden Folketinget tager stilling til det her.
Og hvis skatteministeren ikke kan komme op og fortælle, hvad der er op og ned på betalingen til Grønland, synes jeg, at Folketinget bør udsætte behandlingen af dette lovforslag, indtil vi har fået klar besked om, hvad det er, pengene skal bruges til.