L 74 - 2012-13 - Bilag 5: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Udkast til lovforslag om uddannelsesordning til ledige, som har opbrugt deres dag-pengeret, blev sendt i høring til organisationer mv., jf. bilag 1, samtidig med frem-sættelsen af lovforslag fredag den 16. november 2012 med frist fredag den 23. no-vember 2012.Der er modtaget høringssvar fra Akademikernes Centralorganisation (AC), Anke-styrelsen, Arbejdsløshedskassernes Samvirke (AK Samvirke), Arbejdsløshedskas-sen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Dansk Arbejdsgiverforening (DA),Danske Handicaporganisationer (DH), Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiver-forening (FA), Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-chefer i Danmark (FSD), FTF, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunale Tje-nestemænd (KTO), KL, Kristelig Fagbevægelse (Krifa), Landsorganisationen iDanmark (LO), Lederne, Statsforvaltningerne, Sundhedskartellet, Prosa – forbun-det af it-professionelle (PROSA).De modtagne høringssvar vedlægges.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Resume og kommentarerGenerelle bemærkninger

AC, LO, FTF, Jobrådgivernes Brancheforening, Krifa, PROSA og Sundhedskartel-let udtrykker tilfredshed med, at der med lovforslaget gøres en særlige indsats fordenne gruppe ledige. Lederne anerkender, at der er tale om en ekstraordinær situa-tion, som nødvendiggør ordningen.DA oplyser, at forslaget efter deres vurdering er et unødvendigt skridt, som giveren offentlig ydelse til personer, som allerede har et forsørgelsesgrundlag. FA oply-ser, at man ikke kan tilslutte sig et lovforslag, hvormed offentlige midler anvendestil uddannelse og kontanthjælp uden modregning for egen formue eller ægtefællesindtægts- og formueforhold.Kommentar:Lovforslaget udmønter den del af aftalen om finansloven for 2013 mellem regerin-gen og Enhedslisten, hvorefter ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, i foråret2013 får ret til et uddannelsesløft med forsørgelsesydelse.

KL, Jobrådgivernes Brancheforening, FA og DA anfører, at ordningen vil kunnehave negativ beskæftigelseseffekt. DA finder, at forslaget kan reducere arbejdsud-budseffekterne af den 2-årige dagpengeperiode samt akutpakkerne.KL finder, at forslaget indebærer en risiko for, at de ledige dagpengemodtage-re søger mindre intensivt efter arbejde i slutningen af dagpengeperioden.Kommentar:Der er tale om en midlertidig ordning. Forslaget vil således ikke på længere sigtpåvirke strukturerne på arbejdsmarkedet, herunder de langsigtede positive beskæf-tigelseseffekter af afkortningen af dagpengeperioden.FA mener, at akutaftalerne i stedet bør have tid til at virke, og der bør iværksættestiltag, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne. Derved øges jobskabelsen,som kan få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet.Kommentar:Uddannelsesordningen skal ses i sammenhæng med aftalerne om akutpakken, somregeringen har indgået med centrale aktører på området, og aftalen om akutjob,som regeringen har indgået med DA, KL og Danske Regioner.Uddannelser omfattet af ordningen

FTF finder, at ud over listen over godkendte uddannelser i lovforslagets § 4, børder gives mulighed for, at jobcentret kan godkende uddannelses- og opkvalifice-ringstilbud uden for listen, hvis det konkret gavner personens muligheder for be-skæftigelse. Der findes en række uddannelsestilbud, der ikke er på listen, som kanvære relevante for nogle ledige.LO forventer, at de uddannelsesmuligheder, som fremgår af § 4, også indebærer til-bud om kompetenceafklaring og tilrettelæggelse af en individuel uddannelsesplan,da disse tilbud kan være meget relevante i forhold til målgruppens behov. Af sam-me grund bør listen suppleres med uddannelsesmuligheder i forhold til danskkurserfor indvandrere. LO forventer, at § 4, nr. 10, betyder, at uddannelsestilbud somVVU/akademiuddannelser og diplomuddannelser er omfattet heraf.PROSA finder uddannelseslisten i § 4 stærkt mangelfuld og ikke i overensstem-melse med forligsteksten. Hvis det kun er denne liste, der er gældende, er detPROSA’s opfattelse, at dette vil være et stort set spildt tiltag, der kun marginalt kanbringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet.Forligsteksten nævner uddannelse og opkvalificering. I lovforslaget er det udeluk-kende uddannelser indenfor det ordinære uddannelsessystem med ECTS point, derfremgår. Hele formålet med tiltaget er at give et tilbud, der giver ”… et målrettetog sammenhængende kvalifikationsløft for dermed at styrke mulighederne for, atden pågældende efterfølgende kommer i job” (citat aftale om finansloven 2013).PROSA har ledige indenfor it-området, der for så vidt angår dem i målgruppen harhaft 2½ - 4 års ledighed bag sig. Der er ingen af de nævnte tilbud i § 4, der vilbringe dem tættere på job. Hvis de derimod kunne få et tilbud om opkvalificering

