Det sidste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 78:

Forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ret til seniorjob til medlemmer, der er født i perioden fra 1. juli 1955 til og med 31. december 1957).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 16.11.2012).

Fru Ulla Tørnæs.

I modsætning til situationen ved de foregående lovforslag, som vi har behandlet her i dag, skal jeg meddele, at Venstre kan støtte dette lovforslag. Vi synes faktisk, det er meget fornuftigt, at regeringen med lovforslaget her laver, sådan som vi ser det, en god overgangsordning for en gruppe, som ellers ville være kommet i klemme på grund af bl.a. tilbagetrækningsreformen. Sagt med andre ord synes vi, det er godt, at der skabes ro og vished for en lille gruppe borgere, der ellers stod med udsigt til at kunne miste retten til seniorjob.

Jeg vil ikke gå nærmere ind i lovforslaget som sådan. Det giver sig selv. Jeg vil blot gentage, at Venstre kan støtte det foreliggende lovforslag. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Jeg vil bare forsigtigt, høfligt og ydmygt spørge om årsagen til, at ordføreren ikke har lyttet til vores forslag og vores bemærkninger under debatten om tilbagetrækningsreformen om netop behovet for den her overgangsordning.

Ordføreren.

Jeg synes som sagt, at det lovforslag, ministeren på regeringens vegne har udarbejdet her, er et fint lovforslag, som tager højde for konsekvenserne for en lille gruppe, som ellers ville være blevet ramt på en måde, som de ikke havde en chance for at tage højde for. Det synes jeg egentlig er godt og positivt. Jeg er overbevist om, at det faktisk er en meget lille gruppe af borgere, vi taler om, så det synes vi fra Venstres side er helt ret og rimeligt set i lyset af de store ændringer, som tilbagetrækningsreformen som sådan medfører, hvilket vi naturligvis er glade for. Men her er der en lille gruppe af borgere, som ville komme i en uforholdsmæssig stor klemme, hvis ikke man laver det, regeringen her har lagt op til.

Hr. Christian Juhl.

Jeg prøver en gang til. Jeg er jo ung og uerfaren, i hvert fald i den her sammenhæng, og derfor spørger jeg gamle og erfarne politikere om, hvordan det kan være, at et regeringsbærende parti fra den tidligere regering ikke kunne gennemskue det, da de fremlagde lovforslaget, da det i det store hele er den tidligere, borgerlige regerings forslag, der blev vedtaget som tilbagetrækningsreform.

Ordføreren.

Nu er det jo den nuværende regering, som har ansvaret for den lovgivning, der fremsættes i Folketinget. Derfor er det den nuværende regerings ansvar, hvordan selve lovpakken så ud. Vi er jo glade for, at den nuværende regering valgte at holde fast i tilbagetrækningsreformen, men jeg vil understrege som ung, men erfaren, at det er sådan, det forholder sig. Vi er glade for, at der nu bliver taget højde for en problemstilling, som bl.a. har været fremhævet fra KL's side, siden vi vedtog tilbagetrækningsreformen her i Folketinget.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak. Vi kan undre os lidt i forbindelse med det her med den nuværende og tidligere regering. Jeg havde egentlig ikke tænkt på at tage ordet her, og det er selvfølgelig ikke sikkert, at fru Ulla Tørnæs kan forklare, hvorfor den tidligere regering ikke var så lydhør over for Dansk Folkeparti, da vi påpegede, at der var nogle, der var blevet glemt i forbindelse med aftalen, altså at man måske lige havde overset, at der var nogle, der kom i klemme her. Det blev afvist dengang af den daværende minister, men det er ikke sikkert, at fru Ulla Tørnæs kan forklare, hvorfor det blev afvist af den daværende minister. Det var så godt nok, efter aftalen var indgået, hvor i hvert fald jeg var ude at påpege, at der var nogle, der var blevet glemt. Men man var ikke særlig lydhør dengang, og det var i hvert fald før regeringsskiftet. Hr. Kristian Thulesen Dahl har bl.a. også været ude med noget, og det var i august 2011, og det var, så vidt jeg lige kan se, også før valget.

Ordføreren.

Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg kender ikke den dialog, som hr. Bent Bøgsted har haft med tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg, jeg har ikke været til stede, hvor det har været rejst som en problemstilling. Men jeg kan da kun synes, at det er ærgerligt, at hr. Bent Bøgsted ikke lagde pres på den nuværende beskæftigelsesminister, da hun fremsatte lovforslaget i Folketinget, for der burde hr. Bent Bøgsted jo have sagt til den nuværende minister, at der her var et problem, som Dansk Folkeparti gerne ville have regeringen tog højde for. Men det erindrer jeg ikke hr. Bent Bøgsted gjorde, da lovforslagene, som det sig jo hør og bør, kom til godkendelse hos forligspartierne, før det blev fremsat.

Hr. Bent Bøgsted.

Nu er jeg rimelig sikker på, at jeg under førstebehandlingen af lovforslaget påpegede, at der var et problem her. Jeg håber, at ministeren kan erindre, at jeg på det tidspunkt nævnte det, ellers må man kunne finde det i notaterne, hvis det skal være. Så jo, det er blevet påpeget. Men man ved jo godt, at når man sidder i forhandlinger og sådan noget, så skal alle være samlet for at få en aftale, og det er så det. Men jeg er ret sikker på, at det er blevet påpeget. Det er mere til orientering til ordføreren.

