L 77 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden blev sendt ihøring til organisationer m.v., jf. bilag 1, tirsdag den 9. oktober 2012 med frist tilfredag den 26. oktober 2012.Fra de organisationer m.v., lovforslaget er sendt i høring til, er der modtaget hø-ringssvar fra Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrel-sen, Arbejdsløshedskassen for selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring (ATP), Arbejdsmiljørådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg(CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Handicaporganisationer (DH),Danske Regioner, Danske Universiteter, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Erhvervs-styrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forsikring & Pen-sion, Frie Funktionærer, FSR – Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd (FTF), Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunale Tjene-stemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes Landsforening (KL),Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen (LO), Lederne, Rigsrevisionen, Ros-kilde Universitetscenter og Rådet for Social Udsatte.Der er derudover modtaget høringssvar fra Lolle & Nielsen.Følgende har ikke haft indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget: Advokat-rådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for selvstændige (ASE), Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdomssikring (ATP), Arbejdsmiljørådet, Danske Universiteter,Danske Ældreråd, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, FSR – DanskeRevisorer, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), KristeligFagbevægelse, Rigsrevisionen.De modtagne høringssvar vedlægges.Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar opdelt på hovedtemaer med angi-velse af afgivne hovedsynspunkter med et kort referat af høringssvarene og kom-mentar hertil.

DA er enig i, at fokus for Forebyggelsesfondens arbejde skal ændres, således at ar-bejdspladsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet inddrages under Fon-dens formål og aktiviteter. DA har særlig noteret, at der med lovændringen sætteset øget fokus på fastholdelse af medarbejdere og en styrkelse af inklusionen på ar-bejdsmarkedet, så borgere på kanten af arbejdsmarkedet får bedre mulighed for atanvende deres arbejdsevne, hvilket er positivt. En udrulning af fastholdelsescente-ret på landsplan kan være med til at sikre og understøtte, at arbejdsskadede kan be-vare tilknytningen til arbejdsmarkedet. DA finder det samtidig helt centralt, at ini-tiativerne omkring fastholdelse samtænkes, for at opnå den ønskede effekt og skabesynergi.AC hilser det velkommen, at der med lovforslaget lægges op til en målretning affonden, som bl.a. bidrager til øget samspil mellem den forebyggende arbejdsmiljø-indsats og arbejdsmarkedspolitikken i øvrigt (inklusion og fastholdelse). AC hilserdet samtidig velkommen, at der lægges op til en række administrative forenklingeri administrationen af fonden.FF støtter, at fondens formål gøres mere rummeligt.Danske Regioner finder det positivt, at fonden i vidt omfang søges tilpasset de om-stændigheder, der gør sig gældende aktuelt.DH er som udgangspunkt positiv over for en bredere formålsbeskrivelse for Fore-byggelsesfonden, herunder det foreslåede fokus på inklusion af udsatte borgere påarbejdsmarkedet. Inklusion bliver i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobre-formen et centralt fokusområde, som DH imødeser, at Forebyggelsesfonden i høje-re grad kan understøtte.

FP støtter målet om at forebygge fysisk og psykisk nedslidning, arbejdsulykker ogerhvervssygdomme, ligesom de finder det vigtigt med fastholdelse og hurtig tilba-gevenden på arbejdsmarkedet.Det er CFU’s vurdering, at målretningen af Forebyggelsesfonden trækker i den rig-tige retning. CFU finder, at det er rigtigt at udvide fondens formål til også at omfat-te fastholdelsesinitiativer, og at det med tilbagetrækningsreformen, hvor alle skalblive længere på arbejdsmarkedet, er rigtigt at igangsætte aktiviteter, der kan styrkenedslidte lønmodtageres mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet.FA støtter, at Forebyggelsesfonden får et bredere fokus, hvorved fondens indsatserkan understøtte et øget udbud af arbejdskraft, hvilket kan komme hele arbejdsmar-kedet til gode.JB er positive overfor, at arbejdsmiljøindsatsen indgår i et tydeligere og mere di-rekte samspil med beskæftigelsesindsatsen.Lederne bemærker, at man på et overordnet plan kan tilslutte sig ideen om en styr-kelse af samspillet mellem Forebyggelsesfonden og beskæftigelsesindsatsen. Sam-tidig bifalder Lederne, at fondens område udvides, så det rummer såvel den primæ-re forebyggelse (arbejdsmiljøet), fastholdelse og inklusion. Det giver mulighed forsynergi og mere koordinerede indsatser, der favner de tre områder. Det er vigtigt, atdette udnyttes i den konkrete udmøntning. Lederne har anført det som centralt, atfondens indsatser generelt har et virksomhedsperspektiv. Det er på virksomheder-ne, at nedslidningen skal forebygges, og det er på virksomheder, at medarbejdernemed nedsat arbejdsevne, uanset årsagen, skal fastholdes og inkluderes.FTF støtter intentionerne i lovforslaget om at målrette Forebyggelsesfonden. Det erFTF's vurdering, at ændringerne indeholder en række positive elementer, der sam-let set vil have en større effekt på arbejdsmiljøet end de projekter, der tidligere harfået støtte i fonden. Det er positivt, at det bliver muligt at støtte bredere indsatser,der ikke nødvendigvis er i projektform. Det giver bl.a. mulighed for at støtte enmålrettet tilsynsindsats i forhold til nedslidning og psykisk arbejdsmiljø og for atgive støtte til arbejdsmiljørådgivning og forebyggelsespakker. FTF havde dog hel-lere set, at midlerne til fastholdelsesinitiativer ikke blev taget fra Forebyggelses-fonden, da der fortsat er et stort behov for at prioritere forebyggelse af arbejdsmil-jøproblemer.FF finder det værd at overveje, om de overordnede mål ikke ville blive bedre un-derstøttet ved at styrke fx sygedagpengeområdet med midlerne, frem for en kapitaludskilt i fonden.CFU ser helst, at midlerne til fastholdelse ikke bliver taget fra forebyggelsesindsat-sen, idet der fortsat er behov for at styrke forebyggelsen af den fysiske og psykiskenedslidning.AC finder det beklageligt, at den samlede mængde af midler til rådighed for denforebyggende arbejdsmiljøindsats reduceres, idet en række arbejdsmarkedspolitisketiltag fremover skal finansieres af fonden. AC havde hellere set, at man finansiere-

