Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 3. behandling af lovforslag nr. L 8:

Forslag til lov om ændring af lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S samt fusionsskatteloven. (Fremgangsmåde ved anskaffelse af rullende materiel, generel garantistillelse, bestyrelsessammensætning, mulighed for DSB, Naviair og Energinet.dk til at fusionere skattefrit med helejede datterselskaber, konsekvensændringer som følge af selskabsloven m.v.).

Af transportministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 03.10.2012. (Omtrykt). 1. behandling 23.10.2012. Betænkning 22.11.2012. Tilføjelse til betænkning 06.12.2012. 2. behandling 11.12.2012. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 14.12.2012).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen om ændringsforslaget slut, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (Venstre), tiltrådt af et mindretal (Liberal Alliance).

For stemte 38 (V, LA og KF), imod stemte 72 (S, DF, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed.

Hr. Martin Geertsen som ordfører for Venstre.

Jeg vil godt løfte sløret for, efter at vi lige har været igennem afstemningen om ændringsforslaget, at Venstre agter at stemme imod lovforslaget. Og det er sådan set ikke, fordi vi ikke synes, der er rigtig gode elementer i forslaget – det er der helt bestemt – men der er især to forhold, som vejer så tungt for os, at vi ikke kan støtte ministerens forslag.

Det første handler om den potentielle insourcing af DSB S-tog. Vores bange anelser i den retning går på: 1) at det bliver endnu sværere at gennemskue DSB's økonomi, og 2) at det hindrer et potentielt salg og mere konkurrence på det københavnske S-togsnet.

Det andet element, som også i de seneste dage har påkaldt sig en del interesse, er den såkaldte statsgaranti, som vil gøre det muligt for DSB i princippet at låne til en lavere rente, ikke alene til at refinansiere eksisterende lån, men faktisk også til at optage nye lån, som man så kan lægge oven i de 18 mia. kr., som DSB skylder i forvejen. Og der må jeg sige, at det vil vi rent politisk ikke være med til. Vi vil ikke være med til at give DSB et statsligt blåstempel til at låne endnu flere penge.

Vi vil en anden vej, hvor vi mere håndfast og strukturelt tager fat på udfordringerne i dansk jernbanedrift i det hele taget, og hvor vi systematisk nedbringer DSB's gæld og samtidig indfører mere konkurrence på det danske jernbanenet. Og tidligere på året spillede Venstre ud med en plan for, hvordan det efter vores opfattelse kan gøres.

Den redningsplan – i gåseøjne – som ministeren har for DSB med at give lånegarantier, svarer efter vores opfattelse nogenlunde til at behandle et åbent benbrud med et Hello Kitty-plaster. Og på den baggrund vil vi endnu en gang gerne opfordre ministeren til at invitere Folketingets partier til en mere grundlæggende forhandling om fremtiden for dansk jernbanedrift.

Som bekendt lykkedes det jo så ikke for ministeren at snige en statsgaranti igennem, som giver DSB en umiddelbar driftgevinst, eftersom DSB skal betale differencen mellem statsgarantien og markedsrenten tilbage til staten. Det ville – har Europa-Kommissionen slået fast – være et direkte statstilskud og dermed konkurrenceforvridende, og det må man altså ikke, og gudskelov for det.

Vi har sagt i vores betænkningsbidrag, og jeg vil gerne gentage det her fra Folketingets talerstol: Vi er stærkt utilfredse med, at ministeren ikke i højere grad mere tydeligt og af egen drift orienterede udvalget og Folketinget om, at den rentefordel, som var stillet DSB i udsigt i forbindelse med lovforslagets fremlæggelse, alligevel ikke havde gang på jorden. Så sent som på det åbne samråd, som vi havde i Transportudvalget i fredags med ministeren, var det en overraskelse, tror jeg, for en stor del af partiernes transportordførere, at DSB ikke ville få en snus fordel ud af den statsgaranti. Og det er efter vores opfattelse kritisabelt.