Ordføreren.

Det synes jeg er helt på sin plads at påpege, men jeg erindrer ikke, at det var sådan, at der fandt en politisk drøftelse sted, da vi havde behandlingen af tilbagetrækningsreformen, med henblik på, at det her skulle ændres i den lovpakke, som den nuværende beskæftigelsesminister fremsatte og dermed også har ansvaret for. Det erindrer jeg ganske enkelt ikke. Jeg kan ikke erindre, at jeg har været til et eneste møde hos beskæftigelsesministeren, hvor det her har været rejst med et ønske om, at det skulle ændres. Hvis det var sket, er jeg da helt overbevist om, at så havde vi været villige til at se positivt på det, men det skete bare ikke.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jan Johansen.

Jeg er rigtig glad for, at der er kommet en ny regering, så der nu kan blive ryddet op i alle de ting fra den forrige regering.

Lovforslaget skal ses i forhold til tilbagetrækningsreformens forhøjelse af efterlønsalderen pr. 1. januar. Den har nemlig den utilsigtede konsekvens, at en gruppe mennesker ikke længere som forventet kan få et seniorjob i kommunen. Det skyldes, at deres dagpengeret er udløbet mere end 5 år før den nye forhøjelse af efterlønsalderen.

Generelt må vi sige om seniorjobordningen, at det er en god ordning, der sikrer et reelt jobtilbud til de seniorer, der har opbrugt deres ret til dagpenge i den korte tid, inden de går på efterløn. Denne gruppe kan ellers have svært ved at komme i beskæftigelse af flere grunde. For det første gør krisen det svært at finde et arbejde i det hele taget. For det andet ved vi, at seniorerne har svært ved at finde et job igen, når de først er blevet ledige.

Derfor er der brug for et reelt jobtilbud til de seniorer, der har mistet dagpengeretten. Det giver mening at fastholde dem, der kan og vil arbejde, både fordi de kan bidrage med erfaring og ekspertise, og fordi alternativet er, at de ender på en passiv overførselsindkomst. Det kan de eller vi ikke være tjent med.

Lovforslaget understreger, at regeringen prioriterer seniorjobordningen som et værdifuldt redskab i beskæftigelsesindsatsen, og at den gør en indsats for at fastholde dem, der både kan og vil være en del af arbejdsmarkedet.

Socialdemokraterne finder derfor forslaget positivt og støtter det, og det gør De Radikale også.

Der er ingen korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted.

Tak. Det her forslag retter op på noget, der var blevet glemt i forbindelse med ændringerne af efterlønnen. Dengang, de forhandlinger stod på, var det sådan, at der ikke lige var nogen, der tænkte på, at der var en seniorjobordning. Da man så egentlig var færdig med forhandlingerne, var man også blevet enige om, at seniorjobordningen bare skulle køre videre uforandret.

Man havde så bare lige glemt, at seniorjobordningen fulgte efterlønsalderen opad, og dermed kom vi i den situation, at der var nogle, som i stedet for at kunne gå på seniorjob som 55-årig først kunne gå på seniorjob som 57-årig. De var sådan set indstillet på, at de kunne gå først på seniorjob og så på efterløn som 60-årig, hvis de mistede deres dagpengeret, efter at de var fyldt 55 år.

Det bliver der så rettet op på her. I Dansk Folkeparti har vi tidligere påpeget, at der var et problem, og jeg har også flere gange her fra talerstolen påpeget, at der var et problem. Derfor er vi egentlig også godt tilfredse med, at det bliver rettet op nu, så dem, der er født i perioden 1. juli 1955 til og med 31. december 1957, har ret til at få et seniorjob, hvis dagpengeretten udløber i perioden 1. januar til 31. juni 2013.

Der vil så være nogle, der vil være i seniorjob i mere end de 5 år, det var tiltænkt, men det var ikke hensigten, at der skulle komme nogle i klemme. Men det skyldes simpelt hen, som jeg ser det, en klar forglemmelse hos de partier, der sad og forhandlede. Derfor er det ret og rimeligt, at det bliver rettet op nu her, inden det er for sent. Så Dansk Folkeparti kan støtte det her forslag.

Der er en enkelt kort bemærkning, hr. Christian Juhl.

Vi skal ikke konkurrere om, hvem der husker bedst om sådan nogle huller. Det er godt, at der bliver lukket delvis.

Mener hr. Bent Bøgsted, at det her lovforslag fuldstændig dækker hullet? Jeg tænker på, at der er masser, der har været i klemme i 2012.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det fuldstændig dækker det her hul, for så skal man ind og kigge på hver enkelt, altså hvornår de har mistet dagpengene. Der kan sagtens være nogle på nuværende tidspunkt, der har mistet deres dagpenge og er havnet på kontanthjælp, og som rettelig burde have seniorjob nu her. Det tør jeg ikke lige gøre mig klog på. Jeg synes, det er værd at undersøge, hvor mange der eventuelt er faldet i et hul her, for så er vi også klar til at se på at hjælpe den gruppe. Jeg tror ikke, at den gruppe er særlig stor, men der kan sagtens være nogle, der er kommet i klemme. Det vil jeg ikke afvise. I Dansk Folkeparti er vi i hvert fald klar til at se på det under udvalgsbehandlingen.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Hr. Eigil Andersen som ordfører.

