Med udspillet ”Et godt og langt arbejdsliv for alle” er der aftalt en målretning afForebyggelsesfonden, som betyder, at en række nye initiativer, der skal sikre bedreforebyggelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet, igangsættes fra 1. januar 2013.Overordnet er det formålet med målretningen, at skabe en bedre sammenhæng mel-lem arbejdsmiljøindsatsen og den øvrige beskæftigelsesindsats. På den baggrundskal ændringen af lov om Forebyggelsesfonden sikre en bredere og mere fleksibellov. Samtidig ændrer fonden navn til ”Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse”.Lovforslagets formål

Fondens navn ændres til Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.Fondens formål ændres og gøres mere rummeligt og fleksibelt. Fonden kan ydestøtte til følgende formål:1. Indsatser, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning samt arbejdsulykkerog erhvervssygdomme.2. Indsatser, der bidrager til at fastholde seniorer samt medarbejdere med ned-sat arbejdsevne eller som bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedetefter sygdom.3. Indsatser, der bidrager til inklusion på arbejdsmarkedet.Den støtte, der fremover gives direkte til arbejdspladser/virksomheder, skalprimært være i form af foruddefinerede og mere målrettede indsatser, som trinfor trin beskriver aktiviteter, der gennemføres på virksomheden.Fondens midler vil desuden kunne bidrage til at forebygge nedslidning og fast-holdelse af fx seniorer på arbejdsmarkedet med henblik på senere tilbagetræk-ning, og til at styrke inklusionen på arbejdsmarkedet, så borgere på kanten afarbejdsmarkedet får en bedre mulighed for at anvende den arbejdsevne, de har.

Endvidere vil fondens midler kunne anvendes til fastholdelsesinitiativer på ar-bejdspladsen eller i hjemmet m.v. med henblik på at lette tilbagevenden til ar-bejdspladsen for medarbejdere, der har været ude for en skade.Antallet af bestyrelsesmedlemmer reduceres. Bestyrelsen kan fremover højstbestå af 11 medlemmer. Der udpeges ikke suppleanter for bestyrelsens med-lemmer, og de faglige rådgivende udvalg nedlægges.

Den primære målgruppe for indsatser, der forebygger fysisk og psykisk nedslid-ning samt arbejdsulykker og erhvervssygdomme er offentlige og private virksom-heder primært i nedslidningstruede brancher, da det er dem, der skal gennemføreinitiativerne.Den primære målgruppe for indsatser, der bidrager til at fastholde seniorer, er virk-somheder der udvikler og afprøver en seniorpolitik, der bidrager til at skabe etsundt og attraktivt seniorarbejdsliv.Den primære målgruppe for indsatser, der bidrager til at fastholde medarbejderemed nedsat arbejdsevne eller indsatser der bidrager til hurtig tilbagevenden til ar-bejdsmarkedet efter sygdom er blandt andet kommunerne som kan iværksætte ini-tiativer, der kan bidrage til, at personer, der er nedslidte eller er kommet til skadepå deres arbejde, kan fastholde kontakt til arbejdsfællesskabet. Også andre offentli-ge myndigheder kan være primær målgruppe, hvis de indgår i en særlig indsats for,at arbejdsskaderamte ikke bliver udstødt permanent fra arbejdsmarkedet. Ogsåvirksomhederne er den primære målgruppe, da de for eksempel vil kunne få udbe-talt en bonus, hvis de ansætter personer, som er i risiko for at miste tilknytningen tilarbejdsmarkedet.Den primære målgruppe for indsatser der bidrager til inklusion på arbejdsmarkedeter kommuner, virksomheder m.fl., som får udbetalt støtten fra Fonden for Fore-byggelse og Fastholdelse, og som så skal bruge støtten til at inkludere udsatte bor-gere på arbejdsmarkedet, som ikke har eller har en meget begrænset kontakt til ar-bejdsmarkedet.De sekundære målgrupper for lovforslaget

Målgruppen for indsatser, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning samt ar-bejdsulykker og erhvervssygdomme, er blandt andet medarbejdere som er ansat inedslidningstruede brancher, dette gælder også psykisk nedslidning, og medarbej-dere i bygge- og anlægsbranchen, da de er udsat for langt flere arbejdsulykker ogalvorlige skader end i de fleste andre brancher.Målgruppen for indsatser, der bidrager til at fastholde seniorer, er personer over 55år, hvor hensigten er at udsætte tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet så megetsom muligt.Målgruppen for indsatser, der bidrager til at fastholde medarbejdere med nedsat ar-bejdsevne eller indsatser der bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedetefter sygdom, er personer med lille eller begrænset arbejdsevne, der allerede er påarbejdsmarkedet, men som er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Målgruppen for indsatser, der bidrager til inklusion på arbejdsmarkedet, er at giveborgere, som har en lille eller begrænset arbejdsevne mulighed for at få fodfæste påarbejdsmarkedet. Det kan være borgere med lange og komplekse sygdomsforløbbag sig, som i lang tid eller aldrig har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.

For så vidt angår forslagets del om de nedslidningstruede brancher, så er der samletset ansat knap 56 pct. mænd i disse brancher,jf. tabel 1.Andelen svinger imidlertidfra 15,8 pct. iFrisører og anden personlig plejetil 93,1 pct. iOpførelse og nedriv-ning af byggeri.Tabel 1Beskæftigede i nedslidningstruede brancher, fordelt på køn. Andele. 2011

Mænd

I alt55,6Anlægsarbejde91,5Opførelse og nedrivning af byggeri 93,1Færdiggørelse af byggeri86,9Elektronik60,5Metal og maskiner80,1Plast, glas og beton71,5Tekstil og papir60,0Transportmidler88,0Træ og møbel76,2Landbrug, skovbrug og fiskeri80,8Slagterier69,7Nærings- og nydelsesmidler55,5Politi, beredskab, fængsler75,6Frisører og anden personlig pleje15,8Rengøring49,9Transport af passagerer78,8Daginstitutioner19,9Døgninstitutioner og hjemmepleje 16,1Kilde: Arbejdstilsynet

Det skal bemærkes, at der ligger alene objektive kriterier bag udpegelsen af de ned-slidningstruede brancher, det vil sige de brancher, hvor ansatte har den højeste risi-ko for førtidspension, langtidssygefravær eller efterløn.Generelt set overgår flere kvinder end mænd til førtidspension, fleksjobordningenog efterløn ligesom flere kvinder end mænd berøres af sygdom,jf. tabel 2.Forsla-gets dele om fastholdelse af seniorer samt medarbejdere med nedsat arbejdsevne,og indsatser, der bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom,vil således potentielt berøre flere kvinder end mænd.Tabel 2Bruttotilgang til førtidspension, fleksjobordningen og efterløn samt berørte sygedagpen-gemodtagere, fordelt på køn. Andele. 2011

Mænd

47,640,8

Kvinder

52,459,2

I alt

100100