de tiltagene i forhold til fastholdelse, seniorpakker, rehabilitering og fleksjobbonusmed andre midler.AC finder, at hvis Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse skal bidrage til en ef-fektiv indsats, som på sigt kan sikre mindre nedslidning og større arbejdskraftud-bud forudsætter det, at fondens midler også tilkommer de grupper, som forventes atudgøre fremtidens nedslidningstruede, dvs. jobgrupper, der risikerer psykisk ned-slidning. AC frygter, at lovforslagets og den bagvedliggende aftales nuværendemålgruppeafgrænsning for fonden vil indebære, at den langsigtede forebyggelses-og fastholdelseseffekt bliver begrænset.DH finder, at beskrivelserne af, hvordan forebyggelse, fastholdelse og inklusionkonkret skal forstås, ikke er tilstrækkeligt inkluderende i forhold til mennesker medhandicap, herunder især mennesker med progredierende (fremadskridende) handi-cap.LO havde helst set, at midlerne til fastholdelse ikke blev taget fra forebyggelses-indsatsen, idet der fortsat er behov for at styrke forebyggelsen af den fysiske ogpsykiske nedslidning.Rådet for Socialt Udsatte støtter overordnet set forslaget om, at fondens midlerfremover skal kunne styrke inklusion på arbejdsmarkedet.Kommentar:Formålet med lovforslaget er, at det skal understøtte, at fonden får et tydeligere ogmere direkte samspil med beskæftigelsesindsatsen. Fonden skal således fremadret-tet bidrage til indsatser inden for arbejdsmiljøet, herunder forebyggelse af fysiskog psykisk nedslidning, arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Formålsbestemmel-sen er derfor udformet, så den er mere rummelig end hidtil, og fondens fokusområ-de bliver bredere. Fonden skal fortsat bidrage til, at nedslidningen på arbejdsmar-kedet reduceres.Lovforslaget udmønter det politiske udspil ”Et godt og langt arbejdsliv for alle”,som i alt rummer 10 initiativer, der skal sikre et tydeligere samspil mellem ar-bejdsmiljøindsatsen og den øvrige beskæftigelsesindsats. Fem af initiativerne ermålrettet indsatser til bekæmpelse af nedslidning på arbejdsmarkedet, og fem afinitiativerne er målrettet øget fastholdelse på arbejdsmarkedet.2.1.2. Fastholdelse og inklusionDH ønsker det indføjet i lovbemærkningerne, at fastholdelse også kan omfattemedarbejdere, der ikke aktuelt har nedsat arbejdsevne, men som er i risiko for at fånedsat arbejdsevne, hvis der ikke træffes fastholdelsesforanstaltninger. Det kanbl.a. omfatte personer, som er i risiko for udstødning af arbejdsmarkedet pga. et er-hvervet eller progredierende(fremadskridende)handicap. DH mener endvidere, atinklusion også bør omfatte borgere, som har været ude af arbejdsmarkedet eller al-drig har fået fodfæste på arbejdsmarkedet pga. et handicap.Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at muligheden for at støtte indsatser, der skal in-kludere udsatte mennesker på arbejdsmarkedet gøres mere eksplicit og tydelig i de

kommende bekendtgørelser og vejledninger, for derved i højere grad at anskuelig-gøre denne mulighed på mere lige fod med de øvrige indsatsområder.DH ønsker, at ”støtte til indsatser over for borgere, der pga. langvarige sygdoms-forløb mv. er på kanten af arbejdsmarkedet” også eksplicit skal omfatte handicap.Kommentar:Bemærkningerne til lovforslaget er allerede formuleret, så ønskerne fra DH og Rå-det for Socialt Udsatte er omfattet og kan rummes i loven. En yderligere præcise-ring kunne – selvom det skete ved eksemplificering – tolkes som en begrænsning ianvendelsesområdet.DH’s ønske, om at ”støtte til indsatser over for borgere, der pga. langvarige syg-domsforløb mv. er på kanten af arbejdsmarkedet” også eksplicit skal omfatte han-dicap, er imødekommet ved, at handicap er tilføjet under lovbemærkningernes nr.5.2.1.3. Nuværende hovedformålDH påpeger, at de foreslåede lovændringer bl.a. medfører, at det specifikke fokuspå projekter om bedre genoptræning og rehabilitering af syge og personer medhandicap, fondens hidtidige hovedformål 2, udgår. Optimal genoptræning og reha-bilitering er ofte helt afgørende for fastholdelse og inklusion af personer med han-dicap på arbejdsmarkedet, og DH foreslår derfor, at dette formål bevares i lovgiv-ningen, fx i beskrivelsen af indsatser, der bidrager til inklusion på arbejdsmarkedet.DH henviser i den forbindelse til, at de foreningsejede specialsygehuse vil kunnebidrage med relevante indsatser, hvorfor de bør skrives ind i lovforslaget.Kommentar:Det fremgår af lovforslaget, at der vil kunne ydes støtte til bl.a. ”indsatser, der bi-drager til at fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat arbejdsevne ellerbidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom” og ”indsatser,der bidrager til inklusion på arbejdsmarkedet”. Genoptræning og rehabilitering vilsåledes fortsat kunne rummes i lovens formål.2.1.4. Psykisk arbejdsmiljøAC finder, at vægtningen mellem det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø fremståruklar, og at det – i modsætning til tidligere (fondens hidtidige hovedformål 4) – ik-ke længere er tydeligt, at der er behov for en særlig indsats i forhold til forebyggel-se af stress.AC finder det problematisk, at der i forebyggelsesindsatsen i forhold til psykisknedslidning i såvel lovforslaget som i den bagvedliggende politiske aftale (”Et godtog langt arbejdsliv for alle”) foretages en afgrænsning til ”særligt nedslidningstrue-de brancher”. En lang række akademiske jobgrupper er ikke koncentreret i bestem-te brancher, og det er i højere grad jobbets karakter end branchetilhørsforholdet,der er afgørende for risikoen for psykisk nedslidning. AC foreslår derfor, at man iforhold til hele forebyggelsesindsatsen vedr. psykisk arbejdsmiljø indfører en ar-bejdspladstilgang.