Jeg kan sige i al korthed, at SF er enige i det her lovforslag, og at vi er enige i, at der bliver rettet op på en skævhed, som var urimelig.

Hr. Joachim B. Olsen, nej, hr. Christian Juhl.

Jeg takker ærbødigst for ordet.

Det her forslag lukker et hul, det er fuldstændig rigtigt. Med forslaget er der et par årgange af de a-kassemedlemmer, der mistede retten til seniorjob, fordi efterlønsalderen blev hævet, der nu får ret til seniorjob og dermed får sikret deres forsørgelse. Men der mangler stadig væk kompensation for de dagpenge, som medlemmet har mistet i 2012. Det er ikke dækket ind af det her forslag, og vi skal jo være ærlige og sige, at forslaget er sådan skruet sammen, at der faktisk ikke er nogen kompensation for det tab, man har haft i hele 2012.

Fremtiden ser jo også dyster ud for alle dem, der er født efter den 1. januar 1958. Hvis de mister dagpengeretten, efter de er fyldt 55, og før der er 5 år til efterlønsalderen, kan de være henvist til at leve af en lav kontanthjælp eller ingen penge frem til folkepensionsalderen, medmindre det lykkes dem at skaffe sig et arbejde. Og her er fremtidsudsigterne ikke så gode for den her aldersgruppe. Det vil sige, at vi lukker et hul, men vi fjerner ikke skaderne fra tilbagetrækningsreformen.

Vi kan stemme for, at vi lukker det her hul, og årsagen til det er, at det indeholder forbedringer for de a-kassemedlemmer, der har mistet retten eller ville miste retten til seniorjob i 2012 og første halvdel af 2013. Men forslaget er langt fra tilstrækkeligt til at rette op på de store forringelser, som tilbagetrækningsreformen har medført.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Hr. Joachim B. Olsen.

Liberal Alliance kan ikke støtte det her lovforslag, og det kan vi ikke, fordi hele ideen om seniorjob er en kolossal fejltagelse. Den her ordning er simpelt hen et misfoster på det danske arbejdsmarked. Hele ideen om, at man har en ret til et job, er fuldstændig absurd. Ældre lønmodtagere må sælge deres arbejdskraft og søge job på det danske arbejdsmarked på lige vilkår med unge ledige, med unge arbejdstagere, på lige vilkår med alle andre. For virkeligheden er den, at folk, som bliver ansat i et seniorjob ude i kommunerne, bliver ansat på bekostning af andre mennesker. De bliver ansat på bekostning af lærere, af alle mulige andre i den kommunale sektor.

Hvad er ideen i, at man med den ene hånd fyrer lærere for med den anden at ansætte seniorjobbere i stillinger, som slet ikke efterspørges ude i kommunerne? Man er ligefrem nødt til at opfinde jobfunktioner, for at få de her folk ansat. Det giver simpelt hen ikke mening, og det er et kolossalt spild af ressourcer. Kommunerne er rigtig kede af den her ordning. Den mindsker effektiviteten ude i kommunerne. Det kommer ingen til gavn. Der er ganske enkelt ikke noget rationelt i den her ordning, og den vil før eller siden blive afskaffet. Det er helt stensikkert.

Ledigheden blandt ældre er ikke højere, end den er i andre grupper i det her samfund. Faktisk er beskæftigelsen lidt højere blandt ældre, end den er i andre grupper. Hos unge borgere er den lidt lavere, og derfor sælger unge borgere deres arbejdskraft lidt billigere for at komme ind på arbejdsmarkedet. Ældre medarbejdere har en høj løn, og når de mister deres arbejde, kan det være sværere at få et nyt arbejde, og derfor må de gøre det, som alle mulige andre må gøre, de må sænke deres løn en lille smule, for at de kan komme ind på arbejdsmarkedet.

Vi kan simpelt hen ikke støtte det her lovforslag. Det er et spild af ressourcer, og det er dybt underligt, at man på et arbejdsmarked i 2012 har nogle mennesker, som har ret til ansættelse i den offentlige sektor. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jan Johansen.

Jeg vil gerne stille ordføreren et spørgsmål. Mange af de her mennesker har betalt et helt liv og har arbejdet et helt liv uden overhovedet at have ligget det offentlige til last. De har betalt deres a-kasse, de har betalt deres skat. De har betalt deres skat, så ordføreren også kunne få sin støtte fra Team Danmark. Synes ordføreren, det er rimeligt, at de bare skal kasseres på den måde her, fordi det egentlig er nogle ublu spekulanter, der har fået sat en krise i gang? Det er det, der er sket. Jeg synes, ordføreren burde se anderledes på de ressourcer, de mennesker ligger inde med. Det er erfarne mennesker; det er dem, der har været med til at bygge vores velfærdssamfund op.

Ordføreren.

Altså, den der med Team Danmark: Af alle low blows, der er blevet fremført her nede i Folketingssalen, var det da det mest underlige. Måske skulle ordføreren have sat sig lidt ind i, hvordan Team Danmark er finansieret, for så ville ordføreren jo vide, at Team Danmark er finansieret over tipsmidlerne og af private sponsorer.

