Høringsnotat

Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om den selvstændige

offentlige virksomhed DSB og DSB S-tog A/S samt fusionsskatte-

loven

(Fremgangsmåde ved anskaffelse af rullende materiel, generel garantistillelse,bestyrelsessammensætning, mulighed for DSB og Naviair til at fusionere skat-tefrit med helejede datterselskaber, konsekvensændringer som følge af sel-skabsloven m.v.)Udkast til forslag til lov om ændring af lov om den selvstændige offentlige virk-somhed DSB og DSB S-tog A/S har været i høring fra den 21. juni – 23. august2012. Lovforslaget har i en tidligere version været i høring i perioden fra den25. november - 28. december 2011. I den nye version af lovforslaget er bl.a. in-deholdt forslag om ændring af fremgangsmåden ved anskaffelse af rullendemateriel over en beløbsgrænse på 100 mio. kr. (beløbet reguleres). I den nyeversion af lovforslaget foreslås endvidere en mulighed for at udvide statsgarantitil DSB.Lovforslaget er en kombination af et ønske om at gøre lov om den selvstændigeoffentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S mere tidssvarende, herunderat bestemmelser, der alene regulerede omdannelsen af DSB i 1999 til selvstæn-dig offentlig virksomhed, udgår. Endvidere foreslås loven opdateret som følgeaf en ophævelse af den tidligere aktieselskabslov samt ændringer i årsregn-skabsloven.Udkast til lovforslag har været i høring hos:Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Akademikernes Centralorganisation, Ar-bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arriva (inkl. Vestbanen), Arbejdsgiverforenin-gen for Kollektiv Trafik (Dansk Industri), Banedanmark, BAT-Kartellet, Bran-che foreningen Dansk Kollektiv Trafik, Brancheforeningen Danske Advokater,Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejds-giverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Jernbanefor-bund, Dansk Metal, Danske Regioner, Danske Speditører, Det Centrale Handi-capråd, Dansk Transport og Logistik (DTL), DI Transport, DSB, Erhvervssty-relsen, Forbundet af Offentlige Ansatte, Funktionærernes og Tjenestemænde-

nes Fællesråd (FTF), Forbrugerrådet, Fælles Fagligt Forbund 3 F, HK Dan-mark, Hovedstadens Lokalbaner A/S, Jernbanenævnet, Jernbanernes Arbejds-giverforening (Dansk Industri), Kommunernes Landsforening (KL), Konkur-rence – og Forbrugerstyrelsen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskom-stansatte, Københavns Kommune, HK Trafik & Jernbane, Håndværksrådet,Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Metrosel-skabet I/S, Miljøstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Movia, Offentligt AnsattesOrganisationer (OAO), Regionstog, Stats- og Kommunalt ansattes Forhand-lingsfællesskab (SKAF), Trafikstyrelsen, Teknisk Landsforbund, Trafikforbun-det og Trafikselskaberne i Danmark.Udkast til lovforslag er endvidere sendt til Rigsrevisionen.Desuden har lovforslaget været offentligt tilgængelig på høringsportalen bor-ger.dk i hele høringsperioden.--------------------

1. Høringssvar med bemærkninger

Transportministeriet har modtaget 15 høringssvar. De modtagne høringssvar ervedlagt som bilag til høringsnotatet.I det følgende gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene. Trans-portministeriets bemærkninger er anført i kursiv. Høringssvarene er gengivet ihovedtræk, hvorfor ikke alle forhold i høringssvarene er kommenteret i det ef-terfølgende.Høringssvarene har navnlig vedrørt følgende emner:a) Genereltb) DSB etablering og tinglysning af rettighederc) S-tog A/Sd) Selskabslovene) Revision og regnskabsreglementf) Investeringsbeslutninger, herunder ændret fremgangsmåde ved anskaffelseaf rullende materielg) Eventuelt tilbud til tjenestemænd om overgang til ansættelse på særlige vil-kårh) Øvrige kommentarerSkatteministeriet har desuden gennemført en høringsrunde fra den 10. – 23.august 2012 vedr. forslag om en ændring af fusionsskatteloven, som giver DSBog tilsvarende den selvstændige offentlige virksomhed Naviair mulighed for igivet fald at gennemføre en omstrukturering uden beskatning i form af skattefrifusion med helejede datterselskaber. Transportministeriet er bekendt med, atSkatteministeriet har modtaget to høringssvar. Høringssvarene er vedlagt. Lov-

