Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 3. behandling af lovforslag nr. L 74:

Forslag til lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 16.11.2012. 1. behandling 27.11.2012. Betænkning 12.12.2012. 2. behandling 17.12.2012. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Ønsker nogen at udtale sig? Fru Ane Halsboe-Larsen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Jeg tager ordet i dag, fordi der har været rigtig, rigtig meget diskussion om dagpengereform og om, hvad regeringen egentlig gør for at tage hånd om de mennesker, der risikerer at blive ramt af reformen.

Der er nogle mennesker, som står i en desperat situation. Sådan sagde Venstres politiske ordfører for nylig om de mennesker, der bliver ramt af Venstres egen reform. Med ordførerens egne ord bliver de her mennesker faktisk ramt rigtig, rigtig hårdt. Så lad os lige opfriske historien en lille smule.

I mandags havde vi diskussionen her i salen, hvor Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted, med forfriskende ærlighed stod lige her, hvor jeg står nu, og sagde: Ja, Dansk Folkeparti stemte for reformen. Og ja, det var Dansk Folkepartis eget forslag at føre det forslag om en forringelse af dagpengene ind i forhandlingerne med Venstre og Konservative.

Så sad man i den selv samme sal her på Christiansborg i 2010 og stemte de her reformer igennem. Venstres stemmer blev afgivet med rank ryg og stolthed, for det var det her reformspor, der skulle føre Danmark ud af krisen, vel at mærke midt i en historisk dyb krise. Samtidig sagde man, at det her var ægte Venstrepolitik. Man stemte for reformen uden en eneste socialdemokratisk stemme, vel at mærke.

I dag ser vi så konsekvenserne af den her reform. Med Venstres egne ord, og jeg gentager, hvad fru Ellen Trane Nørby sagde: Det her sætter en stor gruppe mennesker i en desperat situation. Det tager vi meget seriøst. Vi køber ikke argumentet om, at folk bare skal tage sig sammen. Det køber arbejdsgiverne i øvrigt heller ikke. Det er vel derfor, at de har indgået en aftale med os om akutjob. Der er behov for at gøre noget; der er mennesker, der står en ekstraordinær situation. Det er derfor, at vi har taget en række initiativer.

Jeg havde faktisk forventet – måske lidt naivt, det erkender jeg gerne – at Venstre ville være med på den del, altså ville være med på at sige: O.k. vores reform har sat nogle mennesker i en ekstremt svær situation; det tager vi hånd om som ansvarlige politikere; vi går selvfølgelig ind og støtter, så der ikke er nogen, der rammes unødigt hårdt.

Men i dag ser vi så Venstres sande ansigt. Vi ser, at de med den ene hånd forringer forholdene for de her mennesker tilbage i 2010, og med den anden sidder de så i salen i dag og siger, at de ikke vil være med til at gøre noget for at afhjælpe faldet, for de er ligeglade. De gør ingenting – nada! Tværtimod så vælger man en strategi om at håne vores indsats.

De seneste måneder har vi igangsat en lang række initiativer, der skal hjælpe den arbejdsløse videre til nyt job eller ny uddannelse. Vi tilbyder en håndholdt indsats i jobcentrene og a-kasserne; vi opretter tusindvis af akutjob; vi giver tilbud om opkvalificeringsjob; og vi gør det endnu mere attraktivt for de private arbejdsgivere at få en arbejdsløs ind i jobrotation, mens en anden kollega er i uddannelse. Jobrotationen har i øvrigt vist sig at være et virkelig, virkelig stærkt redskab. De nordjyske erfaringer viser, at næsten to ud af tre arbejdsløse har fået fast job efter at have været i jobrotation. Lad os da få noget mere af det – det gør vi fra regeringens side – og ikke mindst tager vi forslaget, L 74, ind oven på alle de initiativer.

Det betyder, at hver eneste dansker, som risikerer at blive ramt af Venstres dagpengereform i det næste halve år, får et tilbud om op til 6 måneders uddannelse på den særlige uddannelsesydelse. Det betyder, at den socialdemokratisk ledede regering sammen med Enhedslisten er garant for, at ikke et eneste menneske skal stå fuldstændig uden forsørgelse som følge af Venstres egen reform. Hvad gør Venstre? Venstre trækker på skulderen og siger, at det er den helt forkerte vej at gå, at vi skal gå reformsporet – fuldstændig uden at forholde sig til, hvad det betyder for det enkelte menneske.

Vi er stolte af at satse på uddannelse. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er den eneste rigtige vej at gå. Jeg synes faktisk, at det ville klæde Venstre at komme herop i dag og så i det mindste at tage diskussionen og sige, hvad baggrunden er, for at man i 2010 stemte for den her reform og i dag vælger ikke at forholde sig til situationen, ikke at forholde sig til konsekvensen for de her mennesker og ikke at ville gå den ad den konstruktive, fornuftige vej og satse på uddannelse og opkvalificering.

Jeg synes, det ville klæde Venstre at tage diskussionen. Det håber jeg de vil gøre.

Der er tre, der har bedt om korte bemærkninger. Først fru Mai Henriksen.

Socialdemokratiets ordfører kalder det for en ekstraordinær situation, men tror fru Ane Halsboe-Larsen virkelig, at det her lovforslag helt vil fjerne risikoen for de udfaldstruede dagpengemodtagere, sådan at der til næste sommer ikke er flere udfaldstruede dagpengemodtagere, især når man kan se i den økonomiske redegørelse fra økonomiministeren, at der vil komme flere arbejdsløse i det kommende år? Hvorfor er det, at Socialdemokraterne står på Folketingets talerstol – og i øvrigt holder en tale til Venstre – og priser det her lovforslag, som jo overhovedet ikke løser problemet?

Ordføreren.

Jeg beklager – De Konservative er selvfølgelig også utrolig velkomne til at tage diskussionen heroppe. Det ville jeg også sætte stor pris på, for De Konservative er jo i samme båd.

Det, der er vigtigt for mig at sige, er, at det er en ekstraordinær situation, og vi har brug for at gøre noget. Hvis jeg troede på, at L 74, altså tilbuddet om, at folk fik noget uddannelse, ville løse alle problemer, var der jo ingen grund til at gøre andet. Men når regeringen nu har lavet en stor palet af initiativer med håndholdt indsats, jobrotation, akutjob og tilbud om uddannelse, er det jo, fordi vi tror, at det tilsammen er det, der skal til.

Fru Mai Henriksen.

Nu har jeg sådan set været med til at tage debatten, da vi førstebehandlede lovforslaget. Det var en tirsdag aften, og jeg genkalder ikke, at ordføreren var til stede den tirsdag aften.

Det, der er hele udfordringen her, er jo, at den række af lovforslag er ren symptombehandling. Hvis vi tager akutjobbene, så tror jeg, at vi kan spørge de langtidsledige, om de rent faktisk oplever, at de får tilbudt og får et akutjob. Vi kan jo se i de statistikker, der er kommet frem indtil nu, at det ikke er tilfældet. Og regeringen har jo heller ikke ønsket at gennemføre en finanslov, som rent faktisk skaber job, og som indeholder initiativer, der stimulerer erhvervslivet. Vi kan jo bare tage boligjobordningen, som bliver droppet, eller vi kan tage noget så i virkeligheden småt som Højteknologifonden, som jo oplevede massive besparelser, til trods for at man ved, at den støtte, som Højteknologifonden giver, er med til direkte at skabe arbejdspladser ude i de små og mellemstore virksomheder. Så vil man jo ikke vækst og arbejdspladser; så vil man udelukkende have symptombehandling og lappeløsninger.

Ordføreren.

Nu er jeg jo af den opfattelse, at hvis et initiativ kan hjælpe bare ét eneste menneske, så har det gjort en forskel. Vi har ikke fået de præcise tal, men hvis vi foreløbig skal stikke en finger i jorden, med hensyn til om akutjobbene virker eller ej, så kan vi jo se, hvad der så sent som i dag står på forsiden af Jyllands-Posten. Det er ikke en videnskabelig undersøgelse, men der står, at ud af 100 af de akutjob, avisen har forhørt sig om, er 40 gået til langtidsledige. Jeg forstår ikke, hvis De Konservatives holdning er, at de 40 mennesker er ligegyldige. Jeg synes, det er ekstremt vigtigt, hver eneste gang vi hjælper et menneske videre. Jeg tror på, at det gør en forskel, og jeg tror også på, at uddannelsesforslaget vil gøre en massiv forskel.

Hr. Hans Andersen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg kan jo sidde og undre mig over, at ordføreren tager ordet i den her sag. Hvis man læser Jyllands-Posten i dag, kan man se, at det jo ikke ligefrem er sådan, at der bliver klappet i hænderne af akutjobpakken ude omkring i landet, og de langtidsledige ryster måske lidt på hovedet.

Jeg sidder sådan set og hører, at Socialdemokraterne nu tager afstand fra dagpengereformen, at de løber langt væk fra den, og det er da interessant nok, for det er ikke det, jeg hører beskæftigelsesministeren sige. Jeg vil bare spørge: Hvor mange nye job var der i den her akutjobpakke?

Ordføreren.