AC finder desuden ikke, at de nuværende kriterier, dvs. bl.a. overhyppighed af før-tidspension, langvarigt sygefravær og efterløn, for afgrænsning af særligt nedslid-ningstruede brancher er tilstrækkelige og hensigtsmæssige, når det handler om risi-ko for psykisk nedslidning. Psykisk belastede og stressramte akademikere går oftepå arbejde. Efterlønsordningen er ikke attraktiv for hovedparten af akademikernebl.a. pga. modregningsreglerne. Betingelserne for at få tilkendt førtidspension somfølge af psykisk nedslidning udelukker i dag anerkendelse af mange akademikerespsykiske nedslidning. Alvorlig arbejdsrelateret stress er ikke på erhvervssygdoms-listen og vil typisk heller ikke blive anerkendt som arbejdsskade. Sygefraværsindi-katoren, efterlønsstatistikkerne og førtidspensionsstatistikken er derfor ikke veleg-nede til at identificere hovedparten af de nedslidningstruede akademikere. AC fore-slår på den baggrund, at man nedsætter en kommission eller et fagligt udvalg, der isamarbejde med NFA får til opgave at udvikle relevante nedslidningskriterier forpsykisk nedslidning på tværs af jobgrupper og brancher. Indtil sådanne kriterier erudviklet, foreslår AC – jf. ovenfor – at målgruppen for de psykiske forebyggelses-pakker og for den øvrige rådgivnings- og tilsynsindsats rettet mod (psykisk) ned-slidningstruede gøres bredere, så alle, der kan dokumentere psykiske belastningerpå arbejdspladsen, har mulighed for at søge forebyggelsespakker og midler i Fon-den for Forebyggelse og Fastholdelse.FTF foreslår, at grundlaget for hvilke brancher der udpeges som særligt nedslid-ningstruede suppleres med oplysninger, der specifikt beskriver hvilke jobgrupper,der særligt er udsat for dårligt psykisk arbejdsmiljø. FTF henviser i den forbindelsetil, at regeringsudspillet – ”Et godt og langt arbejdsliv for alle” - peger på en rækkejobgrupper, der særligt er udsat for psykisk nedslidning, og som derfor skal have enmålrettet tilsynsindsats fra Arbejdstilsynet. FTF finder det nærliggende, at dissegrupper også omfattes af betegnelsen ’særligt nedslidningstruede brancher’ og me-ner, at det vil sikre en mere ligelig balance i indsatsen og dermed en mere reel lige-stilling mellem det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. FTF anfører i den forbindelse,at der også er en række jobgrupper inden for det private område, der i høj grad erpræget af psykisk nedslidning.Kommentar:Med lovforslaget lægges der op til, at der skal gennemføres tilsynsindsatser i for-hold til psykisk arbejdsmiljø. Indsatsen over for det psykiske arbejdsmiljø bliver så-ledes styrket.De særligt nedslidningstruede brancher kan både være prægede af dårligt fysisk ogdårligt psykisk arbejdsmiljø. Brancherne udvælges ikke primært ud fra fysisk ned-slidning, men ud fra risikoen for førtidspension, langtidssygefravær eller efterløn.Risikoen for disse faktorer hænger sammen med både det fysiske og det psykiskearbejdsmiljø. På den måde sikres det, at indsatsen kommer de brancher til gode,hvor de ansatte har den største risiko for ikke at kunne holde til at arbejde et heltarbejdsliv, hvad enten risikoen hænger samme med det fysiske arbejdsmiljø ellerdet psykiske arbejdsmiljø. Fx er fængselsvæsenet præget af en række belastninger idet psykiske arbejdsmiljø, mens problemerne inden for bygge og anlæg især hæn-ger sammen med det fysiske arbejdsmiljø. Inden for døgninstitutioner og hjemme-pleje hænger problemerne sammen med både det psykiske arbejdsmiljø og det fysi-ske arbejdsmiljø. .

Virksomhederne i næsten alle de brancher, hvor der skal gennemføres tilsynsind-satser i forhold til psykisk arbejdsmiljø, har også mulighed for at søge om forebyg-gelsespakker og få støtte til arbejdsmiljørådgivning. Der er kun én branche, deromfattes af tilsynsindsatsen i forhold til psykisk arbejdsmiljø, hvor virksomhederneikke kan søge om forebyggelsespakker og arbejdsmiljørådgivning.Målgruppen for de særlige tilsynsindsatser i forhold til psykisk arbejdsmiljø omfat-ter både brancher og jobgrupper. Beskæftigelsesministeriet vil medio 2013 følgeop på de særlige tilsynsindsatser i forhold til psykisk arbejdsmiljø og på den bag-grund vurdere om, det giver anledning til ændringer.Tilsynsindsatserne i forhold til psykisk arbejdsmiljø gennemføres i nedslidnings-truede brancher og jobgrupper, hvor de ansatte er udsat for psykiske belastninger iform af risiko for vold og trusler om vold samt høje følelsesmæssige krav i arbej-det. Udvælgelsen af jobgrupperne til tilsynsindsatsen i forhold til psykisk arbejds-miljø tager afsæt i de analyser, der lå til grund for det tidligere hovedformål 4,hvor der er inddraget psykiske belastninger.Analyserne viser, at akademikergrupper i forhold til disse kriterier ikke hører medblandt de jobgrupper, der er de mest belastede. Det er vurderingen, at de nuvæ-rende kriterier i tilstrækkelig grad sikrer, at indsatsen kommer de brancher til go-de, hvor de ansatte har den største risiko for ikke at kunne holde til et helt arbejds-liv, og hvor behovet for en indsats derfor er størst. AC påpeger, at akademikerekan være udsat for en række forhold i deres arbejde, der kan indebære risiko forstress, hvis der ikke sker en forebyggende indsats. Det er derfor naturligvis fortsatvigtigt, at virksomhederne sørger for at tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø påakademikerarbejdspladser.2.2. Fremtidige indsatser2.2.1. Forebyggelsespakker