forslaget giver således adgang til skattefrit at fusionere et helejet datterselskabind i DSB eller Naviair. Der er ikke dermed tale om en begunstigelse af DSB ogNaviair. Der er derimod tale om en ligestilling mellem DSB og Naviair og andrevirksomheder, som er skattepligtige efter de samme regler som gælder for be-skatning af aktie – og anpartsselskaber.

a) Generelt

DSB kan overordnet tilslutte sig lovforslagets formål om at ændre og forenkleloven på en række punkter, herunder procedurerne for investering, samt atgennemføre konsekvensændringer som følge af den nye selskabslov.DSB peger på, at det er en helt afgørende forudsætning, at DSB -loven under-støtter DSB’s konkrete målsætning om øget effektivitet, bedre konkurrenceevneog større kundetilfredshed.

b) DSB etablering og tinglysning af rettigheder

DSB kan tilslutte sig forslaget om ophævelse af bestemmelserne i lovens § 3,stk. 1, 3 og 4. DSB har i den forbindelse noteret sig, at tidspunktet for ophæ-velsen af § 3, stk. 3, fastsættes af transportministeren, og at der herved givesDSB mulighed for at kontrollere, at alle forhold er på plads inden hjemlen ud-nyttes, og bestemmelsen ophæves.BemærkningerTransportministeriet har noteret sig, at DSB kan tilslutte sig ophævelsen af §3, stk. 1 og 4. DSB er for længst etableret, og der er derfor ikke længere behovfor denne hjemmel. Imidlertid foreslås det, at der gives DSB mulighed for atkontrollere at alle forhold er på plads, inden hjemlen til tinglysning ophæves.Det foreslås derfor således, at DSB’s mulighed for at tinglyse rettigheder pågrundlag af loven jf. stk. 1 og 3 opretholdes. Dette opnås ved at samle disse tostykker til ét stykke, jf. ændringen i lovforslagets § 1 nr. 7. Når DSB har gen-nemgået alle forholdene i forbindelse med etableringen, vil den nye affattelseaf § 3 kunne træde i kraft jf. ændringen i lovforslagets § 1 nr. 8. Når den nyeaffattelse af § 3 er trådt i kraft vil tinglysning ske efter de almindelige reglerherfor. Der henvises til ændringer i § 1 nr. 7-8 samt den særlige ikrafttræ-delsesbestemmelse jf. ændringen i lovforslagets § 3, stk.2.

DI bemærker, at de foreslåede ændringer efterlader det indtryk, at DSB S-togA/S efterfølgende vil blive integreret i DSB SOV (fusion), og at fremtidige effek-tiviseringer gennem udbud og konkurrence besværliggøres. En sådan grund-læggende ændring af strategien har bred samfundsøkonomisk betydning, ogbør finde sted på baggrund af en grundig debat om fremtidens jernbanestrate-gi.BemærkningerTransportministeriet har taget DSB’s bemærkninger til efterretning.Lovforslaget foreslås tilrettet således, at der blot er en henvisning til ”jf. jern-baneloven” i stedet for ”jf. jernbanelovens § 8”.Hertil kommer, at i stedet for at ophæve de enkelte §§’er, én efter én, i kapitel2 (om DSB S-tog A/S) foretages en forenkling af lovforslaget således, at kapi-tel 2 ophæves på én gang. Den nugældende § 10, stk. 2 i nuværende kapitel 2bibeholdes dog, men flyttes til en ny § 15 a, og konsekvensændres som følge afselskabsloven.Vedrørende DI´s bemærkninger om behovet for effektiviseringer gennem ud-bud bemærkes, at en eventuel ophævelse af DSB S-tog A/S´s status som aktie-selskab ikke ændrer på vilkårene for et eventuelt udbud af S-togsdriften. Øko-nomien i S-togs driften skal også fremover kunne opgøres særskilt.