inden for givne it-områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, vil deres mulighe-der være markant bedre. Inden for it-området er især certificeringer i givne tekno-logier meget efterspurgte. Dette er ikke en mulighed, der er omfattet af § 4, sombør udvides til også at omfatte opkvalificerende tilbud, der er efterspurgte på ar-bejdsmarkedet, hvad enten de udbydes i det offentlige uddannelsessystem eller idet private uddannelsessystem.DH bemærker, at de nævnte uddannelser ikke omfatter højskoleophold eller danskfor udlændige, eller den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), som ogsåkunne være relevante uddannelsestilbud for nogle i målgruppen.AC ønsker, at det præciseres, at uddannelser med videregående elementer skal om-fattes af ordningen. Det gælder det kompetencegivende niveau som akademi-, di-plom- og masterfag. Her er det vigtigt, at der kan dispenseres fra, at en del af dissefag/kurser forudsætter, at man har 2 års relevant erhvervserfaring i og med, atmange omfattet af målgruppen ikke vil have en sådan erhvervserfaring. Endviderebør alle dele af universitetsuddannelserne - uanset om de udbydes som ordinæreuddannelser eller som åben uddannelse - være omfattet af ordningen.Det er endvidere afgørende for AC, at der også gives mulighed for, at mere prak-sisnære kurser omfattes af listen - uanset om de udbydes af offentlige eller privateuddannelsesudbydere. Det kan fx være kurser, der skal hjælpe akademikere med atskifte fra offentlig til privat sektor, kurser i forretningsforståelse, økonomi, strategi,regnskab, markedsføring, fundraising og HR.AC ønsker generelt, at det ikke kun er offentlige institutioner, der skal kunne ud-byde videregående- og voksenuddannelse til målgruppen, men at der også bør åb-nes for en fortsættelse af gældende ordninger, hvor også private udbydere i samar-bejde med offentlige institutioner kan fortsætte med at kompetenceudvikle højtud-dannede.Kommentar:De uddannelser, der fremgår af § 4, er de uddannelser, som regeringen og Enheds-listen er enige om. Der er tale om en bred vifte af uddannelser, der omfattes afordningen. Dermed vil der være mulighed for, at alle i målgruppen - uanset ud-dannelsesmæssig baggrund – kan påbegynde et uddannelsesforløb, der styrker de-res jobperspektiv.Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, at jobcenteret skal tilbyde en ledig en kom-petenceafklarende samtale og en plan for et relevant uddannelsesforløb.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at danskundervisning som andetsprog vil kunne tages som AMU og AVU.Akademi-, diplom- og masteruddannelser er omfattet af formuleringen i § 4 i lov-forslaget. Det vil blive nærmere fastlagt i en bekendtgørelse.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har oplyst, atder i lovgivningen (Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående ud-

dannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne) er hjemmel til, at uddannelses-ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af kravet om erhvervserfaring. Der erdog ikke aktuelt fastsat sådanne fravigelser.LO anfører, at det af lovens bemærkninger fremgår, at det er en betingelse, at denenkelte uddannelse som udgangspunkt er tilrettelagt som heltidsundervisning, menat det administrativt vil blive fastlagt, i hvilke tilfælde kravet om fuldtidsundervis-ning kan fraviges. Det er LO’s holdning, at fuldtidstilbud er at foretrække, men så-fremt den enkelte uddannelse ikke udbydes som en heltidsuddannelse, men kunsom deltidsuddannelse, bør det være muligt for den pågældende at deltage i tilbud-det under ordningen.FTF finder, at der bør gives mulighed for, at uddannelse også kan tages som del-tidsuddannelse, idet det bedre kan kombineres med jobsøgning og virksomheds-kontakt fra den ledige. Der kan sættes en nedre grænse for det ugentlige timetal.AC bemærker, at der er behov for en præcisering af, hvad der menes med heltids-undervisning. Mange af de kurser og uddannelsesforløb, der vil værerelevante for akademikere at gennemføre, vil ikke ud fra en snæver definition kun-ne betegnes som heltidsundervisning. Dette bør imødekommes i den administrativedefinition af heltidsundervisning, så både uddannelser med videregående elementerog mere praksisnære kurser omfattes af definitionen.Kommentar:Den enkelte uddannelse skal som udgangspunkt være tilrettelagt som heltidsunder-visning. Det vil blive fastsat i en bekendtgørelse, i hvilket opfang dette kan fraviges.Det vil fx være i de tilfælde, hvor en uddannelse ikke udbydes som heltidsundervis-ning, men hvor det vurderes, at uddannelsen vil kunne hjælpe personen i job.PROSA anfører, at det i § 2 nævnes, at den ledige har ret ”til at deltage i uddannel-se efter § 4…”. I forligsteksten står der, at den ledige har ret til uddannelse og op-kvalificering. Lovforslaget er således mere begrænsende end forligsteksten. I detefterfølgende nævnes der konsekvent kun uddannelse. Der bør i alle tilfældene til-føjes opkvalificering.Kommentar:Opkvalificering indgår i begrebet uddannelse i lovteksten.KL anfører, at det skal afklares, om et uddannelsesforløb kan vare længere tid endpågældendes periode i uddannelsesordningen.Ankestyrelsen bemærker, at det med fordel kunne fremgå af loven eller bemærk-ningerne hertil, om uddannelsesordningen omfatter uddannelser, der påbegyndes iden periode, hvor den pågældende er omfattet af ordningen, men som efter sin va-righed vil blive afsluttet senere end 6 måneder fra det tidspunkt, hvor den pågæl-dendes dagpengeret er opbrugt.Kommentar:Uddannelsesordningen omfatter også uddannelser omfattet af § 4, der påbegyndesi den periode, hvor den pågældende er omfattet af ordningen, men som på grund af

sin varighed vil blive afsluttet efter pågældendes periode i uddannelsesordningen.Kommunen betaler alene for uddannelsen og udbetaler den særlig uddannelses-ydelse i den periode, hvor personen er omfattet af uddannelsesordningen.Dette svarer til de regler, der gælder, når jobcenteret i dag giver dagpengemodta-gere tilbud om uddannelse frem til dagpengerettens ophør, men hvor uddannelsenførst afsluttes efter dagpengerettens ophør, og hvor personen derfor skal afslutteuddannelsen med andet forsørgelsesgrundlag fx SU eller selvforsørgelse.Da lovforslaget er fremsat, vil der ikke kunne ændres i bemærkningerne, men detvil med hjemmel i lovforslagets § 4, stk. 3, kunne præciseres, at de nævnte uddan-nelser er omfattet af ordningen.KL har anført, at der er behov for afklaring af, om et uddannelsesforløb kan starteunder dagpengeperioden og fortsætte under uddannelsesordningen.Kommentar:Efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan dagpengemodtagere få tilbud om vej-ledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10 frem til dagpengerettens ophør.Det er ikke et krav i reglerne, at uddannelsen skal være afsluttet inden dagpenge-rettens ophør.Lovforslaget hindrer ikke, at de ledige under uddannelsesordningen fortsætter meduddannelse, som de er startet på efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, mensde er dagpengemodtagere. Det er dog et krav, at uddannelsen er omfattet af lov-forslagets § 4.Kompetenceafklarende samtale mv. i jobcenteret

Krifa bemærker, at ordningen stiller store krav til, at jobcentrene under den kompe-tenceafklarende samtale får lagt en relevant uddannelsesplan, der kan give den en-kelte et sådant kompetenceløft, at pågældende bringes tættere på arbejdsmarkedet.Kommentar:Det fremgår af lovforslagets § 2, at uddannelsen/uddannelserne skal give personenet målrettet og sammenhængende kvalifikationsløft, som styrker personens mulig-heder for at komme i beskæftigelse. Den kompetenceafklarende samtale og plan foret relevant uddannelsesforløb, som jobcentrene skal tilbyde den ledige, har til for-mål at sikre dette.Jobcenteret mulighed for at afslå en bestemt uddannelse