CFU finder det beklageligt, at målgruppen for støtte til arbejdsmiljø og forebyggel-sespakker alene vil være arbejdspladser, hvor man kan forebygge nedslidning, ar-bejdsulykker og erhvervssygdomme, mens der ikke nævnes noget særligt om psy-kisk nedslidning.AC foreslår, at man målretter forebyggelsespakker for psykisk arbejdsmiljø til dearbejdspladser (eller jobgrupper), hvor man – uanset branchetilhørsforhold - kandokumentere særlige udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø i form af fx APV-resultater, trivselsmålinger, personaleomsætning, sygefravær, NAK-data mv.FA ønsker præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at alle brancher og enkelt-virksomheder vil kunne drage nytte af fondens indsatser, herunder bl.a. gennem"forebyggelsespakker".Roskilde Universitet har anført, at der ikke er noget grundlag for at slutte, at fore-byggelsespakker giver større effekt, da pakkerne endnu ikke er blevet evalueret.

Kommentar:Forebyggelsespakker udvikles som udgangspunkt til de nedslidningstruede bran-cher.Jf. ovenfor kan de særligt nedslidningstruede brancher være præget både af dårligtfysisk og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Brancherne udvælges ikke primært ud fra fy-sisk nedslidning, men ud fra risikoen for førtidspension, langtidssygefravær ellerefterløn. Risikoen for disse faktorer hænger sammen med både det fysiske og detpsykiske arbejdsmiljø.AC’s forslag står i modsætning til ønsket om en nem ansøgningsprocedure. For-slaget vil medføre en mere kompliceret ansøgningsprocedure, og det vil være mereressourcekrævende for virksomhederne at udarbejde dokumentation for de ar-bejdsmiljømæssige udfordringer. Dette kan være særligt udfordrende for små virk-somheder. Beskæftigelsesministeriet lægger desuden vægt på, at midlerne kommervirksomheder til gode i brancher, hvor branchen har en fælles udfordring i form af,at de ansatte fx har en særlig høj risiko for at blive nedslidt.Som nævnt vil Beskæftigelsesministeriet medio 2013 følge op på de særlige tilsyns-indsatser i forhold til psykisk arbejdsmiljø og på den baggrund vurdere om, det gi-ver anledning til ændringer. Regeringens intention med fondens midler er ikke, atfondens indsatser skal komme alle brancher og enkeltvirksomheder til gavn. Mid-lerne skal bruges der, hvor behovet er størst.Det er som påpeget af Roskilde Universitet korrekt, at der ikke foreligger en egent-lig måling af forebyggelsespakkernes effekt på nuværende tidspunkt (det bemærkesi den forbindelse, at Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv under Roskilde Univer-sitet deltager i det konsortium, der forestår den tværgående, eksterne evaluering affondens projekter.). Erfaringer fra de virksomheder, der allerede har gennemførten pakke, viser dog, at forebyggelsespakkerne er hensigtsmæssige forløb for sær-ligt mindre virksomheder, og at de har en positiv effekt på arbejdsmiljøet. Via fo-rebyggelsespakkerne gennemføres der således indsatser, som der er en vis sikker-hed for virker i praksis. Der er således på den baggrund tale om en begrundet an-tagelse om, at forebyggelsespakkerne vil give større sikkerhed for effekt. De forud-definerede forebyggelsespakker er endvidere nemmere at evaluere ensartet påtværs, hvilket, alt andet lige, giver en bedre mulighed for, at man i givet fald vilvære i stand til at foretage en tværgående effektvurdering, end det har været tilfæl-det med fondens hidtidige projekter.2.2.2. Seniorpakker

FA ønsker præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at alle brancher og enkelt-virksomheder vil kunne drage nytte af fondens indsatser, herunder bl.a. gennem"seniorpakker".Kommentar:Det er intentionen, at seniorpakkerne navnlig skal rettes mod mindre og mellem-store virksomheder, som ikke så ofte har en egentlig personale- eller seniorpolitikog/eller selvstændige HR-afdelinger.Tankegangen bag seniorpakker bygger på konceptet for forebyggelsespakkerne forså vidt, at det skal være nemt at søge og anvende for virksomhederne. Imidlertid erproblemstillingerne om fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet ikke helt sam-menlignelige med arbejdsmiljøindsatserne i forebyggelsespakkerne.Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har august 2011 udarbejdet enanalyse af 55 - 70-åriges forbliven på arbejdsmarkedet, som viser, at en seniorind-sats særligt skal rette sig mod kvinder, lavtuddannede, offentligt ansatte og perso-ner, der før 60-årsalderen har nedsat arbejdstid, i bestræbelserne på at få flere tilat blive længere tid på arbejdsmarkedet. Det kunne tyde på, at seniorindsatserne ihøjere grad skal fokusere på jobgrupper, herunder køn og aldersgrupper, frem forpå brancher.Forebyggelsesfonden igangsætter et udviklingsarbejde med det formål at få afdæk-ket de relevante målgrupper, hvor der forventes at være det største potentiale foren effekt af indsatsen. Derfor er der ikke på forhånd fastsat bestemte målgrupper.Det kan således ikke udelukkes, at udviklingsarbejdet afdækker behov for en seni-orindsats i brancher eller hos jobgrupper, som ikke er omfattet af de særligt ned-slidningstruede brancher og jobgrupper, ligesom en målretning i forhold til andrekriterier, fx køn og alder, kan komme på tale. Udviklingsarbejdet igangsættes pri-mo januar 2013 med inddragelse af relevante aktører undervejs. De første senior-pakker vil blive udbudt til virksomhederne omkring 1. juni 2013.2.2.3. Udvikling af pakker