d) Selskabsloven

DSB er generelt positiv overfor forslaget om, at selskabsloven, herunder desærlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for DSBmed de fornødne tilpasninger og med de ændringer, som følger af DSB-loven.DSB gør dog opmærksom på, at der med forslaget er behov for en nærmeregennemgang af den samlede DSB regulering (vedtægter, forretningsorden forbestyrelsen etc.). DSB foreslår, at ministeriet og DSB samarbejder herom.BemærkningerTransportministeriet har noteret sig, at DSB er positiv overfor forslaget vedr.selskabslovens anvendelse. Transportministeriet foreslår, at lovforslagetpræciseres (jf. ændringen i lovforslagets § 1 nr. 12) således, at der står: ”Sel-skabsloven, herunder de bestemmelser der gælder for statslige aktieselskaber,finder anvendelse for DSB med de tilpasninger, som er en konsekvens af DSB-loven.Transportministeriet er enig i, at der vil være behov for en gennemgang afvedtægter m.v.

e) Revision og regnskabsreglement

Rigsrevisionen anbefaler, at henvisningen i lovforslagets § 11, stk. 2 til, at års-rapporten revideres efter årsregnskabslovens regler udelades, da kravene tilrevisionen reguleres efter lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomhe-der. Bestemmelsen i lovteksten i § 11, stk. 2 kan i stedet formuleres således:”DSB’s årsrapport revideres af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Denstatsautoriserede revisor vælges af transportministeren på virksomhedsmødetefter indstilling fra bestyrelsen, og valget gælder for et år ad gangen. Genvalgkan ske”BemærkningerTransportministeriet har taget Rigsrevisionens bemærkning angående revi-sion til efterretning og foreslår lovforslaget ændret som anført af Rigsrevisio-nen jf. ændringen i lovforslagets § 1 nr. 15.DSB støtter forslaget om at lade bestemmelserne om regnskabsreglement værereguleret af jernbaneloven, men bemærker i den forbindelse, at fastsættelse afregnskabsreglementer for DSB og datterselskaber bør ske med tanke på deinterne beslutningsprocesser, gennemsigtighed og anvendelighed samt det ge-nerelle ønske om at skabe et solidt fundament for en effektiv og konkurrence-dygtig togdrift.DI Transport er betænkelig ved, hvorvidt der sikres den nødvendige offentligeindsigt og transparens i forhold til datterselskaber, der opererer i aktieselskabs-loven. DI efterlyser eksempelvis styrkede bestemmelser i regnskabsreglementetfor DSB.DI peger på, at ændringen i det nuværende krav om regnskabsreglement impli-cit vil betyde, at kravet om regnskabsreglement i princippet kan besluttes atbortfalde. Det finder DI stærkt bekymrende, og anbefaler, at en eventuel ophæ-velse af DSB-lovens bestemmelser følges af en ændring i Jernbaneloven, såle-des, at kravet om regnskabsreglement ikke kan fraviges.BemærkningerTransportministeriet har stor forståelse for behovet for offentlig indsigt ogtransparens, når der er tale om virksomheder, der drives for offentlige midleruanset, om der er tale om moderselskaber eller om datterselskaber.Transportministeriet kan oplyse, at der skal være et regnskabsreglement forDSB, så længe der er tale om, at virksomheden og/eller dens datterselskabermodtager offentlige midler som led i en forhandlet trafikkontrakt (i modsæt-ning til kontrakter der vindes i udbud). Et vigtigt formål med reglementet erat undgå konkurrenceforvridning.

Det kan oplyses, at der er behov for at opdatere/revidere det nuværenderegnskabsreglement.Det foreslås, at den nuværende hjemmel til fastsættelse af regnskabsregle-ment i lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og DSB S-tog A/Sophæves. Hjemlen til fastsættelse af regnskabsreglement vil herefter fremoveralene være Jernbaneloven.

