Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 81:

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v., afskrivningsloven og forskellige andre love. (Ophævelse af andelsbeskatningen, forhøjelse af visse lønsumsafgiftssatser, nedsættelse af afskrivningssatsen for store vindmøller, inddragelse af CO 2 -kvoter under CFC-beskatningen, forhøjelse af afgiften af kaskoforsikringer for lystfartøjer m.v.)

Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).

(Fremsættelse 16.11.2012).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, værsgo.

En stor del af det, jeg har sagt til de tidligere lovforslag, kunne jo gentages ved dette lovforslag, nemlig at regeringen vil øge omkostningerne for virksomhederne og danskerne og gøre det mindre attraktivt at drive virksomhed og skabe arbejdspladser i Danmark. Det er temmelig trist.

Der er mange forskellige elementer, men ene og alene er formålet jo at tilvejebringe et provenu til statskassen. Man kan selvfølgelig sige, at det her lovforslag ikke er så slemt, som det var tiltænkt, eller det bliver det i hvert fald ikke, for regeringen har jo valgt at fjerne den første del af lovforslaget, nemlig ophævelsen af andelsbeskatningen.

Det kom som lidt af en overraskelse, da lovforslaget blev fremsat, at regeringen ville ændre på andelsbeskatningen. Det kom uvarslet. Lige pludselig mente regeringen, at de vilkår, der er gældende for andelsbevægelsen, som jo historisk har været en drivkraft i dansk økonomi og har været med til at udvikle det her samfund og skabe masser af arbejdspladser, skulle ændres. Det skulle ikke længere være muligt at fortsætte med de regler, som vi kender. Man skulle gå over til samme regler, som gælder for andre selskaber.

Det blev der med god grund rejst en kritik af, men den blev afvist som værende en skræmmekampagne, for forslaget var egentlig ret og rimeligt. Men mindre end 9 timer efter at lovforslaget var fremsat, valgte regeringen så at lytte til kritikken og fjerne den del af det. Man skal jo altid rose, når der bliver lyttet til berettiget kritik, så ros for, at lovforslaget ikke, sådan som det ligger, ser ud til at blive så slemt, som det var tiltænkt, da det blev fremsat.

Lovforslaget indeholder en række bestemmelser, og man kan jo sige, at i forhold til regeringens normale omtale af grønne investeringer er det da interessant, at afskrivningssatsen for investeringer i vindmøller skal forringes for at tilvejebringe et merprovenu.

Lønsumsafgiften forhøjes også, og vi må sige, at når vi ser på høringssvarene, får det jo nogle voldsomme ord med på vejen, også særligt, når vi ser på mediebilledet i Danmark, for det her vil ramme aviserne og vil i høj grad være en belastning medset det, der i øvrigt foregår på området, hvor der bestemt ikke er udsigt til mere gunstige vilkår for de danske medier. Normalt har medierne været fritaget for forhøjelser af lønsumsafgiften. Det er så ikke længere tilfældet. Det må man jo gøre sig klart.

Et andet element i lovforslaget er, at nu skal personer og foreninger, der har forsikrede lystbåde, holde for. Der må man sige, at kreativiteten i regeringen er meget stor. Der er altså ikke mulighed for, uanset om man er til vands eller til lands, at undgå regeringens kreativitet, når det gælder om at stramme skatteskruen. Vi har jo i Skatteudvalget fået en lang række henvendelser om de konsekvenser, som forslaget vil have. Der rejses jo også tvivl om, hvorvidt de oplysninger, der foreligger om, hvem der anvender de maritime radiobaserede nød- og sikkerhedstjenester i Danmark, kan kendes fra dem, der er påtænkt at skulle betale den stigning i afgiften, som regeringen lægger op til, og det, der ellers oplyses af regeringen. Vi synes i Venstre, at kreativiteten er stor i regeringen.

Lovforslaget øger skatte- og afgifter med 625 mio. kr. næste år. Det er 625 mio. kr., som borgere og virksomheder skal have op af lommen. Det er penge, som de ikke kan bruge til andet forbrug, penge, de ikke kan bruge til at investere i vækst og beskæftigelse, penge, der ikke kan bruges til at gøre deres virksomheder mere konkurrencedygtige og bedre og mere rustet til at begå sig i den internationale konkurrence og bedre rustet til at hive ordrer hjem til landet. Det, der grundlæggende er brug for, er, at virksomhederne får bedre rammebetingelser. Det her forslag gør det modsatte. At tage 625 mio. kr. synes vi fra Venstres side er en rigtig, rigtig dårlig idé, og vi kan naturligvis ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokraterne, værsgo.

Jeg har bare det korte og klare spørgsmål til Venstres ordfører, om de afgifter, som Venstre gennemførte med forårspakke 2.0 og genopretningspakken, som jo betyder, at det danske erhvervsliv skal betale 40 mia. kr. mere om året i afgifter, har haft konsekvenser for dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

Ordføreren.

Det, jeg kan sige, ligger sådan set i fuld forlængelse af det, som hr. Brian Mikkelsen sagde tidligere, nemlig at da vi lavede den største nedsættelse af skatten på arbejde med forårspakke 2.0, var den fuldt finansieret. Det er jeg så glad for at Socialdemokratiet anerkender nu. Det har det tidligere været meget vanskeligt at få en anerkendelse af.

Det er da klart, at det aldrig er uproblematisk at justere på skatteskruerne, det er vi sådan set fuldt ud bevidste om i Venstre. Der må vi jo så også bare høre fuldstændig klart: Vil hr. Thomas Jensen og Socialdemokratiet tale om fortiden, eller vil man tale om nutiden? For det, der står tilbage med det forslag, vi behandler nu, er, at Socialdemokratiet og hr. Thomas Jensen og regeringen mener, at det at skrue ekstra 625 mio. kr. ind i statskassen er uproblematisk. Det bliver nok mahogni med tiden, det går nok, det er simpelt hen det, der skal til for at skabe vækst og beskæftigelse. Man er altså nødt til fra Socialdemokratiets side at forholde sig til, at vi har et skattesystem, og så laver man ændringer til det. Er de ændringer, man laver, gode eller dårlige for vækst og beskæftigelse? Det her er dårligt.

Hr. Thomas Jensen.

Fra regeringens side handler det om at finde en god balance, i forhold til hvad afgiftsniveauet skal være, og så være med til at sikre dansk erhvervsliv gode rammevilkår. Men jeg synes bare, vi mangler en erkendelse fra Venstre i dag og også generelt i offentligheden af, at man på den ene side, mens man sad i regering pålagde erhvervslivet ekstra afgifter på 40 mia. kr. om året, og nu er man så på den anden side kommet til den erkendelse, at det er det største problem i Danmark. Så må man jo også bare erkende, at man selv har pålagt dansk erhvervsliv det store problem, som Venstre nu så gerne vil afskaffe. Det er bare det, jeg beder om en erkendelse af fra Folketingets talerstol i dag.

Ordføreren.

Det skal ikke skille os ad. Altså, vi er i en situation, hvor trykket på vores virksomheder er for stort. Vi er i en situation, hvor danske virksomheders konkurrenceevne er under pres, og så må man jo træffe et politisk valg. Mener man, at tiden er til at lempe virksomhedernes byrder eller at øge dem? Der er vi uenige, må jeg forstå, for Venstres svar er meget klart, det fremgår bl.a. af vores finanslovforslag, hvor vi jo under overskriften »Færre afgifter, flere arbejdspladser« går ind og lemper beskatningen for erhvervslivet med 3½ mia. kr. Og vores ambitioner er da større. Vi mener da, at der er brug for, at vi sørger for, at virksomhederne kan konkurrere, og der har vi her i Folketinget skatte- og afgiftsskruen som et meget, meget direkte virkemiddel. Der mener vi, at der er brug for, at vi fremmer danske arbejdspladser, fremmer danske virksomheders konkurrenceevne, sikrer, at danskerne også har et job at stå op til i morgen, og det gør vi altså ved at gøre det mere attraktivt at drive virksomhed ved at lempe skatter og afgifter modsat regeringen, der øger dem.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Næste ordfører i rækken er hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak, formand. En sanering af erhvervsstøtteordningerne indgår i regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen«. Formålet er at frigøre midler, der kan anvendes til at gennemføre tiltag, som f.eks. skaber arbejdspladser og sikrer mere og bedre uddannelse. Lovforslaget indeholder en række forslag, som dels sanerer erhvervsstøtten, dels retter op på uhensigtsmæssigheder i andre dele af skattelovgivningen. Jeg tager tiltagene et ad gangen.

Når det gælder saneringen af erhvervsstøtten, handler det også om lønsumsafgiften. I dag er det sådan, at en lang række virksomheder har aktiviteter, som er fritaget for moms. Det gælder bl.a. den finansielle sektor og sundhedssektoren og en lang række andre områder – f.eks. udgivere og importører af aviser, og afgiftsniveauet er ikke ensartet i de enkelte brancher.

I stedet for at betale moms betaler virksomhederne i de her brancher lønsumsafgift, hvilket regulerer noget af den fordel, som virksomhederne har ved at være fritaget for moms. Men mens momsen er på 25 pct., er lønsumsafgiften for f.eks. den finansielle sektor på 10,5 pct. af virksomhedens lønsum, og for aviser er den kun på 2,5 pct. Forslaget betyder, at satserne for lønsumsafgiften forhøjes med 1,04 procentpoint for alle lønsumsafgiftspligtige erhverv med undtagelse af den finansielle sektor, som jo i forbindelse med skattereformen fik sin lønsumsafgift forhøjet, hvilket Venstre og De Konservative i øvrigt bidrog til.

Forhøjelsen af lønsumsafgiften reducerer de berørte virksomheders skattebegunstigelse lidt, hvilket bidrager til at sikre mere ensartede rammevilkår på tværs af erhverv.

I forhold til de store vindmøller mener jeg, at afskrivningsreglerne principielt bør indrettes sådan, at afskrivningsperioden svarer til aktiviteternes faktiske økonomiske levetid. For vindmøller er der imidlertid nogle særlig gunstige afskrivningsregler, og de udgør en skatteudgift for staten. Der er således tale om erhvervsstøtte.

Forslaget betyder, at udgifter til investering i store vindmøller fra og med den 1. januar 2013 højst kan afskrives med 15 pct. om året. Med en afskrivningssats på 5 pct. vil en vindmølle være afskrevet efter 18 år i stedet for efter 10 år, som er afskrivningsperioden ifølge de gældende regler. Herved vil de skattemæssige afskrivninger svare til reglerne for andre aktiver med en lang levetid.

Det er vigtigt at understrege, at forslaget ikke har konsekvenser for igangværende afskrivningsprofiler, da det alene vedrører vindmøller, som afskaffes efter den 1. januar 2013. Da forslaget ikke griber ind i igangværende afskrivningsprofiler, vurderes det, at der ikke er behov for en overgangsordning.

I god overensstemmelse med skattereformens investeringsvindue sikrer forslaget, at investeringer i nye vindmøller, som er anskaffet i perioden fra den 30. maj 2012 og frem til udgangen af 2013, og som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, fortsat kan afskrives på et grundlag svarende til 115 pct. af anskaffelsessummen uanset møllens kapacitet.

I forhold til CO 2 -kvoter under CFC-beskatningen er det sådan, at danske moderselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst under visse betingelser skal medregne overskud, der er optjent af et datterselskab. Reglerne sikrer, at beskatningen af mobile indkomster er uafhængig af, hvor aktiverne er placeret. Tilsvarende regler findes i en række andre lande. Beskatningsformen kaldes CFC-beskatning, og det betyder beskatning af kontrollerede udenlandske selskaber.

Almindelige værdipapirer indgår som grundlag for beregningen af, hvor der skal ske en CFC-beskatning, og her har CO 2 -kvoter den særlige egenskab, at de i vidt omfang købes og sælges alene for at opnå en fortjeneste ligesom ved handel med almindelige værdipapirer. CO 2 -kvoter kan således bruges som finansielle aktiver, men i den gældende lovgivning indgår de ikke i grundlaget for CFC-beskatning. Det foreslås derfor, at CO 2 -kvoter skal indgå i grundlaget for CFC-beskatning, således at beskatning fortsat udgør et værn mod flytning af mobile indkomster.

En stor del af redningsoperationerne i de danske farvande vedrører lystfartøjer. For at finansiere udgifterne til driften af de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester i Danmark indføres der en mindre afgiftsforhøjelse, så det er brugerne af nødtjenesterne, der i størst muligt omfang er med til at finansiere udgiften til driften af tjenesterne. Konkret foreslås det, at afgiftssatsen forhøjes fra 1,0 pct. til 1,34 procent af forsikringssummen for et lystfartøj. For en bådejer, der har forsikret en båd for 300.000 kr., vil udgiften således stige fra 3.000 kr. til ca. 4.000 kr. årligt svarende til ca. 85 kr. pr. måned. Det skulle være til at overkomme.

I det foreliggende lovforslag indgår et delforslag om ophævelse af andelsbeskatningen. Den del af forslaget vil blive taget ud af forslaget i kraft af et ændringsforslag ved andenbehandlingen af L 81. Årsagen er, at andelsselskaberne har brug for ro om deres beskatnings- og erhvervsforhold, og finansieringen af denne ændring sker fra puljen til finansiering af uforudsete udgifter.

Afsluttende vil jeg sige, at regeringen med forslaget gennemfører flere af de gode tiltag, der er i regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen«. Med saneringen af erhvervsstøtten frigøres der midler, der kan anvendes til at skabe arbejdspladser og sikre mere og bedre uddannelse. Disse positive tiltag støtter Socialdemokraterne.