FTF har ønsket, at det skal fremgå af lovens bemærkninger, at pakkerne skal ud-vikles i samarbejde med relevante organisationer, da organisationerne har stor vi-den om hvilke problemstillinger, der kendetegner de forskellige brancher ogjobgrupper, og hvilke løsninger, der fungerer, ligesom organisationerne kan med-virke til at øge kendskabet til pakkerne.Lederne finder, at det fremadrettet er vigtigt, at inddrage parterne, bl.a. i de rele-vante branchearbejdsmiljøråd, i udviklingen af pakkerne. Dette øger sikkerhedenfor, at pakkerne svarer til branchens behov, og at de formidles ud til virksomheder-ne i branchen. Det er vigtigt, at såvel udviklingsperspektivet som virksomhedsper-spektivet ikke glemmes.AC finder, at der i lovforslaget og den bagvedliggende aftale ”Et godt og langt ar-bejdsliv for alle” er et meget ensidigt seniorfokus. Der er behov for pakker, der un-derstøtter en fastholdelsesindsats for alle aldersgrupper – også de yngre og midald-

rende som rammes af nedslidning og arbejdsskader, som giver nedsat arbejdsevne.AC foreslår derfor, at der udvikles fastholdelsespakker, som gælder både seniorerog mennesker, som uanset alder er ramt af nedsat arbejdsevne, og hvor støtte til in-klusion er påkrævet. AC finder, at fondens bestyrelse skal inddrages i udformnin-gen af senior-/ fastholdelsespakkerne. Det fremgår ikke klart af bemærkningerne tillovforslaget, om dette er tiltænkt.DA foreslår, at organisationer og branchearbejdsmiljøråd i højere grad inddrages iarbejdet om udvikling af forebyggelsespakker, seniorpakker m.v.LO ønsker, at det sikres og eksplicit understreges i lovbemærkningerne, at ar-bejdsmarkedets parter skal inddrages aktivt i udarbejdelsen af seniorpakker. LOønsker endvidere, at det sikres og eksplicit understreges, at tillidsvalgte altid skalinddrages i gennemførelsen af seniorpakker på arbejdspladsniveau, og at partsre-præsentanter på brancheplan el. lign. deltager ved udformningen af de seniorpak-ker, som skal afprøves på virksomhedsplan i samarbejde mellem ledelsen og tillids-/sikkerhedsrepræsentant med inddragelse af de berørte seniormedarbejdere.Kommentar:Det fremgår af gældende lov, at de relevante organisationer inddrages i udarbej-delsen af bl.a. forebyggelsespakker. Der har været gode erfaringer hermed, og derer ikke påtænkt nogen ændringer i forhold til den hidtidige praksis.Det vil blive præciseret i lovbemærkningerne, at forebyggelsespakker og senior-pakker vil blive udviklet i samarbejde med relevante organisationer, herunder ar-bejdsmarkedets parter m.fl.Udviklingsarbejdet omkring seniorpakkerne igangsættes som nævnt primo januar2013. I forbindelse med i gennemførelsen af seniorpakker på arbejdspladsniveaukan der være behov for inddragelse af tillidsrepræsentanterne. Det følger af lov ominformation og høring af lønmodtagere, at virksomheden blandt andet har pligt tilvia lønmodtagerrepræsentanterne at høre de ansatte om virksomhedens beslutnin-ger, om arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene.2.2.4. Arbejdsmiljørådgivning

DA finder det – set i lyset af at der ikke længere er frie projektmidler – meget rele-vant, at det for fondens midler sikres, at offentlige og private virksomheder fortsatkan få økonomisk støtte til at søge branchespecifik rådgivning fra autoriserede ar-bejdsmiljørådgivere. DA mener, at de foreslåede initiativer, som snævert har fokuspå seniorer samt de særlige nedslidningstruede brancher og jobgrupper, er forsnævre i sit sigte i forhold til at iværksætte initiativer med et bredere fokus på helearbejdsmarkedet.FTF sætter spørgsmålstegn ved, om støtteordningen, som den er tænkt udmøntet,vil blive taget i brug på de offentlige arbejdspladser, når der er krav om 50 % med-finansiering.Kommentar:

Formålet med indsatsen er, at virksomheder skal kunne få økonomisk støtte, hvis desøger rådgivning om, hvordan de kan mindske antallet af arbejdsulykker, forbedredet psykiske arbejdsmiljø eller nedbringe antallet af medarbejdere, der overbela-ster muskler og skelet. Det fremgår af udspillet ”Et godt og langt arbejdsliv for al-le”, at virksomhederne medfinansierer halvdelen af udgifterne ved rådgivningen.Ordningen har en økonomisk understøttende funktion og forudsætter, at virksom-heden forpligter sig økonomisk til at løse det arbejdsmiljøproblem, der søges omtilskud til. Det kan endelig anføres, at fondens erfaringer tyder på, at medfinansie-ring medfører større incitament og engagement i gennemførelsen af de konkreteindsatser både i private og offentlige virksomheder.2.2.5. Tilsynsindsatser