Om det her med, at man har betalt sin skat, vil jeg sige, at det gør de fleste mennesker, men det giver jo ikke alle mulige mennesker ret til at få et job. Altså, der er jo tale om nogle job, som aldrig nogen sinde ville blive oprettet, hvis det var på ordinære vilkår. Mener ordføreren ikke, det er et problem, at kommuner fyrer folkeskolelærere for så at ansætte folk i nogle job, som er kunstige? Er det virkelig Socialdemokraternes opfattelse af en fornuftig måde at bruge ressourcerne på i det danske samfund?

Hr. Jan Johansen.

Hvis ordføreren spørger, vil jeg svare, at det er socialdemokratisk politik at hjælpe den slags mennesker, som har været med til at bære vores samfund frem til det, vi har i dag. Og det vil jeg blive ved med at synes, så lang tid jeg er socialdemokrat.

Jeg synes, Liberal Alliance stikker langt uden for det sociale. De tror på, at her i verden har man det bedst ved at smide folk uden for systemerne; så skal de nok finde sig et arbejde. Men det arbejde er der ikke, og de har svært ved at få det.

Det grå guld kan ikke bruges; da nogen fandt på den, troede vi alle sammen, der var arbejde nok til alle. Det er der bare ikke. Jeg synes, Liberal Alliances ordfører burde vise lidt mere solidaritet over for de mennesker, som også har hjulpet ham og givet ham en uddannelse.

Ordføreren.

Det grå guld er i beskæftigelse i Danmark. Det er de. Beskæftigelsen er steget hos de ældre medborgere i Danmark. Det er, fordi deres arbejdskraft efterspørges, fordi virksomhederne har en interesse i at få en erfaren medarbejder. Det er kompetencer, der efterspørges.

Men så må ordføreren kunne forklare den unge medarbejder, den unge ledige, som ikke kommer i beskæftigelse, at det er, fordi den ældre medborger har krav på at få et job – også selv om der ikke er nogen efterspørgsel på det job ude i kommunen. Man er nødt til at opfinde det; det er et kunstigt job. Det ville aldrig nogen sinde blive oprettet på ordinære vilkår. Men en lærer må så gå arbejdsløs, fordi man er nødt til helt irrationelt at bruge pengene et andet sted. Hvad er det fornuftige i det?

Altså, hvis man skulle føre rationalet helt ud, kunne vi bare ansætte alle dem, der er ledige, i den offentlige sektor. Så er vi jo virkelig solidariske.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mai Henriksen.

I virkeligheden er det her jo et mærkværdigt lovforslag, fordi lovforslaget regulerer den efterlønsaftale, som regeringen stod bag sidste folketingsår, og man skulle tro, at når regeringen selv stod i spidsen for efterlønsreformen, blev reformen det, den gerne ville have den til at blive. Jeg hørte i hvert fald aldrig et eneste ord fra regeringspartierne om at forlænge retten til seniorjob, hverken i forhandlingerne eller efterfølgende i pressen, mens lovforslaget blev forhandlet. Det er også det samme, jeg hører Enhedslisten sige her i aften.

Det er jo derfor meget interessant, hvad der får regeringen til pludselig at skifte holdning. Er det KL's advarsel om de øgede kommunale udgifter, som følger med den her ordning? Formentlig ikke, for KL har jo med socialdemokraten Erik Nielsen i spidsen fremsat et dybtfølt ønske om at begrænse ordningen og i bedste fald helt afskaffe ordningen. Nej, det er formentlig nok dagpengemodtageres mulige udfald af dagpengesystemet pr. 1. januar, der ligger til grund for det her lovforslag.

Det er egentlig ærgerligt, at regeringen stadig ikke har forstået, at tilskudsordninger af den ene eller den anden art fortsat ikke er den bedste medicin til at løse problemet med at falde ud af dagpengesystemet. Den allerbedste medicin vil være at give virksomhederne mulighed for at drive virksomhed. Hvis der var vækst i Danmark og arbejdspladserne blomstrede frem for at visne, ville dette lovforslag jo ikke være nødvendigt og ej heller relevant. Så ville de borgere, som er omfattet af denne målgruppe, jo godt kunne få job ved egen hjælp, frem for at troppe op hos kommunen og få et seniorjob og eksempelvis endda inden for en kategori af job, som de overhovedet ikke har lyst til at arbejde med.

Men da regeringen har valgt ikke at satse på at skabe nye arbejdspladser med finansloven, men i stedet bruger millioner på tilskudsordninger, som ikke er med til at bringe landet fremad, vil der altid være tale om en lappeløsning, og Danmark har ikke brug for flere lappeløsninger. Derfor kan De Konservative ikke støtte lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det beskæftigelsesministeren.

Det her lovforslag udmønter en finanslovaftale indgået mellem regeringen og Enhedslisten.

Jeg kan jo høre på debatten i dag, at det er meget godt, at der er kommet et nyt politisk flertal, der så at sige rydder lidt op i nogle af de ting, som den tidligere regering ikke fik gjort helt færdigt. Jeg kan selvfølgelig være kollegial over for den tidligere regering og sige, at når man laver store reformer, kan der være elementer, man ikke får øje på, og som man ikke får adresseret på en ordentlig måde. Om det er det, der er sket her, eller om det er en bevidst undladelse, skal jeg ikke helt kunne gisne om, men vi har i hvert fald som regering kunnet konstatere, at der er en gruppe seniorer, der simpelt hen kommer i klemme. De kommer i klemme mellem den oprindelige efterlønsreform fra 2006 og tilbagetrækningsreformen.