Nu, vi er ved samrådet i Transportudvalget i fredags, vil jeg sige, at jeg tror, det gibbede i flere af os, da ministeren på et tidspunkt udtalte, at man »ikke kan sige noget entydigt om«, hvorvidt DSB er ved at gå konkurs. Det er så alvorlig en udtalelse efter vores opfattelse – ikke mindst fordi DSB skylder 18 mia. kr., hvor staten og dermed skatteyderne nu kommer til at hæfte for en endnu større del – at vi simpelt hen bliver nødt til mere grundlæggende at have gravet verdens sande tilstand ud, også efter at L 8 om lidt formentlig bliver vedtaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Hr. Martin Geertsen har, og det vil jeg gerne rose for, brugt tiden i udvalget til at spørge meget flittigt ind til det her lovforslag, L 8. Men er det ikke lidt af en tilsnigelse, vil jeg spørge hr. Martin Geertsen om, når hr. Martin Geertsen nu forsøger at sige, at ministeren og regeringen har forsøgt at snige igennem, at der kan stilles statsgaranti, og at der er sket en udvikling under behandlingen af lovforslaget? Hr. Martin Geertsen har jo selv stillet rigtig mange spørgsmål og har også fået svar. Så sent som den 20. november er der jo kommet et svar, som hedder: Resultatet af drøftelserne med Kommissionen er, at den væsentligste forudsætning for, at der ikke er tale om statsstøtte, er, at der sker en markedsmæssig prissætning af statsgarantien.

Så allerede den 20. november har ministeriet jo svaret, at der skal foregå en markedsmæssig prissætning. Det kan vi så være uenige om. Jeg synes, det er noget værre skidt, og jeg kan bare konstatere, at EU-Kommissionen hermed påfører den danske togdrift, DSB, en ekstra regning på 600 mio. kr., men det er så resultatet af at være medlem af EU og at være underlagt de her statsstøtteregler. Men er der ikke kommet svar den 20. november på det, der er spurgt om, og som man nu forsøger at antyde er en tilsnigelse, fordi man ikke har kunnet få ud af ministeriet, at det er det her, der er tale om?

Ordføreren.

Som jeg husker førstebehandlingen og et langt stykke hen også udvalgets drøftelser, var der fra Henning Hyllesteds partis side og sådan set også fra regeringspartiernes side en stor glæde over, at man nu så at sige kunne give DSB en driftsgevinst ved at udstikke en statsgaranti. Der stod i lovforslagets bemærkninger, at der egentlig ikke var nogen indtægter til staten, hvad der så viser sig senere at være, og det undrer mig. Der er også lavet bilag, som beskriver, hvilken gevinst DSB vil få ud af den her statsgaranti. Det er så væsentlig en forudsætning, så væsentlig en del af det her lovforslag, og det, der undrer mig, er, at ministeren ikke mere direkte og entydigt – i al fald mere tydeligt end den halvanden linje, som hr. Henning Hyllested citerede fra for et øjeblik siden – signalerer over for udvalgets medlemmer, at der er en meget væsentlig del af lovforslaget her, som i virkeligheden ikke bliver til noget, og hvor vilkårene er fundamentalt ændrede.

Hr. Henning Hyllested.

Det er rigtigt, at jeg i min ordførertale til førstebehandlingen tillod mig at glæde mig lidt over, at der måske her var en mulighed for, at DSB kunne spare nogle penge ved at gå ud og låne med statsgaranti og dermed spare lidt på renterne.

Men det er vel lige så rigtigt, at ministeriet allerede ved begyndelsen af behandlingen af det her lovforslag, nemlig allerede den 9. november, gjorde opmærksom på, at man er i dialog med Europa-Kommissionen, og at den ikke er afsluttet, og at der den 20. november kom et svar fra ministeriet om, at man altså nu har drøftet det med Europa-Kommissionen, og Europa-Kommissionen har altså pålagt regeringen, staten, DSB, at det alligevel skal ske på markedsmæssige vilkår, hvis man skal ud at låne med statsgaranti.

Så jeg vil sige til hr. Martin Geertsen, at man vel ikke kan påstå, at der er sket en tilsnigelse eller gjort et forsøg fra regeringens side, fra transportministerens side, på at holde noget skjult for Folketinget eller for Transportudvalget. Jeg synes, at tingene ligger oplyst, og vi har da hele tiden vidst, hvad det var.