DA finder det fejlagtigt, at der med flere af de foreslåede initiativer tilføres betyde-lige midler til tilsyn på områder, som allerede er omfattet af særlige tilsynsindsat-ser. En øget myndighedsindsats med tilsyn er ikke det rette middel til at sikre fore-byggelse og fastholdelse, idet der anlægges en problemorienteret tilgang frem foren positiv og udviklingsorienteret tilgang til det at gå på arbejde. En øget tilsyns-indsats for fondens midler vidner om en forældet tro på effekten af tilsyn og enmanglende respekt og anerkendelse af, at arbejdsmiljøet varetages og udvikles ivirksomhederne i et samarbejde mellem arbejdsgivere og medarbejdere.KL kan ikke støtte, at der anvendes midler fra fonden til at finansiere driftsopgaverhos Arbejdstilsynet i form af øgede tilsynsindsatser i forhold til bestemte jobgrup-per og brancher.AC går ud fra, at AC-jobgrupper også indgår som målgruppe for de særlige tilsyns-indsatser i forhold til psykisk arbejdsmiljø, som der årligt afsættes 15 mio. kr. tilfra fondens midler. AC mener imidlertid, at der bør afsættes mindst 50 mio. kr. år-ligt set i lyset af problemets omfang.AC finder desuden, at der mangler sammenhæng mellem målgrupperne for de sær-lige tilsynsindsatser i forhold til psykisk arbejdsmiljø og målgrupperne for fore-byggelsespakker og rådgivningstilskud, idet det i de foreslåede særlige tilsynsind-satser i forhold til psykisk arbejdsmiljø anerkendes, at psykisk nedslidning rammeren række jobgrupper, som ikke nødvendigvis er omfattet af de ”særligt nedslid-ningstruede brancher”. For AC illustrerer det det problematiske i branchetilgangeni forebyggelsesindsatsen i forhold til psykisk nedslidning. AC foreslår derfor, atmålgrupperne for de særlige tilsynsindsatser i forhold til psykisk arbejdsmiljø ogsåhar adgang til forebyggelsespakker.Kommentar:Tilsynsindsatserne er en del af udmøntningen af udspillet ”Et godt og langt ar-bejdsliv for alle”.De brancher, hvor der skal gennemføres tilsynsindsatser i forhold til psykisk ar-bejdsmiljø, er som hovedregel udvalgt som en delmængde af de nedslidningstruedebrancher, hvor der gennemføres særlige tilsynsindsatser. Derfor har virksomhe-derne i næsten alle de brancher, hvor der skal gennemføres tilsynsindsatser i for-hold til psykisk arbejdsmiljø, også mulighed for at søge om forebyggelsespakker og

få støtte til arbejdsmiljørådgivning. Der er kun tale om én branche, der ikke er om-fattet af initiativerne om forebyggelsespakker og arbejdsmiljørådgivning, men somomfattes af tilsynsindsatsen i forhold til psykisk arbejdsmiljø.Beskæftigelsesministeriet vil medio 2013 følge op på de særlige tilsynsindsatser iforhold til psykisk arbejdsmiljø og på den baggrund vurdere om, det giver anled-ning til ændringer.DA anfører, at tilsynet anlægger en problemorienteret tilgang. Det skal hertil be-mærkes, at de særlige tilsynsindsatser er karakteriseret ved både vejledning ogkontrol i en dialog med virksomheden. Derudover skal det bemærkes, at en væsent-lig del af midlerne på arbejdsmiljøområdet anvendes til kontrol af virksomhederne,hvilket bl.a. begrundes i, at tilsyn har en effekt i forhold til forebyggelse af ar-bejdsmiljøproblemer.2.2.6. Frie Midler

DA finder det beklageligt og problematisk, at der ikke længere er frie projektmidlertil virksomhederne. Med den politiske aftale er samtlige af fondens midler bundet ien lang række initiativer, som i væsentlig grad finansierer offentlige aktiviteterfrem for at understøtte arbejdspladsrelaterede projekter, hvor virksomheder kan ar-bejde med en stadig arbejdsmiljøfaglig kvalificering og professionalisering af ar-bejdsmiljøindsatsen på virksomhedsniveau med henblik på at forebygge fysisk ogpsykisk nedslidning samt arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Med denne til-gang er der en risiko for, at nye og innovative idéer på virksomhederne til styrkelseaf forebyggelse og fastholdelse ikke opsamles, og læringen og de gode effekter ik-ke viderebringes til andre virksomheder. DA har noteret sig, at der med lovforsla-get fortsat er hjemmel til at indkalde projektansøgninger i åbne ansøgningsrunder,og at der fortsat er 400 mio. kr. som endnu ikke er disponeret. Disse midler bør an-vendes til at støtte virksomhedsrettede projekter.AC finder det uhensigtsmæssigt, at der lægges op til stort set at fjerne mulighedenfor, at (primært større) virksomheder kan udvikle og søge støtte til egne projektertil forebyggelse. Erfaringer fra de udviklingsorienterede projekter ville kunne bru-ges til at videreudvikle forebyggelsespakkerne. AC foreslår derfor, at der tilstræbesen balance mellem forhåndsdefinerede pakker og udviklingsorienterede projekter,således at der fortsat vil være afsat midler til at støtte virksomhedernes egne pro-jekter.Danske Regioner ser gerne, at der fortsat vil være mulighed for at søge og modtagemidler til projekter udformet af virksomhederne, da forebyggelsen og den yderlige-re udvikling af forebyggelse bedst sker ved virksomhedsnære projekter med lokalforankring. Det høje faglige niveau i virksomhedsprojekter ville fortsat skulle sik-res, og dette ville kunne ske ved anvendelse af ekstern bistand.Lederne finder, at der også fremadrettet bør gives mulighed for at allokere midlertil interventions- og udviklingsindsatser, hvor nye metoder og hjælpemidler udvik-les og afprøves. Lederne er derfor tilfredse med, at der i lovforslaget fortsat ergrundlag for at indkalde projektansøgninger i åbne ansøgningsrunder, hvor de 400mio. kr. af fondens midler, der endnu ikke er disponeret, kan anvendes.