Jeg noterede mig selvfølgelig, hvad Liberal Alliances ordfører sagde. Nogen gange ved man jo næsten ikke, om man skal grine eller græde, vil jeg sige til hr. Joachim B. Olsen. Der er faktisk engang imellem kloge ræsonnementer, men nogle gange hopper kæden bare helt af. Man kan jo ikke sige, at det er spild af samfundets penge at føre en bevidst beskæftigelsespolitik for nogle mennesker, der kan stå i en svær situation. Det kan diskuteres, hvilke midler man skal bruge, men den argumentation med at sige, at man spilder penge, når man gør noget, der kan have en positiv effekt for det enkelte menneske, køber jeg ikke.

Der er masser af seniorer på det danske arbejdsmarked, der arbejder på ordinære vilkår, heldigvis. Og vi skal ikke gøre det til et problem, at man har nået en vis alder, og med tilbagetrækningsreformen vil det være et vilkår for alle på det danske arbejdsmarked, at man skal arbejde i flere år end i dag. Og det er vigtigt, at man ikke gør seniorer til særlige sårbare på arbejdsmarkedet eller til mennesker, der har behov for særlige hensyn, for der er masser af seniorer, der kan arbejde på helt samme måde som deres yngre kollegaer, nogle seniorer vil måske oven i købet påstå, at de vil være en bedre arbejdskraft end de unge.

Men, men, men det ændrer ikke på, at det kan være svært at komme tilbage til arbejdsmarkedet, hvis man har mistet sit arbejde, og derfor synes jeg, synes regeringen, synes Enhedslisten, og kan jeg forstå også Venstre og Dansk Folkeparti – det vil jeg gerne kvittere positivt for – at det er o.k., at vi har en seniorjobordning, om end den i sin konstruktion er anderledes end alt det andet, vi har på beskæftigelsesområdet. Det er jo helt åbenlyst. Men det er godt, at vi har den.

Det, vi så har identificeret, er, at der som sagt er en gruppe, der kommer i klemme. Jeg er glad for den brede opbakning til, at vi kan få rettet op på det, og jeg vil i øvrigt håbe på, at alle partier bidrager til at få viden om den midlertidige udvidelse af seniorjobordningen ud i det offentlige rum, så de seniorer, der måtte stå og nærme sig det tidspunkt, hvor de ikke længere har en dagpengeret, får at vide, at den her mulighed er der. Da vi indgik finanslovaftalen var der nemlig partier, der havde utrolig travlt med at tale om alt mulig andet end lige præcis den her ordning, og derfor tror jeg faktisk ikke, at det er gået op for alle, at vi med det her lovforslag løser et problem for nogle mennesker.

Til sidst to ting: Det er vigtigt, at arbejdsløshedskasserne skal informere de medlemmer, der er berørt af forslaget, om, at det vedtages, og det er vigtigt, at informationen kommer til at foregå meget direkte.

Så vil jeg i øvrigt til sidst tilføje, og det er ikke helt uvæsentligt, at det er min hensigt at stille et ændringsforslag til det lovforslag, vi behandler her, som betyder, at også dem i de omhandlede årgange, som har fået deres efterlønsbidrag tilbagebetalt og eventuelt har meldt sig ud af en arbejdsløshedskasse, fordi de ikke længere har ret til seniorjob, skal have mulighed for at få et seniorjob.

Den mulighed, vi giver dem, er, at de kan få et seniorjob, men de kan ikke få deres efterlønsrettigheder tilbage. Det siger sig selv. Og jeg bliver nødt til at sige til Enhedslisten, at det selvfølgelig ikke kan komme på tale, at man kan få en dagpengeret, som man måske kunne have haft, hvis man havde fortsat sit medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Medlemskab af en arbejdsløshedskasse er en betingelse, der betyder, at de udmeldte skal genindmelde sig i arbejdsløshedskassen, og som jeg sagde før, vil deres fravalg af efterlønnen fortsat stå ved magt.

Når vi stiller det her ændringsforslag – og det er også en mindre gruppe – er det, fordi Enhedslisten i særdeleshed har været meget optaget af, at der kan være en gruppe, der har meldt sig ud af deres a-kasse og af efterlønsordningen på grund af slippet mellem de to reformer, fordi de måske har tænkt, at de ikke vil være berettiget til et seniorjob. Den gruppe vil vi altså gerne, og det er en gruppe, der også tidsmæssigt ligger før den nuværende regering, få ind i seniorjobordningen, men jeg skal gøre opmærksom på, at selv med ændringsforslaget vil den gruppe ikke have ret til efterløn. Det er vigtigt at få indskærpet.

Der er en række korte bemærkninger. Hr. Joachim B. Olsen.