Det her handler om, at bl.a. ordførerens egen reform stiller en stor gruppe mennesker i en ekstraordinær situation på et tidspunkt, hvor der er meget få job at få. Derfor har vi fra regeringens side taget nogle initiativer, der gør, at de mennesker får en ekstra hjælpende hånd. Det er bl.a. det uddannelsesinitiativ, der diskuteres i dag, men det er også initiativet med hensyn til akutjob, hvor vi har fået hul igennem og har sikret, at nogle folk, som ellers ikke ville blive kaldt til samtale, nu bliver kaldt til samtale. Og vi har sikret, at private virksomheder går ind og tager et socialt ansvar.

Det kan godt være, at ordføreren ryster på hovedet af det og siger, at det ikke er noget værd, men der er altså store virksomheder som ISS og LEGO, som allerede er inde i kampen; der er massiv opbakning fra en lang række Venstreborgmestre, som også godt kan se, at der ude i deres kommuner vil opstå kæmpestore problemer, hvis der ikke gøres noget. Vi kan se, at der er flere tusinde akutjob slået op allerede, og vi kan se, at mange af dem er gået til langtidsledige. Så hvorfor ikke glæde sig over, at det rent faktisk har gjort en forskel for rigtig mange arbejdsløse allerede nu, og at det her forslag vil gøre endnu mere?

Hr. Hans Andersen.

Vi og seerne kunne nok alle sammen høre, at der intet svar var. Der er ikke nogen nye job i det her. Problemet er jo sådan set, at beskæftigelsen falder næste år. Antallet af job i den private sektor falder, og så står ordføreren og taler om, at det er vigtigt, at man kan tage uddannelse næste år. Det vigtigste for de udfaldstruede ledige er sådan set, at der er et job.

Jeg spurgte så helt stilfærdigt, hvor mange nye job der er i akutjobpakken. Der er ikke nogen nye job. Man prioriterer bare nogle udfaldstruede frem for nogle andre ledige. Kontanthjælpsmodtageren, den enlige mor på kontanthjælp, skal nu længere bag i køen, for at en udfaldstruet kan få det her job. Det er vel ikke solidarisk, når man taler om, at solidaritet og fællesskab skal være de bærende værdier i Socialdemokratiet.

Så vil jeg bare til sidst spørge: Hvor mange nye job kommer der i den private sektor næste år?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at det er et udtryk for solidaritet at hjælpe de mennesker, som uforvarende, og ikke fordi de er dovne eller ikke har gjort noget for det, mister deres arbejde og efterfølgende oven i købet bliver ramt hårdt af en reform, som politikere her i salen sidder og vedtager. Jeg synes, det er et udtryk for solidaritet at hjælpe de mennesker, der risikerer at blive ramt af ordførerens egen dagpengereform, en ekstra hånd. Det er det, vi gør ved bl.a. at sige, at de i de næste 6 måneder kan sikre deres forsørgelse ved at tage noget uddannelse. Vi kan også se på tallene for, hvad det er for nogle mennesker, der har svært ved at finde job i det her land, at det i høj grad er ufaglærte, og derfor er uddannelse nøglen. Jeg er rigtig stolt af det her forslag.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne høre, om fru Ane Halsboe-Larsen mener, at akutpakke 1, akutpakke 2 og den her akutpakke 3 er en fuld og dækkende løsning på det problem, vi står over for, med arbejdsløshed på det danske arbejdsmarked.

Ordføreren.

Hvis det, ordføreren spørger om, er, om de forskellige initiativer løser alle de problemer, vi har på det danske arbejdsmarked, så er svaret nej. Vi arbejder jo tæt sammen om bl.a. nogle udfordringer med social dumping, som jeg ikke tror vi løser med de her pakker. Men hvis ordføreren spørger efter, om det er en løsning for de mennesker, der her og nu rammes ekstraordinært hårdt på grund af vores dagpengereform, så vil jeg sige, at jeg synes, det er en enormt stor succes, at lige præcis det her forslag alene sikrer, at ingen behøver at miste deres forsørgelse som følge af dagpengereformen i det næste halve år.

Hr. Christian Juhl.

Jamen jeg forstod svaret sådan, at fru Ane Halsboe-Larsen ikke mener, det er en fuld og dækkende løsning. Det er jeg tilfreds med, for det kunne jeg ikke få ud af finansministeren i går; han syntes stadig væk, det var en fuld og dækkende løsning.

Derfor vil jeg gerne spørge: Når nu det kommer til at vise sig, at der er nogle, der ingen forsørgelse har til sommer og ikke har fået et job, selv om de har gjort alt, hvad de kunne, søgt alle akutjob og snakket sig inden for dørene på alle fabrikker og alle arbejdspladser i Danmark, vil Socialdemokraterne så være med til at åbne dagpengelovgivningen igen, så vi finder en fuld og dækkende løsning?

Ordføreren.

Hr. Christian Juhl ved så udmærket godt, at der står i de aftaler, vi har lavet, at vi vil følge det her nøje. Og det er, fordi vi faktisk bekymrer os om de her mennesker. Vi bekymrer os om de her mennesker, som lige nu ikke kan finde et arbejde på det danske arbejdsmarked, fordi det er fuldstændig håbløst inden for nogle brancher. Den bekymring deler vi – ikke med den anden side af salen, men med Enhedslisten.

Det er jo også derfor, vi har taget den her lange række af initiativer; det er også derfor, Enhedslisten og regeringen har givet bl.a. det her tilbud om uddannelse. Og jeg er glad for, at ordføreren trods alt erkender, at det, vi laver nu, betyder, at ikke et eneste menneske vil miste forsørgelsen i det næste halve år som følge af dagpengereformen, fordi der er det her tilbud om uddannelse. Og det er den vej, man kan vælge at gå.

Fru Tina Nedergaard for en kort bemærkning.

Tak. Jeg kan forstå, at Socialdemokraterne fortsat er meget imod dagpengereformen, ligesom man var det i valgkampen. Det var bl.a. på baggrund af det helt afgørende, at Venstre kom fra magten. Så jeg har et helt enkelt spørgsmål: Hvorfor laver man det så ikke bare om?

Fru Ane Halsboe-Larsen står jo på talerstolen og taler meget om, at det er vigtigt at afbøde slagene fra den reform, som Venstre gennemførte, så kort og godt: Hvorfor laver man det ikke om?

Ordføreren.

Det kræver 90 mandater at lave noget om. Desuden synes jeg faktisk, at det er ret interessant, at Venstre nægter at gå ind i en diskussion, der handler om, at vi har en stor gruppe mennesker, som står i en svær situation. Ordførerens egen politiske ordfører har jo sagt, at det er en desperat situation for de her mennesker.

Når vi så kommer med forskellige initiativer, der betyder, at man her og nu kan forhindre, at folk mister forsørgelsen, vil man ikke være med, men sidder bare og trækker på skulderen og siger: Det er en reform, vi står ved, og det er det rigtige for dansk økonomi. Man siger det fuldstændig uden at forholde sig til det enkelte menneske og situationen for deres familie.

Fru Tina Nedergaard.

Jamen det, der jo er situationen, er, at vælgerne fortsat overhovedet ikke kan genkende den retorik – jo, måske retorikken – men i hvert fald ikke de handlinger, som regeringen foretager nu efter valget i forhold til det, der blev lovet før valget. Jeg førte selv valgkamp sammen med fru Ane Halsboe-Larsen oppe i det nordjyske, hvor ordføreren også selv gik til valg på at rulle alle de reformer tilbage, som Venstre angiveligt havde gennemført.

Jeg ser bare overhovedet ikke nogen forklaring. For det der med, om man har 90 mandater eller ej, har jo slet ikke påvirket, hvad regeringen har gennemført af politik. Lad mig blot nævne, at forud for valget gik samtlige fire røde partier til valg på at fjerne genopretningspakken – sådan! Det gik samtlige fire partier til valg på. Intet er sket. Man gik til valg på, at dagpengereformen skulle rulles tilbage; man har ikke ændret den overhovedet.

Så der var altså valgflæsket før valget og så de faktiske handlinger nu. Kort og godt: Hvis regeringen ville ændre dagpengereformen, kunne man gøre det med et snuptag. Der kunne nemt tegne sig et flertal med Enhedslisten.

Ordføreren.

Det var rigtig hyggeligt at føre valgkamp med fru Tina Nedergaard, og der havde vi også de her diskussioner. Jeg forstår ikke rigtigt, hvad de der anførselstegn skulle til for, altså at Venstre angiveligt gennemførte den her reform, for det står Venstre vel trods alt ved?

Det, jeg bare helt stilfærdigt siger i dag, er, at det ville klæde Venstre at komme herop på talerstolen og tage diskussionen, om man faktisk helt reelt er ligeglad med de her mennesker, eller om man vil være med til nogle af de her initiativer. Det, vi siger, er, at vi bliver nødt til at se på, hvad der er brug for i den her situation som følge af dagpengereformen.

Vi har valgt at gå ind og tilbyde uddannelse, fordi vi tror, at det er nøglen til at få folk tilbage i arbejde. Vi kan se, at vi har alt for mange ufaglærte, som ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet, fordi der ikke er brug for ufaglært arbejdskraft, og den udvikling fortsætter. Derfor tror vi, at det her er den fuldstændig rigtige vej at gå. Jeg forstår bare ikke, at Venstre ikke vil være med.

Fru Stine Brix for en kort bemærkning.