f) Investeringsbeslutninger herunder ændret fremgangsmåde ved

anskaffelse af rullende materiel

DSB har konstateret, at der i lovforslaget foreslås et særskilt tilsyn fra trans-portministeren i forbindelse med DSB’s investeringer i rullende materiel. Detfremgår, at DSB’s beslutninger om udbudsmateriale og om indgåelse af kon-trakt skal godkendes af ministeren forud for iværksættelse.DSB bemærker, at hensigten med et særskilt tilsyn er at øge kvaliteten og le-verencesikkerheden, når der anskaffes nyt togmateriel – det er DSB enig i. DSBer også enig i, at nyanskaffelser skal ses i lyset af en langsigtet materiel strategi,så der træffes beslutninger på et mere klart grundlag.DSB ser frem til at drøfte med ministeriet, hvordan tilsynet rent praktisk gen-nemføres, så der kan etableres en for parterne smidig og hensigtsmæssig pro-ces. Tilsynet bør endvidere tilrettelægges, så der i videst muligt omfang sikresgrundlag for smidige udbudsprocesser herunder med hensyn til inddragelse afuafhængige parter. Bl.a. bør det tilstræbes, at der så tidligt som muligt fore-tages en vurdering af de faktorer, der påvirker anskaffelsen, herunder såvel dekommercielle, tekniske som de juridiske.DSB formoder, at tilsynet sigter på nye togtyper og større anskaffelser, der eren del af den langsigtede materielplanlægning, og i mindre grad på DSB’s lø-bende dagligdagsanskaffelser. På den baggrund kunne der af hensyn til denpraktiske proces fastsættes en beløbsmæssig grænse eller en anden minimums-grænse for, hvilket tilsyn givne beslutninger vil skulle underlægges.DSB peger på, at det fremgår af lovforslaget, at DSB i forbindelse med forelæg-gelsen for Folketingets Finansudvalg skal redegøre for, hvordan den påtænkteinvestering passer ind i en langsigtet strategi for materielanskaffelse. Det frem-går, at materielstrategien skal sammenkobles med indtægtsprognoser.Virksomheden bemærker i den forbindelse, at der i DSB’s langsigtede trafik –og materielplaner sker en bearbejdning af efterspørgsel og udbud. Men en så-dan prognosticering vil bero på en række konkrete forudsætninger, der harstor indflydelse på resultatet. Det vil derfor være forbundet med betydelig usik-kerhed at prognosticere den direkte indtægtseffekt fra en konkret materi-elanskaffelse. Også dette forventer DSB vil kunne håndteres gennem drøftelsermed Transportministeriet.

DSB kan med sine ovenfor angivne bemærkninger om rullende materiel gene-relt tilslutte sig de foreslåede ændringer af lovens § 12 (om forenkling af proce-durer for godkendelse af investeringer og udvidelse af statsgaranti).DSB bemærker, at der med lovforslaget foreslås en årlig fremsendelse af DSB’ssamlede investerings – og finansieringsplan, hvilket hidtil har været hvert an-det år i forbindelse med udarbejdelse af aktstykke om basislåneramme. DSB fo-reslår, at det nye forslag gennemføres ved rapportering om økonomi og budgettil ministeriet og efterfølgende rapportering om ændringer via den løbendeøkonomirapportering.DI bifalder forslaget om, at der i forbindelse med anskaffelse af nyt rullendemateriel føres særskilt tilsyn af transportministeren. DI tilslutter sig endvidereintentionen om at forenkle procedurerne for godkendelse af investeringer, og iøvrigt reducere unødigt bureaukrati, hvor dette ikke reducerer den offentligeindsigt med dispositionerne.BemærkningerTransportministeriet har noteret sig bemærkningerne til lovforslaget fra hhv.DSB og DI.Transportministeriet foreslår, at sætningen ”Beløbsgrænsen kan ændres afterforelæggelse for Folketingets Finansudvalg” udgår i den nye affattelse af nu-gældende § 12, stk. 2. På denne måde fremgår beløbsgrænsen i lovteksten meden tilknyttet reguleringsmekanisme, hvilket lovteknisk er mere korrekt.Transportministeriet foreslår, at lovteksten i den nye affattelse af nugælden-de § 12, stk. 3 præciseres således: ”For investeringer, der er omfattet af stk. 2,skal transportministeren godkende virksomhedens beslutninger om udbud ogindgåelse af kontrakt herom. Til brug for ministerens godkendelse indhenterministeriet en ekstern kvalitetssikring af virksomhedens beslutninger. Udgif-ter til ekstern bedømmelse af udbudsmaterialet og kontraktsindgåelsen afhol-des som led i de samlede omkostninger vedrørende anskaffelse af det rullendemateriel.Det fremgår af lovbemærkningerne, at den eksterne kvalitetssikring er et cen-tralt element ved ministerens godkendelse. En ekstern kvalitetsikring er enuafhængig vurdering, som anvendes ved større anlægsprojekter. I en tilpas-set udgave foreslås denne model anvendt som grundlag for ministerens god-kendelse af DSB’s investeringer i rullende materiel.På denne måde gribes DSB’s indkøb af rullende materiel an på en ny måde.I større anlægsprojekter omfatter den eksterne kvalitetssikring en uafhængigvurdering af projektgrundlag og anlægsoverslag, blandt andet om det økono-miske overslag og den trafikale og tekniske løsningsmodel har en tilfredsstil-