Jeg vil da først gerne takke for, at beskæftigelsesministeren mener, at jeg gang imellem siger noget, som efter beskæftigelsesministerens opfattelse er rationelt; det er jo glædeligt. Jeg synes sådan set, at det, der er i forhold til seniorjobordningen, var noget af det mest rationelle, man overhovedet kunne tænke sig man kunne afskaffe. Jeg vil citere formanden for KL's Løn- og Personaleudvalget i KL, Michael Ziegler, der siger:

»Der er to overordnede problemer med seniorjobordningen. For det første er kommunerne tvunget til at ansætte medarbejdere, selv om de ikke har de nødvendige kompetencer. For det andet sker det på bekostning af kvalificerede medarbejdere, som bliver afskediget på grund af besparelser. Der er jo en grænse for hvor mange, der kan ansættes. Den forskelsbehandling og efterfølgende fald i effektivitet kan ingen jo være tjent med.«

Hvordan forholder beskæftigelsesministeren sig til det?

Ministeren.

Nu gjorde jeg med vilje ikke noget ud af at sige, hvor det er, der kan være et fornuftigt ræsonnement hos Liberal Alliances ordfører, men jeg er som udgangspunkt et både positivt og optimistisk menneske, så jeg lægger til grund, at det er noget, der kan finde sted. Det er ikke nødvendigvis det, der dominerer i ordførerens tilgang til beskæftigelsespolitikken, men det sker en gang imellem. Altså, jeg synes, det er vigtigt at huske på proportionerne. Selv med den her midlertidige udvidelse kommer vi ikke i nærheden af det tal, der oprindelig var forudsat i velfærdsforliget tilbage i 2006. Det er ganske, ganske få mennesker, der har valgt at benytte sig af retten til seniorjob, og det er selvfølgelig, fordi de fleste gerne vil have indflydelse på, hvad det er for en arbejdssituation, de er i. Og den indflydelse bliver mindre i et seniorjob.

Så jeg synes, man skal huske proportionaliteten i det, når man tænker på, hvor mange der er ansat i kommunerne, og hvor få der er omfattet af ordningen her.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jeg kan pege på rigtig mange af de ting, vi gør inden for beskæftigelsesindsatsen i Danmark, aktivering osv., som er fuldstændig irrationelle. Det synspunkt mener jeg også er understøttet af ganske seriøs forskning. Men så vil jeg spørge sådan helt principielt: Hvordan har beskæftigelsesministeren det med, at mennesker har en ret til et job, også selv om der ikke er nogen efterspørgsel i kommunerne på den jobfunktion, som de har en ret til at blive ansat i? Og hvordan vil beskæftigelsesministeren forklare det over for f.eks. en folkeskolelærer, som ikke kan blive ansat, men som kan se, at en anden medborger qua medborgerens alder har en ret til at få et job, som ingen i kommunen egentlig ønsker skal oprettes?

Ministeren.

Jamen jeg vil sige det sådan, at jeg ikke principielt vil være tilhænger af, at ret til job skulle være den gængse metode ved ansættelsen af medarbejdere i den offentlige sektor. Det er jeg ikke tilhænger af, og jeg vil ikke anbefale det. Det, at man har ret til et job uanset ens baggrund, er ikke noget godt udgangspunkt i forhold til det samlede arbejdsmarked. Deri er jeg enig med spørgeren. Men der kan sagtens være afgrænsede grupper, for hvem det er det rigtige at gøre, og sådan mener jeg det er på seniorområdet. Altså, det her er resultatet af tilbagetrækningsreformen og efterlønsreformen, hvor vi kan sige, at der har været en bred politisk vilje til at understøtte seniorers tilknytning til arbejdsmarkedet, og det bifalder jeg.

Fru Ulla Tørnæs.

Jeg må sige, at jeg blev en lillebitte smule forbløffet, og jeg synes, det er noget uhørt at blive præsenteret for et ændringsforslag i ministerens svartale til Folketinget. Min taletid rækker jo ikke til at kommentere eller forholde mig til det ændringsforslag, som ministeren stiller her lige på falderebet ved førstebehandlingen. Det har jeg faktisk aldrig været ude for før: at blive præsenteret for et ændringsforslag på den måde. Og det bliver vi selvfølgelig nødt til at drøfte undervejs i udvalgsbehandlingen. Det er heller ikke en del, der har været til høring, og det er ikke en del, der overhovedet er beskrevet i de økonomiske betragtninger, som fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Så det må jeg sige at jeg er noget overrasket over, og det borger jo ikke just for lovkvaliteten hos ministeren.

Det var egentlig ikke det, jeg bad om ordet for. Nu håber jeg, at formanden tillader, at jeg så lige bruger lidt ekstra tid. For det provokerer mig faktisk, når ministeren siger, at der nu bliver ryddet op efter den tidligere regering. Lad mig igen minde ministeren om, at det er ministerens lov, der her bliver ændret. Det er den nuværende beskæftigelsesminister, som fremsatte det lovforslag, og dermed ændrer vi en lov, som ministeren har underskrevet både i Statsrådet og mange andre steder. Så det er ministerens lov, som Folketinget her er behjælpelig med at ændre, fordi der er en persongruppe, som risikerer at komme i klemme, hvis ikke vi laver det her. Så det provokerer mig, når ministeren siger, at nu bliver det gjort færdigt, som den tidligere regering ikke fik gjort færdigt. Den tidligere regering lavede en politisk aftale, men lavede ikke nogen forslag, som blev fremsat i Folketinget. Det er den nuværende beskæftigelsesminister, der har stået for den del af tilbagetrækningsreformen. Det er jeg glad for, skal jeg skynde mig at sige.