KL finder det uheldigt, at en konsekvens af målretningen af fonden er, at det ikkelængere er muligt at søge om midler til egentlige arbejdspladsprojekter. Det erKL’s opfattelse, at udvikling af forebyggelse bedst sker ved virksomhedsnære pro-jekter med lokal forankring. KL nævner, at man anerkender den særlige indsatsArbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter har gjort, men finder det forkert at fi-nansiere driften af centeret med midler fra fonden, da midlerne kunne gøre størrenytte som støtte til virksomhedsrettede projekter.Lolle & Nielsen (LN) finder, at der fortsat er behov for, at Forebyggelsesfondenkan støtte konkrete projekter til udvikling af tekniske hjælpemidler til forbedring afdet fysiske arbejdsmiljø (fondens nuværende hovedformål 1b). LN finder, at det vilfå uheldige konsekvenser, hvis Forebyggelsesfondens rolle i forhold til at støtte så-danne initiativer ændres. Dertil finder LN, at en samfundsøkonomisk gevinst vil gåtabt i kraft af den forestående udmøntning af Forebyggelsesfondens arbejde, da fo-rebyggelse i særdeleshed kan betale sig indenfor det fysiske arbejdsmiljø. LN fore-slår to tiltag for at sikre, at resultaterne af støttede projekter kommer endnu fleremennesker til gavn. For det første skal branchens parter inkluderes i projektetsfremskred, for at den udviklede teknik forankres i branchen. For det andet skal manarbejde mere aktivt med selvfinansiering af samtlige af projektkonsortiets parter forat skabe en vedholdende forpligtelse fra projektgruppen.Roskilde Universitet anfører, at man med primært foruddefinerede indsatser gårglip af den kreativitet og den netværksdannelse, som mange af fondens projekterhar bidraget til at skabe. Man går også glip af den afprøvning af nye idéer og ud-vikling og udveksling af erfaringer, som virksomhedsprojekterne hidtil har væretbærere af. Roskilde Universitet foreslår derfor, at man fortsat reserverer nogle mid-ler til de frie og kreative projekter, eller på anden måde støtter vækstlaget i udvik-lingen af arbejdslivets kvalitet.Kommentar:Udspillet, "Et godt og langt arbejdsliv for alle", disponerer Forebyggelsesfondensmidler frem til og med 2015. Den støtte, der fremover gives direkte til arbejdsplad-ser/virksomheder, vil primært være i form af foruddefinerede indsatser, som trinfor trin beskriver aktiviteter, der gennemføres på virksomheden. Som en konse-kvens heraf vil det ikke længere være muligt at ansøge om midler til virksomheder-nes egne projektindsatser.2.3. Målgruppe / ansøgningsberettigede2.3.1. Generelle bemærkninger

JB anbefaler, at de projekter, som fonden støtter, tager udgangspunkt i arbejdsmar-kedets behov. Det kan fx være projekter, der gennemføres sammen med konkretevirksomheder eller projekter, der retter sig mod områder, hvor der er realistiskemuligheder for varig beskæftigelse.DH har anført, at der ifølge bemærkningerne kan gives støtte til kommuner, virk-somheder m.fl. DH ønsker det indskrevet eksplicit, at der kan gives støtte til orga-nisationer, da det vil fremme en bredere kreds af ansøgere. Endelig mener DH, at”støtte til tidlig indsats over for mennesker, der rammes af en arbejdsskade eller enerhvervssygdom” bør udvides til også at omfatte mennesker med behov for en tid-lig indsats pga. et erhvervet handicap, en forværring af et handicap eller andenform for sygdom end ”erhvervssygdom”.FTF har påpeget, at det bør præciseres, at støtte til arbejdsmiljørådgivning og fore-byggelsespakker ikke kan ydes til at opfylde lovens krav.Kommentar:Som tidligere nævnt er fondens midler frem til og med 2015 disponeret gennem detpolitiske udspil "Et godt og langt arbejdsliv for alle". Selve lovforslaget udelukkerikke, at LO’s ønsker om på sigt at kunne yde støtte til organisationer kan imøde-kommes.Hidtidige støtteprincipper i forhold til forebyggelsespakker vil blive fastholdt. Forat kunne opnå støtte hertil skal aktiviteten indebære, at der sættes noget nyt i gang.Der må ikke være tale om aktiviteter, som under alle omstændigheder skulle gen-nemføres. Hvad angår rådgivningsordningen kan virksomhederne ikke få støtte tilrådgivning om, hvordan de kan opfylde lovgivningens krav. Det betyder, at de ikkekan få støtte til, hvordan de kan opfylde afgørelser og påbud fra Arbejdstilsynet.FTF’s ønske om en præcisering er imødekommet i bemærkningerne til loven.2.4. Bestyrelsen2.4.1. Generelle bemærkninger

DA finder det problematisk, at bestyrelsens rolle i forhold til uddelinger af fondensmidler indskrænkes, og at bestyrelsen gøres mindre, idet parternes indflydelse her-med begrænses. DA har imidlertid noteret, at bestyrelsen fortsat kan pege på rele-vante udviklingsinitiativer i forhold til at sikre samspillet mellem bl.a. forebyggelseog fastholdelse og kan stille forslag om relevante udviklingsprojekter i krydsfeltetmellem forebyggelse og fastholdelse, fx projekter om sygefraværsindsatser.KL finder det problematisk, at bestyrelsens rolle i forhold til uddelinger af fondensmidler indskrænkes.Lederne er meget tilfredse med lovbemærkningerne angående bestyrelsens rolle.Imidlertid ser de ikke dette indhold klart afspejlet i selve lovteksten. Det er Leder-nes vurdering, at selve lovteksten ikke leverer tilstrækkelig bemyndigelse til besty-relsen til at have klart mandat til at foreslå indsatser og opgaver for fonden.Lederne foreslår på den baggrund, at bestyrelsen sikres et klart mandat og en klarrolle lovteksten. Især i forhold til bestyrelsens muligheder for at bidrage med for-slag til udviklingsinitiativer.