lende kvalitet. Den eksterne kvalitetssikring skal blandt andet gennemgå føl-gende elementer i beslutningsgrundlaget: Vurdering af anlægsbudgettet ogforudsætningerne, gennemgang af projektets økonomiske beregninger og for-udsætninger, analyse af behov, målsætninger og risici for projektet.Som led i forelæggelsen for Finansudvalget foreslås det, at DSB desuden skalredegøre for, hvordan den påtænkte investering passer ind i en langsigtetstrategi for materielanskaffelse. Den langsigtede materielstrategi vil indehol-de en samlet strategi for togmateriel i Danmark, så de enkelte toganskaffelserfremgår i en helhed, der er afstemt med udbugningen af infrastrukturen.Strategien skal således indeholde en prognose for den fremtidige efter-spørgsel, herunder de indtægtsmæssige konsekvenser for DSB heraf, samthvorledes denne efterspørgsel imødekommes med planen for materielanskaf-felser.Transportministeriet er enig med DSB i behovet for en konkretisering af,hvordan den ændrede fremgangsmåde ved anskaffelse af rullende materielskal fungere i praksis. Ministeriet ser frem til en drøftelse med DSB herom.Angående det af DSB anførte om fastsættelse af en beløbsgrænse eller andenminimumsgrænse for, hvilket tilsyn givne beslutninger vil skulle underlæg-ges, kan transportministeriet oplyse, at der allerede er en begrænsning: I æn-dringen i lovforslagets § 1 nr. 16 er der i den nye affattelse af § 12 i stk. 3 enhenvisning til stk. 2, hvoraf en beløbsgrænse på 100 mio. kr. fremgår. På denbaggrund ses der på nuværende tidspunkt ikke at være behov for yderligerefastsættelse af beløbsgrænser.

- vedr. garantiKonkurrencestyrelsen bemærker, som konkurrencemyndighed, at som et nytelement i udkast til lovforslaget foreslås en mulighed for at udvide statsgarantitil DSB. Efter den gældende lovgivning kan transportministeren efter godken-delse fra Folketingets Finansudvalg garantere for forpligtelser, som DSB (ogdatterselskaber) har over for leverandører og långivere i forbindelse med inve-steringer. Denne mulighed foreslås udvidet, således at anvendelsen af statsga-rantien ikke længere begrænses til at angå investeringer. Ifølge forslaget harministeren efter godkendelse i Finansudvalget mulighed for mere generelt atstille garanti.Styrelsen bemærker videre, at det fremgår af de generelle bemærkninger tiludkastet til lovforslag, at forslaget om udvidelse af statsgarantien skal være ioverensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Transportministeriet vurdererefter drøftelser med Kammeradvokaten, at udvidelsen af statsgarantien kan skei overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, således atstaten på lige fod med et moderselskab vil kunne understøtte et datterselskab.