Det er måske lidt en tilsnigelse at sige, at Socialdemokraterne har valgt at indføre det her. Altså, først foreslog Socialdemokraterne akutpakke 1, for så var problemet med dagpengemodtagerne løst. Så foreslog Socialdemokraterne hårdt presset af fagbevægelsen bl.a. akutjobplanen, og det var så en fuld og dækkende løsning. Så havde vi nogle temmelig hårde finanslovsforhandlinger, hvor vi kom frem til, at det her så var det, som regeringen ville gå med til. Og jeg er enig med ordføreren i, at det trods alt er bedre, end at folk falder ud af dagpengesystemet.

Det er bare for at sige, at det måske ikke er sådan, at Socialdemokraterne er løbet forrest i kampen for at løse det her problem. Der synes jeg godt nok, at der har skullet noget knofedt til.

Men når det er sagt, vil jeg gerne spørge ordføreren om, hvad Socialdemokraterne så mener der skal gøres for de mennesker, som jo står i den risiko, at de kan falde ud af dagpengesystemet fra den 1. juli, hvor der ikke er en mulighed for at få den her opkvalificering, som vi nu tilbyder dem, der står til at falde ud det næste halve år. Er det ikke præcis lige så alvorligt for dem at miste deres dagpenge som for dem, der står til at miste deres dagpenge her i første halvår af 2013?

Må jeg ikke lige sige, at nu har jeg taget ti korte bemærkninger, og nu tager jeg ikke flere.

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Jeg er ekstremt stolt af den aftale, regeringen og Enhedslisten har indgået på det her område. Jeg tror, at det vil gøre en reel forskel for de her rigtig mange mennesker. Jeg tror, at vi vil få folk videre i arbejde, og jeg tror, at det tilbud, vi giver, om uddannelse vil være en meget, meget vigtig nøgle for mange mennesker til at komme videre. Det synes jeg vi skal kigge hinanden i øjnene over og være stolte af. Jeg vil også glæde mig til at stemme for L 74 om lidt og trykke på den grønne knap.

I forhold til hvad der så sker til sommer, ved fru Stine Brix jo også lige så godt som jeg og formentlig resten af salen, at det netop ligger som en del af aftalen, at vi følger den her udvikling nøje.

Fru Stine Brix.

Jeg er sådan set enig i mange af de betragtninger, som ordføreren kommer med, nemlig at det kan være et godt tilbud, at man kan få en opkvalificering, så man får en mulighed for at komme videre. Men kunne det ikke være et lige så relevant tilbud for dem, som falder ud af dagpengesystemet i sidste halvdel af 2013? Er der ikke gode grunde til at gøre noget for dem, som ellers står til at falde ud? Hvorfor er det kun dem, der falder ud det først halve år af 2013, som Socialdemokraterne og regeringen mener fortjener en ekstra indsats? Det forstår jeg ikke.

Ordføreren.

Dagpengereformen betyder, at der er ekstraordinært mange mennesker, som skal ud at finde et job på vores arbejdsmarked pr. 1. januar. Vi har sat en lang række initiativer i gang i forhold til at skabe job og i forhold til håndholdt indsats osv. Det tror vi kommer til at virke.

Men når vi har så stor en gruppe på en gang, bliver vi nødt til at gøre nogle ekstra ting, og der er det her uddannelsestilbud en virkelig, virkelig vigtig del. Vi ved allerede nu, at der er folk, der er i gang med at lave uddannelsesaftaler. Vi ved, at det vil betyde, at folk kommer i gang med forskellige kurser og forskellige muligheder for at få papir på det, de kan, og blive opkvalificeret. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er det, vores arbejdsmarked har brug for. Det viser alle undersøgelser.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr for en kort bemærkning.

Jeg synes, at det er nogle kloge bemærkninger, ordføreren kommer med om det første halve år. Man skal bare huske på, at der fra den 1. juli er lige så mange mennesker, som har risiko for ikke længere at have ret til dagpenge. Som udgangspunkt siger fru Ane Halsboe-Larsen også, at vi skal følge op på det. Jeg vil bare stille et spørgsmål: Hvad betyder at følge op? Har man nogle ting i støbeskeen, eller har man en mulighed for at gribe ind, når man finder ud af, at der er nogle, der ekstraordinært falder ud, altså ikke længere har ret til dagpenge?

Ordføreren.

Jeg vil gerne gentage, at der jo ikke er nogen, der tvinges til at stå uden forsørgelse som følge af dagpengereformen i de næste 6 måneder. Det har vi jo lavet en meget, meget god, synes jeg, aftale med Enhedslisten om. Samtidig har vi også i regeringen og med Enhedslisten givet håndslag på, at vi følger den her situation. Det synes jeg vi skal holde hinanden op på, og det synes jeg vi skal gøre.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Det synes jeg er godt, altså at vi som udgangspunkt skal følge op på det. Men man bliver bare nødt til at sige til sig selv, at ligesom der ikke er nogen, der falder ud og ikke får nogen forsørgelse overhovedet i det første halvår, så er der jo folk, der falder ud og ikke får nogen forsørgelse fra den 1. juli. Så som udgangspunkt synes jeg, at det er et godt løfte fra fru Ane Halsboe-Larsen. Jeg synes, vi skal sige til os selv: Vi skal følge op og også lave noget i slutningen af det første halvår.

Ordføreren.

Det, hr. Jørgen Arbo-Bæhr siger, er det, der gælder for det første halve år, og det er netop også det, vi gør. Det er der, vi netop giver det her tilbud om uddannelse. Det er der, vi giver den håndholdte indsats ude i jobcentre og a-kasse. Det er der, vi gør det ekstra attraktivt for private at bruge jobrotation. Det er der, vi går ind og bruger mentorordningen. Det er der, vi har lavet en ungepakke. Vi gør massivt meget de næste måneder for, at den her situation skal blive så holdbar som muligt og ramme så få familier som muligt. Med det her forslag, præcis med uddannelsestilbuddet, gør vi, at ingen familier vil opleve, at reformen betyder, at de står uden forsørgelse.

Hr. Jacob Jensen for en kort bemærkning.

Jeg vil bare høre ordføreren, om ordføreren mener, det er en god reform, altså om dagpengereformen er en god reform eller en dårlig reform. Og ifald det er en dårlig reform, kan ordføreren så ikke give mig ret i, at hvis regeringen ønsker at rulle dagpengereformen tilbage, kan det lade sig gøre sammen med Enhedslisten?

Ordføreren.

Jeg synes, at man med rette i den situation, vi ser nu, hvor vi stadig er i en krise, og hvor vi ikke har stillinger nok til folk at søge, kan spørge sig selv, om det var god timing af Venstre tilbage i 2010, og om man forudså den økonomiske krises udvikling godt nok. Jeg ved, at hr. Jacob Jensens formand afblæste krisen op til flere gange. Det skulle man nok ikke have gjort. Og jeg synes, man bør tage ansvaret på sig i dag og sige, at det måske ikke var den bedst mulige timing for den reform, man gerne ville gennemføre.

Måske deler hr. Jacob Jensen den opfattelse, at de mennesker rammes, bare fordi de er dovne, eller bare fordi de skal tage sig sammen, eller at det er, fordi de skal flytte til en anden ende af landet. Den opfattelse deler jeg i hvert fald ikke. Og jeg mener, at hvis man bare tager en lille smule hensyn til de mennesker, det handler om, bør man gå ind i en konstruktiv dialog om, hvad man kan gøre for at afbøde konsekvenserne af Venstres reform. Det er det, vi gør med det forslag i dag, og jeg mener faktisk, at Venstre burde være interesseret i at være med.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg skal bare lige være helt sikker: Altså, nu siger ordføreren, at det er Venstres reform. Jeg går ud fra, at det stadig væk er noget, som regeringen arbejder med, og dermed også er en del af regeringsgrundlaget. Og hvis det ikke er det, må jeg gå ud fra, at regeringen så også trækker dagpengereformen tilbage igen, for med de bemærkninger, jeg hørte fra Enhedslisten, er jeg ret sikker på, man kunne finde et flertal. Vil ordføreren ikke give mig ret i, at hvis regeringen ville rulle dagpengereformen tilbage, kunne det lade sig gøre sammen med Enhedslisten?

Ordføreren.

Jeg forstod ikke timingen af reformen, og jeg forstår ikke de sure miner nu. Jeg forstår heller ikke den meget ukonstruktive tilgang til, hvad man skal stille op med de her mennesker. Altså, det er jo ikke nogen hemmelighed, at der ikke var en eneste socialdemokrat, der stemte for den her reform. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at Venstre var meget, meget stolte af reformen. Det, der bare i al stilfærdighed undrer mig i dag, er, at man ikke er villig til at gå ind og se på de skæbner, som man er skyld i står i en meget svær situation.

Jeg er faktisk stolt af, at vi i regeringen tager ansvar, går ind og rydder op efter Venstre og siger: De her mennesker kan ikke finde noget arbejde. Det er folk, der er ramt af krisen; det er ikke folk, der er dovne. Det, vi går ind og siger, er: Rigtig mange af jer har brug for et ekstra kursus, noget opkvalificering, noget uddannelse for at kunne komme videre, komme i arbejde. Det giver vi nu. Samtidig betyder det, at der ikke er et eneste menneske i det her land, som vil miste forsørgelsesgrundlaget som følge af Venstres og de øvrige partiers dagpengereform, og det er jeg faktisk rigtig stolt af.

Fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Jeg må sige, at det er lidt tragikomisk, at ordføreren står og opfordrer Venstre til at gå på talerstolen. Vi har i dag behandlet en række lovforslag, bl.a. sundhedsloven, hvor regeringspartierne, som ordføreren er en del af, har siddet og puttet sig nede på bageste række, og hvor sundhedsministeren ikke har været på talerstolen. Vi har også haft noget om hjemmeserviceordningen, hvor en minister sad og puttede sig. Og så står ordføreren og klandrer Venstre for ikke at gå op på talerstolen; det er da fuldstændig totalt tragikomisk.

Ordføreren.

Jeg tror nu ikke, at der er nogen, der putter sig. I øvrigt mener jeg, at Venstre bør stå ved det og tage konsekvensen og også tage debatten om konsekvenserne af den reform, som man vedtog i 2010, fordi det handler om rigtige mennesker. Det handler om folk, der er klemt som følge af Venstres og Dansk Folkepartis politik. Og jeg mener, at det ville klæde både Venstre og Dansk Folkeparti at tage diskussionen.

Nu stemmer Dansk Folkeparti for L 74, og det er jeg rigtig, rigtig glad for, og det mener jeg er det ansvarlige at gøre. Men jeg kan ikke forstå, hvad der er Venstres løsning, og derfor vil jeg opfordre dem til at tage debatten.

Fru Karina Adsbøl.

Det, ordføreren står og siger, er simpelt hen bare for sjovt. Der er simpelt hen en forskel: Oppositionen skal gå op, mens regeringen kan sidde og putte sig. Kan ordføreren ikke se det? Vi har et regeringsparti, hvorfra der ikke nogen, der er gået op på talerstolen i dag til f.eks. L 59, som handler om mennesker med hørenedsættelse, og så står ordføreren og taler om det her. Det er da fuldstændig mærkværdigt.

Ordføreren.

Det glæder mig, at jeg kan more fru Karina Adsbøl.

Hr. Flemming Damgaard Larsen for en kort bemærkning.

Jeg kan ikke forstå det, ordføreren her taler om, for man siger et, men gør noget andet. Derfor vil jeg gerne have et klart svar fra den socialdemokratiske ordfører: Har regeringen og regeringspartierne ikke sammen med Enhedslisten et flertal, der kunne fjerne reformen?

Ordføreren.

Jeg er socialdemokratisk ordfører, og jeg taler på vegne af Socialdemokratiet, og jeg har gentagne gange svaret på det spørgsmål. Der var ikke en eneste socialdemokrat, der stemte for den reform. Nu ser vi massakren. Med Venstres politiske ordførers egne ord er det her en desperat situation. Jeg kan ikke forstå, at Venstre har så meget arrogance over for de her mennesker, at man ikke engang vil svare på, hvad løsningen fra Venstre er.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jeg har overhovedet ikke fået svar på mit spørgsmål. Det var ellers ret enkelt. Så vil jeg prøve at spørge på en anden måde: Vil Socialdemokratiet sammen med de andre regeringspartier fremsætte forslag her i salen om, at pensionsreformen skal fjernes?

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, hvad hr. Flemming Damgaard Larsen mener med pensionsreformen. Men det, der er vores politik, og det, vi også lægger frem i dag, er, at vi er utrolig optagede af, at der er en lang række mennesker, som står til at blive ramt af Venstres reform tilbage fra 2010. Vi siger, at man måske skulle overveje, at konsekvenserne er lidt for store for nogle familier, og at man måske skulle overveje at sige, at man politisk er et andet sted, og at den krise, som Venstres formand på det tidspunkt afblæste, er her endnu, og at folk har svært ved at finde et arbejde.

Jeg synes, det er en lille smule tamt, at man prøver at snakke i øst og vest i stedet for at sige: Vi behandler i dag et lovforslag, der vil hjælpe en lang række mennesker, der vil opkvalificere en lang række mennesker, og som vil sikre forsørgelse for en lang række mennesker i det næste halve år. Venstre er imod, og jeg prøver bare at få et svar på hvorfor.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil gerne spørge om, hvad det er, Socialdemokratiet faktisk mener, for jeg kommer fuldstændig i tvivl. I valgkampen blev vi tudet ørerne fulde med, at lige så snart Socialdemokratiet fik magten, skulle dagpengereformen rulles tilbage. Jeg var selv i valgkamp med den nuværende formand for Beskæftigelsesudvalget, som på valgmøde efter valgmøde gjorde klart, at når de kom til magten, skulle det her rulles tilbage.

Jeg vil gerne spørge ordføreren: Hvem har magten i dag, hvem er statsminister i Danmark i dag, hvilket parti repræsenterer statsministeren? Det var det første spørgsmål.

Det næste spørgsmål er: Hvem repræsenterer ordføreren? For beskæftigelsesministeren har jo flere gange sagt offentligt, at beskæftigelsesministeren står bag dagpengereformen og ikke vil lave den om. Nu står ordføreren for Socialdemokratiet og siger, at den her reform er ganske forfærdelig. Hvem repræsenterer ordføreren? Er ordføreren med uenig med beskæftigelsesministeren?

Ordføreren.

Jeg tror, at ordføreren citerer mig forkert, men lad nu det være. I øvrigt er jeg rigtig, rigtig glad for, at partiet engagerer sig i debatten og også – måske – tager noget ansvar, vi ved det ikke. Jeg synes, det er rigtig fint, og jeg kan også godt forstå taktikken, når man taler om, hvad man gjorde tilbage i 2010. Man kan jo gå tilbage og se på, hvem der stemte hvad. Man kan gå tilbage og se på, hvem der havde de afgørende stemmer, og man kan gå tilbage og se, hvem der stemmer hvad i dag.

Der er nogle partier – og det er derfor, jeg i al stilfærdighed beder Venstre om at komme herop – der både stemte for dengang og nu ikke vil være med til at rydde op i dag og ikke vil være med til at give en håndsrækning til de mennesker, det handler om. Det er den del, jeg virkelig, virkelig ikke forstår.

Hr. René Christensen.

Politik handler faktisk også om, hvad man siger til vælgerne. Dansk Folkeparti stemte ja til dagpengereformen, det gjorde vi før valget. Vi stod ved det på alle valgmøderne. Socialdemokratiet sagde noget helt andet. Vi har en minister, som på nuværende tidspunkt siger, at den her dagpengereform ikke bliver rullet tilbage. Vi har en ordfører fra selv samme parti, som gik op og sablede reformen ned og sagde, at man nu kommer ud og redder de her mennesker, fordi det onde flertal, der var engang, har været inde at gøre det her. Ordføreren må da kunne forstå, at når man har vundet valget, har man også magten, og derfor kan jeg ikke forstå her i dag, når ordføreren har den holdning, hvorfor ordføreren ikke går til sin minister og statsminister og siger, at man skal gøre det, man sagde i valgkampen. Det er det, som vælgerne faktisk har troet på man ville gøre, men det vil man jo ikke. Så jeg synes faktisk, ordføreren skulle sige, at den her dagpengereform står ved magt, den vil man ikke ændre, og man støtter faktisk det forslag, der blev stemt igennem med Venstre og bl.a. også Dansk Folkepartis stemmer, for det er jo sådan, det er. Lad os nu komme væk fra den her slåskamp, så vælgerne ved, hvad de har fået.

Ordføreren.

Jamen det interessante er, at det er ordføreren, der bringer den her slåskamp op, til trods for at ordføreren sad her og sagde, at man selv bar forslaget frem, man stemte for det, og nu løber man fra det. Den slåskamp, jeg stilfærdigt prøver at starte, og som jeg rent faktisk synes at man skylder de mennesker, det handler om, at tage stilling til, er om, at vi har en dagpengereform, der bl.a. på grund af ordføreren findes. Så har vi et tilbud om, at de mennesker, der bliver ramt af reformen, kan få mulighed for at få noget uddannelse med forsørgelse i de næste 6 måneder, fordi vi ved, der ikke er arbejde nok at få. Det er der så nogle partier der ikke vælger at støtte. Og det er den del, jeg ikke forstår, for det betyder vel så bare reelt, at man er ligeglad med de mennesker. Det har jeg som socialdemokrat svært ved at sætte mig ind i, men jeg prøver bare på at få et klart svar på, om det er det, der ligger bag.

Så siger jeg tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er i hvert fald to andre ordførere – og måske flere, jeg har overset – og det er i hvert fald hr. Bent Bøgsted som Dansk Folkepartis ordfører først og derefter hr. Eigil Andersen som SF's ordfører (Bent Bøgsted (DF): Tak hr. formand) ... og så hr. Christian Juhl som Enhedslistens ordfører.

Det var egentlig ikke meningen, at jeg ville have taget ordet her i dag, men man kan jo blive opfordret til det, og det sørgede Socialdemokratiets ordfører for lige fra starten. Jeg vil starte med at sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig stemmer for det her forslag.