Tak. Der er fem medlemmer, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og den første er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg vil først og fremmest spørge ind til den nye afgift på kaskoforsikringen for lystfartøjer. Det fremføres i bemærkningerne til lovforslaget, at pengene skal dække de redningsaktioner, som foretages, og det hævdes, at lystfartøjer står for 60 pct. af redningsaktionerne. Dansk Sejlunion oplyser, at de anslår det sådan, at det i 13-17 pct. af redningsaktionerne handler om fartøjer, som er pålagt den her afgift i dag, mens de resterende 83-87 pct. af redningsaktionerne går ud til andre småbåde, joller, surfere, erhvervsfartøjer, udenlandske sejlere osv., som ikke bidrager via den her afgift. Hvordan hænger de tal sammen?

Ordføreren.

Nu skal vi se det sådan, at de tal, der bliver lovgivet på baggrund af, er de tal, som Skatteministeriet har indhentet, og dem sætter jeg min lid til, når jeg siger, at det i ca. 60 pct. af de redningsoperationer, der bliver iværksat via den her nødradio, drejer sig om lystfartøjer. Så det er de 60 pct., som jeg læner mig op ad i lovgivningen her.

Hr. Ole Birk Olesen for den anden korte bemærkning.

Men det burde ordføreren jo kunne regne ud ikke er rigtigt. Altså, når man ser på antallet af surfere, svømmere, joller, fritidsfiskere, erhvervsfiskere, udenlandske lystsejlere i Danmark osv., så burde Socialdemokraternes ordfører kunne regne ud, at det ikke er tilfældet, at 60 pct. af de redningsaktioner, der foretages, gælder folk, der betaler lystbådeafgift i Danmark. Der betales jo f.eks. ikke lystbådeafgift af et surfbræt. Der betales heller ikke lystbådeafgift af en jolle.

Så kan Socialdemokraternes ordfører måske anspores til at tænke lidt selv i stedet for bare at stole på alt, hvad der kommer fra Skatteministeriet, som måske ikke altid har lige godt styr på tingene?

Ordføreren.

Jeg har igennem det seneste år kunnet konstatere, at hr. Ole Birk Olesen ikke stoler på noget som helst, der kommer fra Skatteministeriet, og derfor undrer det mig ikke, at hr. Ole Birk Olesen heller ikke stoler på tallene den her gang. Men jeg synes, at vi skal fæste vores lid til de tal, der viser, at 60 pct. af de her redninger går til lystfartøjer. Dem stoler jeg i hvert fald på.

Derudover vil jeg også sige, at det jo er vigtigt, at vi sikrer, at der er en finansiering af den her radio. Hvis hr. Ole Birk Olesen en sjælden dag forvilder sig ud på sit lystfartøj og kommer i nød, er det jo godt, at der er den her radio, han kan kalde over, så han kan blive reddet. Så jeg synes nu, det er godt og positivt, at vi sikrer en finansiering af den her nødradio.

Næste korte bemærkning er fra Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg vil gerne spørge lidt ind til noget andet, for nu var ordføreren jo inde på det her med, at regeringen har lavet den her fantastiske plan, der hedder »Et Danmark, der står sammen«. Det synes jeg sådan set lyder ganske flot, men hvis man så kigger på den her lønsumsafgift, som regeringen nu vælger at gennemtrumfe sammen med Enhedslisten i forbindelse med finansloven for 2013, så kan man jo se, at vi kan se frem til større brugerbetaling inden for sundhedsområdet.

Der vil jeg gerne have ordføreren til at svare på, hvordan det dog kan være, at det er blevet Socialdemokraternes politik, at man skal have større udgifter, når man eksempelvis vælger at gå til fysioterapeut, ergoterapeut, praktiserende læge, tandlæge eller speciallæge osv. Mange af de steder kan vi jo se at lønsumsafgiften kommer til at stige. Med det her lovforslag lægges der op til, at det bliver dyrere for danskerne at betjene sig af det danske sundhedssystem. Er det socialdemokratisk politik?

Ordføreren.

Det er jo pr. definition en erhvervsstøtte, i og med at de her brancher så er momsfritaget. Det vil sige, at hvis vi helt fjernede lønsumsafgiften, skulle vi i stedet for have en momsbetaling på 25 pct., og det ville jo virkelig være noget, der kunne mærkes for borgerne derude. Men med det her forslag er vi inde at regulere lønsumsafgiften med 1,04 pct., og det er et tiltag, der også stemmer godt overens med det, vi gjorde med skattereformen, hvor vi også var inde at hæve lønsumsafgiften for de finansielle virksomheder i Danmark – et tiltag, som vi i øvrigt tog sammen med Venstre og Konservative.

Hr. Hans Kristian Skibby for anden korte bemærkning.

Skal jeg tolke svaret derhen, at det er fuldstændig efter bogen, altså at det også var socialdemokratisk politik før folketingsvalget, at man gik ind for at øge udgifterne for folk, der vælger at henvende sig hos en fysioterapeut, en ergoterapeut, en kiropraktor, en speciallæge eller forskellige andre? Var det socialdemokratisk politik før valget, og er det regeringens politik? Det må man jo gå ud fra, siden man nu vælger at sætte de her udgifter op.

For vi ved jo alle sammen, hvem der kommer til at betale den her ekstraregning. Hvor vælger den enkelte praktiserende læge eller ergoterapeut osv. at gå hen med den her nye skat? Hvor vælger man at gå hen med den her udgift? Man vælger selvfølgelig at lægge den på hos dem, der kommer i ens butik. Derfor har regeringen altså med det her lovforslag besluttet, at det er regeringens politik at lægge øgede skatter og afgifter på folk, der betjener sig af det danske sundhedssystem. Jeg synes bare, at ordføreren måske må erkende, at ja, det er socialdemokratisk politik, at ja, det er regeringens politik, og at det står man ved.

Ordføreren.

Hvis jeg var medlem af Dansk Folkeparti og i øvrigt også medlem af Folketinget, ligesom hr. Hans Kristian Skibby er, ville jeg nok holde mig for god til at stå og slå andre politikere i hovedet med, at man påfører danskerne noget brugerbetaling og nogle udgifter. Det er sådan, at Dansk Folkeparti jo var med til at lave den økonomiske politik under statsminister Anders Fogh Rasmussen og under statsminister hr. Lars Løkke Rasmussen, og der har man i hvert fald gjort det meget, meget sværere for folk med almindelige indkomster at få pengene til at række til dagen og vejen. I særdeleshed med den seneste forårspakke 2.0 og genopretningspakken, som Dansk Folkeparti jo velvilligt lagde stemmer til, har man i hvert fald bidraget til, at folk med lave indkomster, LO-familierne, kom til at holde for og være med til at finansiere skattelettelser til de allerallerrigeste danskere. Så i forhold til at kere sig om de almindelige danskere skulle Dansk Folkeparti nok lige komme lidt ned på jorden.

Den næste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Thomas Danielsen fra Venstre, værsgo.

Tak for det. Den socialdemokratiske ordfører siger rigtig nok i sin beretning, at man laver en mindre afgiftsstigning på 34 pct. En afgiftsstigning på 34 pct. synes jeg da er direkte arrogant at kalde en mindre afgiftsstigning. Og man skal blot betale 85 kr. ekstra om måneden, så det skulle ikke være nogen sag. Jeg tror, at en gennemsnitsbåd, der bliver kaskoforsikret, måske koster 500.000 kr., og det vil sige, at man skal betale over 1.000 kr. om måneden i sejlersæsonen for at få lov til at få kaskoforsikret sin båd – hvert eneste år, ikke bare en gang, men hvert eneste år. Jeg synes, det er arrogant at kalde det for småpenge.

Men i forbindelse med den her afgift på lystbåde, som man altså hæver med 34 pct., vil jeg gerne spørge ordføreren: Forventer man, at værdien af den enkelte lystbåd vil falde, når man laver sådan en afgiftsforøgelse? Forventer man, at der vil være flere, der forsikrer sig i udlandet, og forventer man, at der er flere, der helt vil droppe kaskoforsikringen?

Ordføreren.

Det var jo en lang række spørgsmål, men den her stigning i afgiften fra 1 pct. til 1,34 pct. ser jeg ikke som noget, der virkelig vælter regnskabet for folk, der har store lystbåde, det må jeg erkende. Altså, har man f.eks., som jeg nævnte i min ordførertale, en båd til omkring 300.000 kr., så man skal betale 85 kr. mere om måneden i afgift, tror jeg ikke, det vil afgøre, om man har en båd eller ej. Jeg tror heller ikke, det er det, der er med til at afgøre, hvilken prisfastsættelse der sker af båden.

Men der var jo en lang række spørgsmål i det, hr. Thomas Danielsen fremførte. Der var bl.a. det der med, om man ville søge til udlandet for at forsikre sin båd. Men hvis man gør det, skal man jo også oplyse det herhjemme, og dermed vil man også blive afgiftspålagt for den udgift.

Jeg kan ikke se, at hr. Thomas Danielsen har trykket sig ind, men som en kulance i dag giver vi lov til den anden korte bemærkning, værsgo.

Mange tak, formand. Hr. Thomas Jensen slynger om sig med tal, og jeg kan oplyse, at det drejer sig om lidt over 4.000 kr. for en båd til 300.000 kr., der skal betales hvert eneste år for at få lov til at forsikre sin båd. Det er altså det, som Socialdemokraterne kalder småpenge.

Derfor vil jeg gerne samle lidt op på Liberal Alliances spørgsmål, når ordføreren ikke agter at svare på de øvrige spørgsmål. Kunne ordføreren finde rimelighed i, at man måske undersøgte de oplysninger, som ligger til grund for, hvem man mener belaster Lyngby Radio, en ekstra gang. Er det virkelig dem, som man nu lægger en ekstra afgift på? Når der bliver stillet så mange spørgsmål til det, kunne det så ikke være interessant at finde ud af, om det virkelig er dem, man lægger en ekstra afgift på? I forhold til lystbåde i Tyskland, eller hvor man vælger at forsikre dem, er det jo almindeligt kendt, at man sælger 1 eller 2 pct. af sin båd til en tysker og får den forsikret i Tyskland. Ligesom det sker, når afgifter og skatter hæves alle mulige andre steder, så finder danskerne over grænsen, hvor det er billigere.

Ordføreren.

Hr. Thomas Danielsen slyngede om sig med betegnelser som arrogance i sit første indlæg, og så blev der stillet seks-syv forskellige spørgsmål, og det bliver der så igen her i anden runde. Jeg forsøger at svare på de spørgsmål, hr. Thomas Danielsen stiller, og i forhold til det der med, om man skulle begynde at trække udenlands for at få finansieret sin båd, og delt ejerskab og sådan noget kan jeg sige, at der også der vil ske en beskatning efter de regler, som vi indfører.

Så vil jeg også bare konstatere, at den her ændring medfører, at for en person, der ejer en båd til en værdi af 300.000 kr. og kaskoforsikrer den, vil det føre til en stigning i afgiften på cirka 85 kr. om måneden. Det er ikke en stigning på de der 4.000 kr., som hr. Thomas Danielsen fremfører, så vi skal lige sørge at have styr på fakta her i salen i dag.

Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er fru Gitte Lillelund Bech fra Venstre. Værsgo.

Jeg noterede mig, at hr. Thomas Jensen fra Socialdemokraterne i sin ordførertale sagde, at grunden til, at andelsskatten vil blive pillet ud af lovforslaget, som vi behandler her, sådan set var, at man i andelsselskaberne havde behov for ro.

Jeg vil bare spørge hr. Thomas Jensen, om ikke også man kunne sige det samme om lystbådeejerne, altså at lystbådeejerne har behov for ro, og at der derfor ikke er behov for at tage 40 mio. kr. ind i kassen fra lystbådesejlere. Er der ikke andre, der har behov for ro, end andelsselskaber?

Ordføreren

Andelsselskaberne, især dem, der producerer fødevarer med fedt, har brug for ro, vil jeg sige til fru Gitte Lillelund Bech. Det er sådan, at hr. Lars Løkke Rasmussen jo indførte fedtafgiften, så den trådte i kraft den 1. oktober 2011, og jeg tror, at de fleste møder, jeg har haft med virksomheder her i Danmark, har været med fødevareproducerende andelsselskaber, og der har der i hvert fald været et ønske om at få ro og komme af med det bøvl og besvær, som fedtafgiften har betydet for dem. Derfor er vi fra regeringens side gået ind med lovforslag L 82 for at afskaffe den fedtafgift, som den borgerlige regering indførte.

Det her lille forslag om at fjerne andelsbeskatningen kunne vi se ville få nogle lidt omfattende konsekvenser for nogle af de her virksomheder, og derfor så vi på provenuet på 40 mio. kr., og det var næsten ikke besværet værd for de her virksomheder. Derfor går vi ind ved andenbehandlingen og stiller et ændringsforslag, der sikrer, at den her del om andelsbeskatningen bortfalder, sådan at der fortsat i Danmark vil være en andelsbeskatning også efter 1. januar 2013.

Fru Gitte Lillelund Bech for anden korte bemærkning.

Nu kan jeg jo forstå, at det var det der med, at der skulle være behov for ro. Og skatteministeren var ude at sige, at andelsskatten her gav for meget støj, og at støjen ikke stod mål med de 40 mio. kr. Derfor må jeg jo så spørge hr. Thomas Jensen: Hvor meget skal man støje, for at regeringen ruller sine skatteforslag tilbage? Hvor meget skal der støjes? Skal der råbes så højt, som man gjorde fra Arlas, Danish Crowns side osv. den pågældende fredag, hvor det her forslag om at ændre på andelsskatten var på bordet i 9 timer? Hvor meget skal der støjes? Er det kun, når det er de store virksomheder, der støjer, at regeringen så lytter, men det er ikke, når det er de små bådejere eller andre, der støjer? Hvor høj skal støjen være, vil jeg spørge hr. Thomas Jensen, for det var åbenbart støjen, der gjorde, at man trak forslaget tilbage.

Ordføreren.