Jeg ærgrer mig over, at vi er medlem af EU, og at EU kan pålægge de danske skatteydere at betale 600 mio. kr. ekstra, når vi skal ud at låne. Det er rigtig ærgerligt, men sådan er det jo, når man vælger at være medlem af EU, men der er efter min bedste overbevisning ikke noget, der har været holdt skjult, vil jeg sige til hr. Martin Geertsen.

Ordføreren.

Jeg synes, at det, hr. Henning Hyllested her præsenterer, er et ædelt forsøg på at forsvare regeringen. Det skal hr. Henning Hyllested naturligvis roses for, formentlig ikke mindst fra regeringens side.

Jeg har et spørgsmål om samrådet i fredags. Undrer det ikke hr. Henning Hyllested, at der er flere ordførere, som undrer sig over, at den her statsgaranti alligevel ikke vil medføre en driftsmæssig gevinst for DSB? Nu spørger jeg retorisk, for jeg ved, at hr. Henning Hyllested ikke har en yderligere kort bemærkning. Men undrer det ikke hr. Henning Hyllested? Og undrer det ikke hr. Henning Hyllested, at regeringen ikke har sikret sig, inden man fremlægger et lovforslag, hvoraf det helt tydeligt fremgår, at der kan være tale om et mere eller mindre direkte statstilskud, ved at DSB får en rentefordel med en statsgaranti, at det, man har gang i, også er lovmedholdeligt i forhold til EU-lovgivningen? I stedet for at sikre sig det inden fremsættelsen fremsætter man et lovforslag, hvori en hovedbestanddel handler om en rentefordel til DSB.

Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig? Transportministeren.

Det er jo altid noget, man som minister lægger mærke til, når en ordfører antyder, at et udvalg er forholdt oplysninger, for så kommer man op på beatet på en eller anden måde som minister. Derfor vil jeg gerne sige tak til hr. Henning Hyllested, fordi jeg synes, at hr. Henning Hyllested på en meget klar måde dokumenterede, at det selvfølgelig, og jeg understreger selvfølgelig, ikke har været tilfældet. Det, der er tilfældet her, er sådan set, som jeg ser det, en anden dagsorden, men det kan sådan set også være en ædel dagsorden, nemlig en dagsorden, hvor Venstre ønsker at privatisere DSB. De ønsker, at i stedet for at det er DSB, der skal køre med danske togpassagerer, er det formodentlig Deutsche Bahn eller Statens Järnvägar. For lige præcis når vi taler om togdrift i Europa, er den der almindelige, hellige konkurrence, som man kender så mange andre steder fra, ikke til stede.

Det, der er sagen her, er, at vi er nogle, der er bekymret i forhold til DSB. Vi er nogle, som gerne vil være med til at holde hånden under DSB, så DSB fortsat kan sikre, at man kan transportere passagerer på en god og tilfredsstillende måde rundtomkring i Danmark. Sagen er jo, at i 2001 havde DSB en gæld på lige godt 6 mia. kr. Nu her godt 10 år efter, hvor der var en anden regering, som havde vagten, har DSB en gæld på 18 mia. kr. Det er altså en udfordring, som jeg synes man er nødt til at tage alvorligt, og derfor har jeg fremsat L 8, som først og fremmest har til hensigt at understøtte det gode arbejde, som DSB's ledelse i øvrigt sammen med medarbejderne er i gang med, nemlig at få trimmet DSB til på en mere effektiv måde at transportere passagerer.

Med den store gæld, som er sket i løbet af de seneste 10 år, er der så brug for, at der bliver holdt en hånd under det, og derfor kom også forslaget om statsgaranterede lån, DSB skal ud og refinansiere, hvoraf mange af de lån, man skal ud at refinansiere, rent faktisk også i dag er statsgaranterede lån på et beløb oppe omkring 8 mia. kr. Her er der altså brug for nogle tiltag, og det er sådan set det, L 8 er udtryk for. Så L 8 handler om, at vi også i fremtiden sikrer, at der er et DSB, som på en god og en ordentlig måde kan transportere passagerer i Europa. Det ønsker Venstre ikke, og det er sådan set o.k., fordi Venstre ønsker en privatisering af DSB. Det er så et politisk mål, som Venstre kan have, men som jeg heldigvis konstaterer der ikke er flertal for i Folketinget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Geertsen.