Hvad angår dagpengene, sagde fru Ane Halsboe-Larsen, at det var en ny melding fra Dansk Folkeparti, at vi havde båret det her forslag frem. Nej, det er ikke en ny melding. Det sagde jeg også under andenbehandlingen af vores beslutningsforslag om dagpenge, men der er altså åbenbart nogle i Socialdemokratiet, der ikke er alt for hurtige i opfattelsen – jeg ved ikke, om man må sige det, hr. formand. Vi har sagt det flere gange, jeg har sagt det flere gange, hr. Kristian Thulesen Dahl har sagt det flere gange, og hr. Søren Espersen har sagt det. Beskæftigelsesministeren har erkendt, at vi har sagt det flere gange, men der har været nogle i Socialdemokratiet, der ikke lige har været så hurtige til at opfatte, hvad vi har sagt vedrørende de her dagpenge.

Når man står heroppe og snakker om dagpengereformen – det er jo den, der lige pludselig kommer på tale nu, i stedet for det, vi egentlig skulle have snakket om, nemlig den pakke, der hjælper ledige med uddannelse og betyder, at de får en ydelse, de i hvert fald så nogenlunde kan klare sig for i ½ år – så kan jeg ikke lade være med at tænke på de muligheder, som regeringen har haft for at skrue det her tilbage.

Man har haft alle muligheder for at skrue dagpengereformen tilbage og holde de løfter, man kom med før valget. Men jeg tror egentlig, når det kommer til stykket, at det, der er problemet, er, at man ikke måtte skrue den tilbage for Radikale, og så har man snydt Enhedslisten lidt, for de havde egentlig et ønske om, at dagpengereformen skulle skrues tilbage. Med de løfter, der var blevet givet af Socialdemokratiet og SF før valget, troede de på, at den så ville blive skruet tilbage, men det blev den ikke.

Så kommer man her og fremsætter et forslag, der kan hjælpe, og det er udmærket. Dansk Folkeparti stemmer også for, men vi må også erkende, at når det halve år er gået og vi når hen til sommeren næste år, så er det, jeg vil ikke sige umuligt, men måske nok mere eller mindre passé at snakke om yderligere forlængelse af dagpengeperioden. Det kan de ledige så takke Socialdemokratiet for. De kan takke regeringen for, at nu er i hvert fald den debat om en forlængelse af dagpengeperioden ved at være lukket. Så skal vi til, når vi igen når til sommeren, at snakke om, om der skal ske en forlængelse af den pakke, som vi nu stemmer om her i dag, eller hvad der skal ske.

Jeg synes bare, at det er forkert, at Socialdemokratiets ordfører står heroppe og klandrer de partier, der gennemførte dagpengereformen. Dansk Folkeparti står ved, at vi har gjort det. Vi har fået skældud for det, vi har lavet med dagpengereformen. Ja, og det har også kostet os, men vi står ved det, vi har lavet. Men Socialdemokratiet og dermed regeringen vil ikke stå ved de løfter, de gav befolkningen før valget. Der var rigtig mange, der syntes, at vi skulle have en ny regering, fordi Socialdemokratiet ville skrue den her dagpengereform tilbage. Men det første, man gør, er at sige: Nej, det vil vi ikke alligevel; vi synes egentlig, dagpengereformen er god. Og så står ordføreren heroppe på talerstolen og skælder ud over, at dagpengereformen ikke blev skruet tilbage, vel vidende, at Socialdemokratiet har stemt for, at dagpengeperioden skal blive, hvor den er, nemlig på 2 år.

Det er sådan lidt et hykleri. Man står ikke ved det, man har sagt. Det gør vi i Dansk Folkeparti. Vi har også erkendt, at der var nogle problemer i forbindelse med krisen, der har forværret situationen i Danmark, og derfor foreslog vi i Dansk Folkeparti også allerede i 2011 før valget en forlængelse af dagpengeperioden. Vi støttede det forslag, der kom fra regeringen dengang, om et ½ års forlængelse af dagpengeperioden. Vi har så fulgt op på det, som det også stod i Arbejdsmarkedskommissionens rapport, så man kunne forlænge med to perioder.

Vi har fremsat et forslag, og hvis det var sådan, at fru Ane Halsboe-Larsen virkelig havde ment det, der blev sagt heroppefra, hvorfor stemte Socialdemokratiet så ikke for den forlængelse af dagpengeperioden, som lå i det beslutningsforslag, vi behandlede tidligere på ugen? Enhedslisten stemte for, fordi de står ved, hvad de har sagt her i den her situation. Men Socialdemokratiet sagde: Nej, vi stemmer imod; det skal vi ikke have; vi har taget et andet tiltag med uddannelse; vi har taget et andet tiltag med, at man kan få en eller anden kontanthjælpslignende ydelse. Men den gruppe er sådan set ude af dagpengesystemet. Det tænker man ikke over. Man kører bare videre og siger: Nej, vi skal have en 2-årsdagpengeperiode; og nu laver vi nogle andre tiltag.

Så står man heroppe og skælder ud på de partier, der har lavet dagpengereformen, og skælder ud over, at den blev gennemført, og argumenterer for, hvorfor man ikke vil være med til at tage tiltag, der hjælper dem, der er ledige. Jamen tilbuddet om at forlænge det med ½ år var der. Enhedslisten sagde ja tak til det, de står ved, hvad de har lovet, men Socialdemokratiet og regeringen sagde: Nej, vi skal have en 2-årig dagpengeperiode; det var det, vi fik ud af det.

Så synes jeg, at det er sådan lidt et mærkeligt hykleri at komme her og skælde ud på os andre. Dansk Folkeparti støtter faktisk regeringen i de tiltag, der hjælper de ledige, og som regeringen siger hjælper. Vi støtter de forslag, der kan hjælpe, og vi stemmer ja til det her forslag, vi behandler nu, L 74. Der er også et par andre forslag, vi stemmer ja til. Vi synes bare, at når krisen nu har udviklet sig, så skal vi også være med til at kigge på, hvilke muligheder der er, og der har vi så foreslået den her forlængelse af dagpengeperioden.

Vi har sådan set også været klar til at kigge yderligere på det, når vi kommer hen til sommeren, men jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre ud fra de meldinger, der er kommet fra regeringen, om, at man stemmer nej til en yderligere forlængelse af dagpengeperioden. Jeg ved ikke, om det er passé, men jeg tror måske, at det kan være svært at tage dagpengedebatten op igen og snakke om forlængelse. Men jeg vil selvfølgelig ikke afvise det eller sige noget om, hvordan hvorledes det forholder sig med det.

Jeg synes egentlig bare, at Socialdemokratiet og SF må gå hjem med en rigtig dårlig smag i munden her til jul. Radikale står ved, hvad de har sagt hele tiden: Der skal ikke være nogen dagpengeperiode på over 2 år. Jeg tror egentlig, at hvis det havde stået til Radikale, så havde den kun været på 1 år. Men det er det parti, som bestemmer i regeringen. Det er i hvert fald ikke statsministeren, der bestemmer det her, og det er heller ikke beskæftigelsesministeren. Det er i hvert fald helt tydeligt, at det er Radikale, der afgør det her. Det er den regering, som vælgerne har sat ind. Det kan vi så ikke rigtig gøre noget ved før til næste valg.

Men der må være et eller andet erkendelsesøjeblik i regeringen, hvor den spørger: Hvad er det egentlig, vi har gang i her? Man kunne som sagt have fået den her forlængelse igennem, og så havde vi haft ½ år mere, hvor der kunne være blevet arbejdet med situationen. Man kunne have arbejdet med at skabe beskæftigelse og få de her folk i job, og det kunne have kørt ved siden af de tiltag, som regeringen har taget, og som Dansk Folkeparti støtter. Der har været alle muligheder for at hjælpe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet, og på den måde ville de have haft en ekstra sikkerhed. Det har de ikke nu. Det beklager jeg meget. Jeg synes, at vi i Dansk Folkeparti har gjort, hvad vi kunne her. Vi støtter i hvert fald regeringen i de tiltag, og vi har forslag om forlængelse af dagpengeperioden.

Men som sagt stemmer Dansk Folkeparti for det forslag, der ligger her, og som kan hjælpe nogle med noget uddannelse, og så må vi håbe, at det er nok. Det er også et meget stort løfte, der blev givet heroppefra, men det håber jeg altså holder stik, sådan at ikke en eneste af dem, der er faldet ud af dagpengesystemet, mister noget ydelse her i foråret. Jeg håber virkelig, at det kommer til at holde stik. Jeg tror selvfølgelig, at Socialdemokratiets ordfører har undersøgt det og sikret i alle ender og kanter, at der ikke vil være nogen som helst, der mister sin ydelse. Ellers bliver det træls for ministeren at skulle til at forklare, hvorfor der alligevel er nogle, der mister den. Jeg tror selvfølgelig på det, ordføreren har sagt, nemlig at der ikke er en eneste, der mister sin ydelse, og så må tiden vise, hvordan det kommer til at gå.

Der er et antal korte bemærkninger. Først fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Og tak til ordføreren for indlægget. Jeg mener sådan set ikke, at ordføreren og ordførerens parti har fået nok skældud for de ulykker, de har lavet på det her område. Det var ordføreren og ordførerens parti, der kom med ideen om en 2-årig dagpengeperiode – det fik vi bekræftet i går – og det er jo den politiske realitet, at hvis Dansk Folkeparti ikke havde støttet den tidligere regering i det her, var det ikke blevet vedtaget.

