Jeg vil kommentere både ændringsforslagene og forslaget på en gang.
Så sparer vi lidt tid.
Jeg håber, at det er o.k.
Forslaget om seniorjob er et forsøg på at lappe på tilbagetrækningsreformen, som bl.a.
V, K og Dansk Folkeparti jo har været arkitekter på.
Ud over at tilbagetrækningsreformen forringede efterlønsordningen for rigtig mange danskere, efterlod den en sjusket lovgivning og et stort hul for et par årgange, der i år og næste år bliver 55 og 56 år.
Der var simpelt hen ikke lavet en overgangsordning for dem.
Vi påpegede fejlen, og vi stemte i øvrigt imod forringelserne både af efterlønnen og seniorjobberne.
Jeg ved ikke, om nogen af jer kan huske, hvordan I stemte – det var i hvert fald ikke noget kønt syn.
Vi har i lang tid arbejdet med den pædagogiske proces, det er at overbevise en arbejdsminister om at gennemføre en overgangsordning.
Det lykkedes desværre først under finanslovforhandlingerne, men der fik vi så en aftale om, at de her to årgange nu bliver omfattet af seniorjobordningen, hvis de mister dagpengene i 2012 eller første halvdel af 2013.
Det sikrer ret til seniorjob for ca.
780 personer i 2012 og 2013.
Det lykkedes også at inspirere – eller overtale, det kommer an på temperament – arbejdsministeren til, at de, der i god tro havde meldt sig ud af efterlønsordningen i den særlige periode i 2012, hvor det kunne gøres, også skulle have mulighed for under samme vilkår at få seniorjob, selv om de ikke er omfattet af efterlønsordningen længere.
Det dækker yderligere knap 200 mennesker.
Det viser sig dog, at der er en ekstra svaghed, nemlig for dem, der mister retten til dagpenge efter den 1.
juli 2013.
Der er nemlig en kortere periode, hvor disse mennesker
ikke
er dækket af de nye tiltag.
Det hul ville jeg også gerne have dækket, men her slog mine evner ikke til.
Trods ihærdig mødeaktivitet og adskillige streger på papir og tavle – for det er slet ikke så let en lov at forstå – lykkedes det mig hverken at overbevise arbejdsminister Mette Frederiksen eller hendes embedsmænd.
De var kolde som hr.
Claus Hjort Frederiksen hele vejen.
Jeg prøvede at snakke mig til det, men det lykkedes heller ikke.
Der var lukket for det varme vand, som vi siger ovre hos os.
Jeg var skuffet, både over, at mine egne evner ikke slog til i forhandlingerne, og over, at det gode forslag så konsekvent blev afvist.
Jeg er stadig væk overbevist om, at det oprindelig var vores fælles hensigt, altså arbejdsministerens og min hensigt, at vi skulle lukke alle tre huller sammen, da vi startede forhandlingerne.
Derfor var jeg i ret godt humør, da jeg så, at hr.
Bent Bøgsted også havde fået øje på det her hul.
Han havde godt nok stemt for tilbagetrækningsreformen, men han er jo på flere områder undervejs i den erkendelsesproces, jeg har nævnt, og har gået bodsgang for alt det skidt, Dansk Folkeparti har lavet sammen med V og K.
I forgårs hjalp vi ham på området for de arbejdsløse, selv om glæden fra ham var til at overskue.
Den napper vi, tænkte jeg, og meddelte kækt, at vi stemmer for ændringsforslaget i udvalget.
Det er lige efter bogen, og så er det sidste hul jo dækket.
Men jeg vil sige:
Kære hr.
Bent Bøgsted, nu må du vist hellere lige høre efter et øjeblik – undskyld, nu må
De
vist hellere lige høre efter et øjeblik
(Munterhed)
.
Hr.
Bent Bøgsted sad der og sagde ingenting, vel vidende – efter 10 års arbejde med VK-regeringen – at man ikke bare sådan kan stemme for et ændringsforslag til en finanslov.
Jeg tænkte, at jeg måske også burde have vidst det, men nu har jeg jo kun været her et år og har ikke prøvet alle de der sjove ting endnu.
Jeg vil sige, at det kun er dårlige venner, der på den måde prøver at snyde nye og mere uerfarne medlemmer fra andre partier på den måde, hr.
Bent Bøgsted.
Det ville jeg skamme mig over, hvis jeg var dig.
Og en arbejdsmand snyder altså ikke en arbejdsmand, hvis man er en ordentlig arbejdsmand.
I øvrigt skulle du tage at lade være med at stille flere spørgsmål til mig i dag.
Jeg har dummet mig, jeg har betalt nogle ekstra lærepenge de sidste par uger, for det betyder, at vi ikke kan stemme for ændringsforslaget, fordi vi er en del af et større monstrum, der hedder finansloven.
Jeg har forstået, at det ikke er normalt her på Borgen sådan at indrømme sine dumheder, men jeg gør det nu alligevel, og så må I jo give de klø, der skal gives.
Ret skal være ret.
Til arbejdsministeren vil jeg sige, at det gik at være stejl den her gang, men det går ikke næste gang, fru Mette Frederiksen.
Jeg skal have lærepengene tilbage igen, så forbered dig godt til næste gang, vi mødes til en forhandling, uanset om det er dig selv eller det mere blå bagland, der har den hårde linje.