Transportministeriet drøfter sammen med Kammeradvokaten den foreslåedeløsning med EU-Kommissionen. Loven sættes på dette punkt ikke i kraft, før-end drøftelsen med Kommissionen er tilendebragt, og Kommissionen ikkemodsætter sig den foreslåede løsning.På denne baggrund kan det oplyses, at styrelsen ikke har bemærkninger til 2.høring over udkastet til lovforslag.DI transport bemærker, at lovforslaget lægger op til en udvidet og mere genera-liseret adgang for transportministeren til at stille statsgarantier overfor DSB’slångivere og leverandører. I dag knyttes garantistillelser til konkrete investerin-ger. DI nærer en vis bekymring i forhold til at åbne for en generel adgang tilstatsgaranti. Det vil efter DI’s opfattelse ikke blot kunne have negativ betydningfor den offentlige indsigt og transparens, men vil også være betænkelig i for-hold til EU’s statsstøtteregler. Sidstnævnte spørgsmål berøres også i lovbe-mærkningerne (punkt 8, side 14). DI er dog ikke overbeviste om, at den udvide-de adgang til statsgaranti vil være i overensstemmelse med det markedsøkono-miske investorprincip. Det sunde og markedsbaserede investorprincip kan van-skeligt siges at være opfyldt, hvis der ikke foreligger dokumenterede businesscases i forhold til kapitalfremskaffelsen.BemærkningerTransportministeriet har noteret sig bemærkningerne til lovforslaget fra hhv.Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen og DI transport.Transportministeriet foreslår, at lovforslaget gøres kortere, således at densærlige ikrafttrædelsesbestemmelse udgår.Herefter lyder lovteksten; Transportministeren kan efter godkendelse af Fol-ketingets Finansudvalg garantere for DSB’s og DSB’s datterselskabers for-pligtelser.I bemærkningerne fremgår det, at ud over Finansudvalgets godkendelse i for-bindelse med den konkrete garantistillelse, vil det blive sikret, at den er i over-ensstemmelse med statsstøttereglerne.Denne løsning har Transportministeriet vendt med Konkurrence -og For-brugerstyrelsen. Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen bemærker, at selv nårloven er trådt i kraft kan transportministeren ikke give den udvidede garantitil DSB uden forelæggelse for Finansudvalget, og uden forinden at have drøf-tet sagen med Kommissionen. Der er således ikke tale om nogen realitetsæn-dring set i forhold til den tidligere udgave af lovforslaget. Der er således fort-sat behov for at sikre, at den konkrete garantistillelse er i overensstemmelsemed statsstøttereglerne. På den baggrund har Konkurrence - og Forbruger-styrelsen ikke bemærkninger til den foreslåede ændring i lovforslaget jf. § 1nr. 16.

g) Eventuelt tilbud til tjenestemænd om overgang til ansættelse på

særlige vilkår

DSB bemærker, at det fremgår af det reviderede lovforslag, at ministeriet harbesluttet at tage forslaget i 1. høring om ændring af reglerne for tjenestemændud af lovforslaget, hvilket indebærer, at reglerne opretholdes i sin nuværendeform med en enkelt undtagelse som følge af, at § 15, stk. 2, foreslås ophævet.Det er DSB’s opfattelse, at det vil skabe større klarhed, såfremt der er ens reglerblandt de selvstændige offentlige virksomheder (SOV’er) i forhold til fortolk-ning m.v., og at der generelt bør gælde samme vilkår for tjenestemænd i hen-holdsvis Naviair og DSB, herunder om overgang til ansættelse. Efter DSB’s vur-dering kan parallellen til Naviair-reglerne gennemføres, uden at der sker for-ringelser for tjenestemænd, som er udlånt til DSB-S tog efter de nuværenderegler. DSB støtter derfor ministeriets oprindelige forslag i lovforslaget af 4.november 2011 om at gøre reglerne enslydende med Naviair-lovens regler.BemærkningerDet er ikke hensigten med lovforslaget at forringe tjenestemændenes vilkårhverken på kort eller langt sigt. Tanken med de foreslåede bestemmelser(som anført i 1. høring) var alene at sætte en ramme for de vilkår, der vilskulle gælde, såfremt det skulle komme på tale at tilbyde tjenestemændeneovergang til ansættelse i DSB S-tog A/S. Indholdet af de foreslåede bestem-melser (som anført i 1. høring) svarede til, hvad der senest blev fastsat ved tje-nestemænds overgang til ansættelse i en statslig ejet virksomhed (Naviair).For at undgå misforståelser har ministeriet imidlertid besluttet at tage de på-gældende bestemmelser ud af lovforslaget. Hvad der derfor alene ændres, seti forhold til tjenestemændene, er den hidtidige bestemmelse om, at tjeneste-mændenes senest to år efter virksomhedens etablering som aktieselskab tilby-des overgang til ansættelse i DSB S-tog. Grunden til, at denne bestemmelse fo-reslås ophævet, er alene den, at bestemmelsen ikke længere er aktuel.Skulle det på et senere tidspunkt blive aktuelt at drøfte de i DSB S-tog udlåntetjenestemænds overgang til ansættelse i virksomheden, vil vilkårene skullefastlægges efter forhandling med de berørte organisationer, og en eventuelaftale herom vil skulle forelægge Folketingets Finansudvalg til godkendelse.