Må jeg ikke godt først og fremmest spørge ministeren om, hvordan ministeriet selv synes man har orienteret Folketingets Transportudvalg. Store dele af det her lovforslag er bygget op omkring, at man vil give DSB en statsgaranti, som skal give DSB en driftsgevinst. Det står i bemærkningerne til lovforslaget, og det står i og for sig også i i hvert fald et centralt bilag – bilag 4 – til den her sag.

Så kommer der et spørgsmål fra os, som går på, hvordan i alverden man skal tolke det her. På halvanden linje afliver transportministeren så en meget væsentlig del af det her lovforslag. Punkt 1, synes ministeren selv, at det er en meget tydelig orientering til udvalget og Folketinget om, at det, der stod i lovforslaget, i virkeligheden ikke bliver til noget? Punkt 2, når transportministeren siger, at Venstre vil privatisere, kunne jeg jo spørge ministeren: Synes ministeren, at det med en 18 mia. kr. stor gæld i DSB er rigtigt at signalere til DSB med en statsgaranti, at man nu sådan set kan gå ud og låne endnu flere penge?

Ministeren.

Jeg vil gerne igen henvise til hr. Henning Hyllested, som jo før med både spørgsmålsnummer og datoer præciserede det. Det har ikke på noget tidspunkt været en hemmelighed, at lovforslaget også skulle igennem en dialog med Europa-Kommissionen. Grundlæggende har jeg sådan set den holdning, at jeg synes, det er ganske udmærket, at Europa-Kommissionen er vogter i forhold til statstilskuddet. For hvis Europa-Kommissionen ikke er det, kommer den danske stat til at skulle konkurrere med den tyske statskasse, og det tror jeg ikke vil være særlig spændende for den danske statskasse.

Så kan man spørge, om nogle af tingene kunne have været skrevet mere præcist osv. undervejs. Det tror jeg sådan set altid at de kunne være. Det skal jeg ikke afvise. Men at sige, at udvalget ikke har fået oplysninger, er simpelt hen ikke korrekt.

Så spørger hr. Martin Geertsen jo lige ind til det, som er problemet, nemlig de 18 mia. kr. Det er jo, fordi det er løbet løbsk. Der har været en række eventyr i DSB under den tidligere regering, som har gjort, at DSB nu har et ganske alvorligt problem med en gæld på 18 mia. kr. Her er vi så et flertal i Folketinget, som er med til at hjælpe DSB igennem den periode, der er lige i øjeblikket, og jeg tror, vi er rigtig mange, der kvitterer for den indsats, der bliver gjort af medarbejdere og direktion hos DSB for at få DSB, undskyld udtrykket, tilbage på sporet.

Hr. Martin Geertsen.

Jamen altså, så langt kan ministeren og jeg blive enige: Der ligger en meget principiel forskel i regeringens og Venstres opfattelse af, hvordan man skal håndtere dansk jernbanedrift fremover. Det er rigtigt, at vi ønsker mere konkurrence på området for dansk jernbanedrift, for vi kan se, at man, de steder, hvor det rent faktisk er sket, kan få lige så god jernbanedrift, men langt billigere jernbanedrift.

Det, regeringen gør her, er, at man tager DSB's gæld på 18 mia. kr. og forsøger at finansiere den ved at optage endnu flere lån. Det mener vi ikke er en farbar vej.

Så vil jeg godt spørge til orienteringen af Transportudvalget en gang til: Hvorfor sikrer Transportministeriet sig ikke, inden man fremsætter lovforslaget, at man har undersøgt statsstøttedimensionen hos Europa-Kommissionen? Det kræver vel ikke en stor juridisk embedseksamen i Transportministeriet, at en eller anden får den tanke, at når man vil lave en statsgaranti, så DSB kan låne penge til en rente, der er lavere end markedsrenten, kan der være tale om statsstøtte. Der må være en eller anden i ministeriet, der har fået den tanke.

Ministeren.

Nogle gange kan man have folk mistænkt for ikke at kunne forstå svaret, andre gange kan man have folk mistænkt for ikke at ville forstå svaret. Jeg tror, det er det sidste, der er tilfældet her.