blevet optaget på uddannelse, der opfylder § 4, bør det være tilstrækkeligt. Jobcent-rene vil kunne træffe vidt forskellige afgørelser om uddannelsens beskæftigelsesre-levans, og dermed kan retsstillingen for de ledige i praksis blive uklar.PROSA anfører til samme emne, at med den målgruppe, det omhandler, har job-centeret haft 2½ - 4 år til at foretage vurdering og sikre den ledige et tilbud, dervirker. Det er ikke lykkedes for jobcenteret. Det er PROSA’s holdning, at man idenne situation ikke skal lægge den store vægt på jobcenterets vurdering, da dennehar vist sig i en årrække at være uden virkning. PROSA vil lægge større vægt påden enkelte lediges vurdering. Den ledige er lige gået fra dagpenge til en kontant-hjælpslignende ydelse og har kun motivation, at finde et uddannelses- og opkvalifi-ceringsforløb, der bringer den ledige tættere på jobmarkedet. Retsstillingen for denledige vil ifølge PROSA blive uklar og vilkårlig, idet de af erfaring ved, at jobcent-rene foretager vidt forskellige vurderinger af, hvad der er relevant, idet de ofte ermere styret af økonomiske hensyn end af objektive faglige hensyn.Kommentar:Formået med uddannelsesordningen er, at de ledige i målgruppen skal have etmålrettet og sammenhængende kvalifikationsløft, som skal styrke personen mulig-heder for at komme i beskæftigelse. Det skal derfor være muligt for jobcentrene attræffe afgørelse om, at en uddannelse ikke opfylder dette formål, og at personenderfor ikke har ret til uddannelsen under uddannelsesordningen. Personen vil kun-ne klage over jobcenterets afgørelse.Uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette kommunen om deltagelse i ud-dannelsen

DA nævner, at beskæftigelsesministeren efter lovforslagets § 8 kan fastsætte reglerom uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger tilkommunen om personernes deltagelse i uddannelsen.Efter DA’s vurdering bør ”kan” i lovteksten ændres til et ”skal”, således at der ersikkerhed for, at uddannelsesinstitutionerne ikke er i tvivl om, hvordan de skal for-holde sig. DA skal samtidig anbefale, at de regler, der er fastsat i medfør af § 108om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt, tydeliggøres over for uddannelses-institutionerne og samtidig skærpes for så vidt angår de krav, der stilles efter § 45 ibekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats.Det bør for deltagelsen i alle uddannelser for målgruppen gælde – uanset om dedeltager i en videregående uddannelse – at uddannelsesinstitutionen skal kontrolle-re, om en person, der er omfattet af uddannelsesordningen, deltager aktivt i uddan-nelsen m.v. Alle uddannelsesinstitutioner bør forpligtes til straks at give meddelel-se til jobcentret, hvis en person ikke aktivt deltager i uddannelsen, ikke møder elleropfylder de aftalte begyndelses- og sluttidspunkter. Hermed gøres det også praktiskmuligt for jobcentret, jf. § 6, at påse at de personer, som er tilmeldt uddannelses-ordningen aktivt, udnytter deres uddannelsesrettigheder.Kommentar:

FTF tager for givet, at der ikke knyttes deltagerbetaling til uddannelserne jf. finans-lovsaftalen mellem Regeringen og Enhedslisten, og at evt. udgifter til undervis-ningsmaterialer betales af Jobcentret.PROSA anfører, det i aftaleteksten er nævnt, at den ledige friholdes for eventueldeltagerbetaling. Dette kan de ikke finde eksplicit beskrevet i lovforslaget.PROSA finder i øvrigt, at det vil være helt urimeligt og i de fleste tilfælde umulig-gøre uddannelsen eller opkvalificeringen, hvis den ledige med et forsørgelses-grundlag, der svarer til kontanthjælpsniveau, selv skal betale for omkostninger somlitteratur og andet udstyr.Kommentar:Jobcenteret betaler eventuel deltagebetaling. Det fremgår af de almindelige be-mærkninger pkt. 2.5. om administration af ordningen, at kommunerne skal betalefor uddannelserne på samme måde, som de i dag betaler for uddannelsestilbud ef-ter lov om en aktiv beskæftigelse indsats. Betalingen foregår efter lov om betalingfor visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse i forbindelse med lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats m.m. (betalingsloven) Den foreslåede lov foreslås omfattet afbetalingsloven, jf. lovforslagets § 26.Det er efter uddannelsesordningen ikke muligt særskilt at få betalt eventuelle hjæl-pemidler, herunder undervisningsmaterialer og andet udstyr.KL har anført, at det skal afklares, om det er muligt at yde støtte til en mentorfunk-tion i ordningen.Det er efter uddannelsesordningen ikke muligt at yde støtte til mentorfunktion.Mulighed for at få specialpædagogisk støtte