Vi lytter ikke til tomme tønder – tomme tønder, der buldrer mest – nej, vi lytter til berettiget kritik, og det må siges, at det var der i forhold til det her lovforslag om at fjerne andelsbeskatningen, og derfor bortfalder det.

I forhold til den her kaskoforsikringsafgift for bådejere, som stiger 85 kr. om måneden for en person, der har kaskoforsikret en båd til en værdi af 300.000 kr., synes jeg jo nok, at det er væsentligt, fordi det netop er ejerne af sådan nogle både, der får mulighed for at kunne blive reddet, hvis de kommer i havsnød. De har selv en interesse i, at den her maritime nødradio fungerer, og derfor synes jeg også at det er i god overensstemmelse, at dem, der bruger den, også er med til at finansiere den.

Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Man skal jo altid glæde sig, når folk kommer på bedre tanker, og vi glæder os fra Venstres side i forbindelse med spørgsmålet om andelsbeskatningen. Hr. Thomas Jensen husker sikkert også, at han selv var ude og sige, at den kritik, der blev rejst, var en skræmmekampagne. Men man skal roses, når man lytter til kritik og retter ind, så den ros vil jeg gerne give.

Jeg bed præcis som fru Gitte Lillelund Bech mærke i, at hr. Thomas Jensen sagde, at andelsselskaberne havde brug for ro om deres skatteforhold. Så tænker jeg: Jeg tror, at der er andre, der har det på samme måde. Jeg tror, der er rigtig mange virksomheder her i Danmark, der mener, at der er brug for ro om deres skatteforhold. Vi kan jo bare tage dagbladene, som skriver i deres høringssvar:

»Der skal ikke herske tvivl om, at branchen under ét har meget svære tider, og en ny påført skat kan kun finansieres på en måde, nemlig med øgede besparelser.«

Hvad skal der til, for at Socialdemokratiet også mener, at der er brug for ro, når det gælder dagbladenes skatteforhold?

Ordføreren.

Jeg står da på mål for de ting, jeg har sagt vedrørende andelsskatten, og når jeg i forbindelse med den talte om, at der foregik en skræmmekampagne, var det jo, fordi nogle af de tekniske ting i det faktisk ikke rigtig lige stod mål med den måde, som dele af organisationerne udtrykte sig på. Men nu har vi så valgt at droppe det, altså afskaffe andelsskatten, så skal vi ikke lade det ligge her i dag?

Men med hensyn til medierne har jeg det sådan, at skattepolitikken ikke skal løse alle problemer i det her samfund. Altså, der foregår jo også nogle mediestøtteforhandlinger i ny og næ, og der skal man jo ud fra nogle samlede betragtninger om det danske mediemarked sørge for at indrette mediestøtten sådan, at vi også har et godt udbud af forskellige medievirksomheder. Så jeg er helt tryg ved, at man også via mediestøtten kan komme langt.

Hr. Torsten Schack Pedersen for anden korte bemærkning.

Jeg bliver lidt bekymret, må jeg sige, for der er jo tale om medier, der i øjeblikket også kan se frem til at blive pålagt en reklameafgift af nogle af deres produkter, hvis de laver indstik i et lidt anderledes format i deres ugeavis, men det er et andet lovforslag.

Altså, der er ikke ro om skatteforholdene. Det er grundlæggende det, der er problemet. Jeg forstår godt, at hr. Thomas Jensen siger, at det ikke er skattesystemet, der skal løse alle problemer – nej, for den her regering skaber problemer med sin skattepolitik. Så får lønsummen lige et nøk opad, så kommer der en – kan man forstå – lille, beskeden stigning på præmierne på kaskoforsikringer for lystbåde, så lægges der en lillebitte smule på i forbindelse med en arbejdsskadeafgift, så lægges der en lillebitte smule på bundskatten.

Kan hr. Thomas Jensen ikke se, at alle de her små enkeltelementer, som han står og taler om, skaber utryghed, og at det ikke skaber grundlag for vækst i Danmark?

Ordføreren.

Skal vi nu ikke lige prøve at få proportionerne i orden? Hr. Torsten Schack Pedersen har stemt for forårspakke 2.0, og han har stemt for genopretningspakken, som den tidligere regering under hr. Lars Løkke Rasmussen vedtog, vel at mærke efter at den økonomiske krise var sat ind. Da valgte Venstre sammen med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti at øge afgifterne for dansk erhvervsliv med 40 mia. kr. om året.

Jeg synes nu nok, at man, hvis man kerer sig så meget om udviklingen i afgifterne i Danmark i dag, når vi går ind og regulerer på nogle marginalt rundtomkring, så nok skulle gribe lidt i egen barm og stå på mål for de ændringer, man selv indførte. Man kan gå ud og skrive nogle læserbreve om, at Venstre er stolte over, at man har pålagt dansk erhvervsliv 40 mia. kr. ekstra i afgifter om året. Jeg synes, det ville være passende, hvis hr. Torsten Schack Pedersen ville gøre det.

Så synes jeg også, at hvis hr. Torsten Schack Pedersen har nogen kritik at fremføre mod de ændringer, vi her i dag gennemfører med hensyn til lønsumsafgiften, skal man også ærligt og redeligt fra Venstres side gå ud og sige, at Venstre i sommers syntes, at det var fint nok, at man pålagde den finansielle sektor en øget lønsumsafgift, men at man i dag ikke synes, det er ret godt, at vi gør det for nogle af de andre erhverv.

Tak. Så er vi nået til hr. Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg kunne godt tænke mig sådan at bore lidt i den lettere arrogante holdning til de tusindvis af sejlere, vi har i det danske samfund. Det er, som om det skulle være et unødigt luksusgode at have en båd, som man i weekenden kan tage ud at sejle i, eventuelt organiseret i en af sejlportsklubberne, der har 60.000 medlemmer, og hvor man introducerer de unge til sejlsporten i klubberne.

Lettere arrogant siger man, at de 34 pct., man hæver forsikringsafgiften med, er ingenting. Det er 85 kr. måneden, det er 600 kr. om året, eller hvor meget det er, det bliver i gennemsnit. Jamen det er jo en ekstra belastning for folk, der har en fritidsinteresse. Det gælder mange børn og unge og familier.

Jeg kan godt love hr. Thomas Jensen, at der ikke er mange kæmpeskibe til millioner af kroner i Danmark på grund af vores høje skattetryk. Så dem, der bliver ramt, er helt almindelige mennesker, som bruger det som en del af deres kulturliv, en del af deres fritidsfornøjelse, en del af deres familieliv.

Derfor må spørgsmålet til den socialdemokratiske ordfører være, om man betragter det som et unødigt luksusgode at have en båd.

Ordføreren.

Nej, jeg betragter det ikke som et unødvendigt luksusgode, vil jeg sige til hr. Brian Mikkelsen, men jeg betragter det, at vi har en maritim nødradio til de lystsejlere, som kommer i havsnød, så de kan blive reddet, som livsnødvendigt. Derfor synes jeg også, det er på sin plads, at vi sørger for, at det også er dem, der er potentielle brugere af den her maritime nødradio, der finansierer den. Derfor har vi med en lille, marginal ændring af arbejdsgrundlaget her, som gør, at afgiften øges fra 1 pct., som den er i dag, til 1,34 pct., sørget for, at alle, der har de her lystbåde og har kaskoforsikret dem, er med til at finansiere den her nødradio. Det synes jeg er helt på sin plads.

Hr. Brian Mikkelsen for den anden korte bemærkning.

Det er en interessant prioritering sådan af samfundsressourcerne. Fører den argumentation og det ræsonnement så også til, at værtshusejeren, som søger beskyttelse om natten, fordi hun eller han er udsat for trusler, skal betale for, at politiet undersøger tingene og står vagt omkring værtshuset.

Det er en underlig form for ræsonnement, specielt når det gælder nogle sejlere, der i forvejen betaler kassen for at have deres båd, specielt når de fleste af medlemmerne i foreningerne er børn og unge, som i sidste ende kommer til at betale det gennem kontingenterne, fordi den ekstra afgift lægges på bådene. Spørgsmålet er stadig, om det er, fordi Socialdemokraterne ikke kan lide både og sejlere i det hele taget. Kan vi lige så godt sparke dem ud af landet, selv om det er en del af vores historie og kultur?

Ordføreren.

Jeg kan berolige hr. Brian Mikkelsen med, at der ikke er nogen, der skal sparkes ud af det danske samfund, og der er ikke nogen, der skal føle en dårlig stemning. Jeg synes, det er på sin plads at sørge for, at de folk, der har behov for at bruge den her maritime nødradio, er med til at finansiere den. Som hr. Brian Mikkelsens siger, er det nogle, der i forvejen betaler kassen for den her båd. At de bliver pålagt en afgift på f.eks. 85 kr. ekstra om måneden for en kaskoforsikret båd til 300.000 kr., ser jeg ikke som en brandbeskatning af bådejerne. Jeg synes, der er en god balance mellem det, man betaler, og det, man får, hvis man skulle komme i den ulykkelige situation, at man lider havsnød og har behov for at blive hjulpet. Det er noget, der redder liv, det her, vil jeg sige til hr. Brian Mikkelsen, så jeg synes også, vi skal sørge for at få det finansieret.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Vi går videre til hr. Hans Kristian Skibby, ordfører for Dansk Folkeparti.

Det her lovforslag indeholder jo mange forskellige delelementer. Det er vi sådan set blevet relativt enige om i den debat, der har været indtil nu her i Folketingssalen.

Men det, jeg synes er dybt problematisk, er jo, at hvis vi kigger på den situation, som mange af de danske arbejdspladser er i, kan vi se, at erhvervsvirksomhederne lider under at have ringere konkurrenceevne end udenlandske operatører, og det betyder også, at vi har en detailhandel i Danmark, der er under kraftigt pres. Vi har også en masse andre små og mindre virksomheder i Danmark, som oplever, at der er længere mellem kunderne, og at der også er længere mellem de betalingsdygtige kunder.

Hvad er medicinen så til det? Er det så, at man går ud og siger: Hvad kan vi gøre for at gøre det bedre? Hvad kan vi gøre for at underbygge en god udvikling for de danske arbejdspladser og de danske virksomheder specielt i den private sektor? Tja, med det her lovforslag kan vi se, at medicinen er endnu flere udgifter, endnu flere afgifter, endnu flere skatter, og det er noget, som kommer til at koste på bundlinjen i de fleste virksomheder – i hvert fald med hensyn til de her lovforslag.

Hvis man kigger på lønsumsafgiften eksempelvis, er det jo sådan, som jeg tidligere har været inde på i dag, at det her er en lønsumsafgift, som kommer til at ramme de ikkefinansielle sektorer i Danmark. Det er rigtig mange forskellige danske virksomhedstyper. Specielt inden for sundhedsområdet synes vi i Dansk Folkeparti at det er ganske foruroligende, at et rødt flertal her i Folketinget – efter at de igennem flere år har ført valgkamp og sagt, at der var en velfærdsmassakre i gang i Danmark, og at man havde en borgerlig regering, som ikke tog hånd om de svage – nu som regering, for at finansiere andre vidtløftige løfter, eksempelvis en forøget ulandsbistand på 609 mio. kr., og så skal pengene jo findes et eller andet sted, vælger at sætte lønsumsafgiften op for eksempelvis sundhedsoperatører i Danmark. Det er fysioterapeuter, det er tandlæger, det er ergoterapeuter, det er private behandlingssteder, det er leverandører af sundhedsydelser til borgere, det er alment praktiserende læger, og det er også de danske speciallæger. Alle sammen skal nu til at opkræve en større regning hos brugerne af deres virksomheder, fordi lønsumsafgiften stiger. Det er den medicin, som vi kan se frem til i Danmark. Vi har fået en regering, som synes, det er helt fair at øge udgifterne og afgifterne for de mennesker, der har behov for lægelig hjælp og assistance i Danmark.

Et andet sted, man har valgt at gå ind og sige at der nu skal gøres noget godt, er der, hvor man vælger at påføre de danske dagblade en omkring 40 mio. kr. stor udgift, og hvor man også via lønsumsafgiften kan se frem til, at der bliver en helt anden og dårligere konkurrencesituation. Og vi kan jo se, at udviklingen gør, at hvis ikke man kan finde pengene på bundlinjen i Danmark, vælger man at få outsourcet flere og flere af opgaverne og eksempelvis få produceret en større del af trykkeopgaverne i udenlandske virksomheder syd for den danske grænse, eksempelvis i Polen.

Et andet sted, man kommer til at mærke det her forslag, er på de danske dentallaboratorier f.eks. – hos de mennesker, som er med til at lave specialtilbud til folk, der har tandproblemer osv. Vi kan af de høringssvar, vi har fået, se, at omkring 30 pct. af branchens medlemmer har måttet lukke deres virksomhed inden for de sidste 2 år, fordi de har tabt i konkurrencen med specielt udenlandske leverandører af de samme services.

Hvad er medicinen fra den danske regering til det og til det store tab af danske arbejdspladser? Det er da, at de øger lønsumsafgiften og gør det endnu dyrere at drive den her type virksomhed i Danmark.

Det er ikke noget, vi i Dansk Folkeparti er særlig stolte af. Vi er heller ikke særlig stolte af, at man med det her lovforslag vælger at øge beskatningen af de danske lystsejlere med de meget berømte 34 pct. Det anses nærmest af nogle politikere i Danmark som kriminelt, at man har den frækhed, at man har lyst til at have en hobby, der også koster lidt penge. Det synes man så at man skal gøre noget ved, og det gør man altså ved at øge beskatningen med 34 pct. på den afgift, der er på de forsikringsordninger for de her lystbåde. Det er ikke rimeligt; det er ganske enkelt urimeligt. Og det er ikke en måde at drive hæderlig regeringsførelse på.