Det står meget tydeligt i lovforslaget, at vi, samtidig med at lovforslaget er blevet fremsat, også er i dialog med Kommissionen om det her. Og som hr. Henning Hyllested meget klart præciserede før, er der en dato for, hvornår vi anmeldte det, og hvornår vi anmeldte, hvad udfaldet af Kommissionens diskussion havde været.

Så er det rigtigt, at når det er sådan, at der er nogle, der har medvirket til, at DSB er kommet i den situation, at de nu har en gæld på 18 mia. kr., kan man jo vælge en af to ting: Man kan vælge, som hr. Martin Geertsen gør, at sige, at så skal vi have privatiseret det her. Man kunne også vælge at sige, at i et marked for togdrift, som vi kender det i Europa, er der egentlig ikke et reelt privat marked. Og så er vi nogle, som er mere optaget af at få DSB til at fungere til glæde for de danske passagerer, og det er det sidste, som der heldigvis er et flertal i Folketinget for.

Hr. Per Clausen, en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at Venstre hellere vil have lange svar end klare svar. Det må regeringen så indstille sig på, så oppositionens største parti på det område kan blive tilfredsstillet. Lange svar giver også bedre muligheder for at være uklar, så det kan være en klar fordel for regeringen.

Men det, jeg gerne vil spørge ministeren om, er: De der 18 milliarder i gæld, er det noget, der er opstået de sidste år, eller er det noget, som er opstået under den tidligere regering?

Ministeren.

Det kan der svares relativt klart på. I 2001 havde DSB en gæld på lige omkring 6 milliarder. Jeg kan ikke lige decimalerne på det, men ca. 6 mia. kr., og her i 2012 har man en gæld på 18 mia. kr. Jeg vil gerne medgive hr. Per Clausen helt klart og tydeligt, at differencen fra de 6 til de 18 ikke er opstået inden for det sidste år, tværtimod, den rækker længere tilbage til under den tidligere regering.

Tak til transportministeren. Hr. Mike Legarth havde også lige klikket sig ind, det må transportministeren meget undskylde, vi må på den igen. Hr. Mike Legarth.

Tak. Jeg vil da gerne have ministeren til at bekræfte, at årsagen til, at De Konservative støtter det her lovforslag, er, at vi er meget optaget af, at DSB bliver en velfungerende virksomhed til gavn for dem, der bruger DSB, og at det her lovforslag giver en mulighed for, at man kan omlægge sine lån, sådan at man kan spare nogle renter og på den måde bruge pengene på en mere effektiv offentlig transport.

Ministeren.

Jeg tror, det præcis var det, jeg forsøgte at sige lige før, vil jeg sige til hr. Mike Legarth, nemlig at der heldigvis er et flertal i Folketinget, som støtter lovforslaget præcis med de intentioner, som hr. Mike Legarth nu gav udtryk for. Det var også dem, jeg i hvert fald forsøgte at give udtryk for på et tidligere tidspunkt.

Hr. Mike Legarth.

Vi hilser også med tilfredshed, at der er en ny bestyrelse og en ny direktion i DSB, og jeg vil høre, om ministeren er tilfreds med den udvikling, der er med hensyn til hele DSB's virksomhed og de fremtidsforudsætninger, vi har lagt ind for DSB, om vi er på sporet af at opnå det DSB, som vi alle kan være stolte af.

Ministeren.

Jeg har ikke forsømt nogen lejlighed til at rose både medarbejdere og direktion for den kæmpe opgave, de er gået i gang med, nemlig at forbedre DSB's driftsresultat med noget, der ligner 1 mia. kr. om året inden udgangen af 2014. De har allerede, som jeg forstår det, nået ca. 40 pct., og det er jo gjort ved hårdt arbejde og samarbejde. Det synes jeg der er al mulig grund til at rose, og det ligger også under, kan man sige, det her lovforslag, at det er et afgørende projekt, som DSB er i gang med.

Tak til ministeren. Jeg tror, hr. Henning Hyllested vil have ordet som ordfører i anden omgang. Værsgo.

Jeg syntes lige, jeg følte mig kaldet til – når nu hr. Martin Geertsen ligesom sagde, at det jo måtte være min egen sag, når jeg sådan udtrykte kraftig støtte til regeringen – at sige: Ja, det gør vi i den her sag. Vi er rigtig glade for det her lovforslag. Vi er rigtig glade for regeringen, altså for, at regeringen har fremsat det her lovforslag.