LO ser gerne, at de tildeles 3 pladser i bestyrelsen, således at LO kan indstille etbestyrelsesmedlem for såvel et privat som et offentligt forbund, ud over den pladssom LO selv ønsker at benytte. LO finder det i øvrigt uklart, hvem der er indstil-lingsberettiget for medlemsforbundet under LO. LO ønsker, at der i forbindelsemed udpegningen anvendes den hidtidige praksis for indstilling af medlemmer tilForebyggelsesfondens bestyrelse, således at det er LO, der indstiller en repræsen-tant fra hhv. LO og fra et medlemsforbund.DH er positiv over for fortsat at være repræsenteret i fondens bestyrelse. DH gørgældende, at det skal være muligt for mennesker med handicap at deltage på ligefod med andre i fondens arbejde, og at tilgængeligheden derfor skal være i orden.Dette indebærer eksempelvis sekretærbistand til blinde, døvetolkning, deltagelse afpersonlig assistance mv.FF finder det hensigtsmæssigt med en mindre bestyrelse, men finder det ikke rime-ligt, at det alene er fællesorganisationerne der repræsenterer lønmodtagerne i besty-relsen. Frie Funktionærer mener derfor, at der bør være en bestyrelsespost, der re-præsenterer lønmodtagere uden for fællesorganisationerne.FA finder det vigtigt, at arbejdsmarkedets parter er bredt repræsenteret i fondensbestyrelse. FA ser ikke nogen saglige grunde til, at den finansielle sektor holdesudenfor repræsentation og anmoder på den baggrund om at blive repræsenteret iden nye bestyrelse.FP anmoder om en plads i Forebyggelsesfondens organisation. Det kan enten værei bestyrelsen eller som tilforordnet til bestyrelsen, da FP har gode erfaringer medforebyggende indsatser og indsatser i forbindelse med sygefravær, bl.a. efter at ha-ve arbejdet sammen med Arbejdsskadestyrelsen, arbejdsgivere og kommuner.KL finder det problematisk, at bestyrelsen gøres mindre, da parternes indflydelsehermed begrænses.Kommentar:Bestyrelsens ændrede størrelse og sammensætning er en konsekvens af fondensændrede formål og hensynet til en mere effektiv fond. Med primært foruddefineredeindsatser er der ikke samme behov som tidligere for en helt så bred bestyrelses-sammensætning.

KL finder det beklageligt, at de faglige rådgivende udvalg afskaffes, da der også ifondens fortsatte virke vil være behov for at sikre en høj faglig standard. KL anfø-rer, at det i den forbindelse er nødvendigt at trække på ekspertise og faglig indsigtfra faglige miljøer som dem, der hidtil har været repræsenteret i de faglige udvalg,og ikke udelukkende Arbejdstilsynet og NFA.Kommentar:Nedlæggelsen af de faglige rådgivende udvalg er en konsekvens af, at fonden frem-over skal yde støtte til foruddefinerede indsatser, og at der ikke længere ydes støttetil virksomhedernes egne projektidéer. Af samme grund vil der ikke længere værebehov for faglige bedømmelser af ansøgninger fra virksomhederne. De foruddefi-nerede indsatser vil være udarbejdet og beskrevet på et fagligt grundlag. Eksem-pelvis bliver forebyggelsespakker udviklet og udarbejdet i et samarbejde mellemNFA og AT og med inddragelse af relevante organisationer. I det omfang fondensbestyrelse og/eller sekretariat har behov for faglig viden kan denne indhentes adhoc.2.6. Opfølgning/evaluering2.6.1. Generelle bemærkninger

JB anbefaler, at der i administrationen og fordelingen af fondens midler sættes fo-kus på effekter og resultater af de projekter, som fonden støtter, fx ved på forhåndat definere, hvilke resultater et givent projekt skal have for at være tilfredsstillende.Lederne har anført, at de indsatser der igangsættes bør koordineres og evalueres, sådet sikres, at indsatserne opfylder Forebyggelsesfondens formål.Kommentar:Det er i udspillet ”Et godt og langt arbejdsliv for alle” forudsat, at indsatserne ar-bejdsmiljørådgivning, forebyggelsespakker, særlige tilsynsindsatser, handleplanmod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen, seniorpakker, rehabiliteringste-ams, fleksjobbonus og landsdækkende fastholdelsescenter skal evalueres i perioden2013-15.2.6.2. Projekter igangsat under den hidtidige ordningRoskilde Universitet har anført, at lovforslagets bemærkning om, at ”den eksterneevaluering har påpeget, at det er vanskeligt for projekterne at påvise egentlige ef-fekter af projekterne” kan tolkes som, at der ikke har været effekt af projekternehidtil.

Advokatrådet har anført at fristen på 18 dage i realiteten udelukker en nærmere stil-lingtagen til de forslag, der er indeholdt i høringsmaterialet, og at det på den bag-grund må påregnes, at en række myndigheder og organisationer reelt ikke har mu-lighed for at udfylde funktionen som høringspart.Danske Regioner bemærker, at lovforslaget – henset til den korte frist – ikke er be-handlet politisk, hvorfor det forbeholdes at fremkomme med yderligere bemærk-ninger i den forbindelse.KL bemærker, at det pga. den korte høringsfrist ikke har været muligt at forelæggesagen for KL’s politiske udvalg og bestyrelse. KL tager derfor forbehold for be-mærkninger, som sagens efterfølgende politiske behandling måtte give anledningtil.Kommentar:Høringsfristen er fastsat under hensyn til lovforslagets videre behandling, herun-der at lovforslaget fremsættes den 21. november 2012.

Bilag 1Ekstern høring - HøringslisteAdvokatrådet,Akademikernes Centralorganisation,Ankestyrelsen,Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE),Arbejdsmarkedets Tillægspension,Arbejdsmiljørådet,Arbejdsskadeforeningen AVS,Bedre PsykiatriBeskæftigelsesrådet,Business Danmark,Centralorganisationernes Fællesudvalg,Danmarks Frie Fagforening,Dansk Arbejdsgiverforening,Danske Advokater,Danske Handicaporganisationer,Danske Patienter,Danske Regioner,Danske Universiteter,Danske Ældreråd,Dansk Socialrådgiverforening,Datatilsynet,Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark (Kooperatio-nen),Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet,Det Centrale Handicapråd,Erhvervsstyrelsen,Finansrådet,Finanssektorens Arbejdsgiverforening,Finanstilsynet,Forebyggelsesfonden,Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,Foreningen af Statsforvaltningsjurister,Forsikring og Pension,Frie Funktionærer,Frivilligrådet,FSR – Danske Revisorer,Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,Ingeniørforeningen (IDA),Jobrådgivernes Brancheforening,KA Pleje,KL (Kommunernes Landsforening),Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,Kristelig Arbejdsgiverforening,Kristelig Fagbevægelse,