I Dansk Folkeparti kan vi ikke støtte det her lovforslag. Vi mener, at det her er et lovforslag, som går den helt, helt forkerte vej. Det hæmmer den udvikling i Danmark, som kan forsvare og bevare danske arbejdspladser, og det hæmmer også borgernes incitament til at være hæderlige borgere. Vi ved jo, at nogle har mulighed for eksempelvis at flytte deres båd ud af Danmark og til et naboland, hvor de så har mulighed for at gøre det på en anden måde, som er lidt mere smart. Og så mister staten alligevel indtægter.

Men samlet set med de lovforslag, vi har fået til behandling her i Folketinget i dag fra skatteministerens side, kan vi se, at det er over en milliard kroner i afgifter, som et flertal i Folketinget nu har besluttet at opkræve hos de danske borgere og virksomheder. Vi ved jo alle sammen godt, hvad der sker, når virksomhederne får større udgifter. De lægger selvfølgelig udgiften over på deres kunder, og det er altså Danmarks borgere. Og det betyder altså, at man får større regninger, når man går ind de forskellige steder, hvor man kommer i kontakt med de her virksomheder, som tilhører den her branche og ligger i de her egne af det danske erhvervsliv.

Så vi kan ikke støtte lovforslaget på nogen som helst måde, og vi synes, at regeringen burde trække lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jesper Petersen.

Det er jo sjovt, som man kan skifte mening, som årene går. Jeg vil egentlig godt have hr. Hans Kristian Skibby til at bekræfte, at man i skattereformen fra 2009, som Dansk Folkeparti støttede, forhøjede lønsumsafgiften for den finansielle sektor som en del af finansieringen af de skattelettelser, der blev givet dengang. Jeg vil egentlig bare godt have hr. Hans Kristian Skibby til at bekræfte, at det, man himler op om i dag, gjorde man selv for et par år siden. Det kan kun blive en bekræftelse, men jeg siger det bare af hensyn til referatet.

Så har jeg også et andet spørgsmål. Det går nemlig på det med lystbådesejlernes afgift på 1 pct., som vi så foreslår forhøjet med 0,34 pct. Har Dansk Folkeparti på noget tidspunkt foreslået at fjerne den afgift på 1 pct., som der i forvejen ligger på lystbådesejlernes kaskoforsikring? Har Dansk Folkeparti foreslået det, eller har man gennemført lempelser af den afgift, da man selv var en del af flertalskonstellationen i den tidligere regering? Det må der kunne svares klart ja eller nej til.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at spørgeren gør det ganske godt, for det, spørgeren siger, illustrerer jo ganske klart, at det, der er den helt store forskel på eksempelvis Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, er, at vi vælger at se fremad. Vi erkender da blankt, at vi også har været med til at gennemføre nogle ting her i Folketinget, der har været træls for borgerne. Vi har været med til at gennemføre finansiering af nye tiltag, som også har kunnet ramme folk.

Nu kommer spørgeren jo selv ind på spørgsmålet om en skattereform tilbage i 2009, og svaret er: Jo, vi var med til den. Men vi må også samtidig spørge, hvad der er den rette medicin for at få Danmark på ret kurs? Er det at øge beskatningen og gøre det endnu mere vanskeligt at drive en virksomhed i Danmark, eller er det i det mindste at prøve på at være lydhør over for de mange folk uden for Christiansborgs tykke mure, som kan fortælle, hvilke konsekvenser det her får for ganske almindelige borgere i Danmark, der har små og mindre virksomheder, hvis de her lovforslag kommer igennem med de her øgede skatter, byrder og afgifter for de berørte?

Det er jo ikke kun virksomhedsejerne, der kommer til at miste noget. Det er også kunderne i virksomhederne. Det er derfor, at jeg siger: Skal vi da ikke prøve at se fremad? Jeg erkender da blankt, at vi har været med til nogle ting, som har været uhensigtsmæssige, og som også har været problematiske og udfordrende og svære at forklare. Men vi bliver da ikke ved med at gå med på den galej og bare sige: Jamen pyt med det, pyt med det, nu sætter vi bare endnu flere skatter og afgifter op. Men det er det, regeringen vælger at gøre. Regeringens medicin er, at vi skal have endnu flere afgifter, og det er altså den forkerte medicin.

Jesper Petersen.

Det, der ville være det sandfærdige svar fra hr. Hans Kristian Skibby, ville være: Ja, vi forhøjede lønsumsafgiften dengang, fordi vi syntes, at de penge med den anden hånd skulle gives til nogle skattelettelser. Det var det, der skete, og det kan man godt forstå.

Hvad er det, regeringen gør nu? Den forhøjer lønsumsafgiften, den har gjort det for bankernes vedkommende i forbindelse med skattereformen, og den gør det en smule her for nogle andre sektorer for med den anden hånd at bruge pengene på nogle ting, der styrker vores velfærd, og som giver os en forhøjet produktivitet. Det er jo det, der udmøntes med det her forslag. De gamle venner i Venstre har faktisk foreslået at beskære Erhvervsstyrelsen med 500 mio. kr. mere, end hvad vi gør.

Så var der et forsøg på at sige, at man ser fremad, og dermed fralægge sig ansvaret for, hvad man har gjort tidligere. Jeg er ked af, at jeg kom til at grine. Jeg synes ikke normalt, at det hører sig til at grine, så det var ikke engang påtaget, det var ægte. Jeg synes, at det var morsomt.

Men hr. Hans Kristian Skibby svarede ikke på mit andet spørgsmål. Jeg kan lige nå at gentage det: Har Dansk Folkeparti på noget tidspunkt under den tidligere regering eller siden da foreslået at fjerne den afgift på 1 pct., der er på lystbådesejleres kaskoforsikring – ja eller nej? Hvis svaret er nej, er det, der sker i Folketingssalen i dag, jo et mageløst hykleri.

Ordføreren – 1 minuts taletid.

Ordføreren fra SF må jo kalde det, hvad han vil: mageløst hykleri eller tilbageskuen eller alt muligt andet. Det er jeg sådan set fuldstændig ligeglad med. Jeg forholder mig til det konkrete lovforslag, som ligger her, med rigtig mange forskellige delelementer i, og som jeg virkelig har kigget minutiøst igennem for at se, om jeg kunne finde noget, der var positivt. Der er lidt om vindmøller, jeg måske synes kunne være positivt, men ellers er det hamrende usolidarisk, og det er aldeles negativt for den danske samfundsøkonomi.

Tænk sig, at vi har en regering med hr. Jesper Petersens eget parti i førertrøjen med en ministerpost på området, som nu vil stemme grønt til øget brugerbetaling i forbindelse med besøg hos private behandlingssteder og leverandører af sundhedsydelser – fysioterapeuter, ergoterapeuter, praktiserende læger og speciallæger. Det nytter ikke at ryste på hovedet, det er en kendsgerning, at det er en del af den her lønsumsafgift, at der altså kommer en større regning til de her typer af virksomheder. Det er det, vi bare må konstatere, og derfor siger Dansk Folkeparti ganske klart nej.

Tak til ordføreren. Så går vi videre til den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq.

Tak for det. Lovforslaget er en del af aftalen om finansloven for 2013 mellem regeringen og Enhedslisten. Forslaget er fremsat med udgangspunkt i et grundigt eftersyn af erhvervsstøtteordninger.

Jeg har som radikal det grundlæggende synspunkt, at erhvervsstøtten skal være så moderat som muligt. Dog kan der være enkelte områder, hvor det er nødvendigt med subsidier for at forbedre rammevilkårene for erhvervslivet. Jeg har som radikal primært en pragmatisk tilgang til erhvervsstøtte, ikke en ideologisk.

For alle berørte virksomheder forhøjes satsen for lønsumsafgiften med 1,04 procentpoint. Når man korrigerer for virkninger på adfærd og arbejdsudbud, estimerer Skatteministeriet et nettoprovenu på 300 mio. kr. Den finansielle sektor har tidligere fået forhøjet deres lønsumsafgift i forbindelse med skattereformen, hvorfor denne sektor nu er undtaget fra denne stigning. Det er vigtigt at påpege, at det kun er erhverv, der er fritaget fra at betale moms, som betaler lønsumsafgiften.

Øvelsen handler samlet set om at foretage en sanering af erhvervsstøtten, så regeringen kan foretage en prioritering af pengene til andre formål. Det er helt i overensstemmelse med regeringsgrundlaget, og det er faktisk det, vi effektuerer nu, og det har som sagt også tråde til finansloven.

Radikale Venstre kan støtte L 81.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Ejere af lystbåde, som får kaskoforsikret deres båd, skal nu betale 37 mio. kr. mere i afgift, end de allerede gør. De 37 mio. kr. skal gå til at finansiere Lyngby Radio. Man mener, at det er rimeligt, at de finansierer Lyngby Radio. Jeg vil gerne høre den radikale ordfører, om den radikale ordfører er klar over, hvad de 115 mio. kr., som lystbådeejerne allerede betaler, går til, og om den radikale ordfører kunne fortælle, hvorfor man ikke bare kan tage af de 115 mio. kr., som lystbådeejerne allerede betaler i dag.

Ordføreren.

Der er jo ikke tale om cigarkasser, sådan at man kan sige, at pengene skal bruges til bestemte formål. Den tilgang, jeg har, er at se på, om finansieringen af den maritime radiotjeneste skal betales af alle skatteydere, eller om den skal betales af brugerne selv. Jeg hælder til det sidstnævnte, altså at det er brugerne selv, og så kan man jo lave alle mulige spekulationer i retning af, hvad man så ellers kunne bruge pengene til, men det vil jeg ikke spekulere på.

Ole Birk Olesen.

Jamen pointen er jo, at brugerne selv betaler. Nu er det jo kun er en andel af brugerne, men den andel af brugerne, som det drejer sig om, betaler i forvejen 115 mio. kr. i afgift. Dem kunne man jo tage af til at finansiere de 37 mio. kr. til Lyngby Radio, hvis man ville. Der er jo netop tale om et cigarkasseprincip, for regeringen siger, at vi skal bruge de 37 mio. kr. fra lystbådeejerne til Lyngby Radio. Spørgsmålet er: Hvad går de 115 mio. kr. til, som lystbådeejerne allerede lægger i statskassen? Hvorfor tager man ikke af dem?

Ordføreren.

Så forstår jeg spørgsmålet bedre. Sådan kan man godt vælge at stille det op, men sådan vælger vi ikke at stille det op. Jeg mener så, at det er rigtigt, at det jo selvfølgelig får en effekt for dem, som er i den branche med sejlbåde, men jeg mener stadig, at det er en afgiftsstigning, som er til at betale.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Det her er da ret interessant. Altså, regeringen bruger som argumentation, at der er nogle udgifter til Lyngby Radio, som staten nu skal afholde, og derfor skal lystbådeejerne betale mere i skat. Det, de betaler i forvejen, bruger man på alt muligt andet, men så laver man præcis cigarkasseargumentet for at skrue på skatten. Der må jeg da nok sige at jeg synes at den radikale ordfører gav et befriende svar: at det var noget, man havde valgt at gøre. Men man har så kun valgt det, hvad angår stigningen, den ekstraregning, der kommer nu, mens de penge, man i forvejen opkræver, har man så bare ladet gå ind i den store kasse.

Men jeg synes bare, det er kendetegnende for den her regering, at hver gang der er den mindste mulighed for det, så går man efter lommerne hos skatteborgerne for at få finansiering i stedet for – hvilket jeg ellers troede var radikal politik – at prøve at effektivisere den offentlige sektor eller lave reformer. Men her vælger man altså bare at sige, at det er skatteborgerne, der skal holde for.

Ordføreren.

Der synes jeg at Venstres skatteordfører er helt galt afmarcheret. Vi effektiviserer da den offentlige sektor; det gør vi da. Altså, vi har netop fremlagt og er ved at gennemføre en meget stram finanslov og er ved at gennemføre reformer, som man burde have gennemført inden for de seneste 10 år. Så jeg mener, at vi er inde på det rigtige spor. Jeg tror da heller ikke, det er fremmed for Venstres ordfører, at man jo laver nogle ting, hvor man kæder nogle finansieringselementer sammen med nogle andre udgifter. Det har den tidligere regering jo også selv gjort.

Torsten Schack Pedersen.

Jamen princippet bliver jo bare ret interessant at forstå, altså hvad regeringen lægger i det. Betyder det, at hvis der skal bruges mere politi til fodboldlandskampe, så skal fodboldklubberne nu til at betale for politiets arbejde? Betyder det, at ved andre større begivenheder, som involverer træk på myndighederne, skal brugerne nu også til at betale? Altså, det er jo ret væsentligt at vide.

Nu har regeringen så kastet sig over lystbådeejerne; nu er det dem, der skal holde for, fordi det jo er dem, der bruger det. Altså, man kan jo spørge: Hvorfor skal fodboldklubberne så ikke også betale for politiet, når der er fodboldkampe? Hvorfor skal folk, der spiller håndbold, så ikke betale den fulde omkostning for at leje en hal?

Det er altså en besynderlig argumentation, som regeringen bruger. Jeg troede egentlig, at det var radikal politik, at man ikke ville øge skatter og afgifter for at finansiere offentligt forbrug. Det gør man så her. Så det kniber lidt med principperne, men jeg vil da takke for ærligheden i at sige, at det er noget, man har valgt. At det så ikke hænger sammen, er ligegyldigt, men man har så valgt at synes, at det er rimeligt, at en ekstraudgift skal modsvares af en afgiftsstigning, som er større end den afgift, man i forvejen får ind i forhold til den udgift, der er.

Ordføreren.

Ja, det har vi valgt. Det er et valg truffet med åben pande. Vi har tidligere valgt at hæve skatter og afgifter i forbindelse med finansloven for 2012. Det var et aktivt valg, ligesom det var et aktivt valg at give reelle skattelettelser i forbindelse med skattereformen, hvor Venstre også var med.