Men lad os rette blikket fremad. Hvis det nu viser sig, hvad man kan frygte, og hvad vi formoder, at de her forskellige akutpakker, der er lavet – inklusive den, vi har lavet sammen med regeringen – ikke er tilstrækkelige, vil Dansk Folkeparti så være med til at lægge pres på regeringen for at rette op på de ulykker, Dansk Folkeparti har lavet, så vi vender tilbage til en 4-årig dagpengeperiode, så vi får fjernet den stramning af genoptjeningskravet, som Dansk Folkeparti også har været med til at indføre, og så vi får ophævet de forringelser af de supplerende dagpenge, som Dansk Folkeparti har været med til at indføre? Vil Dansk Folkeparti erkende, at de tog fejl, og sammen med os rette op på de ting?

Ordføreren.

Til at starte med vil jeg selvfølgelig sige, at jeg ikke tror, jeg på noget tidspunkt har beskyldt Enhedslisten for at sige, at det var en ny åbenbaring, at vi havde gennemført afkortningen af dagpengeperioden til 2 år. Det har jeg i hvert fald ikke hørt Enhedslisten sige.

Når vi så snakker om dagpengeperioden, vil jeg sige, at nu kommer det her tiltag med ½ år på en speciel ydelse, hvor der er en gruppe, der i ½ år ryger ud af dagpengesystemet og så kommer på en anden ydelse. De kommer jo ikke tilbage i dagpengesystemet den 1. juli, medmindre de så får et job og får optjent dagpengeret. Før det kan de jo ikke komme tilbage til dagpengesystemet.

Så har vi fra starten sagt, og det har vi sagt hele tiden, at vi i Dansk Folkeparti mener, at en 2-årig dagpengeperiode er det rigtige. Det står vi fast på. Vi erkender, hvad vi har gennemført. Vi lægger ikke skjul på noget. Vi mener, at den 2-årige dagpengeperiode er den rigtige dagpengeperiode. Så selvfølgelig vil vi ikke være med til at se på at føre den tilbage til 4 år. Det er slet ikke det, det drejer sig om her.

Vi har så sagt, at på grund af krisen og den udvikling, der har været på arbejdsmarkedet, er der behov for yderligere hjælp, og så har vi set på, hvordan vi kunne hjælpe. Og der kunne vi forlænge dagpengeperioden afhængigt af krisen. Det står også i Arbejdsmarkedskommissionens rapport. De henviser så til nogle ledighedstal. Men udviklingen er sådan, at ledigheden – med den politik, som regeringen sammen med Enhedslisten har ført – stadig stiger (Formanden: Ja tak!) Jeg havde ikke mere.

Så er det hr. Finn Sørensen.

Det kan jo blive en del af en forhandling, hvad der skal ske med de mennesker, der ryger ud af dagpengesystemet. Der skal man vel heller ikke give op på forhånd, men jeg kan forstå på ordføreren, at det sådan set er det, Dansk Folkeparti har gjort. Jeg er selvfølgelig glad for, at Dansk Folkeparti stemmer for det forslag, der ligger her, men jeg har fået et signal: Man vil ikke slås for at forlænge dagpengeperioden permanent.

Hvad med genoptjeningsretten? Vil man slås for, at vi får ført kravet om genoptjening af dagpengeret tilbage til det, det var før, altså 26 uger? Vil man slås for at ophæve de forringelser af de supplerende dagpenge, som Dansk Folkeparti har været med til at gennemføre? Det er jo ret interessant at vide, for lad os nu rette blikket fremad, vil jeg sige til hr. Bent Bøgsted, og se, hvad vi kan gøre for de mange mennesker, der bliver ramt af de stramninger.

Ordføreren.

I Dansk Folkeparti vil vi gerne være med til at se på, hvordan vi kan hjælpe folk, der er kommet i klemme. Derfor støtter vi også regeringens forslag. Derfor har vi den forlængelse af dagpengeperioden på ½ år.

Men vi står fast på den aftale, vi har lavet, med en dagpengeperiode på 2 år. Vi mener, at 2 år er det rigtige, og det er ikke det, vi diskuterer. Det står vi fast på. Vi erkender, hvad vi har været med til at gennemføre. Men vi er også klar til, når der opstår en ekstraordinær situation, som der er gjort på grund af krisen, at se på, hvordan vi så kan hjælpe de folk, der er kommet i klemme.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg synes, at hr. Bent Bøgsted skulle være blevet nede fra denne talerstol. Altså, det er jo sådan, at fordi man tilstrækkelig mange gange gentager noget, der ikke passer, så bliver det jo ikke en sandhed. Jeg var ordfører på den her sag sammen med hr. Bent Bøgsted i 2010, og Socialdemokratiet har aldrig sagt, heller ikke ved den lejlighed, og det kan ikke findes i nogen protokoller eller andre steder, at vi vil rulle dagpengeperioden tilbage til 4 år. Vi havde et lønligt håb om, at det kunne lade sig gøre at gøre et eller andet i trepartsforhandlingerne, men det blev ikke til noget.

Den virkelige skurk i den her sag står på talerstolen lige i dette øjeblik. Det er hr. Bent Bøgsted og Dansk Folkeparti. Venstre og Konservative turde ikke, ville ikke, og de kom med et andet forslag i genopretningspakken. Så kom Dansk Folkeparti og sagde: Vi generer lige lønmodtagerne maksimalt. Og ikke nok med at halvere dagpengeperioden, hvis vi går over i de supplerende dagpenge, føjede man også lige til, at så skal der være et helt års genoptjeningsret. Det er ene og alene Dansk Folkepartis skyld, at vi diskuterer den her sag. Hr. Bent Bøgsted skal ikke have utak for, at han trods alt stemmer ja til et fornuftigt forslag, men vi har aldrig sagt det, som hr. Bent Bøgsted påstår i dag.

Ordføreren.

Man kan blive fristet til at følge hr. Bjarne Laustsens opfordring til at gå ned fra talerstolen og så lade være med at svare på spørgsmål. Jeg tænker tilbage på valgkampen, og hvad hr. Bjarne Laustsen har rejst rundt og lovet vælgerne. Vi kan bare tage efterlønsreformen, hvor hr. Bjarne Laustsen hele tiden sagde, at den blev totalt afskaffet. Socialdemokratiet har været ude at sige, at man vil føre den tilbage til 4 år. Det er ikke nogen hemmelighed, det kan man finde mange citater om. Så hvem, der siger hvad og bliver ved med at gentage noget, til folk måske tror på det, tror jeg at hr. Bjarne Laustsen har stor erfaring med.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg har stor erfaring med at være i valgkamp sammen med hr. Bent Bøgsted, og jeg har stor erfaring med at diskutere herinde med hr. Bent Bøgsted. Hr. Bent Bøgsted kan ikke finde et eneste sted, hvor jeg skulle have sagt noget som helst om, at vi ville rulle dagpengereformen tilbage – tværtimod – og det ved hr. Bent Bøgsted jo ganske udmærket godt, for så dårlig er han heller ikke til at huske. Så han må jo være i ond tro, havde jeg nær sagt, når han står og fremturer her i dag og bliver ved med at postulere ting, som ikke er blevet sagt.

Men vi kan nu slå fast i dag, at det, der er årsagen til, at vi har det her problem, er, at Dansk Folkeparti som det eneste parti sagde: Hvordan kan vi genere lønmodtagerne i det her land maksimalt? Det kan man ved at halvere dagpengeperioden og fordoble genoptjeningskravet. Så står man og hykler her i dag. Man kunne dengang have taget alle de forskellige forbehold, som hr. Bent Bøgsted siger i dag, i stedet for at sige til regeringen: Kom nu her og gennemfør noget, hvor vi generer ganske almindelige lønmodtagere. Det var det, man gjorde i 2010, og det har man bekræftet siden hen.

Ordføreren.

Jeg tror, at når man ser på, hvad der er sket i de forskellige situationer, og når man kigger på valgkampen, er jeg ret overbevist om, at man kan finde rigtig mange citater, hvor Socialdemokratiet har været ude og sige, at dagpengeperioden skulle være 4 år igen. Det tror jeg faktisk at man kan finde rigtig mange citater om, især i forbindelse med valgkampen.

Jeg må sige til hr. Bjarne Laustsen, at det da er mærkeligt, at der er så mange, der har fået opfattelsen af, at hvis der kom en socialdemokratisk regering til, blev dagpengeperioden rullet tilbage til 4 år. Altså, hr. Bjarne Laustsen har et rigtig godt – hvad skal man sige? – kendskab til, hvordan man bliver ved med at påstå et, indtil det modsatte er bevist, og alligevel stoler hr. Bjarne Laustsen ikke på, hvad det modsatte så er. Hr. Bjarne Laustsen kører videre i samme skure hele tiden, påstand mod påstand, og så har vi også en god erfaring med, at hr. Bjarne Laustsen normalt ikke er enig med sit eget parti.

Hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Det lovforslag, det handler om, har Dansk Folkeparti, som jeg har forstået det, tænkt sig at stemme for, og det er jo vældig positivt. Men hr. Bent Bøgsted får simpelt hen alligevel hældt helt utrolige mængder vrøvl ud over det her Folketing om Dansk Folkepartis historik på det her felt, i forbindelse med at vi behandler det her lovforslag.

Hr. Bent Bøgsted fik jo hele turen forleden dag om det med, at det sådan set er hans eget parti, der står bag det og har fundet på at lave den her reform overhovedet, der gør, at de mennesker kommer i klemme – de mennesker, som man nu vil forsøge at gøre noget for. Det er jo hr. Bent Bøgsted, der har fundet på det sammen med sit parti.