Vedrørende det ændringsforslag, som ministeren lancerer her, vil jeg sige, at det er usædvanligt, at man laver ændringsforslag under udvalgsbehandlingen, så jeg ser det blot som en venlighed fra ministerens side at orientere om det nu; ellers skulle det gå ind i betænkningen.

Det er ministeren.

Jamen altså, jeg beklager, hvis ikke det er den korrekte måde at gøre det på. Jeg er ikke blevet oplyst om andet, end at man sagtens i en tale under førstebehandlingen kan sige, at regeringen planlægger at stille et ændringsforslag. Ellers skulle jeg vel have oplyst det på et senere tidspunkt. Så jeg har egentlig betragtet det som væsentligt at oplyse Folketinget om det, når vi har truffet beslutning om at stille ændringsforslaget. Men jeg er helt med på, at når jeg kvitterer for partiernes umiddelbart positive tilkendegivelser, er det selvfølgelig på baggrund af det lovforslag, der ligger. Jeg tager ikke partierne til indtægt for et ændringsforslag, som partierne ikke har haft mulighed for at se. Det siger sig selv, og det er der selvfølgelig grund til at indskærpe.

Så bare sådan for historieskrivningens gode skyld skal jeg sige, at de lovforslag, der udmønter aftalen om tilbagetrækningsreformen, er med undtagelse af helt tekniske ændringer fremsat stort set uændret fra de ændringsforslag, der blev godkendt af forligskredsen før regeringsskiftet. Den nuværende regering har ikke indholdsmæssigt taget stilling til de ændringsforslag, der udmønter aftalen, fordi vi har lagt til grund, at den oprindelige forligskreds, som mit eget parti ikke er en del af, har udmøntet deres aftale korrekt i de lovforslag, der var udsendt til forligskredsen inden regeringsskiftet, og det er de lovforslag, der er fremsat.

Fru Ulla Tørnæs.

Jeg skal bare for en ordens skyld gøre ministeren opmærksom på, at den tidligere regering ikke fremsatte nogen forslag om det i Folketinget. Det er den nuværende regering, der har fremsat tilbagetrækningsreformen, og det er den nuværende beskæftigelsesminister, som har underskrevet den lovgivning. Dermed er det selvfølgelig ministerens ansvar i henhold til ministeransvarsloven, og derfor er det også den nuværende ministers lovgivning, der ændres. Og dermed gør vi det arbejde færdigt, som den nuværende minister altså ikke havde fået gjort færdigt, hvis jeg skal bruge ministerens eget ordvalg her.

Ministeren.

Det er simpelt hen ikke korrekt. Altså, det er helt korrekt, at den lovgivning, som den her regering fremsætter og underskriver, har vi selvfølgelig ansvaret for. Men de lovforslag, der udmønter tilbagetrækningsreformen, er, kan man sige, formuleret og skrevet af og har været rundt i den oprindelige forligskreds inden regeringsskiftet, og mig bekendt har man i den oprindelige forligskreds ikke forholdt sig til den problemstilling, der er med en gruppe af seniorer, der så at sige falder ned mellem to stole.

Jeg synes så, det er positivt, at vi i en finanslovaftale med Enhedslisten kan sikre, at en gruppe af borgere, der ellers ikke ville være berettiget til et seniorjob, bliver det fremadrettet. Og jeg vil gerne igen positivt kvittere for, at både Venstre og Dansk Folkeparti er med til at sikre den forbedring, og jeg siger det her med det in mente, at der er stillet et ændringsforslag, som de to partier ikke har taget stilling til.

Fru Mai Henriksen.

Jeg vil gerne vende tilbage til noget af det, som ministeren fremførte i sin tale, nemlig selve tanken eller ideen om, at der er bestemte grupper, som har ret til et job – i det her tilfælde seniorerne. For lige nu står vi også med en lang række nyuddannede, som kommer ud efter endt uddannelse, og som oplever, at de ikke kan få arbejde. Dimittendledigheden er jo tredoblet siden 2008.

Jeg har indtryk af, at det med så stor en ledighed, som der er i dag, må være langt sværere at komme ud som nyuddannet og få et job end at få et seniorjob. Så jeg skal egentlig bare spørge: Når nu ministeren taler om, at der er bestemte grupper, som har ret til job, hvorfor skal det så kun gælde seniorerne? For alt andet lige må logikken jo være, at det skal gælde flere. Så må det også gælde dem, som er rigtig, rigtig hårdt presset, eksempelvis de unge, som på nuværende tidspunkt ikke kan finde beskæftigelse.

Ministeren.

En konservativ ordfører angriber i dag seniorjobordningen. Jeg skal måske lige gøre ordføreren opmærksom på, at Det Konservative Folkeparti har været med til at lave ordningen med seniorjob. Det er en del af velfærdsforliget tilbage fra 2006. Det Konservative Folkeparti var med til at lave det forlig, var med til at indføre begrebet seniorjob, var med til at sikre en særlig ret til beskæftigelse for seniorer. Jeg ved ikke, om ordføreren ikke ved, at ordførerens eget parti var med i den store velfærdsaftale i 2006, men det går jeg ud fra at ordføreren godt ved.

