L 79 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om en udførlig kommentar til 3 konkrete forslag fra Produktionsskoleforeningen, til børne- og undervisningsministeren

06-12-2012I forbindelse med behandlingen af (L 79) Forslag til Lov om ændring aflov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, lov om erhvervsuddannelser oglov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Finansieringsomlægning af skole-praktikydelse, omlægning af arbejdsgiverbidrag, ophævelse af præmie,løntilskud og bonus samt nye, midlertidige tilskudsordninger) har udval-get i brev af 28. november 2012 stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 4:”Vil ministeren i fortsættelse af spørgsmål 2 give en udførlig kommentartil disse 3 konkrete forslag fra Produktionsskoleforeningen til øvrige til-tage, jf. bilag 6?a. Indførelse af en statslig refusionsordning, der dækker udgifter til sko-leydelse og taxameter.b. Mulighed for virksomhedsforlagt undervisning i virksomheder op til 3måneder på skoleydelse, som en form for prøvetid.c. En forøgelse af volumen i optag af egu-elever eventuelt i gennem gen-indførelse af produktionsskolebaseret egu, hvor produktionsskolerne fårret til at oprette en fast antal egu-pladser pr. år.”Svar:Indledningsvis kan jeg oplyse, at Produktionsskoleforeningens forslagikke er omfattet af de initiativer, som er aftalt iværksat i den politiskeaftale omBedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgarantiaf 8. novem-ber 2012. Lovforslag L 79 udmønter dele af denne politiske aftale.Produktionsskoleforeningens forslag vil indebære statslige merudgifter,som der ikke er afsat finansiering til i den indgåede politiske aftale ogheller ikke i øvrigt i finansloven for 2013.Med hensyn til spørgsmålets litra a så foreslår Produktionsskoleforenin-gen indførelse af en statslig refusionsordning, der dækker udgifter tilskoleydelse og taxameter for praktik i erhvervsgrunduddannelsen (egu)

2på værkstedsskole svarende til skolepraktik for elever i erhvervsuddan-nelser. Egu er overvejende en praktisk uddannelse, hvis relevans i megethøj grad beror på, om der kan tilvejebringes praktik til de enkelte forløb.Uddannelsernes relevans er ikke garanteret af arbejdsmarkedets partergennem en styringsmæssig ordning, hvori parterne indgår på samme må-de som i erhvervsuddannelserne. Hertil kommer, at uddannelsen er enkommunal opgave, der som udgangspunkt er finansieret af kommuner-ne. Staten afholder dog udgifterne til den del af skoleundervisningen,som består af uddannelseselementer fra tilskudsberettigede reguleredeuddannelser, som for eksempel erhvervsuddannelserne, og staten yder 50pct. refusion af kommunernes udgifter til en række øvrige dele af uddan-nelsen. Til kommunernes udgifter til skoleydelse er refusionen på 65 pct.Kommunalbestyrelsens udgifter til skoleydelse, der gives under praktik-forløb på værkstedsskoler, og udgifter i øvrigt, der afholdes i forbindelsemed uddannelsesforløb på værkstedsskole, er ikke omfattet af statsligrefusion, hvilket skyldes hensynet til, at kommunerne skal have størstmuligt incitament til at fremskaffe de nødvendige praktikpladser.Jeg mener på den baggrund ikke, det er hensigtsmæssigt at fjerne detteincitament fra kommunerne.Med hensyn til spørgsmålets litra b om mulighed i egu for virksomheds-forlagt undervisning i virksomheder i op til 3 måneder på skoleydelse,som en form for prøvetid, så knytter forslaget sig til det første forslag oghandler om virksomhedsforlagt værkstedsskoleundervisning. Bestemmel-sen om virksomhedspraktik i § 3, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddan-nelse m.v. (egu-loven) indebærer, at uddannelsernes praktikdele entenforegår på en arbejdsplads ved midlertidig ansættelse af den unge i virk-somheden eller på værkstedsskole med skoleydelse. Der er ikke fastsatnærmere regler om værkstedsskoleundervisningen ud over, at den skalforegå under arbejdspladslignende forhold.Under hensyn til, at kommunerne skal have størst muligt incitament til attilvejebringe de nødvendige praktikpladser, ydes der ikke refusion til sko-leydelse under værkstedsskoleundervisning.Det beror efter ministeriets opfattelse på kommunalbestyrelsens beslut-ning, om kommunen kan tilvejebringe virksomhedsforlagt værkstedsun-dervisning, for eksempel efter tilsvarende principper som produktions-skoledeltagere kan udsendes i kortere praktikforløb.Jeg mener på den baggrund ikke, det er nødvendigt med en lovændringfor at skabe mulighed for virksomhedsforlagt værkstedsundervisning.

3Med hensyn til spørgsmålets litra c, hvorefter Produktionsskolefore-ningen foreslår, at det overvejes at øge volumen i optag af egu-elevereventuelt gennem genindførelse af produktionsskolebaseret egu, hvorproduktionsskolerne får ret til at oprette en fast antal egu-pladser pr. år,så bygger spørgsmålet på en faktuel fejl, idet den skitserede ordning ikketidligere har eksisteret og derfor ikke kan genindføres.Jeg kan ikke anbefale, at forslaget følges, idet kommunerne ved en æn-dring af egu-loven i 2007 fik pligt til at tilrettelægge egu i samarbejde medlokale uddannelsesinstitutioner for den relevante målgruppe for dervedat skabe en klart defineret kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen kanefter loven vælge at lade institutioner, som er godkendt efter lov om in-stitutioner for erhvervsrettet uddannelse eller produktionsskoler foretagetilrettelæggelsen på sine vegne.Lovændringen var aftalt mellem den daværende regering (Venstre og DetKonservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti ogDet Radikale Venstre den 20. juni 2006 ved ”Aftale om fremtidens vel-stand og velfærd og investeringer i fremtiden”.I 2003 havde produktionsskolerne fået mulighed for at tilbyde egu forunge, som efter et gennemført produktionsskoleforløb ikke havde opnå-et tilstrækkelige forudsætninger for at kunne gennemføre en generelkompetencegivende ungdomsuddannelse eller for at opnå varig beskæf-tigelse. Kommunerne fik med lovændringen mulighed for at overlade tilproduktionsskolerne at tilrettelægge egu for hele målgruppen – og altsåikke kun tidligere produktionsskoledeltagere – således at kommunernefik mulighed for en rationel anvendelse af den lokale uddannelseskapaci-tet.Når en institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettetuddannelse eller en produktionsskole tilrettelægger egu, varetager institu-tionerne de funktioner, som efter loven i øvrigt er tillagt kommunalbe-styrelsen. Dette gælder dog ikke kommunalbestyrelsens muligheder for atsupplere de tilskud til undervisning, som finansieres af offentlige midlerog heller ikke de tilsvarende muligheder for at yde særlige tilskud, herun-der tilskud til undervisning på værkstedsskole, ligesom udgiften til skole-ydelse afholdes af kommunalbestyrelsen og ikke af den gennemførendeskole. Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven er til-meldt folkeregistret, der afholder disse udgifter.Når egu tilrettelægges af en institution godkendt efter lov om institutio-ner for erhvervsrettet uddannelse eller en produktionsskole, kan kom-munalbestyrelsen gøre tilskud, som ikke er fuldt statsligt finansieret, af-hængigt af kommunalbestyrelsens forudgående tilslutning til den konkre-te uddannelsesplan. Denne finansieringsordning svarer til den tidligereordning for egu tilrettelagt af produktionsskoler.