Jeg mener ligesom statsministeren, at vi generelt ikke skal sætte skatter og afgifter op – jeg mener, at grænsen er nået – men det afskærer os jo ikke fra at lave nogle prioriteringer, som vi vil lave løbende. Venstres skatteordfører får det til at lyde, som om vi lige pludselig er kommet med en sanering af erhvervsstøtten. Det er jo noget, som blev fremlagt i forbindelse med regeringsgrundlaget. Det har været kendt, og det har været et aktivt valg.

Tak til den radikale ordfører. Så er det hr. Jesper Petersen, ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Lovforslaget her er jo en del af aftalen om finansloven for 2013. Vi gennemfører en sanering af erhvervsstøtten, og der har været længere diskussioner om det og en omfattende gennemgang af de forskellige erhvervsstøtteordninger, og i lovforslaget ser vi noget af det resultat, vi er nået frem til. De midler, der kommer ud af lovforslaget her, går jo til de meget væsentlige indsatser, der sker omkring uddannelse, efteruddannelse, jobskabelse, den sociale indsats og de øvrige ting, som vi prioriterer i forbindelse med finansloven.

Først og fremmest forhøjes lønsumsafgiften med 1,04 pct. for ikkefinansielle lønsumsafgiftspligtige virksomheder. Vi har været inde på, hvad det er for nogle brancher. Der er forskellige diskussioner knyttet til de forskellige ting, men gennemgående er formålet jo at mindske den fordel, som virksomhederne ellers har ved ikke at skulle betale moms. På den måde har vi jo indirekte en erhvervsstøtte til de erhverv, som er fritaget for moms gennem skattesystemet, de betaler så i stedet for en lønsumsafgift. Der vil stadig væk være tale om en støtte og en begunstigelse, men mere ensartede rammevilkår på tværs af, hvad der vil blive opnået med den ændring, vi laver her.

Et andet element handler jo om afskrivningssatsen for investeringer i store vindmøller. Som det har været fremme, er det en af de få ting, som Dansk Folkeparti også mente var fornuftigt ved forslaget. Og det er det jo også i den forstand, at afskrivningssatsen kommer til at svare til satsen for andre store energianlæg med en lang levetid – både grønne og konventionelle energianlæg. På den måde bliver det mere rimelige regler, og man undgår en skævvridning af investeringsstrukturen, og der har, så vidt jeg forstår, også været et samspil med nogle regler i andre lande, hvor man har kunnet beslutte sig for at investere i vindmøller og opnå nogle endog meget gunstige vilkår for de investeringer.

Ud over saneringen af erhvervsstøtten, får vi CO 2 -kvoterne, der jo har den særlige egenskab, at de kan bruges og handles med som en slags værdipapirer, og de kommer ind under en mere korrekt beskatning. Det giver ikke nogen penge nu og her, men det er for at undgå, at selskaber i større stil begynder at skifte deres værdipapirer ud med CO 2 -kvoter for at opnå skattemæssige fordele og investere på den måde i stedet for på andre og nogle gange måske mere produktive måder. Den skævvridning, der kunne opstå der, skal undgås.

Så samler meget af diskussionen sig omkring finansieringen af den maritime radiobaserede nød- og sikkerhedstjeneste, som også er en del af lovforslaget her, og det er jo primært lystsejlere i bred forstand, der anvender den nød- og sikkerhedstjeneste. Det er blevet dyrere at drive den, og de penge skal findes, og vi finder altså, at det er rimeligt, at brugerne er med til at finansiere den. Derfor forhøjer vi afgiften på lystfartøjernes kaskoforsikring med 0,34 procentpoint. Det har været den samme sats siden 1982, og jeg mindes heller ikke, at de partier, der er meget kritiske over for forhøjelsen i dag, tidligere har foreslået at sænke den afgift eller har fundet, at det var urimeligt at opkræve den.

Jeg skal ikke forklejne, at det selvfølgelig er irriterende og ærgerligt for dem, der har en lystbåd, at de kommer til at betale det her, men omvendt tror jeg også, at langt de fleste lystsejlere er meget godt tilfredse med, at vi altså kan fortsætte med at drive nødtjenesten, og at de finder, at det er et rimeligt formål, pengene går til. Så er det jo afhængig af den enkeltes økonomi. Der har været et eksempel fremme med en båd til 300.000 kr., hvor spørgsmålet var, om de 85 kr. mere om måneden er mange penge eller ej. Det er selvfølgelig noget, man skal betale, men vi mener, at det er rimeligt, og at det er et godt formål, som man ender med at betale til, nemlig at den maritime nødradio opretholdes og fungerer.

Så med alle de her mange elementer, der er samlet i lovforslaget, er vi meget tilfredse med, at det er lykkedes at komme så langt, og vi håber egentlig også på en bred opbakning til de ting, der sker her. Jeg er klar over, at man, når det er en del af finanslovaftalen, ikke nødvendigvis skal regne med det, men vi synes faktisk, det er rimelige ændringer, og set i sammenhæng med, hvordan vi bruger de midler i finansloven til vigtige ting omkring uddannelse, jobskabelse, den sociale indsats, alt sammen noget, der har at gøre med kvaliteten af vores velfærdssamfund og produktivitet i vores samfund, altså det at kunne skabe ny fremgang og job, så er det et godt og væsentligt lovforslag i den samlede finanslovpakke.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Jeg vil gerne spørge lidt ind til ordførerens parti og partiets politik set i forhold til netop det her med de øgede brugerbetalinger på sundhedsydelser, som der jo er lagt op til i forbindelse med det her lovforslag. Jeg vil egentlig gerne høre, om det er SF's politik, at der skal være øgede brugerafgifter på besøg hos speciallæger, ergoterapeuter, kiropraktorer og alle mulige andre, hvilket det her lovforslag jo medfører. For vi kan jo se, at når man øger lønsumsafgiften, øger man også udgifterne hos de her virksomheder, og det betyder selvfølgelig, at de skal hente de penge hos deres kunder, hos deres klienter, hos deres patienter. Og så vil jeg gerne bare have ordføreren til i mindelighed at bekræfte, at når man nu fra SF's side støtter det her lovforslag som en del af finansloven, er det selvfølgelig også SF's politik.

Ordføreren.

Vi støtter jo ikke, at der skal være brugerbetaling på den måde i vores offentlige sundhedsvæsen. Vi modarbejder det. Vi er bange for, at det er det, der vil blive konsekvensen af de meget vidtgående forslag, som Venstre kommer med i de her uger, hvor man jo vil spare 65 mia. kr. for at kunne lette skatten med det beløb. Det vil gå ud over f.eks. kvaliteten i vores sundhedsvæsen, og det vil give mere brugerbetaling. Et eksempel på, at vi går den modsatte vej, er, hvordan kontanthjælpsmodtagere og andre udsatte grupper vil få billigere tandbehandling med finansloven, hvilket det her forslag jo er med til at finansiere. Man får som udsat borger i Danmark endda væsentlig bedre muligheder for at få foretaget tandbehandlinger, når det f.eks. kommer til paradentose og andre alvorlige tandsygdomme. Det er et område, hvor vi jo stadig væk ser en stor ulighed i sundhed, altså når det kommer til tandsundhed. Der sætter vi ind.

Her handler det om erhvervsstøtte. Det er et forretningsområde for nogle af de her områder inden for også sundhedssektoren. Der mindsker vi den erhvervsstøtte, der bliver givet. Jeg har omvendt ikke hørt Dansk Folkeparti foreslå, at man skulle lette lønsumsafgiften. Og der er stadig væk en erhvervsmæssig fordel ved at have den status, som de lønsumspligtige virksomheder har, frem for at være almindelig skattepligtig.

Hans Kristian Skibby.

Jeg synes jo, at det er det rene goddag mand økseskaft, altså at henvise til noget, som Venstre har foreslået. Jeg er ikke fra Venstre – det håber jeg ordføreren er klar over – men fra Dansk Folkeparti. Og jeg spørger til ordførerens partis holdning til det her lovforslag. Jeg spurgte ikke om Venstres ikkefremsatte lovforslag eller beslutningsforslag eller finanslovforslag. Jeg spurgte til ordførerens parti og dets holdning til, at der med det her lovforslag om øgede lønsumsafgifter er lagt op til, at en lang række sundhedsvirksomheder i Danmark skal til at lægge større udgifter over på deres kunder, på deres patienter, bl.a. hos ergoterapeuter, fysioterapeuter, kiropraktorer, speciallæger og alle mulige andre – tandlæger i øvrigt også. For de skal jo selvfølgelig have deres udgifter dækket ind, når de skal betale en større afgift til staten.

Hvor skal en virksomhed gå hen med en ny afgift? Skal de bare acceptere, at virksomheden får underskud, eller skal de lade regningen gå videre til deres kunder? Vi ved jo godt, hvor den havner henne. Derfor er ordføreren altså ordfører for et parti, som støtter et lovforslag, der medfører markant øget brugerbetaling på mange, mange millioner kroner for folk, der frekventerer den her type af forretninger i Danmark. Det må ordføreren altså forholde sig til.

Ordføreren.

Jeg antog sådan set ikke, at hr. Hans Kristian Skibby er fra Venstre. Jeg brugte bare det eksempel, der er fremme i en aktuel debat, og det er noget, vi er modstandere af. Det var en del af svaret på hr. Hans Kristian Skibbys spørgsmål, netop fordi vi er nervøse ved, at så voldsomme besparelser i den offentlige sektor ikke kan undgå at føre til øget brugerbetaling. Og jeg giver nogle eksempler på områder, hvor vi foreslår mindre brugerbetaling inden for sundhedsvæsenet, og det er, når det kommer til udsatte borgeres tandsundhed. I det hele taget er det jo et område, som vi har prioriteret, f.eks. også inden for psykiatrien. Det er et område, som regeringen opprioriterer.

Her er der så en diskussion om noget, der drejer sig om erhvervsområder, forretningsdrivende, og her mindsker vi den erhvervsstøtte, de har, ved at de jo betaler en mindre afgift end andre erhverv, der er almindelig skattepligtige. De betaler lønsumsafgift i stedet for. Det giver dem en skattemæssig fordel. Den bliver lidt mindre. Men det er så et af de steder, hvor vi finder midler til at kunne gennemføre f.eks. de gode ting, der er i finansloven på andre områder inden for sundhed.

Den næste spørger er hr. Ole Birk Olesen.

Jeg har på Liberal Alliances vegne ikke foreslået, at afgiften på kaskoforsikring for lystbåde skal afskaffes. Det skyldes, at jeg kun har siddet i Folketinget i et år, og at jeg ærlig talt ikke før nu, hvor regeringen foreslår afgiften hævet, vidste, at der findes en sådan afgift. Det skyldes også, at jeg ikke selv er sejler. Men det ville jeg gerne foreslå, og det er et udmærket bud på, hvad Liberal Alliance kunne prøve at få igennem, når vi engang får det her frygtelige flertal afskaffet og får et nyt flertal. Så det skal SF's ordfører ikke bruge imod mig. Jeg vil gerne afskaffe den afgift.

Jeg vil så gerne høre SF's ordfører: Hvad er årsagen til, at de 37 mio. kr., som man skal bruge på Lyngby Radio, ikke kan finansieres ved, at man bruger af de 115 mio. kr., som lystbådeejerne i forvejen betaler i afgift?

Ordføreren.

Jeg tror, at det nogle gange er rart at være fra Liberal Alliance og sige, at enhver skat foreslås afskaffet. Der er jo nærmest ikke nogen tilbage, og det er så nemt som ingenting at gøre det, for man mener, at alt det, der skal finansieres af de penge, der kommer ind, enten er ligegyldigt, f.eks. at vi har et ordentligt fælles velfærdssamfund, eller at det kan lade sig gøre at skære så voldsomt ned i skatterne, som Liberal Alliance foreslår, uden at det har nogen konsekvenser. Det tror de færreste på, men jeg er glad for, at debatten i dag har blotlagt endnu en måde, hvorpå Liberal Alliance vil slå hul i statskassen, nemlig ved at fjerne nogle afgifter uden at foreslå, hvor pengene skal komme fra.

Vi foreslår i forbindelse med forslaget her en, synes jeg, lille stigning på 0,34 procentpoint svarende til de her 85 kr. om måneden, hvis man er ejer af en lystbåd til 300.000 kr. Det er ærgerligt at skulle betale dem, sådan er det selvfølgelig, men det er altså noget, der skal betales et sted, hvor vi har en øget omkostning til nødradio. Det synes jeg er rimeligt nok.

Ole Birk Olesen.

Hvis man dog bare kunne have en saglig debat med en SF'er en dag! Hr. Jesper Petersen siger, at Liberal Alliance vil afskaffe alle skatter. Virkeligheden er, at Liberal Alliances spare- og skattekatalog vil resultere i, at Danmark får et skattetryk, ikke på 48 pct. af BNP som i dag, men et skattetryk på omkring 44 pct. af BNP. Hermed vil Danmark fortsat skulle konkurrere med Sverige om at have verdens højeste skattetryk. Det er det, der ligger i Liberal Alliances planer. Og det kan godt rumme plads til, at vi også afskaffer den her afgift på sejlbåde, som jo ikke indbringer milliarder.

Men spørgsmålet var jo: Når nu sejlbådeejerne i forvejen betaler 115 mio. kr. i afgifter, hvorfor kan man så ikke tage af de penge, når man har brug for 37 mio. kr. til Lyngby Radio? Det var sådan set det simple spørgsmål. Det må også være muligt at svare på det.

Ordføreren.

Nu får hr. Ole Birk Olesen det til at lyde, som om det er en eller anden lokalradio, der skal have nogle penge. Der er jo tale om, at det er en maritim nødradio, som man skal kunne kontakte og benytte sig af og få hjælp via, hvis man kommer i problemer, når man befinder sig på havet. Vi synes, det er godt, at vi har det nødberedskab, og jeg tror, at også sejlere vil synes, at det er godt, at der, når der er øgede omkostninger, bliver betalt for det. Vi har fundet, at det er den rimelige måde at gøre det på.