DH har bemærket, at den gruppe af ledige, som mister retten til dagpenge efter toår, også omfatter mennesker med handicap. Nogle af dem vil have særlige udfor-dringer med at finde beskæftigelse. Det vil derfor være afgørende for denne grup-pes muligheder for at komme nærmere beskæftigelse, at der fokuseres på at give derette tilbud også til mennesker, som har særlige behov i forhold til at komme i be-skæftigelse på grund af en funktionsnedsættelse.DH anfører, at det bør præciseres, at personer, som deltager i de nævnte uddannel-sestilbud, omfattes af loven for de respektive uddannelser, således at de er omfattetaf de bestemmelser om mulighed for at få specialpædagogisk støtte, som gælder påde enkelte uddannelser. Der skal under alle omstændigheder sikres mulighed for at7

LO bemærker, at det af lovens bemærkninger fremgår:”Dog skal de ledige i ord-ningen ikke deltage i aktivering…”.LO forventer, at modtagere af uddannelses-ydelsen i perioden har mulighed for i kombination med det pågældende uddannel-sestilbud at modtage ordinære beskæftigelsestilbud, som f.eks. virksomhedspraktik,og således i denne sammenhæng at ligestille med ledige selvforsørgendes ret til til-bud, som beskrevet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 13 a.FTF anfører, at jobcentrene bør kæde indsatsen sammen med den virksomheds-vendte indsats, herunder også sætte fokus på kvalifikationsbehovet hos små ogmellemstore virksomheder.Jobrådgivernes brancheforening er skeptiske over for, at indsatsen alene består afuddannelse, uanset målgruppen. For ufaglærte kan korte, erhvervsrettede uddannel-ser utvivlsomt bidrage til at bringe de ledige hurtigere i beskæftigelse. Men for an-dre målgrupper er deres erfaring, at uddannelsesaktivering tværtimod bidrager til atforlænge ledighedsperioden.Jobrådgivernes brancheforening anfører, at uddannelsesindsatsen derfor under alleomstændigheder burde kunne kombineres med de virksomhedsrettede instrumen-ter, som man ved virker, nemlig virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.Man vil herved øge sandsynligheden for flere positive beskæftigelseseffekter.KL anfører, at det skal afklares, om det er muligt at give tilbud om kortvarig virk-somhedspraktik med henblik på udslusning til job.Kommentar:Ledige, der deltager i den foreslåede uddannelsesordning, er ikke omfattet af lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder som selvforsørgende efter § 1, nr. 10, iloven. De har dermed ikke mulighed for at få tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats.Tilmelding til ordningen mv.

Jobrådgivernes brancheforening finder det betænkeligt, at det er borgeren selv, somskal rette henvendelse til jobcenteret og tilkendegive, at vedkommende ønsker atblive omfattet af uddannelsesordningen. De henvises til, at de igennem tiden des-værre har set mange eksempler på, at ledige ikke er blevet oplyst ordentligt om de-res rettigheder, når kommunen derved pådrog sig ekstra udgifter.LO anfører, at det er centralt, at jobcentrene oplyser de ledige om, at uddannelses-ordningen er en ret for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Dette skal med-virke til, at ordningens udbredelse ikke begrænses af de enkelte jobcentres økono-miske overvejelser, men bestemmes af de lediges behov for ordningen.Kommentar:Regeringen og Enhedslisten er enige om, at der tale om en frivillig ordning, hvorledige, der ønsker at være omfattet af ordningen, får ret til uddannelse og særliguddannelsesydelse. De ledige kan først få uddannelser og særlig uddannelsesydelsefra det tidspunkt, de har henvendt sig til jobcenteret.Kommunerne skal administrere uddannelsesordningen, og jobcentrene skal derforvejlede ledige, der henvender sig om ordningen.Arbejdsmarkedsstyrelsen har i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget orien-teret både jobcentre, kommuner og a-kasser om lovforslaget. I den forbindelse harArbejdsmarkedsstyrelsen anbefalet jobcentrene og a-kasserne, at de allerede nugør ledige i målgruppen opmærksomme på ordningen og lovens forventede ikraft-træden den 1. januar 2013. Dog således, at jobcentrene og a-kasserne skal under-strege over for de ledige, at uddannelsesordningen forudsætter, at lovforslaget ved-tages.De lediges jobsøgning og motivation til at tage arbejde