Så kom der sådan en eller anden smøre om, at man måske måtte vente til efter næste valg med at få lavet noget om på det. Der kommer der måske noget interessant. Betyder det, at hr. Bent Bøgsted fortryder og har tænkt sig næste gang at gå til valg på, at dagpengereformen skal rulles tilbage? Var det det, hr. Bent Bøgsted sagde, eller var det en gratis omgang – igen – for Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

Jamen altså, jeg tror, at man lytter til, hvad der bliver sagt, som en vis person læser Bibelen. Altså, jeg har ikke på noget tidspunkt stået heroppe og sagt, at Dansk Folkeparti ville rulle dagpengene tilbage. Jeg har sagt, at Dansk Folkeparti står ved det, vi har sagt. Den 2-årige aftale, vi har lavet, står vi ved. Det er det, jeg har sagt. Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at vi ville rulle det tilbage. Jeg har sagt, at Socialdemokratiet og regeringen havde lovet vælgerne, at de ville rulle det tilbage, ikke at Dansk Folkeparti ville gøre det.

Jeg har så sagt, at vi har lovet, at vi vil komme med en forlængelse af dagpengeperioden. Det sagde vi før valget. Vi støttede det forslag, der kom fra regeringen om forlængelse af dagpengeperioden. Vi har fremsat et beslutningsforslag om forlængelse af dagpengeperioden en gang mere, som regeringen jo kunne have stemt for. Så havde vi stået lidt stærkere i kampen på arbejdsmarkedet. Man påstår, at Dansk Folkeparti skulle have sagt, at vi har villet rulle dagpengene tilbage, men det har vi ikke sagt noget om.

Hr. Jesper Petersen.

Men det er bare ikke mere end 10 minutter siden, hr. Bent Bøgsted begyndte at lave sådan en opremsning af, hvem der bestemte hvad i regeringen, og at man åbenbart måtte vente til efter næste valg, hvis man skulle have en chance for at lave om på dagpengeperioden og på indretningen af vores dagpengesystem, genoptjeningskrav osv. Og jeg var bare nødt til at få på det rene, om det så betød, at Dansk Folkeparti var til noget, altså om de faktisk havde skiftet mening, eller om partiet står ved, at det var dem, der fandt på den forringelse af dagpengereglerne. Det får vi så bekræftet nu.

Det, jeg synes er problemet i hele hr. Bent Bøgsteds argumentation, er de her ideer om, at noget skulle have forandret sig, siden dengang man lavede den aftale. Da man lavede den aftale, var der nogle forudsætninger om, hvordan beskæftigelsen ville udvikle sig. Og det er jo sådan, at ledigheden er den samme nu, som den var dengang. Hvorfor skrev Dansk Folkeparti ikke noget ind i aftalen dengang om, at hvis ikke beskæftigelsessituationen ændrede sig, så mente man ikke længere det her om dagpengesystemet? Hvorfor gjorde man ikke det, hvis det er sådan, at man kun mener det, som man har foreslået den daværende regering?

Ordføreren.

Det der med at rulle dagpengeperioden tilbage, som jeg nævnte i forbindelse med et valg, var, hvad der skete før valget i 2011. Det var de løfter, der var kommet fra den nuværende regering til vælgerne. Og så var det, jeg sagde, at det måtte man ikke for Radikale, da man indgik i regeringen. Det har ikke noget med Dansk Folkeparti at gøre, overhovedet ikke.

I Dansk Folkeparti har vi hele tiden stået ved, hvad vi har gjort. Det er ikke noget nyt, at Dansk Folkeparti har bragt det tilbage. Man kan finde flere citater om, at vi har erkendt, at vi har bragt det på banen. Før jeg gik herop, stod jeg og snakkede med beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren erkendte også, at det ikke var noget nyt, men alligevel er der nogle af folketingsmedlemmerne, fra Socialdemokratiet i hvert fald, der opfatter det som noget nyt, men det er det ikke. Og hr. Jesper Petersen opfatter det åbenbart også som nyt.

Dansk Folkeparti står ved det, vi har lavet; vi har bare sagt, at krisens udvikling blev længere, end vi havde forventet, og derfor er vi klar til at forlænge dagpengeperioden.

Hr. Nikolaj Villumsen for en kort bemærkning.

Tak til DF's ordfører. Jeg undrer mig meget over, hvad Dansk Folkeparti egentlig gerne vil. Altså, adspurgt af hr. Finn Sørensen siger DF's ordfører, at man ikke vil rulle dagpengeforringelserne tilbage fra 2 til 4 år som dagpengeperiode. O.k., det er så Dansk Folkepartis holdning.

Men ordføreren fik jo ikke svaret på, hvad DF så vil. Vil man gøre noget ved genoptjeningsretten? Vil man gøre noget i forhold til de supplerende dagpenge? Jeg synes, at ordføreren skylder Folketinget et svar på de ting, og jeg synes også, at det ville være interessant at høre ordføreren svare på, hvad ordføreren – hvis ordføreren ikke vil være med til noget her – så vil gøre for de arbejdsløse. For det handler om mennesker af kød og blod, der går og er arbejdsløse ude i Danmark.

Ordføreren.

Jamen jeg synes egentlig, at jeg gjorde det klart, at vi i Dansk Folkeparti står ved den aftale med de 2 år og genoptjeningsretten, altså den aftale, vi har lavet vedrørende dagpengereformen.

Men man må afvente og se, hvad fremtiden bringer vedrørende sådan noget som de supplerende dagpenge. Måske kommer der om et år en ny teknik ind, hvoraf man kan se, at der måske er noget, der skal ændres. i DF vil vi da ikke på forhånd udelukke, at man så kan kigge på det og se, om der kan ændres noget fremover.

Men lige nu og her står vi ved den 2-årige dagpengeperiode, der er blevet indført. Det har vi hele tiden sagt. Man kan altid diskutere de supplerende dagpenge, altså det her med folk, der tager job på deltid. Hvis nu det bliver sådan, at der ikke længere bliver oprettet så mange deltidsjob, og udviklingen bliver en anden, så kan det godt være, at man på et eller andet tidspunkt skulle kigge på de supplerende dagpenge, hvis der ikke sker misbrug af de supplerende dagpenge. Man kan ikke vide, hvad der sker om et år eller to.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jamen vi kan snakke om rigtig, rigtig mange ting, og vi kan diskutere rigtig, rigtig meget. Men det her handler jo helt konkret om nogle mennesker, og jeg synes ærlig talt, at Dansk Folkeparti skulle tage og få sig en holdning til det ud over bare at ville diskutere ting. Kunne vi ikke få et ærligt svar fra ordføreren: Vil I gøre noget ved de supplerende dagpenge? Vil I gøre noget ved genoptjeningsretten?

Det er altså lidt pinligt, at vi har den situation, at Dansk Folkeparti i sin tid foreslog forringelserne af dagpengene. Dansk Folkeparti glemte også – måske meget belejligt – at tage kravet om forbedringer for de arbejdsløse med i finansloven. Og så skal vi nu høre den ene omgang symbolpolitik efter den anden fra Dansk Folkepartis side. Kunne vi ikke få et ærligt svar? Det synes jeg ville klæde ordføreren.

Ordføreren.

Altså, når det gælder symbolpolitik, så er Enhedslisten da i hvert fald eksperter i det – det er der ingen tvivl om. Det kan godt være, vi kan lære noget der.

Men med hensyn til dagpengesituationen, vil jeg sige, at vi fra DF's side præsenterede vores forslag om at forlænge dagpengene med ½ år. Det stemte Enhedslisten for, og tak for det.

Lad os så kigge på, hvad der kan gøres ved uddannelsessituationen. I Dansk Folkeparti har vi et stærkt ønske om at hjælpe de ledige, der har brug for en opkvalificering i forbindelse med et job.

Hvis man som ledig kan finde et job, og bare står og mangler en opkvalificering, jamen så skal man jo have den opkvalificering her og nu, så man kan bestride det job. Jeg har egentlig et ønske om, at vi også skal se på, om de seks ugers selvvalg skal afskaffes, så det bliver sådan, at uddannelsen er målrettet de job, der er, i stedet for seks ugers selvvalgt uddannelse.

På den måde kunne man hjælpe mange, fordi de så i forbindelse med ansættelse kunne få et kursus. Det kan i den forbindelse endda også være et længerevarende kursus, hvis man afskaffer de her seks ugers selvvalg. Det er noget af det, vi også gerne vil være med til at se på.

Tak. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr for en kort bemærkning.

Jeg synes jo, det er forunderligt, at hr. Bent Bøgsted, når han betræder denne talerstol, så holder fast i det med, at det er vores forslag, der er blevet gennemført, med en beskæring af dagpengeretten til 2 år. Under finanslovforhandlingen havde Dansk Folkeparti otte forslag med. Ikke ét af dem havde noget at gøre med dagpengene. Hvis vi lige skal have det helt ned på jorden – det kan hr. Bent Bøgsted jo godt klare – så ville have været i tusindvis af mennesker, der ville være faldet ud af dagpengesystemet, uanset hvad man siger, hvis ikke det her forslag var blevet stillet.

Jeg vil gerne spørge hr. Bent Bøgsted, om han ikke har en eller anden form for dårlig samvittighed over at have været med til at skære det ned til 2 år, for man ved jo, at folk falder ud, eller at de bliver sat på de lavere ydelser.