Jeg synes, at Liberal Alliance har en tendens til, at de nærmest ikke kan opdage en skat, uden at de foreslår den afskaffet, men jeg anerkender, at vi jo ikke kommer ned på 0 pct., selv om deres program skulle blive gennemført. Det kan lade sig gøre, og der findes andre samfund, hvor man har så ringe indtægter. Så er det bare en anden samfundsform, og så skal man måske til at betale mere for at komme på sygehuset, eller hvad det måtte være. Det er vi så bare grundlæggende ideologisk uenige i. Og det at foreslå nye skatter afskaffet, som hr. Ole Birk Olesen gør nu, uden at have nogen idé om, hvor de penge skal komme fra, er lidt letkøbt.

Næste spørger er hr. Thomas Danielsen.

Tak for det. Jeg bliver nødt til at sige både til Socialdemokratiet og nu også til SF, at det er en arrogant holdning, man udtrykker, når man siger, at det er en meget lille brøkdel – jeg tror, ordføreren brugte det udtryk – vi taler om, når vi taler stigning. I ordførerens eget eksempel taler vi altså om en familie, der skal betale 3.000 kr. det ene år og nu 4.020 kr. det næste år, altså en stigning på 34 pct. Er det det, man hos SF generelt kalder meget små afgiftsstigninger?

Jeg kunne også godt tænke mig at stille ordføreren nogle spørgsmål, som jeg heller ikke kunne få svar på fra hr. Thomas Jensen. Forventer man, at værdien af lystbåde falder, når afgiften hæves med 34 pct.? Det kunne jeg godt tænke mig et svar på. Så kunne jeg godt tænke mig svar på: Forventer man, at der er flere eller færre, der vil tegne en kaskoforsikring, og forventer man, at der er flere eller færre, der vil tegne en forsikring i udlandet?

Ordføreren.

Hvis man har lyttet efter, vil man vide, at jeg anerkender, at det er nogle mennesker, der kommer til at betale de her penge. Selvfølgelig ville det have været sjovere at undvære at betale dem. Omvendt tror jeg, det er en rimelig betragtning, at det er vigtigt, at vi har en velfungerende maritim nødradio. Det er der nogle stigende omkostninger til. Vores forslag til at finansiere det er altså, at afgiften på kaskoforsikringen bliver en smule højere – 0,34 procentpoint. Jeg siger ikke, det er ingenting, men det er dog 0,34 procentpoint på en afgift, der har været den samme siden 1982. Eksemplet er 85 kr. om måneden, hvis man ejer en lystbåd til 300.000 kr.

Det er heller ikke min forventning, at det vil have stor indvirkning på prisdannelsen på lystbådsmarkedet.

Thomas Danielsen.

Jeg betragter ordførerens svar sådan, at man altså finder det helt rimeligt med en afgiftsstigning på 34 pct. sådan uden videre. Ordføreren snakker om nødhjælpsradio og om, at det må være dem, der bruger den, der skal betale. Der er stillet rigtig mange spørgsmål til, om det nu også er dem, der bruger den, som nu bliver pålagt en afgiftsforøgelse på 34 pct. Det er bl.a. nogle påstande, som jeg ikke selv tror på. Kunne ordføreren have interesse i, at det blev undersøgt ordentligt, om det nu også er dem, der betaler for en kaskoforsikring, som bruger nødhjælpsradioen med de her 60 pct., som der står i vores materiale?

Ordføreren.

Der skal naturligvis svares på alle de spørgsmål, der bliver stillet. Der skal også svares på dem, der handler om, hvem der benytter sig af nødhjælpsradioen i dag. Jeg forstår, at de tal, der er blevet fremlagt, er tal, der stammer fra Forsvarsministeriet. Dem må man selvfølgelig forholde sig til, når de bliver lagt frem af Forsvarsministeriet. Det er klart, at der er andre end lystbådssejlere, der benytter sig af den maritime nødradio. Men her er der en mulighed for så nogenlunde inden for et afgrænset område med en merudgift på godt 30 mio. kr. om året til at drive nødradioen at finde pengene inden for så at sige samme område. Ja, det er 34 pct. eller 0,34 procentpoint. Vi når op på 1,34 pct. af kaskoforsikringens pris, man skal betale i afgift. Jeg forklejner ikke, at der er nogle mennesker, der kommer til at betale det. Husholdningsbudgettet bliver en smule mere belastet til gengæld for, at man fortsat har den sikkerhed, man har, når man sejler.

Tak til SF's ordfører, og vi går til Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Lovforslaget omfatter en reduktion af en lang række erhvervsstøtteordninger, i alt 670 mio. kr., som erhvervslivet får mindre i støtte fremover. Vi havde gerne set, at erhvervslivets bidrag til velfærden kunne have været endnu større end det, der er lagt op til her, ikke mindst at landbruget var kommet til at miste noget af al den støtte, de får. Noget af den støtte, de har fået, har de fået, fordi man har sat skatten ned. Skatten er sat ned, men de er aldrig blevet skåret i støtten. Det er flere hundrede millioner kroner alt i alt. Alle og enhver ved, at landbruget får ekstremt meget støtte, og det burde vi reducere og på den måde kunne give større støtte til velfærd.

Vi støtter selvfølgelig det her lovforslag, og det er en del af finanslovaftalen med Enhedslisten. Vi støtter det, fordi de penge, der kommer ind på den her måde, bliver brugt til fornuftige formål. Lad mig bare nævne nogle af dem. Det helt aktuelle er de mange mennesker, der står til at falde ud af dagpengesystemet, fordi borgerligheden her i landet synes, at dagpengeperioden skulle halveres, og at det skulle være sværere at genoptjene retten til dagpenge. Nogle af pengene bliver brugt til en midlertidig løsning for nogle af de mennesker, der står til efter den 1. januar helt at miste deres forsørgelse, fordi de ikke længere har ret til dagpenge – men desværre kun midlertidig, vi havde gerne set en permanent løsning. Det er et af formålene.

Et andet formål er den store indsats for unge og ældre arbejdsløse, som har brug for uddannelse. Der bliver skabt beskæftigelse inden for det grønne område ikke bare med teknologisk udvikling, men også igangsættelse af egentlige projekter inden for det grønne område, herunder elektrificering af et stykke jernbane. Og sådan kunne jeg blive ved med at sige, at tingene går til en lang række fornuftige formål.

Jeg må forstå, at dem, som i dag er så kritiske over for, at man sparer på erhvervsstøtten, heller ikke ønsker at støtte de velfærdsformål, som de her penge bruges til. For man skal jo huske, at der er sammenhæng i tingene. Vil man forbedring, jamen så må man også finde pengene, og det er det, vi har gjort her.

En kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Nu tænker jeg på, at det her lovforslag ved fremsættelsen også indeholdt den her ophævelse af andelsbeskatningen. Det tror jeg såmænd ikke at Enhedslisten ville have haft så specielt meget imod, hvis det var blevet vedtaget, men jeg vil egentlig gerne prøve at spørge ordføreren lidt om baggrunden for det.

For os andre, der futter sådan lidt rundt ude på sidelinjen, var det jo lidt en morsom oplevelse, fordi vi på TV 2 News kunne se, at skatteministeren stod og sagde, at det var en fremragende del af det her lovforslag, L 81, samtidig med at det kom på Ritzau og i medierne, at økonomi- og indenrigsministeren fra De Radikale lige pludselig havde sagt, at nu var det taget af bordet.

Begge dele samtidig var jo sådan udtryk for lidt kraftig signalforvirring, kan man sige, men jeg vil egentlig gerne høre, om det var noget, Enhedslisten var involveret i, altså den side af forhandlingerne, som gjorde, at man lige pludselig kunne pille noget ud af finanslovaftalen på den her måde.

Ordføreren.

Det er klart, at når der er indgået en aftale og aftalen skal ændres, bliver aftaleparterne hørt, og i det her tilfælde blev Enhedslisten selvfølgelig også hørt, med hensyn til om vi var med.

Der er en baggrund for, at vi kunne acceptere, at elementet gik ud. Vi havde oprindelig sagt ja til, at vi gerne ville have den harmonisering. Det er en gammel diskussion, der har været, om, at andelsselskaberne ikke skulle have så favorabel en ordning, som de har i dag. Men da vi så fik set på ordningen, var det et meget beskedent beløb, der ville kom ind fra andelsselskaberne, altså fra Arla og Danish Crown, som er langt de største, nemlig det beskedne beløb på 40 mio. kr. Det var vi ærlig talt ikke imponeret over, det var vi lidt overrasket over.

På den anden side fik vi at vide, at nogle af de små andelsselskaber, små andelsmejerier, faktisk ville blive berørt af den ændring, der var forelagt. Og med de to ting stillet op over for hinanden sagde vi ja, da regeringen spurgte, om vi ikke skulle udsætte det og tage det ud af lovpakken.

Hans Kristian Skibby.

Jeg spørger sådan set bare af nysgerrighed, for der er jo forskel på at blive hørt og så at blive orienteret om de her ændringer. Men det vil så sige, at os andre, som sådan set er meget glade for den her andelsbeskatningsordning, som den er, kan sige, når vi er ude til møder, at det altså var Enhedslistens skyld, at den blev pillet ud, fordi Enhedslisten jo reelt havde mulighed for at nedlægge veto over for den aftale, der lå til finansloven. Det er så fair nok.

Men jeg vil så gerne spørge ordføreren om noget helt andet, og det er det her om den nye øgede lønsumsafgift, som jo betyder, at det bliver dyrere for landets borgere at frekventere fysioterapeuter, ergoterapeuter, kiropraktorer, speciallæger og alle mulige andre. Det bliver simpelt hen dyrere for folk, der har en skavank, en sygdom, en lidelse at gå ind de her steder og få noget sundhedsmæssig faglig ekspertise til hjælp. Er det Enhedslistens nye politik? Mig bekendt er det da noget helt nyt.

Ordføreren.

For at starte med det første om andelsbeskatningen: Hvis Dansk Folkeparti i den anledning vil rejse rundt i landet og rose Enhedslisten, er man velkommen til det. Det er man som regel i alt, også i det her tilfælde.

Hvad angår brugerbetalingen, vil jeg gøre opmærksom på, at vi er skarpt imod brugerbetaling. Det, det drejer sig om her, er en del af den private sundhedssektor, hvor der kommer en skat på 1 pct. af lønsummen. Det kan vi ikke se er nogen ulykke. Desværre ser vi jo speciallæger og andre skovle guld hjem, og skulle de aflevere lidt af det guld, de skovler hjem, i form af en lønsumsafgift, er vi kun tilfredse med det.

Så er det hr. Thomas Danielsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Først vil jeg gerne kvittere for, at man i Enhedslisten som det eneste røde parti i Folketinget ikke kalder en afgiftsstigning på 34 pct. for en bagatel og noget, der må være uden betydning for den enkelte familie.

Men hvad angår det tvivlsspørgsmål, der var i forhold til benyttelsen af nødhjælpsradioen, altså Lyngby Radio, var der noget, jeg godt kunne tænke mig at spørge hr. Frank Aaen om. Hvis det nu efterfølgende viser sig, at det med de 60 pct. simpelt hen ikke holder vand, altså hvis det i forhold til dem, der har tegnet en forsikring, og som man pålægger den her meget høje afgiftsstigning, viser sig, at det måske lige pludselig er 15 eller 20 pct. mere i forhold til de 60 pct., hvordan vil Enhedslisten så stille sig til det?

Ordføreren.

Afgiften på lystfartøjer har længe stået på Enhedslistens ønskeseddel som noget, vi har syntes man godt kunne se på. For det er en afgift, der har den meget smukke ting i sig, at jo større lystbåd man har, jo større er den afgift, man betaler. Der er en relativt enkel sammenhæng mellem størrelsen på en lystbåd og størrelsen af ejerens indkomst, så derfor er vi positivt indstillet over for den skat, og det står vi ved.

Det er for os se ikke så afgørende, om pengene teknisk set bruges til det ene eller til det andet – det siger jeg også i forhold til den debat, der var før med Liberal Alliance, og som gik på, om ikke de penge, der i forvejen betales i afgift på det her område, kunne finansiere Lyngby Radio. Jo, det kunne de sikkert, men det her drejer sig også om at sørge for, at man får nogle penge ind til velfærd. Der vil jeg, når det gælder almindelige mennesker, som har en almindelig indkomst og en almindelig lystbåd, sige, at det ikke er nogen afgift, der vælter noget som helst.

Thomas Danielsen.

Så må jeg desværre tage mine rosende ord til Enhedslisten i mig igen. Men jeg vil sige, at det ikke er sådan nogle helt ubetydelige afgifter, vi snakker om. Altså, vi snakker om en afgiftsstigning på 34 pct., og i de eksempler, som SF's ordfører og Socialdemokratiets ordfører har brugt, var der tale om en afgiftsstigning på over 1.000 kr. fra det ene øjeblik til det andet. Så jeg vil ikke sige, at det er sådan en helt ubetydelig afgiftsstigning.

Men skal jeg forstå ordførerens svar på den måde, at uanset hvad der nu kunne komme frem i forbindelse med den videre behandling, så er man ikke indstillet på at kigge på, om den afgift, der pålægges dem, der tegner en kaskoforsikring, altså for at få lov til at tegne en kaskoforsikring, er noget, der hænger sammen med de 60 pct.?

Ordføreren.