Lederne finder, at det er positivt, at rådighedsforpligtelsen fastholdes, bl.a. at mål-gruppen skal være aktivt jobsøgende og deltage i et kontaktforløb. DA har ligele-des noteret sig som noget positivt, at der er krav om aktiv jobsøgning, og det anfø-res videre, at det er positivt, at der sker fradrag for arbejdsindtægter mv.Krifa finder det positivt, at målgruppen fortsat har et incitament til at søge og påta-ge sig arbejde selv af kortere varighed, da personer, der under ordningen begynderi arbejde, har ret til at fortsætte med forløbet med særlig uddannelsesydelse, når ar-bejdet er ophørt.FA er bekymret for, at tiltaget vil svække fokus på jobcentrenes indsats for at få le-dige i arbejde og svække lediges motivation til at tage et job.Kommentar:Det er en del af aftalen om uddannelsesløft for ledige, at de ledige, der ønsker atvære omfattet af ordningen, skal stå til rådighed for job og relevant uddannelseunder ordningen. Formålet med uddannelsesordningen er netop, at man skal vide-re i job. Pligten til at stå til rådighed for job sikrer, at målgruppen kan overtageethvert job, der måtte være til rådighed for dem.9

LO bemærker, at gruppen får et ekstra halvt års indkomst - og omend på et reduce-ret niveau. Niveauet for den særlige uddannelsesydelse indebærer et væsentligt ind-tægtstab for medlemmet i forhold til højeste dagpengesats. Omvendt medfører afta-len dog en indtægtsgevinst for de medlemmer, som efter tab af dagpengeret villestå helt uden forsørgelsesgrundlag på grund af formue eller ægtefælles indkomst.Denne gruppe vil med aftalen få mulighed for et halvt år med en indkomst, omendreduceret.LO påpeger, at det er positivt, at der ikke er formue- eller ægtefælleafhængighedknyttet til ydelsen, som der er til kontanthjælp.LO henviser til lovforslagets § 9, stk. 4, om, at perioden med uddannelsesydelseikke forlænges ved barsel eller sygdom, og anfører, at personer, der på grund afsygdom eller barsel ikke har mulighed for at deltage i det relevante tilbud, bør sik-res et relevant tilbud senere hen.Kommentar:Det fremgår af finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten, at forsørgel-sesydelsen skal udgøre 60 pct. af den maksimale dagpengesats for ikke-forsørgereog 80 pct. af den maksimale dagpengesats for forsørgere. Ledige under uddannel-sesordningen vil således få en forsørgelsesydelse, som ligger på niveau med kon-tanthjælpen – og vil således ikke komme til at skulle leve af et lavere forsørgelses-grundlag end de havde skullet, hvis de havde været berettiget til kontanthjælp.Uddannelsesordningen er en midlertidig ordning, som løber i 2013 for de ledige,som opbruger deres ret til dagpenge i perioden fra den 30. december 2012 og se-nest den 30. juni 2013. Ordningen giver ret til uddannelse med forsørgelse i op til6 måneder fra det tidspunkt, hvor den ledige har opbrugt sin ret til dagpenge. Afsamme grund kan perioden med særlig uddannelsesydelse ikke forlænges på grundaf barsel eller sygdom. Det bemærkes, at den særlige uddannelsesydelse også ud-betales under sygdom og barsel.Refusion

Krifa oplyser, at man er bekymrede for, at refusionsreglerne indebærer, at kommu-nerne bliver mere fokuserede på, at de ledige skal deltage i uddannelse i størst mu-ligt omfang i stedet for at fokusere på, at den enkelte skal have en målrettet opkva-lificering/uddannelse, der bringer pågældende tættere på arbejdsmarkedet på ordi-nære vilkår. Krifa mener derfor, at refusionsreglerne bør genovervejes, så det erkommunernes indsats, der er bestemmende og ikke proceskrav ved manglende del-tagelse i uddannelse.Kommentar:Kommunerne får refunderet deres udgifter til udbetaling af forsørgelse under ord-ningen efter de samme principper, som gælder for kontanthjælp. Kommunerne fi-nansierer også halvdelen af driftsudgifterne til uddannelsen under ordningen, og