Ordføreren.

Vi erkender i Dansk Folkeparti som sagt, hvad vi har været med til. Men altså, man kan da beklage, at Enhedslisten ikke stod fast over for regeringen og fik den forlængelse af dagpengeperioden igennem, som de havde ønsket. Enhedslisten lod sig jo spise af med det forslag, vi nu behandler, i stedet for at holde fast i det stærke ønske, man havde om en forlængelse af dagpengeperioden. Enhedslisten havde alle muligheder for at sige til regeringen, at man skulle have det her igennem, ellers var der ingen finanslovaftale, og så havde regeringen makket ret.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jeg bliver først og fremmest nødt til at sige til hr. Bent Bøgsted, at han jo ikke var med i finanslovforhandlingerne. Så vi ved nok mere om, hvad der foregik i finanslovforhandlingerne, end hr. Bent Bøgsted gør. Men jeg vil som udgangspunkt spørge hr. Bent Bøgsted:

Vil det være sådan, at der, efter at det første halve år er gået, vil være folk, der kan være faldet ud af dagpengesystemet, uanset hvad det måtte være for nogle ydelser de kan få, og hvor hr. Bent Bøgsted så ikke vil gøre noget som helst ved det?

Ordføreren.

Nej. Jeg vil med hensyn til det med at være med til finanslovforhandlingerne sige, at jeg er ret overbevist om, at hr. Jørgen Arbo-Bæhr heller ikke har været med til de forhandlinger, der var ovre hos finansministeren, sammen med hr. Kristian Thulesen Dahl. Når man går til forhandlinger med finansministeren, så har man nogle forslag med. Det, der blev omtalt i pressen, var ikke alt, hvad Dansk Folkeparti havde med. Vi kom aldrig i realitetsforhandlinger, og hvis man ikke gør det, kan man jo ikke nå at bringe ret meget på banen; man kommer over til en kop kaffe, og så er det farvel og tak. Jeg er ret sikker på, at hr. Jørgen Arbo-Bæhr ikke har været med til de møder.

Så jeg tror, at man skal lade Dansk Folkeparti og måske finansministeren udtale sig om, hvad der er foregået ved de finanslovforhandlinger, hvor Dansk Folkeparti var med.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det hr. Christian Juhl som ordfører for Enhedslisten.

Kære venner – hvis der er sådan nogle tilbage! Jeg vil aldrig glemme, hvem der har ansvaret for, at vi fik forringet dagpengeloven. Jeg stod her uden for sammen med 40.000 andre og råbte og skreg og skældte ud på dagpengebanden – de havde taget solbriller på den dag, så vi ikke kunne genkende dem – det er V og K og Dansk Folkeparti.

Jeg erkender, at Dansk Folkeparti er inde i en slags erkendelsesproces i den her tid. Det går lidt langsomt, men det går vistnok fremad. Jeg er lidt overrasket over at høre, at de stadig væk holder fast ved de 2 år, det er jo fuldstændig meningsløst. Jeg blev også overrasket i går over at høre, at Dansk Folkeparti ikke engang havde nogen forslag med til deres forhandlinger med regeringen, da de skulle til finanslovforhandlingerne. Jeg troede, de havde det ligesom os, at de arbejdsløses problemer var de vigtigste at forhandle overhovedet. Ingen af de 8 punkter, de havde med, handlede om de arbejdsløse. Det er noget, de er kommet i tanker om bagefter.

Først fik vi en forlængelse på ½ år. Det blev ordnet med finansloven sidste år, fordi vi ikke kunne få åbnet lovgivningen.

Så fik vi akutpakke I med bl.a. samtalerne.

Så fik vi akutpakke II, hvor man erkendte, at der var 20.000 arbejdsløse, hvoraf de 12.500 skulle hjælpes med jobåbninger, og Dansk Arbejdsgiverforening påstod, at de ville hjælpe med til det. De krævede selvfølgelig noget til gengæld, nemlig at man holdt nallerne fra dagpengelovgivningen. Nu får vi at se, hvad de kan i Dansk Arbejdsgiverforening. Jeg bliver mere og mere i tvivl om, hvorvidt det er andet end varm luft fra den side.

Så var vi nødt til at tage en runde mere, nemlig finanslovens akutpakke III, hvor vi får en smule uddannelse, nej, en del uddannelse, må jeg hellere sige – for det kan godt blive til noget, hvis man går til den ude i jobcentrene og i fagforeningen – og en lav grad af forsørgelse. Og jeg vil gerne lige sige til fru Ane Halsboe-Larsen, at vi lige skal passe lidt på, når vi siger: Ingen mister forsørgelsen i foråret 2013. Det er ikke sandt. Der vil være folk, der mister forsørgelsen, f.eks. dem, der går ud over de 4 år; der vil også være nogle, der ikke kommer i job, og som afviser at tage uddannelse. Så der vil være nogen, der mister forsørgelse. Det må vi se i øjnene, og det må vi også forberede os på.

De fire initiativer, der er taget indtil nu, er lapperier, for vi har endnu ikke sikret en bæredygtig løsning. Og jeg tror, at mange af de herrer – selvfølgelig også de yngre kvinder – genkender til den situation fra barndommen, at de for første gang skulle lappe en cykel. Luften var væk, dækket stod fladt, og man skulle prøve, om man kunne finde hullet, bagefter var den store kunst at vride dækket på igen og se, om man kunne komme videre med luft i slangen. Man kunne også vælge en anden metode, man kunne pumpe luft i slangen en gang til, for 5 minutter efter at opleve, at luften var løbet ud igen.

Det der med at lappe en slange har en grænse, for på et tidspunkt kan slangen ikke længere holde tæt, og man er nødt til at købe sig en ny slange. Det er det samme, vi er ude for her. Vi kan ikke blive ved med at lappe på et system. Vi kan ikke blive ved med at forlænge med ½ år og lave en ny ordning. På et tidspunkt fiser luften ud af troværdigheden, og det gælder både regeringen og dem, der støtter regeringen. Derfor er vi nødt til at tage fat i noget, der holder.

En jobgaranti til alle, der er ved at miste deres dagpenge, burde være det mindste, vi kunne klare i et moderne samfund som vores.

(Formanden: Der er lidt for meget uro i salen!). Jeg synes, formanden har ret.

Det burde være det mindste, altså at vi kunne give en jobgaranti. Vi er i 2012, snart 2013, i et moderne velfærdssamfund, kan jeg sagtens sige, alle, der er ved at miste deres dagpengeret, skal have en anden ret, nemlig retten til at få et stykke arbejde. Skulle det være en uoverkommelig opgave for så moderne et samfund, hvor vi kan sende folk til Månen og lave alle mulige andre avancerede ting? Så det kan vi også sørge for, hvis vi vil!

Mange ledige venter med længsel på de nye rettigheder, hvis de til sommer stadig væk er ledige. Jeg tror, at forventningerne til regeringen og til dem, der vil støtte regeringen, er ufattelig store, og det skal vi tænke på. Ledige har i 10 år mærket pligterne hagle ned over ryggen på dem fra VK-regeringens side, pisk til de ledige og gulerødder til arbejdsgiverne har været de borgerliges evindelige og trælse melodi. Den bedste punkterfri cykelslange er en jobgaranti til alle, der står over for at falde ud af dagpengesystemet. Der skal ikke være nogen danskere, der falder ud af dagpengesystemet uden først at have fået tilbudt et job. Det er det, vi går efter, og det er målet, det er den rigtige løsning. Skulle regeringen være så nærig, at den ikke vil være med til at købe sådan en slange sammen med Enhedslisten, må vi jo nøjes med en gammeldags gummislange igen og så sætte den på cyklen.

Den slange vil indeholde følgende ting: for det første en halvering af genoptjeningsperioden; for det andet at timer fra jobrotation og løntilskudsordninger skal tælle med i genoptjeningen; for det tredje at vi overfører uddannelsesretten fra akutpakke III, altså den, der kommer til at køre et halvt år nu, så den gælder alle ledige – alle ledige skal have ret til gratis uddannelse i det omfang, de synes de har brug for det; for det fjerde en forbedring af regler om supplerende dagpenge, og for det femte: en længere dagpengeperiode, f.eks. de 4 år, vi havde tidligere.

Det er det, som en god, effektiv cykelslange af almindelig kvalitet så vil indeholde. Prøv lige at skrive det ned, jeg vil ikke gentage det, og hvis nogen ikke skulle have hørt ordentligt efter, især i regeringen, vil jeg sige, at jeg gerne sender opskriften til regeringsmedlemmerne, så man kan finde ud af det.

Vi støtter selvfølgelig i Enhedslisten investeringen i tre ekstra lapper på den gamle slange, og så cykler vi videre sammen med regeringen, men vi er, kan jeg hilse og sige til beskæftigelsesministeren, begyndt at spare sammen til den punkterfri slange, så vi har pengene, når vi den 1. juli får brug for dem.

Tak til Enhedslistens ordfører.

Ønsker flere at udtale sig?

Det er ikke tilfældet. Så går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Vi begynder afstemningen nu.

Er der problemer? Der er problemer med hr. Jeppe Kofods afstemningsknap. Nu er den der.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 72 (S, DF, RV, SF og EL), imod stemte 38 (V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)