h) Øvrige kommentarer

Regnskabsmæssige forholdDSB foreslår, at lovens § 13 om forsikringer udgår, idet DSB’s opfattelse er, atforsikringsforpligtelsen for DSB følger af jernbanelovens §§ 4 og 17.

Transportministeriet skal bemærke, at forsikringsforpligtelsen angående jer-nbanelovens § 4 og § 17 angår ansvarsforsikring.Baggrunden for den nuværende bestemmelse om forsikring i lov om DSBdrejede sig derimod om at give DSB´s ledelse hjemmel til at tegne de for virk-somheden nødvendige forsikringer. Baggrunden herfor var, at omdannelsentil SOV indebar, at staten indskød aktiver i DSB SOV, og at virksomhedens le-delse fik råderet over disse, jf. nugældende § 3, stk 2: ”DSB's formue holdesadskilt fra statens formue, og DSB disponerer inden for de til enhver tid fast-lagte rammer selv over anlægs- og driftsmidler”. Eftersom virksomheden eretableret, anses denne bestemmelse ikke længere nødvendig. Det er fremdelesDSB’s ansvar, at virksomhedens aktiver er behørigt sikret gennem tegning afrelevante forsikringer.Transportministeriet foreslår derfor, at § 13 ophæves.OffentlighedDSB foreslår ophævelse af, den nuværende § 19, stk. 2 om, at lov om offentlig-hed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmandgælder for den jernbanevirksomhed, der udøves af DSB S-tog A/S, som led iudførelsen af forhandlet trafik, jf. lov om jernbane § 8.BemærkningerTransportministeriet bemærker, at som led i etableringen af den selvstændigeoffentlige virksomhed blev det bestemt, at lov om offentlighed i forvaltningen,forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for den jern-banevirksomhed, der udøves af DSB S-tog A/S som led i udførelsen af for-handlet trafik. DSB har imidlertid generelt mulighed for at organisere sigved etablering af datterselskaber, og bestemmelsen foreslås derfor udvidetsåledes, at datterselskaber under DSB også omfattes af bestemmelsen, så-fremt de udfører opgaver som led i udførelsen af forhandlet trafik, jf. lov omjernbane § 8.Transportministeriet foreslår derfor bestemmelsen ændret som anført jf. æn-dringen i lovforslagets § 1 nr. 19.

2. Ændringer i udkastet til lovforslag om ændring af lov om den

selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S.

Udover de konkrete ændringer i lovforslaget, som er omtalt ovenfor under deenkelte emner, foreslås det, at nugældende § 4, stk. 1 (om bestyrelsen) præcise-res således, at bestyrelsesmedlemmer vælges af transportministeren ”for en pe-riode på 1-2 år” jf. ændringen i lovforslagets § 1 nr. 9 – tidligere stod der ”..optil 2 år”.