Så var Det Konservative Folkeparti med til at lave tilbagetrækningsreformen for få år siden. I den oprindelige forligskreds, som Socialdemokratiet i parentes bemærket ikke er en del af, men som Det Konservative Folkeparti er en del af, besluttede man sig til at videreføre seniorjobordningen. Jeg skal forstå logikken i spørgsmålet, for mig bekendt har ordførerens parti været med hele vejen på rejsen med seniorjob, men så åbenbart ikke i forhold til at hjælpe den her afgrænsede gruppe.

Fru Mai Henriksen.

Jamen jeg skal gerne stille mit spørgsmål igen. Det er også lidt sent på aftenen. Jeg synes egentlig, at det er ærgerligt, for normalt plejer ministeren faktisk at bevare et ret stort overblik, men når man på den måde har behov for at stå og belære andre folketingsmedlemmer, er det jo i virkeligheden synd og skam, for selvfølgelig er jeg godt klar over, hvilke forlig der er indgået. Jeg har sådan set ikke på noget tidspunkt i min tale angrebet selve seniorjobordningen, men jeg stillede bare et spørgsmål ud fra ministerens egne ord, og ministeren sagde selv, at her er der tale om en gruppe, som har et særligt behov, og som skal have ret til at have et job.

Så er det da ud fra et beskæftigelsespolitisk perspektiv ganske interessant at spørge, om ikke det gælder den gruppe af unge, som i dag har så svært ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet – dimittendledigheden er tredoblet siden 2008 – og som oplever, at det eneste, de har, når de kommer ud, er den teoretiske viden, men de har ikke den erfaring, der skal til for at blive ansat. Det er i et beskæftigelsespolitisk perspektiv da ganske interessant at få svar på netop det, og nu stiller jeg så spørgsmålet en gang til til ministeren.

Ministeren.

Jamen der er jo ikke nogen som helst tvivl om, at der er behov for at sætte ind imod ungdomsarbejdsløsheden – ikke ved at udstede noget a la en seniorjobgaranti til de yngste på arbejdsmarkedet, men ved at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden. Jeg vil da gerne opfordre alle, der er optaget af det, til at stemme for det andet lovforslag på beskæftigelsesområdet, vi diskuterede i dag, hvormed vi laver en sænkning af det kommunale driftsloft til udgifter på beskæftigelsesområdet for delvis at kunne finansiere den ungepakke, som også er aftalt som en del af finansloven for 2013, og hvormed vi jo sætter ind i forhold til den ungdomsarbejdsløshed, som er et alvorligt problem. Her investerer vi bl.a. i jobrotation, voksenlærlinge og brobygningsforløb, og det er alle sammen ting, der tilgodeser de yngste på arbejdsmarkedet. Er man optaget af det, vil jeg da opfordre til, at man stemmer for det pågældende lovforslag, så man kan være med til at finansiere de gode aktiviteter.

Så er det hr. Christian Juhl.

Jeg vil da gerne have lov til at sige pænt tak for, at ministeren ville stille et ændringsforslag. Det er et rigtig godt forslag, som jeg gerne vil love at stemme for både ved anden- og tredjebehandlingen. Jeg synes, at det lukker endnu et hul, og det viser, at vi jo egentlig har haft meget gavn af vores fælles arbejde med en tandlægeordning her de sidste måneder.

Jeg synes generelt, at seniorjobordningen giver en rigtig god ret, som ikke alle bruger, selv om de har den, for mange vil helst tilbage til deres gamle branche og finde et job der på det private arbejdsmarked. Men nogle bruger den så som den sidste mulighed, hvis ikke de har andre. Nogle bruger den i kort tid og får så et job i det private igen eller et andet job, som ikke er et seniorjob, men er så nødt til en gang imellem at vende tilbage for lige at overvintre, indtil de kan komme i andet job. Jeg synes, at det er en ordning, der er værd at forsvare, også selv om kommunale folk ser kritisk på den. Det har jeg godt nok lagt mærke til. Det er en af de ordninger, der giver mig en tro på, at man kan bevare og opbygge et velfærdssamfund med tryghed og med rettigheder. Jeg synes, at noget af det, som vi skal turde i et moderne samfund, netop er at give alle ret til et job, ret til arbejde. Det er dog den mest elementære ret, man har.

Jeg har ikke meget at tilføje. Jeg er enig med Enhedslistens ordfører i, at det her er et vigtigt lovforslag. Men vejene skilles, når det handler om, om man skal give alle borgere i et samfund ret til arbejde. Jeg synes, at man skal give alle ret til at få den støtte og vejledning og de lige muligheder, der gør, at de kan gå i gang med at uddanne sig og dermed få adgang til arbejdsmarkedet, men hvad angår sådan de mere strukturelle betragtninger om jobdækning til alle, skilles vejene ideologisk.

Ønsker hr. Christian Juhl ordet igen?

Ja, jeg vil blot referere fra et lidt ældre socialdemokratisk program, hvor der stod, at vi skal skabe et samfund, hvor alle har ret til at arbejde, så de kan klare sig selv og forsørge deres familie. Det blev så også føjet ind i grundloven på et tidspunkt, og jeg synes, det er en god målsætning at arbejde efter. Andet har jeg ikke at tilføje. Jeg tror, jeg har brugt min taletid.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Jeg siger tak til beskæftigelsesministeren.

Forhandlingen er sluttet, og jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget.

Mødet er hævet. (Kl. 21:32).