Nej, det er ikke så afgørende for os. Vi mener, at det her er en relativt fornuftig afgift. Afgiften er ikke dramatisk stor, og det er heldigvis sådan, at den er stigende, i forhold til hvor rig man er, og i forhold til hvor stor en lystbåd man har. Og jeg synes, det er helt o.k., at man bruger det til at finansiere noget bedre velfærd.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Vi behandler et lovforslag, som vil sanere forskellige begunstigelsesordninger for erhvervslivet, og til det vil jeg helt overordnet sige, at vi sådan set ikke har noget imod, at man skærer i erhvervsstøtten. Der er bare to forhold, der gør, at vi er imod det her.

For det første betragter vi ikke det som en støtte, at virksomheder ikke betaler så meget i skat, som regeringen synes at de burde betale i skat. Ikke opkrævning af skat er ikke en støtte. Det er bare, at man ikke betaler så meget i skat.

For det andet: Hvis man beskærer erhvervsstøtteordninger, hvilket er en god idé, så skal det sparede provenu bruges ubeskåret til at lette generelle erhvervsskatter. I det her tilfælde sparer regeringen ca. 2 mia. kr. De kunne have været brugt til at sænke selskabsskatten i Danmark med ca. to procentpoint, men det vælger regeringen ikke at gøre. I stedet bruger regeringen pengene på at øge verdens højeste offentlige forbrug til et endnu højere niveau. Derfor er vi imod det.

Så er der den her særlige ting med hensyn til kaskoforsikring for lystfartøjer og en forhøjelse af afgiften på den. Jeg synes, at vi har hørt meget sniksnak fra den her talerstol i dag. Vi har hørt sniksnak om, at Lyngby Radio, som er sådan en nødradio, der benyttes af sejlende, har brug for 37 mia. kr., som TDC nu skal have for at drive Lyngby Radio. Det mener man at man roligt kan pålægge lystbådene, fordi man hævder, at de står for 60 pct. af redningsudrykningerne i Danmark. Det er ikke tilfældet ifølge al den sagkundskab, som vi har kunnet komme i nærheden af – og det kan man jo også sige sig selv. Hvis man ser på de danske lystbådesejlere, synes jeg, at det er oplagt, at det ikke er dem, der udgør så stor en del af de havulykker, der er i Danmark, at de står for 60 pct. af redningsaktionerne.

Tag blot grupper som folk, der sejler i jolle, folk, der surfer, tyskere, der er på ferie ved Vesterhavet og driver ud på en luftmadras, fritidsfiskere, erhvervsfiskere, erhvervsfartøjer, udenlandske lystsejlere – alle sammen er det grupper, som ikke betaler den her afgift, og som naturligvis udgør meget mere end 40 pct. af redningsoperationerne i Danmark. Det siger sig selv.

Så er der det andet element, som handler om, at man – lad os lege, at vi ikke sætter spørgsmålstegn ved tallet på de 60 pct. – siger, at lystbådene skal betale de 37 mio. kr., som det koster at videreføre Lyngby Radio. Ingen har i løbet af den her forholdsvis lange debat kunnet svare på, hvorfor man ikke bare kan tage de 37 mio. kr. fra de 115 mio. kr., som lystbådeejerne i forvejen betaler i afgift. Ingen har kunnet svare på, hvad de 115 mio. kr. bruges på, andet end at de bare puttes i statskassen.

Hvis det er sådan, man skal retfærdiggøre opkrævningen af 37 mio. kr., med henvisning til at det betaler en eller anden form for brugergebyr for redningsaktioner, hvordan retfærdiggør man så de 115 mio. kr., som opkræves allerede i dag? Dem kan man jo ikke retfærdiggøre, for de går bare lige i statskassen, og derfor kunne man lige så godt have taget af dem til at finansiere Lyngby Radio fremover.

Liberal Alliance stemmer nej til det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så går vi til den sidste ordfører. Nej, nu kom der sandelig i sidste øjeblik en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen. Jeg beder om, at man melder sig lidt tidligere. Værsgo.

Tak, formand. Det skal jeg nok gøre fremover. Jeg har bare det korte og klare spørgsmål til hr. Ole Birk Olesen: Nu her, hvor Liberal Alliance ikke støtter det her forslag og dermed heller ikke støtter den der lille forhøjelse af afgiften af kaskoforsikring for både, hvordan vil Liberal Alliance så fremover sikre en finansiering af folks brug af den her nødradio?

Ordføreren.

Jamen det kunne jo tages fra de 115 mio. kr., som allerede betales. Altså, det var jo en mulighed. Man kunne også forestille sig, at der var en eller anden form for afgift på selve redningsaktionerne, altså at det var dem, der faktisk blev udsat og trak på servicen, som betalte for det. Man kunne forestille sig, at de skulle have en eller anden ansvarsforsikring, der gjorde, at de kunne betale, når de var i havsnød og skulle trække på hjælpen fra det offentlige. Der er mange muligheder.

Men det her er bare en skat. Det er bare en skat, der skal gå ned i statskassen. Man kunne godt have lavet det på en måde, så det faktisk er dem, der benytter sig af tjenesten, som også kommer til at finansiere den.

Thomas Jensen.

Tak. Ja, det må jeg nok karakterisere som lidt af en søforklaring. Skal jeg forstå det sådan, at hr. Ole Birk Olesen vil have, at folk, der bevæger sig rundt i de danske farvande, skal pålægges at forsikre sig for det tilfælde, at de skulle komme i en nødsituation og få brug for hjælp? Altså, skal de så simpelt hen særskilt have forsikret sig, sådan at de kan blive hjulpet med udrykning af helikoptere, redningsbåde og det hele? Er det det, hr. Ole Birk Olesen står og siger, for det er lidt sådan, jeg hører det? Kan vi få et klart svar fra Liberal Alliance i dag?

Ordføreren.

Jeg kan jo ikke se, hvorfor det er så morsomt, at hr. Thomas Jensen behøver at stå og klukke fra sin talerstol. Vi har ansvarsforsikring på biler, der kører rundt på landevejene. Vi har ansvarsforsikring på det at have en hund i Danmark. Selvfølgelig kunne vi da også have en ansvarsforsikring på det at sejle i de danske farvande. Der er mange muligheder, hvis man ønsker det, men regeringen ønsker det jo ikke. Regeringen vil bare have sine 37 mio. kr. til statskassen.

Så siger vi tak, og så er det den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen.

Det her forslag vil gøre det vanskeligere at drive erhverv i Danmark. Det vil have som konsekvens, at konkurrencesituationen for de liberale erhverv vil blive svækket. I dele af de liberale erhverv er man jo i direkte konkurrence med også udenlandske firmaer, og folk kan lige så godt bare flytte sig og få udført de tjenester hos andre til en væsentlig lavere pris. I forvejen har vi et højt skattetryk og et højt afgiftstryk i Danmark, og det, at man så alligevel giver det et lille nøk opad med lønsumsafgiften, påvirker motivationen til at få udført en ydelse, hvad enten det er hos tandlægen eller andre leverandører af ydelser, der betaler lønsumsafgift. Incitamentet for at søge et andet sted hen vil være større.

Det vil være dyrere at udgive aviser. Det vil i det hele taget være dyrere at være erhvervsdrivende i Danmark. Det vil koste arbejdspladser, fordi det kan være det sidste nøk opad, der kan være med til at vælte læsset.

Igen flugter regeringens intentioner om at skabe arbejdspladser i Danmark og fokusere på det slet ikke med forholdene i den virkelige verden. Af de forslag, vi har behandlet i dag, har alle som et uden undtagelse som konsekvens, at vi mister danske arbejdspladser, at vi mister konkurrenceevne i Danmark. Alle uden undtagelse medfører, at vi mister arbejdspladser i Danmark, men alligevel stiller man sig op og forsøger med rank ryg at forsvare dem og taler uden om, taler historisk og bagudrettet osv. og siger, at det skal ses i sammenhæng. Men alle de forslag, vi behandler, koster arbejdspladser, og de koster konkurrenceevne. Det her vil også koste arbejdspladser og konkurrenceevne.

Så omhandler det jo også det lille element, som også er blevet drøftet en hel del her i dag, med en ekstra skat, vil jeg tillade mig at sige, på sejlere i Danmark. I forvejen betaler ejere af lystfartøjer rigtig mange penge i skatter og afgifter – rigtig, rigtig mange penge. Vi er et af de højest beskattede samfund i verden med hensyn til lystfartøjer, på trods af at vi jo er en nation af sejlere. Generation efter generation har familier oplevet, at man har sejlet og skabt store fornøjelser. Vi er en handelsnation, som har skabt vores handel ude på vandet. Vi er en nation omgivet af vand. Vores historie og vores kultur er bygget op omkring relationen til vandet. Så giver man den igen her et lille nøk og bagatelliserer det ved at tale om, at det er nogle få kroner, det kommer til at koste om ugen, og lidt flere om måneden. Men når man så akkumulerer det, bliver det alligevel relativt meget om året. Det er et kneb, som regeringen er rigtig, rigtig god til at bruge, altså at man bagatelliserer, de ting, man gør for at gøre det dyrere at være dansker.

Det her er en decideret straf for ejere af sejlbåde, af lystfartøjer. Det er en straf mod børn og unge, som er indmeldt i sejlsportsklubber og får en god introduktion til den verden, som er så vigtig. Jeg har ikke selv nogen sejlbåd, men jeg kan se den glæde, det giver for de mennesker, som har en sejlbåd, at være ude med familien i løbet af weekenden. Den introduktion, som den verden giver til børn og unge med hensyn til disciplin, til selv at lave nogle ting og lave noget med nogle andre, er ekstremt vigtig.

Ud fra de reaktioner, der har været, ikke kun fra sejlerne selv, men også fra forsikringsbranchen, som skal stå for det her, så kan man se, at der er rejst gevaldig tvivl om hele talgrundlaget bagved. Alt det kan man jo diskutere, og det må vi så få afgjort under lovbehandlingen af selve forslaget i den udvalgsbehandling, der kommer nu her. Men vi kan i hvert fald konstatere, at man bare med et fingerknips kunne fjerne den her afgift. Der er jo ikke noget, der tilsiger, at man skal indføre den. I forvejen betaler ejerne af lystfartøjer rigeligt til den danske statskasse og også til en sådan nødsendetjeneste.

Der er jo ikke nogen andre steder i samfundet, hvor man siger til nogen: Fordi vi har et beredskab, skal vi altså lige sørge for, at du skal være med til at betale det. Med hensyn til at ringe 112 siger man jo ikke til de virksomheder, der bruger det nummer, at nu skal de altså betale til den service, der består i, at der sidder nogle mennesker og tager imod opkaldet og sender nogle ambulancer eller nogle politifolk ud. Det er samfundet, som står for det. Her siger man så, at det skal være nogle, der ejer nogle både, der skal stå for det. Det er for øvrigt helt uhørt, at man gør det på den her måde.

Så fra konservativ side siger vi blankt nej til forslaget og vil med næb og kløer kæmpe for at få det ændret både med hensyn til lønsumsafgiftsforhøjelsen og straffeaktionen i form af den ekstra skat, man påfører sejlerne i Danmark.

Tak til ordføreren, der er ingen korte bemærkninger. Og så tager vi skatteministeren.

Tak for debatten og de mange bemærkninger til det her lovforslag. Mange af bemærkningerne har jo sådan i særlig grad været fokuseret på forhøjelsen af lønsumsafgiften og også på afgiften på kaskoforsikringer på lystfartøjer m.v. Så det er specielt de to ting, jeg godt lige vil give nogle bemærkninger til.

Hvad angår lønsumsafgiften, er der jo tale om en meget begrænset forhøjelse, hvor man ligesom siger, at der er en række virksomheder og en række aktiviteter, hvor der ikke betales moms, og så kompenseres der, ved at de betaler en afgift af den samlede lønsum, og den forhøjer man så her. Jeg har svært ved at se de katastrofale konsekvenser, der er af det. Hr. Torsten Schack Pedersen nævnte dagbladenes situation, og jeg kan sige, at før jeg blev skatteminister, var jeg faktisk medieordfører og sad og forhandlede dagbladenes forhold. Og da vi sad og forhandlede det, var de helt, helt klar over, at den her afgift ville komme, så det er simpelt hen en præmis for de forhandlinger, som i øjeblikket foregår hos kulturministeren, at der sker en forhøjelse af dagbladenes lønsumsafgift. Så det er i hvert fald ikke noget, der kommer bag på dem, og jeg tvivler på, at det kommer bag på mange af de andre, som skal betale lidt mere her.

Med hensyn til sejlbådene vil jeg sige, at det, der sådan er gået igen, er, at der sker en stigning på 34 pct. – og der er tal og procenter rigtig taknemmelige at bruge. Det er jo mere rigtigt at sige, at der sker en stigning på 0,34 procentpoint. Det er noget andet, end når man siger 34 pct., for det er fra et meget lavt niveau. Jeg synes i for sig, at den debat har været noget overdrevet.

Jeg skal sige, også som en kommentar til noget af det, der er sagt om de her 60 pct. af ulykkerne, at der har været en misforståelse. Det, der er tilfældet der, er, at 60 pct. er fritidsrelateret. Men vi mener alligevel, det er rigtigt, at vi laver den her forhøjelse af kaskoforsikringen. Det er ikke nogen brugerbetaling, og derfor synes jeg heller ikke, at det skal blandes ind i det. Og når man hører hr. Ole Birk Olesen sige, at alternativet kan være en lovpligtig ansvarsforsikring, så finder man ud af, at det her jo slet ikke handler om sejlernes forhold. Det handler om ideologi. Det må bare ikke hedde en skat, men man må godt pålægge en eller anden forsikring i stedet for, selv om det formentlig ville blive blive dyrere – vil jeg gætte på – for de pågældende, hvis man tog den løsning i stedet for.