KL anfører, at der er behov for afklaring af, hvordan kommunen får oplysningerom ophørsdatoen for dagpengeperioden.Kommentar:A-kasserne har som led i regeringens akutpakke sendt brev med en forventet datofor ophør af dagpengeretten til alle ledige, hvis dagpengeret ved fortsat ledighedudløber inden for højst 26 uger og senest ved udgangen af uge 26 i 2013 (den 30.juni 2013). Ophørsdatoen er lagt ind i en særlig markering i jobcentrenes sagsbe-handlingssystemer. Hvis en borger henvender sig og oplyser en anden dato, måjobcenteret rette henvendelse til a-kassen med henblik på verifikation af den dato,som borgeren har oplyst.Krifa bemærker, at da kommunerne har ansvaret for administration af indsatsen,giver det rigtig god mening, at den lediges pligter og sanktionsregler stort set svarertil de regler, som jobcentrene er vant til at administrere i forhold til kontanthjælps-modtagere.Kommentar:Krifa’s bemærkninger er noteret.A-kassemedlemskab mv. under uddannelsesordningen

AK Samvirke har bemærket, at de finder det vigtigt, at de ledige, der omfattes afuddannelsesordningen, bevarer deres medlemskab af a-kassen. De foreslår derfor,at der gives mulighed for, at disse ledige kan opnå fritagelse for betaling af kontin-gent.ASE har oplyst, at man har noteret sig, at det ikke fremgår af lovforslaget, at mod-tagere af uddannelsesydelsen skal bibeholde deres medlemskab af en a-kasse.ASE har videre bemærket, at ydelsen efter lovforslaget ikke er en dagpengeydelse,og at det i følgelovgivningen bør angives, om medlemmer under ordningen har rettil kontingentfritagelse, eller om uddannelsesydelsen er omfattet af de begrænsnin-ger for kontingentfritagelse, der er i de almindelige regler om kontingent.ASE foreslå endelig, at hvis disse medlemmer har ret til kontingentfritagelse, skalkommunerne orientere a-kasserne, når et a-kassemedlem starter på ydelsen og ef-terfølgende oplyse, om medlemmet har perioder med almindelig beskæftigelse.Kommentar:Der stilles i lovforslaget ikke krav om, at de ledige skal bevare deres medlemskab.For ledige, der bevarer deres medlemskab af en a-kasse, gælder de almindeligeregler om kontingentbetaling efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med tilhø-rende bekendtgørelser, herunder reglerne om at der ikke kan gives kontingentfrita-

gelse, hvis medlemmet modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpoli-tik eller lignende lovgivning.AC bemærker, at det er deres vurdering, at en stor del af målgruppen for ordningenvil bevare deres medlemskab af a-kassen, hvorfor det vil være naturligt, at a-kasserne fortsat har rollen som de primære rådgivere for denne målgruppe.Lederne bemærker, at konkret i forhold til a-kassernes rolle fremgår det af be-mærkningerne, at a-kassen skal vejlede sine medlemmer om ordningen og under-støtte de ledige i at finde relevante uddannelsestilbud, som kan bidrage til at øge delediges muligheder for at komme i ordinært arbejde. Det er ikke helt klart, hvilkeforventninger, der er til a-kassens indsats og medvirken i forbindelse med ordnin-gen. Ligeledes er det uklart, hvilke konsekvenser det har for henholdsvis den ledigeog a-kassen i en situation, hvor den ledige ved en fejl ikke bliver vejledt om ord-ningen, og dermed ikke får søgt om ret til at deltage.Kommentar:Det fremgår af finanslovsaftalen for 2013 om uddannelsesløft for ledige, at det for-ventes, at a-kasserne understøtter deres medlemmer i at finde relevante uddannel-ser, som kan bidrage til at øge de lediges muligheder for at komme i ordinært ar-bejde.Da personerne i perioden, inden deres dagpengeret er opbrugt, modtager dagpen-ge, er det i lovforslagets bemærkninger forudsat, at a-kasserne vejleder deres med-lemmer om ordningen, inden dagpengeretten er opbrugt, og understøtter dem i atfinde relevante uddannelser, som kan bidrage til at øge deres muligheder for atkomme i ordinært arbejde.Der er i lovforslaget ikke fastsat en vejledningspligt for a-kasserne. Det er forud-sat, at a-kasserne gennem den kontakt, de i øvrigt har med de ledige, vejleder omordningen og herefter i øvrigt henviser ledige til jobcentrene, hvis de ønsker yder-ligere vejledning eller ønsker at blive omfattet af ordningen.Personoplysninger