Jeg vil gerne herfra udtale min kraftige støtte til lovforslaget, og det er jo ikke bare på grund af den del, der handler om statsgaranti for de lån, som det er nødvendigt, at DSB kommer ud på markedet og får, men jo også på grund af nogle af alle de andre ting, der ligger i lovforslaget, og som også hr. Martin Geertsen var inde på. Det gælder naturligvis hele spørgsmålet om netop insourcing, det at trække aktiviteterne tilbage til DSB.

Vi anser lovforslaget her for at være et forslag, der bakker op om DSB som statsligt togselskab, og det synes vi er en rigtig god idé. Vi tror nemlig ikke på, at der kan køres tog nogen som helst steder – og det forekommer heller ikke i Europa – uden en eller anden form for statsstøtte, stor eller lille. Og vi tror ikke på, at privatisering, som var det, den gamle regering lagde op til at få gjort, er svaret – næsten tværtimod, vil jeg sige. Det viser erfaringen fra udeomkring i Europa. Jeg kan her nævne en stribe selskaber i Sverige: Veolia, Arriva Sverige, Arriva Tog, Arriva Östgötapendeln, hedder det vist, Botniatåg, Tågkompaniet er alle sammen private selskaber, som kører med hamrende underskud på trods af stor omsætning. Jeg kan nævne Great North Eastern Railway i England, et privat selskab, der er gået konkurs.

Privatisering er ikke svaret. Det er at bakke op om DSB i Danmark, det er at give den statsstøtte, give statsgaranti for lånene for at bringe DSB ud af den misere, som 10 års vanrøgt under den gamle regering har medført i form af udenlandseventyr, DSBFirst – i det hele taget det forsøg på at drive DSB, som om det var en privat forretning, hvor de altså så har været udsat for nogle uduelige ledelser. Det er derfor, at vi støtter det her lovforslag. Det er derfor, at vi støtter regeringen og er glade for lovforslaget og for, at lovforslaget er blevet fremsat.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Geertsen.

Jeg vil ikke starte nogen ideologisk diskussion med hr. Henning Hyllested om konkurrence eller ikkekonkurrence. Det tror jeg vil føre for vidt.

Jeg vil bare spørge hr. Henning Hyllested, om han glæder sig over, at regeringen her giver mulighed for, at DSB ikke bare kan refinansiere, men sådan set også kan gå ud og låne endnu flere penge, end man har lånt i dag.

Ordføreren.

Ja, det glæder jeg mig over. Hvis det virkelig er nødvendigt for DSB – og det tror jeg på det er – så synes jeg, det er rigtig godt. Jeg har tillid til, at den nye ledelse, der er kommet i DSB, har styr på tingene. De har en kæmpe opgave foran sig. De står i et morads og skal have ryddet op i det, og hvis det derfra vurderes, at nu skal man ud at låne, og at det er en fordel at låne med statsgaranti – måske kan man slet ikke låne, hvis man ikke kommer med en statsgaranti i ryggen, hvad ved jeg – så synes jeg, det er rigtig godt.

Hr. Martin Geertsen.

Jeg skal bare forstå det rigtigt: Hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten roser altså regeringen for, at regeringen nu giver DSB mulighed for at låne endnu flere penge end de 18 mia. kr., DSB i forvejen skylder.

Ordføreren.

Ja, det roser jeg selvfølgelig regeringen for. For hvis det er nødvendigt – og det går jeg ud fra at regeringen så også er enig med mig i sikkert er nødvendigt, for det er de meldinger, vi får fra DSB – så roser jeg regeringen for at give DSB mulighed for at gå ud at låne, refinansiere, og hvad der ellers skal til, med statsgaranti. Hvis det bringer DSB ud af miseren, hvis det betyder, at DSB bliver et stærkere statsligt jernbaneselskab, så roser jeg regeringen for det.

Var der flere, der ville have korte bemærkninger? Det var der ikke, så jeg siger tak til ordføreren. Er der flere, der vil udtale sig?

Det er der ikke, så vi går til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Vi starter afstemningen.

Vi slutter afstemningen nu.

For stemte 76 (S, DF, RV, SF, EL og KF), imod stemte 33 (V og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.