Endvidere foreslås det, at nugældende § 5 stk. 2 (om at transportministerenfastsætter vedtægter for DSB) ophæves.Baggrunden for ophævelsen er, at det allerede følger af § 5, stk. 1, at "transport-ministeren i forhold til DSB udøver de beføjelser, der efter selskabsloven ogårsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet mini-steren herved sidestilles med en eneaktionær" jf. ændringen i lovforslagets § 1nr. 10. Heri ligger således, at det er transportministeren som fastsætter – oggodkender ændringer i de vedtægter, som gælder for virksomheden. Det fore-slås derfor, at nugældende § 5, stk. 2 ophæves jf. ændringen i lovforslagets § 1nr. 11.Det foreslås endvidere, at der foretages en præcisering af lovbemærkningerne iforbindelse med § 1 nr. 12 og 15 om ændring af nugældende hhv. §§ 6 og 11.Baggrunden er, at lovforslaget indebærer, at DSB SOV omfattes af de bestem-melser i selskabsloven og i årsregnskabsloven, der gælder for statslige aktiesel-skaber. Det præciseres i lovbemærkningerne, at da DSB er omfattet af disse be-stemmelser, indebærer dette endvidere, at hvad der er fastsat om datterselska-ber under statslige aktieselskaber i hhv. selskabsloven og årsregnskabsloven,tilsvarende vil skulle gælde for datterselskaber under DSB SOV.Følgende fremgår f.eks. af Vejledning om statslige aktieselskaber udgivet afErhvervs- og selskabsstyrelsen, maj 2010:”Aktieselskaber, der er datterselskaber af et statsligt aktieselskab, har hidtilsom følge af statens indirekte ejerskab også været anset for at være statslige ak-tieselskaber og har derfor skullet følge reglerne herfor. Dette er ikke længeretilfældet. Datterselskaber af statslige aktieselskaber er således i den nye sel-skabslov fritaget for at følge disse regler, medmindre andet følger af særlovgiv-ningen vedrørende det pågældende selskab. Tilsvarende undtagelser gælder nuogså for regnskabsaflæggelsen, jf. årsregnskabslovens § 7 a. Hermed svarer re-guleringen nu til reguleringen for selskaber, der har aktier optaget til handel pået reguleret marked, hvor datterselskaber af sådanne selskaber heller ikke selvanses for at være selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleretmarked. Som modsvar på denne ændring skal de statslige aktieselskaber dogfremover i forbindelse med varetagelsen af deres offentliggørelsespligter anlæg-ge en koncernbetragtning. Det betyder, at et statsligt aktieselskab tillige skal in-formere om forhold i datterselskaber, der er væsentlige for det statslige aktie-selskab”.I lovforslagets § 2 er foreslået en ændring af fusionsskatteloven, som giver DSBog tilsvarende den selvstændige offentlige virksomhed Naviair mulighed foromstrukturering uden beskatning i form af skattefri fusion med helejede dat-terselskaber.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet foreslår, at lovforslaget udvides til atomfatte DSB, Naviair og Energinet.dk, og at der som en konsekvens heraf udar-bejdes en udvidelse af lovforslaget således:Klima-, Energi- og Bygningsministeriet foreslår således at i § 14 indsættes somnr. 13, nr. 14 og nr. 15:"13) Ved fusion af DSB …"14) Ved fusion af Naviair …"15) Ved fusion af Energinet.dk., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 g, medet helejet datterselskab."og i § 15 C, stk. 4 indsættes som ny henvisning:"… 2 e, 2 f, 2 g og § 3, stk. 7 …"Advokatsamfundet peger på vedr. ændringen af fusionsskatteloven, at Skatte-ministeriets høring over ændringen af fusionsskatteloven havde en meget kortfrist. Advokatrådet har foretaget en summarisk gennemgang af det fremsendteog har ikke umiddelbart indholdsmæssige bemærkninger til høringen.BemærkningerBemærkningerne fra Advokatsamfundet er taget til efterretning. Transport-ministeriet har kontaktet Advokatsamfundet og opfordret Advokatrådet til atfremsende eventuelle yderligere bemærkninger til Folketingets transport-udvalg, således at bemærkningerne vil kunne indgå i arbejdet med L8.Der er mulighed for, at Transportministeren kan stille et ændringsforslag tilL8, forslag om ændring af lov om den selvstændige offentlige virksomhedDSB og om DSB S-tog A/S samt fusionsskatteloven, jf. ovennævnte ønske fraKlima, Energi -og Bygningsministeriet om at inddrage Energinet.dk.