Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13
L 79 Bilag 1
Offentligt
Jeg skriver til Børne- og undervisningsudvalget , fordi jeg arbejder i Jobcenter Københavns Unge-enhed oghar gjort det de sidste fem år. Jeg skriver som privatperson og ikke på vegne af Jobcenter København. Jeger i et team, der tager sig af unge, der har afbrudt et grundforløb på en erhvervsskole, og som søgerkontanthjælp og som er mellem 18 og 25 år. Disse er der ca. 1200 af om året, og af dem er ca. 400 alleredeoptaget på en ny uddannelse, og er derfor"positive frafaldere" i det de har brugt grundforløbet til at afklare,hvad de vil/ikke vil.De 800 resterende har ofte mange frafald bag sig, ca. 1/2 har ikke en fuld afgangseksamen fra 9. kl, harofte haft kaotiske skoleforløb med mange skoleskift og har haft ustabile forhold på hjemmefronten. Mangehar en eller flere diagnoser. Ofte mangler de derfor både faglige, sociale og psykiske kompetencer til atgennemføre en ordinær uddannelse for nuværende, men grundet egne og andres forventninger tilmelder desig ofte i blinde et nyt grundforløb, som de så falder fra.En del af disse unge vil forhåbentligt blive opfanget af den nye fleksuddannelse, men en del er også imålgruppen for EGU. I København er EGU-indsatsen forankret i UU København og Jobcentret har et tætsamarbejde med EGU-København, og ofte bliver virksomhedspraktikker etableret via Lov om AktivBeskæftigelsesindsats brugt til at afklare de unge, samt give dem fodfæste hos en arbejdsgiver, der evt.senere kan tage den som EGU-elever. Allerede nu er dette meget vanskeligt på det private arbejdsmarked,grundet at arbejdsgiverne synes de kommer til at betale for meget for EGU-eleverne ift. deresarbejdsindsats. Den typiske unge, som jeg ser blive indstillet til EGU er en ung mand, ofte med anden etniskbaggrund end dansk, ofte med en del af skolegangen på specialskole, ofte men en eller flere diagnoser, ofteuden afgangseksamen, ofte med en svag familiebaggrund og ofte med rigtig mange nederlag i baglommenog med et meget lille selvværd (og nogle gange et omvendt proportionalt ego), og som skal guides megettæt gennem de to år EGU'en varer. Ofte skal arbejdsgiverne vække/hente de unge om morgenen, hjælpedem til læge, hente og bringe ved forskellige arbejdssteder, samt bruge meget lang tid til instruktion ogsidemandsoplæring, og stadig skal en stor del af de unge have instruktionen en gang til ugen efter.Arbejdsgiverne skal nu typisk betale 1. års lærlingeløn til den unge, men bliver de første 6 månederkompenseret med 30 kr i timen, men dette synes langt de fleste arbejdsgivere er for dyrt set i forhold tilarbejdsindsatsen hos den unge, og set i forhold til at de kan få en ung med et færdigt grundforløb, der er"fit for fight" og at arbejdsgiverne lige nu får 70.000 kr for at tage en ordinær lærling. For unge, derkommer fra kontanthjælp har vi muligheden for at tilkøbe arbejdsgiver som mentor i en periode (LAB 78, stk2), og dermed i større omgang holde arbejdsgiverne "skadesløse", men dette er ikke mulighed, hvis de ungeikke har været på offentlig forsørgelse først.Det betyder, at størstedelen af de unge i København , der bliver indstillet til en EGU, bliver ansat iKøbenhavns Kommune under en speciel pulje, som Borgerrepræsentationen har afsat, i daginstitutioner,som pedelmedhjælpere, som køkkenmedhjælpere mv i stedet for hos de private arbejdsgivere. Problemether er, at meget få af de unge, der bliver færdige med deres EGU fra kommunen bliver ansat, da andre medbedre kvalifikationer bliver ansat i stedet. EGU-pædagogmedhjælperne bliver f.eks. ikke ansat i de ledigepædagogmedhjælperjob, da institutionerne foretrækker enten en ung med studentereksamen (4. g'er) elleren medarbejder, der har den pædagogiske assistentuddannelse. Yderligere er det en udfordring at mange afde unge mænd har svært ved de kommunale jobs, også fordi de oftest fordrer en ren straffeattest.Omvendt omlever jeg, at de få unge, som har fået deres EGU uddannelse hos private arbejdsgivere, oftebliver ansat efterfølgende, da de har opnået at blive "velkvalificerede ufaglærte" i løbet af de to år, og er delfaktisk går fra EGU'en til at blive mesterlæreelever.
I Lovforslag L79 lægges der op til at timekompensationen til arbejdsgivere bliver nedsat til 14 kr i timen i 7måneder, og dette vil, som jeg ser det, betyde at endnu færre uddannelsessvage unge vil kunne komme igang med en EGU hos de private arbejdsgivere, og dermed sikre dem en tilknytning til arbejdsmarkedet påsigt. I stedet mener jeg at Udvalget bør vende skuden og afsætte flere midler til EGU'en, og give mulighedfor at tilknytte arbejdsgivere som mentorer til de unge, mens de tager EGU'en. Alternativet er, at dennegruppe unge mennesker aldrig vil få en uddannelse eller få tilknytning til arbejdsmarkedet, men vedblive påoffentlig forsørgelse, samt "zappe" mellem forskellige grundforløb som de frafalder. For en stor del er detikke muligt at lave en faglig opkvalificering til 9. kl niveau, da de ikke evner dette.Med venlig hilsenMette JacobsenCand.scient.socBeskæftigelseskonsulent i Jobcenter København Skelbækgade og Jobcentervejleder på Københavns TekniskeSkole - Nørrebro