Jeg synes igen, at man skal falde lidt ned på jorden. Altså, faldt nu lidt ned på jorden. Der har været sådan forskelligt med, at så ville folk tegne en forsikring i udlandet i stedet for. Jeg ved ikke, jeg er ikke selv ekspert i at surfe rundt og finde forsikringsselskaber i udlandet, der kan forsikre forskellige ting, men i forhold til at der sker en stigning for sådan en almindelig sejlbåd på omkring 80 kr. om måneden, vil jeg sige, at det da er muligt, at der er nogle, der vil gå til udlandet for at blive fri for den her afgift, men altså, jeg tvivler på det. I forvejen betaler de den ene procent, så det er altså en begrænset stigning.

Jeg kan da godt forstå dem, der siger: O.k., hvorfor skal vi betale det? Men sådan er det jo altid, når man skal finansiere den her slags ting. Vi skal finansiere den her maritime nødradio. Vi skal finansiere den. Vi ved, det primært er fritidsaktiviteter, de går ud til, og så har vi fundet det rimeligt, at vi bruger den her løsning for at finansiere, at vi kan fastholde den maritime nødradio. Det er ikke så specielt, som nogle gør det til, at man gør på den her måde, og så store negative konsekvenser får det altså heller ikke. Så igen, kom nu ned på jorden, og lad os få en ordentlig diskussion af det her.

Vi skal have finansieret nogle ting, ja, det indrømmer vi. Vi ser på nogle erhvervsstøtteordninger, ja, det gør vi. Og så synes jeg, vi skulle tage den derfra, i stedet for at man himler op, som tilfældet er her, som om det her vil betyde, at vi ikke længere kan have lystfartøjer i det her land, som om havnene vil blive tømt. Hr. Brian Mikkelsen har en langt poetisk beskrivelse af danskernes hang til søen og af søens folk osv. Det har ikke noget med det at gøre. Det er en lille begrænset afgiftsstigning på kaskoforsikringer for lystfartøjer for at finansiere en fornuftig foranstaltning, nemlig den maritime nødradio. At det skulle være så frygteligt, har jeg svært ved at se. Tak.

Der er en stribe korte bemærkninger. Det er først hr. Thomas Danielsen.

Jeg bliver bare nødt til at sige til ministeren, at det lyder simpelt hen, som om ministeren ikke er helt klar over, hvad han taler om. Vi snakker om en ganske almindelig familiesejlbåd, som koster 500.000 kr. eller 1 mio. kr., hvilket ikke er overdrevne priser for et flydende sommerhus. Her taler vi om, hvis det f.eks. er en til 1 mio. kr., at det alene i dag koster 10.000 kr. om året at tegne en kaskoforsikring. Det er klart, at beløbet så også er mindre, hvis båden koster det halve.

Jeg frygter, at rigtig mange vil afmelde deres forsikringer, fordi det her er grænsen. Det er også det, man hører, og det er det, man oplever. Man ser nemlig, at mange allerede i dag afmelder deres forsikringer. Jeg tror også, at der er rigtig mange, der vil indberette en mindre værdi af deres båd til forsikringsselskaberne, for når en forsikring bliver hævet med 34 pct., er det klart, at bådens værdi falder.

Hvis nu jeg har ret i mine meget naturlige antagelser og det så betyder, at der egentlig ikke kommer et større provenu ud af det her, kunne ministeren så forestille sig, at afgiften skulle sættes ned igen?

Ministeren.

Man kan jo altid sige hvis og hvis. Vi følger jo altid en sag. Når man vedtager et lovforslag i Folketinget, ser man da altid på konsekvenserne efterfølgende, og hvis det virker fuldstændig modsat det, man havde antaget, ser man på det igen. Men det regner vi ikke med.

Thomas Danielsen.

Nu hvor ministeren så på et andet punkt er blevet klogere og har fundet ud af, at der ikke er den sammenhæng mellem dem, der tegner en kaskoforsikring, og de 60 pct., der bruger Lyngby Radio, kan det så virkelig ikke få ministeren til at genoverveje det? Eller vil ministeren blive ved med at tale om, at en fritidsaktivitet på vand er en fritidsaktivitet på vand, uanset hvad? Det svarer til, at der er nogle omkostninger på et andet sportsområde, der f.eks. har med ridning at gøre, og så skal de, der kører en jernhest, også være med til at dække dem; det må komme ud på et. Er det virkelig ministerens holdning, at man skal ramme en lille gruppe på vandet for at finansiere en ordning for alle på vandet?

Ministeren.

Jeg har altså svært ved at se, at ridning og jernheste har noget at gøre med Lyngby Radio, hvis jeg skal være helt ærlig. Vi skal finansiere en maritim nødradio, og så er det så, at vi siger, at den her nødradio i særlig grad bruges af dem, der har de fritidsrelaterede aktiviteter til vands. Så finder vi en finansiering, hvor vi laver en begrænset stigning af kaskoforsikringsafgiften på lystfartøjer. Længere er den jo ikke.

Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Nu var det jo ikke os, der bragte de 60 pct. ind i debatten; det var jo Skatteministeriet. Skatteministeriet ville gerne retfærdiggøre, at indehavere af lystbåde skal betale 37 mio. kr. til Lyngby Radio, og det gjorde man ved at sige, at 60 pct. af de redningsaktioner, der finder sted – sådan forstod vi alle det – drejer sig om dem, der nu skal betale regningen. Sådan er det så ikke. Nu erkender ministeren, at de, der betaler regningen, udgør en meget mindre del, og at de formentlig udgør 13-17 pct., sådan som Dansk Sejlunion peger på.

Det vil sige, at 13-17 pct. af dem, der benytter redningsaktioner, skal betale hele Lyngby Radio. Hvad er rimeligheden i det?

Ministeren.

Jamen jeg synes, det er rimeligt, at man får en finansiering fra dem, der bruger vandet, fordi det er en nødradio, der skal hjælpe folk, der kommer i fare, når de er på vandet. Der kan vi så se, at det i særlig grad er fritidsrelaterede aktiviteter, som man bruger radioen til, og derfor synes vi, det er rimeligt, at vi indfører den her meget beskedne stigning i kaskoforsikringen.

Ole Birk Olesen.

Jo, men indehaverne af lystbåde skal betale 100 pct. af udgiften til Lyngby Radio, selv om de kun står for 13-17 pct. af omkostningerne ved redningsaktioner i Danmark. Det er da ikke rimeligt. Det er da ikke rimeligt, at de 83-87 pct., som benytter Lyngby Radios tjeneste, ikke skal betale en krone, mens dem, der tilfældigvis har en lystbåd med en kaskoforsikring, skal betale alt. Denne urimelighed må ministeren da kunne forholde sig til. Hvorfor skal det gennemføres på den her måde?

Ministeren.

Som jeg siger, så skal vi have fundet en finansiering af nødradioen, og vi finder det så rimeligt at indføre den her meget, meget begrænsede stigning i kaskoforsikringerne.

Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Man kan sige, at hvis det var retfærdighedsprincippet med hensyn til kaskoforsikring, var det måske bedre bare at lægge afgiften over på alle danske bilister, altså alle dem, der har en bil, for måske er der flere end de her 13-17 pct. af bådejerne, som kommer til at betale for den her nye ordning, som har en bil. Det må man jo ligesom erkende. For det er jo sådan, som det bliver lagt op, at en langt, langt større del af de her meget berømte 60 pct., er folk, som slet ikke kommer til at betale for den her service fra Lyngby Radio.

Ministeren siger også, at det her bare er et lille greb i lommen. Men det er jo også vigtigt, at vi har nogle, der køber nye både i Danmark, for ellers bliver de både, som vores fritidssejlere bruger, jo ældre og ældre. Og en gennemsnitlig ny båd koster omkring 1 mio. kr. Det er ikke småpenge, vi taler om i forbindelse med det her lovforslag. Så er det faktisk en stigning, der ligner fra 1.000-1.340 kr. årligt. Det er det, som den vil stige, hvis man gennemfører det her lovforslag. Og skal man tjene de her mange tusind kroner, skal vi gange med sådan cirka tre. Så det betyder faktisk, at den enkelte bådejer skal have lønindkomst for 10.000 kr. om året for at betale den her stigning, hvis vedkommende har været så fræk at investere i en ny båd. Ministeren må også erkende, at dem, der investerer i nye både, kommer til at betale langt mere end de der 85 kr., som andre har haft vældig travlt med at nævne.

Ministeren.

Jamen det afhænger af, hvilken båd de køber. Jeg ved ikke, om alle dem, der køber ny båd, køber en båd til 1 mio. kr. Det kan da godt være. Det er da muligt. Men jeg synes også, at man lige skulle prøve at falde ned, vil jeg sige til hr. Hans Kristian Skibby. Der er jo ikke tale om, at det er den her meget begrænsede stigning, der forhindrer, at de folk, som godt vil have en båd og har råd til at investere i så dyr en båd, gør det. Sådan hænger det jo ikke sammen, og det ved hr. Hans Kristian Skibby også udmærket.

Hans Kristian Skibby.

Nu kan ministeren jo ikke vide, hvad jeg ved. Det ved jeg nok bedst selv. Jeg synes altså, at en stigning på 34 pct. er en kraftig stigning. Så kan det godt være, at det er et mindre beløb. Men jeg prøver bare på at retfærdiggøre det her set i forhold til, at det også er vigtigt, at der er nogle, der har råd til og mulighed for at investere i nye både til at sejle i i de danske farvande. Ellers får vi bare gennemsnitligt set ældre og ældre både med mindre sikkerhedsudstyr og alt muligt andet om bord. Og så er det altså bare sådan, at der i de oplysninger, vi har fået – og det vil ministeren vide, hvis ellers ministeren har læst materialet bag det her lovforslag, altså de høringssvar, vi har fået – står, at den gennemsnitlige nye båd, der bliver købt, koster omkring 1 mio. kr. Så kan man jo bare tage den her stigning på de 34 pct. og lægge oven på i den her kaskoordning, og så kan man se, hvor mange penge det bliver til. Det bliver altså til, at man skal tjene cirka 10.000 kr. om året som lønindkomst for at kunne betale de 3.400 kr., som den kommer til at koste. Det er simpel matematik.

Ministeren.

Joh, joh. I den korte tid, jeg har været skatteminister, er det gået op for mig, at hver gang man foreslår noget på det her område, bliver der en vældig, vældig støj om, hvad der vil være af konsekvenser, og jeg ved ikke hvad. Det er man jo nødt til at være lidt kritisk over for, det må jeg tilstå. Jeg forstår godt, at der er en interesse for de her ting, det forstår jeg udmærket godt, men jeg er også nødt til at være lidt kritisk over for de her meget, meget negative konsekvenser, der bliver udråbt som en følge af det her, for så stor en stigning er det altså heller ikke.

Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Tak for det. Igen er det ministerens brug af ordet beskeden, der vækker bekymring, for hvad enten det er lønsumsafgift, eller det er kaskoforsikring på lystbåde, eller om det er bundskat eller alt muligt andet, så er det sådan beskedne stigninger. Det betyder ikke ret meget. Nettobilledet bare af det her lovforslag er 625 mio. kr. Mener skatteministeren ikke, at det alligevel sådan sidst på måneden er en sjat penge, og at det er noget, der har betydning ude i virksomhederne, ude hos danskerne, og at det her fjerner penge fra virksomhederne til at investere, til at konkurrere, til at ansætte folk og det fjerner penge fra borgerne til at bruge til at sætte gang i hjulene? Så er brugen af beskeden ikke temmelig misvisende, når det beskedne løber op i 625 mio. kr.?

Ministeren.

Jo, men det skal jo ses i sammenhæng med, hvad det er, vi finansierer. Der er tale om en finanslov, hvor vi bl.a. finansierer en hel række nye tiltag, f.eks. på det grønne område, med grøn eksport og eksportinitiativer, med vandteknologi, med forskning, elektrificering af jernbaner osv. Så det skal da ses i sammenhæng med, hvad vi bruger pengene til. Det er da ikke for at være ondskabsfulde, om jeg så må sige, at vi gør det her. Det er da, fordi vi har en meget stram økonomi i det her land og vi i næste års finanslov er så tæt på nulvækst, man overhovedet kan komme, at vi alligevel – alligevel – har været i stand til at prioritere uddannelse, job, miljø og sociale tiltag. Det har vi faktisk været i stand til i den her regering. Så er det da rigtigt, at det skal finansieres et sted. Der er ingenting, der kommer af ingenting, bortset fra lommeuld. Det er der altså ikke. Derfor skal pengene findes et sted.

Så har vi for at finansiere den her nødradio sagt, at det er rimeligt nok, at der sker en lille stigning i kaskoforsikringerne. Så har vi for at kunne finansiere de her ting lavet en ændring af vindmøllernes afskrivningsregler, og vi har lavet nogle andre tiltag, der giver provenu til os.

Torsten Schack Pedersen.

Først vil jeg gerne takke for, at skatteministeren siger, at selv med et udgiftsstop eller en de facto-nulvækst kan man godt prioritere særlige områder. Det synes jeg er rart at få slået fast i forhold til, hvad vi ellers hører regeringspartierne udlægger konsekvenserne af et udgiftsstop til at være. Så det var sådan set ærlig tale, og det vil jeg gerne kvittere for.

Jeg vil så bare være sikker på, at når skatteministeren siger, at man ændrer på lønsumsafgiften over for en række erhverv, fordi de ikke betaler moms: Mener skatteministeren så, at nu har man taget det, man mener der skal til, og at der ikke kommer flere stigninger på lønsumsafgiften, fordi de erhverv, der bliver ramt, ikke betaler moms? Det er sådan set meget væsentligt at vide om den stigning, der kommer nu, om regeringen mener, at så er tingene ligestillet, så er der balance, eller om regeringen mener, at der i forhold til erhvervsstøtteargumentet stadig er plads til at øge lønsumsafgiften yderligere end det, der foreligger her.

Skatteministeren.

Jeg kan sige, at det ikke er vores planer at øge yderligere.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.