Datatilsynet har henset til den korte høringsfrist følgende generelle bemærkninger:Persondatalovens bestemmelser skal iagttages i forbindelse med enhver behandlingaf personoplysninger. Datatilsynet forbeholder sig sin stillingtagen til behandlingeraf personoplysninger som følge af lovforslaget i forbindelse med konkrete klage-eller tilsynssager.Kommentar:Datatilsynets bemærkninger er noteret, og Persondataloven vil blive overholdt vedde behandlinger af personoplysninger, som vil ske som følge af lovforslaget, ogsom Arbejdsmarkedsstyrelsen er ansvarlig for.Andre bemærkninger

centre, VEU-centre, a-kasser og fagforeninger så hurtigt som muligt etablerer detnødvendige samarbejde herom.Kommentar:Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning og Ministeriet forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser er i kontakt om ordningen.LO’s bemærkninger er noteret.LO mener, at ordningens størrelse og på nogle punkter nyskabende karakter børmedføre overvejelser om, hvordan ordningen efterfølgende evalueres – herunderogså hvordan effekterne af ordningen evalueres.Kommentar:Der pågår overvejelser om, hvordan der kan følges op på uddannelsesordningen.LO mener, at der er et stærkt behov for en generel aktiveringsreform, som skal for-bedre hele arbejdsmarkedsindsatsen og grundlæggende sikre et større og mere ved-varende fokus på uddannelse og opkvalificering. Samtidig mener LO, at der fortsater behov for en forkortelse af genoptjeningskravet og for bedre muligheder for atmodtage supplerende dagpenge.FTF mener, at det er vigtigt, at regeringen og parterne sammen ser på udviklingen,inden skæringsdatoen den 30. juni 2013, så eventuelle nye tiltag kan iværksættes.Det er fortsat relevant at vurdere om dagpengesystemets genoptjeningsmulighederer tilstrækkelige og om begrænsninger i supplerende dagpenge skal løsnes.Kommentar:Der er tale om bemærkninger, som ikke vedrører lovforslaget. LO’s og FTF’ssynspunkter er noteret.Statsforvaltningerne har noteret sig, at det fremgår af lovforslaget, at der ikke for-ventes øgede administrative udgifter i staten. Under henvisning til det øgede antalsager, der må forventes at skulle behandles af beskæftigelsesankenævnene som an-keinstans, må statsforvaltningerne tage forbehold for de økonomiske konsekvenseraf lovforslaget.Kommentar:Statsforvaltningernes bemærkninger er noteret.Krifa har bemærket, at lovforslaget er sendt i høring med kort høringsfrist på godt4 arbejdsdage.Kommentar:Da lovforslaget udmønter dele af finanslovsaftalen, og da aftalen først er indgåetden 11. november 2012, har det ikke været muligt at give en længere høringsfrist.Ingen bemærkninger

AnkestyrelsenArbejdsløshedskassernes SamvirkeATPArbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE)BeskæftigelsesrådetBusiness DanmarkDanmarks Frie FagforeningDanske AdvokaterDansk SocialrådgiverforeningDanske HandicaporganisationerDatatilsynetDet Centrale HandicaprådFinanssektorens ArbejdsgiverforeningForeningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i DanmarkForeningen af statsforvaltningsjuristerFrie FunktionærerFTFJobrådgivernes BrancheforeningKLKooperationenKommunale Tjenestemænd og OverenskomstansatteKristelig ArbejdsgiverforeningKristelig FagbevægelseLandsforeningen af Fleks- og SkånejobbereLandsforeningen for Arbejdsskadede (LFA)RigsrevisionenRådet for Frivilligt Socialt ArbejdeRådet for Socialt UdsatteStatsforvaltningerneSundhedskartellet